TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Første Verdenskrig - The Pals bataljonerne & Sommeoffensiven 1. juli 1916.

Skematisk kort over Fricourt området hvor Dick Kings bataljon skulle angribe nordsiden af byen. Efter ankomsten til Frankrig sent i efteråret 1915 og efter lange anstrengende marcher fra havnen mod skyttegravsområderne i Nordfrankrig og krigen her, skulle Pals-bataljonerne trænes til den form for krig. Inden afrejsen fik alle orlov og Dick mødtes med sin kone og børn og med sine 2 andre brødre (en ved navn Frank) , som også var soldater i divisionen. Ved sin afsked med sin hustru, fortalte han hende, at han ikke forventede at komme hjem igen og at han ville dø i krigen! I forsommeren 1916 fik en del soldater fra bataljonen uventet orlov, herunder Dick. Han håbede på at kunne rejse hjem og besøge sin kone, da han havde fået at vide, at hun havde født deres 5. barn – en pige, som fik navnet Gladys Hope Verdun. Men al rejse var inddraget, da Somme-slaget stod for tur. Dick og hans 2 brødre mødtes i stedet en eftermiddag i en landbrugsbygning i nærheden (”Estaminet”). Her spiste de medbragt mad og drak vin. Da det blev aften ville den ene broder, Frank tilbage til enheden, men Dick afslog og sagde, at dette var sidste gang de alle 3 ville være samlet og han ville nyde det så længe som muligt. De fortsatte med at hygge sig sammen lige til daggry og nåede lige tidsnok tilbage til enheden inden dagens reveille lød. Det var dagen før slaget skulle stå – fredag den 30. juni 1916. Om natten den 1. juli tænkte Dick på sin kone og den nyfødte pige, som han ikke havde set og måske aldrig ville få at se. Ligeledes tænkte han på, at hans ældste datter Christine, netop havde fødselsdag lørdag den 1. juli 1916 – og at hun den dag fyldte 9 år. Selv om Dick og hans broder Frank var i samme deling i bataljonen, var der umiddelbart før angrebet, så mange soldater og trængsel i angrebsskyttegraven, at de ikke kunne stå sammen eller være i nærheden af hinanden, når de skulle angribe og ”Over The Top”.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...