TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Første Verdenskrig - The Pals bataljonerne & Sommeoffensiven 1. juli 1916.

Serre road Cemetery No. 1. -- Og her ligger de så, hundredtusinder af soldater, Europas ungdom massakreret til ingen verdens nytte. Tusinder af kirkegårde i Frankrig og Belgien vidner om dette enorme slagteri af ungdommen i Europa fra 1914 til 1918. VURDERING AF SOMMESLAGET: Det er vanskeligt at afgøre hvem der sejrede i Slaget ved Sommefloden. -- England og Frankrig vandt en del jordområder, men ikke mere end 8 kilometer på det dybeste fremadrettede erobrede landområde — meget mindre i forhold til deres oprindelige mål for offensiven. -- England havde med sine soldater og de frontafsnit de skulle etablere offensiven på, kun erobret ca. 3 kilometer, med et tab på ca. 420.000 soldater til følge. Det betyder, at hver centimeter (10 mm.) jord englænderne erobrede, kostede 2 døde eller sårede soldater. -- En gruppe af engelske og Commonwealth historikere har siden 1960´erne modsagt den længe vedtagne tese, at Slaget ved somme var en katastrofe. Påstanden er, at Slaget ved Somme medførte flere fordele for englænderne, end det gjorde for tyskerne. Som den britiske historiker Gary Sheffield har sagt: "Slaget ved Somme var ikke en sejr i sig selv, men uden dette slag ville De Allierede ikke have sejret i 1918." dog kan man kun vente på at det kommer et entydigt historisk underbygget bevis på den påstand. -- Tysklands strategiske opfattelser af England og deres militære formåen, hvilede på, at Tyskland primært kun skulle kæmpe med England på havet med sine søstridskræfter. Tyskerne regnede ikke med, at komme til at kæmpe mod en stor engelsk hær på landjorden - man opfattede kun Frankrig og Rusland som de primære fjender, som skulle bekæmpes og sejres over. Iht. nogle historikere, blev Englands hær noget tyskerne måtte regne med, efter at Sommeslaget var ovre i november 1916. Da England i efteråret 1916, måtte regnes som en øget alvorlig trussel mod tyskernes krig i Belgien/Frankrig, vedtog Tyskland den 31. januar 1917, at deres u-bådskrig til havs, nu ville blive ført uden søretlige restriktioner - Man ville skyde på og sænke alle skibe, som kunne forsyne England med alle typer varer, soldater og miltærudstyr. Formålet var at udsulte England på alle vitale områder. Beslutningen, udførelsen heraf og resultatet blev for tyskerne fatalt - det bragt USA ind i krigen på De Allieredes side! -- Andre historikere modsagde påstanden om Sommeslagets og hermed Englands stigende betydning og indvirkning på krigen. Disse historikere mente, at det skyldtes England store financielle og industrielle kraft, som uundgåeligt ville blive forøget i betydning i forhold til krigens uløste hårknude, skyttegravenes dødvande, hvor der ingen vindere var i sigte efter november 1916. -- I begyndelsen af 1916, var den britiske hær en stor samling frivillige amatører. Slaget ved Somme var den første reelle test af denne nyoprettede "New Army", som Lord Kitchener var ophavsmand og mentor for, lige fra starten af krigen. -- Det er brutalt, men nøjagtig set, at selv om mange engelske soldater blev dræbt i Sommeslaget, så var det en nødvendig erfaring. Derfor var de enorme tab af lille militær betydning. -- Desuden var de engelske soldater i Sommeslaget de første frivillige og derfor ofte de bedst trænede, i god form, de mest kamp/krigsbegejstrede og de bedst uddannede af den britiske hær. For Tysklans vedkommende var de gået i krig med en trænet hær af regulære soldater og reservister. Hvert tab af en tysk soldat bevirkede mindre begejstring, erfaring og effektivitet. -- Den tyske øverstbefalende Kronprins Rupprecht af Bavaria fastslog, "Hvad der blev tilbage af, den i fredstid førsteklasses trænede tyske infanterihær, blev ofret på slagmarkerne ved Sommefloden." -- Det er ikke klart, om en opslidningskrig var bedre for England, med et indbyggertal på ca. 50.000.000, end det var for Tyskland, med ca. 70.000.000 indbyggere. -- Nogle historikere holder på, at skaderne som Sommeslaget påførte Tyskland, var uoprettelige. Efter Sommeslaget var Tyskland aldrig i stand til at reetablere dens tab i soldater og materiel, som havde været årsagen til, at tyskerne stort set havde kunnet holde ud og opretholde deres områder under Sommeslaget. -- Dette argument indebærer, at ved slutningen af Sommeslaget i november 1916, var England og Tyskland meget nær ved at være lige militært stærke. -- Der er dog aldrig fremført et kvalificeret bevis for denne teori. Man kan også sige, at den ineffektivitet, som briterne og franskmændende viste i krigsåret 1917, hvor mange dele af den tyske hær var travt beskæftiget på den russiske front, viser det modsatte. -- Den 24. februar 1917, foretog tyskerne et strategisk velovervejet tilbagetrækning fra Sommefronten, for at forberede og udbygge sit fæstningsværk "Hindenburg Fronten". På den måde kunne tyskerne forkorte fronten og det landområde, som de skulle besætte og opretholde. -- Man mener, at de tyske øverstbefalende, ikke troede på, at den tyske hær ville kunne klare gentagne store slag, som det ved Somme. Men de tyske øverstbefalendes meninger førte ikke til deres hæres ødelæggelse. De tyske øverstbefalende udførte en tilbagetrækning af fornuftige årsager. Tabet af territorium blev opvejet flere gange i kraft af, at det gav frie hærenheder, som kunne anvendes til offensive planer, en fornuftig militær beslutning, modsat den britiske High Command, som ikke var i stand til at føre sådanne strategiske planer ud i livet (på trods af Napoleon's kendte snusfornuftige konklusion omkring fordelene ved at ofre erobret land). -- De strategiske følger af Slaget ved Somme kan ikke sløre det faktum, at det var et af de mest kostbare slag under 1. Verdenskrig. -- En tysk officer, Friedrich Steinbrecher, skrev: “ Somme. Hele verdenshistorien kan ikke indeholde et mere forfærdeligt ord".

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...