TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Første Verdenskrig - The Pals bataljonerne & Sommeoffensiven 1. juli 1916.

Soldater fra Wiltshire Regimentet går frem over ”No Man´s Land” mod de tyske skyttegrave. -- Tyskerne brugte bl.a. Maxim G8 maskingeværer, med 400 - 500 skud pr. minut!! En dødelig effektiv ”blysprøjte”, som flåede store huller i briternes skyttekæder, hvor den eneste dækning var de mange granatkratre og bag en falden død kammerat. Afstanden mellem maskingeværet og de britiske soldater var visse steder på fronten kun var 40 - 50 meter, nogle gange 100 - 200 meter, men flere steder var der længere. Soldaterne kunne ikke gå eller løbe ret hurtigt i det granathullede, mudrede og uvejsomme landskab, hvor de mødte minerne og pigtråden ved den forreste tyske skyttegrav – hvis de overhovedet nåede så langt – det skete ikke ret tit – da mange angreb og modangreb mislykkedes. -- Denne kombination af forhindringer og den ofte enorme vægt af udrustning de skulle bære med i angrebet, gjorde soldaterne langsomme og blev derfor en smal sag for de tyske maskingeværskytter, at ramme dem. Som siddende ænder blev de pillet ned af pigtråden, eller splittet ad, af de miner de trådte på. De døde som fluer, liggende i bunker foran de forreste tyske skyttegrave. Når tyskerne angreb de britiske skyttegrave skete det samme – død og ødelæggelse. Et uhyggeligt, forgæves og unødvendigt blodbad uden sidestykke i historien. -- I en anden Pals-bataljon, Manchester Pals blev næsten 10.000 soldater under Første Verdenskrig indrulleret, hvoraf 4.776 blev dræbt. Samlet set havde Manchester Pals omkring 13.000 døde og sårede. -- Den engelske øverstbefalende hed General Haig - efter krigen blev han ikke anklaget for massemord, men blev hyldet for sejren og tildelt en bonus på 100.000 £ (ca. 1,1 million) - det var rigtig mange penge dengang. -- Alle de mange hundredtusinder af laveste rangklasser i det engelske militær, fra sergenter og nedad til de menige, som overlevede krigen med både lette og svære fysiske og psykiske skader, var heldige hvis de overhovedet fik en pension og hvis de fik, var det af en størrelse, som de ikke kunne leve af og slet ikke forsørge en familie med. Efter krigen så man i mange år de tusinder af krigsinvalider ligge, sidde eller stå i gaderne i de engelske byer, hvor de solgte husflid, tændstikker, tuskhandlede eller bare tiggede. Blandt den engelske almindelige befolkning var der i mange år efter krigen, stor bitterhed mod den herskende klasse i England. En tendens, som jeg tror der altid har været og stadig er til en vis grad.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...