TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Første Verdenskrig - The Pals bataljonerne & Sommeoffensiven 1. juli 1916.

FRANKRIG. SLAGMARKEN VED SOMMEFLODEN DEN 1. JULI 1916. Kortudsnit af hele Somme slaget og dets udvikling indtil 19. november 1916 hvor slaget ebbede ud. Man kan se de sparsomme resultater i landvinding man opnåede - på bekostning af hundredtusinde af døde soldater på begge sider og et landskab og byer totalt smadret til ukendelighed og værdiløst. Øverst i kortets hjørne ses byen Serre, hvor bl.a. Accrington Pals skulle angribe. -- Planlægningen af angrebet ved Sommefloden. -- Ved en konference i december 1915, besluttede De Allierede, at søge efter sejr i krigen, ved at foretage samtidige offensiver på Vestfronten, Østfronten og på den Italienske Front. -- Man var enige om, at et kombineret fransk-britisk angreb på Vestfronten, skulle ske i Picardy-området, nord og syd for Sommefloden i starten af juli 1916. Der var ikke nogen iøjnefaldende vigtige og strategiske mål bag de tyske fronter. Angrebsområdet blev valgt hovedsagligt fordi det var her, at de britiske hære og de franske hære forbandt De Allieredes frontlinier. -- Tyskerne kom De Allieredes planer i forkøbet, ved at iværksætte en offensiv mod franskmændene ved Verdun den 21. februar 1916. -- Som følge af dette pres mod den franske hær, var den britiske hær nødt til at overtage hovedrollen i Somme-offensiven. -- Slaget ved Sommefloden, skulle iværksættes ved et ugelangt artilleribombardement. Infanteriangrebet var sat til at ske den 29. juni, men pga. dårligt vejr, blev angrebet udsat 48 timer. -- Angrebstidspunktet blev sat til kl. 07.30 den 1. juli 1916. -- SOMME-SLAGETS FAKTA: -- 1. juli til 18. november 1916 i området Picardy, Frankrig. -- Strategi: Allieret sejr. -- Resultat: Taktisk hårdknude og dødvande. -- De Allierede: Det Britiske Imperium, England, Australien, Canada, New Zealand, Newfoundland, Syd Afrika og Frankrig. Imod disse, Det Tyske Imperium. -- Militærchefer: De Allierede: Douglas Haig og Joseph Joffre. Tyskland: Max von Gallwitz og Fritz von Below. -- Styrkefordeling: Ved begyndelsen: 13 Britiske og 11 Franske divisioner. Ved slutningen: 51 Britiske og 48 Franske divisioner. -- Tyskland: Ved begyndelsen: 10½ division. Ved slutningen 50 divisioner. -- Tab: Det Britiske Imperium: 419.654. Frankrig: 204.253. I alt: 623.907 (heraf 146.431 dræbte eller savnede). -- Yderligere Allierede omkostninger: 100 tanks og 782 Royal Flying Corps fly ødelagt. -- Tab: Tyskland: 434.500 i alt (heraf 164.055 dræbte eller savnede). -- By og områdenavne for slagene ved Sommefloden fra 1. juli til 18. november 1916: Albert – Bazentin – Fromelles – Pozières – Mouquet Farm – Guillemont – Ginchy – Flers-Courcelette – Morval – Thiepval Ridge – Le Transloy – Ancre Heights – Ancre – Gommecourt – Serre – Fricourt – Beaumont-Hamel – Mametz m.fl.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...