TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Hebriderne - Nord Uist

Endelig oppe på toppen af Eaval bjerget. Her et vue ud - og ned over det område jeg havde vandret igennem for at nå op på toppen. Jeg havde fulgt en rute fra venste side i billedet langs den store sø og bjerget i baggrunden. Medens jeg stod oppe på toppen, nu sammen med 2 unge kajakroere, som også havde vandret op på bjerget, dog uden kajakken, fik jeg mit shock! Jeg skulle til at fotografere og bruge min kikkert og ville tage mine briller af, så det var bedre at tage billeder og spejde i kikkerten - Av! hvor var mine briller - jeg søgte febrilsk oppe på hovedet, men nej der var de ikke, ek heller i lommerne - og så ramte erkendelsen mig, som et slag i mellemgulvet! Jeg havde taget dem af for at kunne fotografere og kikke i kikkert længere nede, da jeg holdt hvil. Da jeg ikke havde min vinterjakke på med alle lommerne, huskede jeg nu, at jeg havde lagt brillerne på græsset ved siden af klippeknolden, som jeg havde siddet på under hvilet. Da jeg pakkede sammen og gik videre opad, glemte jeg alt om brillerne. Efter at have sundet mig lidt og nydt udsigten og drukket te og sodavand og spist lidt, måtte jeg nedad og se om jeg kunne finde brillerne igen. De 2 kajakroere tilbød at hjælpe med at lede. Vi ledte forgæves i 2½ time! op og ned ad bjergskråningerne. De var endegyldigt væk. Jeg kunne ikke nøjagtigt fastlægge min rute op fra hvilepausen og til toppen. Bjergskråningen var overstrøet med klippeblokke og alle lignede det samme sted - nej det var umuligt. Lidt nedtryk og ærgerlig måtte jeg tage mig sammen, da jeg jo skulle nå tilbage til mit hostel ved Baleshare inden natten. Jeg havde jo ca. 25 - 30 km. vandring og cykling tilbage og turen ud og op på bjerget havde også krævet sine kræfter, for ikke at sige de 2½ times eftersøgning af mine briller op og ned af bjergskråningerne. En af de 2 kajakroere havde sjovt nok også mistet sine briller på opstigningen og fandt dem heller ikke. Det var en rigtig uheldsdag, at vi mødtes på dette bjerg. Om 3 dage ville jeg kunnde melde om mit tab hos politiet i Loch Maddy. Det måtte jeg heller gøre, hvis jeg skulle have en chance for at få tabet dækket af min forsikring, når jeg kom hjem. Jeg regnede nu ikke med det, da jeg godt vidste, at briller ikke dækkes ved tab på sådan en tur. Men man kunne jo forsøge. Synsmæssigt kunne jeg godt klare mig, da mine briller mest kompenserede for læsning og nærsynethed. Jeg havde da også taget et par gamle reservebriller med i min oppakning, men de var fra en tid hvor jeg ikke havde behov for briller med flydende synsovergang. Så de var ikke særligt velegnede alligevel og på resten af turen anvendte jeg ikke briller ret meget. Jeg fik desværre af og til lidt hovedpine, men det var til at leve med. Et par nye briller, som forsikringen selvfølgelig ikke ville dække, måtte jeg betale kr. 5500,00 for da jeg kom hjem. Så det blev en bet i regnskabet for turen. Men oplevelsen ødelagde slet ikke min tur og minderne om den.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...