TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Første Verdenskrig - The Pals bataljonerne & Sommeoffensiven 1. juli 1916.

Rester af skyttegravene og granathullerne omkring mindesmærkerne for Somme-slaget ved Serre og området hvor Accrington Pals og de andre Pals bataljoner angreb. Det er noget af det første man ser, når man færdes i parken. Tyskerne brugte bl.a. et Maxim G8 maskingevær, med 300 skud pr. minut!! En dødelig effektiv ”blysprøjte”, som flåede store huller i briternes rækker i det åbne ingenmandsland, hvor der ingen dækning fandtes og hvor afstanden mellem maskingeværet og briterne kun var mellem 100 og 200 meter. Soldaterne kunne ikke gå eller løbe ret hurtigt i det granathullede, mudrede og uvejsomme ingenmandsland, hvor de hurtigt mødte minerne ved den forreste tyske skyttegrav og pigtråden. Denne kombination af forhindringer og soldaternes kilovis af tungt udstyr, gjorde soldaterne langsomme og det blev derfor en smal sag for de tyske maskingevær- og geværskytter, at ramme dem. Som siddende ænder blev de pillet ned af pigtråden, eller splittet ad, af de miner de trådte på eller udløste. De døde som fluer, ”limet” til de forreste tyske skyttegravskanter. Et uhyggeligt, forgæves og unødvendigt blodbad.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...