TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Første Verdenskrig - The Pals bataljonerne & Sommeoffensiven 1. juli 1916.

Landsbyen Serre, set fra den britiske side. I forgrunden ses skyttegravsafsnittet med navnet "John Copse". Det var bl.a. herfra Accrington Pals bataljonen (11. East Lancashire Regiment i 94. Brigade, 31. Infanteridivision) skulle angribe over det åbne land op mod byen – de skulle angribe på den højre flanke, fra skyttegravsafsnittet Matthew og John Copse. Fotoet er fra juni 1916 kort før Somme-slaget startede den 1. juli. Den venstre flanke af offensiven ved Serre blev tildelt 94. Brigade, og de placerede halvdelen af 14. York & Lancaster Regimentet bestående af 2. Bataljon Barnsley Pals, som skulle rykke frem i anden bølge og sikre den nordlige flanke ved skyttegravsafsnittet John Copse. I skyttegravsafsnittet mellem John og Luke Copse, skulle 12. York & Lancaster Regiment, The Sheffield City Pals bataljonen angribe Serre langs med 11. East Lancashire Regiment, med The Accrington Pals bataljonen, som blev placeret både som angribere i første bølge og i anden bølge fra skyttegravsafsnittet John og Matthew Copse, sammen med 13. York & Lancaster Regiment, 1. Bataljon Barnsley Pals. Bataljonen fra Accrington Pals og begge bataljonerne fra Barnsley Pals og fra Sheffield City Pals bataljonen skulle også levere soldater til 3 og 4 bølge af soldater og reserver bag ved frontskyttegravene. Som det definitive tryk på de tyske skyttegrave og Serre, skulle 4 bataljoner fra 31. Infanteridivision´s 93. Brigade, trænge op fra den højre flanke mod syd - et svingende slag mod undersiden af Serre. De 4 bataljoner var 15. West Yorkshire Bataljon, som skulle danne forreste bølge, efterfulgt af 16. og 18. West Yorkshires bataljoner, med den 18. Durham Light Infantry i den bageste bølge. Alle enhederne ville fremme i deres stormløb mod de tyske skyttegrave passere gennem hinandens linjer, hvorved de ville give dem mulighed for at omstrukturere og konsolidere deres positioner. Ligeledes skulle enheder fra 48. Infanteridivision, nemlig 8. og 6. bataljon fra Royal Warwickshire Regimentet, angribe området ”The Quadrilateral” Redoubt (det firkantlignende frontområde syd for Serre), også kendt som Heidenkopf på tysk.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...