TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Irland Dublin Galway

På Moher Cliffs højeste punkt er der bygget et udsigtstårn, O'Brien 's Tower (1835). Tårnet ligger også i nærheden af Liscannor, en kystnær landsby, berømt for sine skifer fliser, som tidligere anvendtes til hegn. -- Tårnet blev bygget på klipperne i 1835, af den lokale ejer af området, Sir Cornellius O'Brien, som ville have et observationstårn, til de hundredvis af Victorianske turister, der besøgte klipperne på det tidspunkt - først i 1800-tallet. Han var en efterkommer af Brian Boru, en tidligere "Konge af Thomond. -- På en klar dag, kan man fra tårnets top, se helt til "Loop Head" ved den sydlige spids af County Clare og videre, eller ud mod bjergene i Kerry. Længere nordover kan man ligeledes fra O'Briens Tower, se bjergene, de "Twelve" Bens/Pins" (12 bjergtoppe) i Nationalparken Connemara og via udsigten over Galway Bay kan man mod vest se Aran øerne. -- Folkehistorien hævder, at Sir Cornellius O'Brien, var en mand forud for sin tid, der mente, at udviklingen af turisme ville gavne den lokale økonomi og bringe mennesker ud af fattigdom. O'Brien fik også bygget muren af Moher fliser langs nogle af klippekanterne - og det siges i lokalområdet, at han byggede alt i området med undtagelse af selve klipperne. Han døde i 1857 og hans jordiske rester ligger i O'Brien mausolæet på kirkegården i St. Brigid's Well.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...