TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Hebriderne - Nord Uist

Foto taget af sideskytten Bill Washburn fra et B-24-J Consolidated Liberatorfly på bombetogt over Bremen i Tyskland, hvor man kan se flakken (granatbeskydningen fra de tyske luftværnsbatterier på jorden). -- Flyenes rute gik tit over Hollandsk territorium og luftrum. Røgstriben på fotoet er ikke fra et skadet fly, men ledende røg fra et andet fly, som er stifinder for de andre flys navigation og bombemål. -- De amerikanske formationer af bombefly, fik altid deres første "hilsen" på vej til målene i Europa, fra de mange luftværnsartilleristillinger (flak) langs Nordsøen og den hollandske, belgiske og franske del af kanalkysten. Ordet "flak" kommer af det tyske ord FliegerAbwehrKanone. USA slang for disse typer af kanoner var AAA - Anti-Aircraft Artillery. -- I Holland nær Zunder Zee, var der posteret et tysk flakbatteri, som havde øgenavnet "Cross-Eyed Charlie". Det var folkene i 734. eskadrille i den 446. Bomb Group, 20. Wing, 2. Air Division, hvor flyveren Bill Washburn gjorde tjeneste. Fotoet fik han udleveret, efter at det var scannet og "clearet" af basens fotolab. sensorer. -- Bemærk de 3 flak eksplosioner i den venstre side af fotoet. De 2 røgspor stammer fra de specialbomber, som den ledende stifinder bombemaskine har kastet, sådan at de efterfølgende bombefly kaster deres bomber på samme måde og med samme indstillinger som stifinder flyets bomber. Derfor skal det det ledende bombefly og dets besætninger være særligt dygtige og pålidelige - ellers vil hele afdelingen af bombefly, som følger det ledende bombefly kaste sine bomber et forkert sted og ikke ramme deres mål. -- Se evt. den danske hjemmeside om krigsfly over Danmark under 2. Verdenskrig: www.airmen.dk

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...