TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Hebriderne - Nord Uist

Området ved kysten var så smukt og idyllisk og kirkegården var et stille og fredfyldt område. Gravstenen og teksten på denne, som ses på fotoet, berørte mig dybt. Der berettes om døde familiemedlemmer af slægten Nicholson. Men det der traf mig i hjertekulen var den nederste del af teksten, som kort men mindefuldt fortæller om en 24-årig person, en korporal og søn af de på gravstenen nævnte afdøde forældre Alexander Nicholson og Anne MacDiarmid (Ann Nicholson). -- Han opføres som "Killed In Action", (dræbt i kamp) den 3. juni 1916, i skyttegravene omkring Ypres på grænsen mellem Frankrig og Belgien, området Flanderen med alle de uhyggelige mudrede skyttegrave, som anvendtes i 1. Verdenskrig. -- Han ligger ikke begravet under gravstenen, men står opført på stenen "in memorial", som et minde om ham. Han ligger begravet nær Ypres ved landsbyen Zillebeke i Belgien, på en kirkegård, som hedder The Railway Dugouts Burial Ground (Transport Farm), række G/29. -- Ewen Nicholson var født den 29. maj 1892 på den lille ø Grimsay i den sydlige del af den større ø North Uist på Hebriderne, Skotland. Hans forældre var Alexander & Ann Nicholson, Grimsay, Lochmaddy, North Uist, Hebriderne, Skotland. -- Han var taget til Canada inden krigen og meldte sig her den 23. September 1914 i byen Valcartier, Québec i Canada til Det Canadiske Ekspeditionskorps (CEF), som drog til krigen i Frankrig i starten af 1915, som hele det britiske imperiums versalstaters hærenheder i øvrigt også gjorde, da de var forpligtet, som allieret med England. -- Se og læs om hele hans skæbne i det separate menupunkt ”En soldats død”, hvor de mange fotos har en tilknyttet udførlig beskrivende tekst. Her kan du læse meget mere om Korporal Nicholson, skyttegravene ved Ypres, I. Verdenskrig, hans død, kirkegården hvor han ligger begravet og meget meget mere. .. Her ude på Europas yderste kant ligger endnu en af de millioner af døde unge mennesker, som hvert århundrede umenneskeligt og helt nytteløst bliver slagtet i den ene krig efter den anden - så trist så trist. -- Omkring Ypres foregik der 3 store slag under 1. Verdenskrig fra 1915 til 1917, foruden mindre træfninger og operationer i området, bl.a. slaget omkring ”Sanctuary Wood”, ”Armagh Wood”, ”Hill 62”, ”Hill 60” og Mount Sorrel i juni 1916, med ufattelige tab og lidelser til følge for alle parter. -- I min rejsebeskrivelse, står der en masse mere herom, rundt omkring på menupunkternes sider, herunder de separate menupunkter med historiske fortællinger om første og anden verdenskrig og bl.a. Skotlands rolle heri.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...