TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Første Verdenskrig - The Pals bataljonerne & Sommeoffensiven 1. juli 1916.

På billedet af slagmarkens område, taget den 22. juni 1916, kan man se de 4 tyske skyttegravslinier, startende med den forreste skyttegrav ved S2, hvor netop Accrington Pals skulle angribe. Syd for S2 skulle Leeds og Bradford Pals angribe (S3). Soldaterne der ikke blev dræbt omgående kæmpede sig gennem det åbne ingenmandsland hen mod de tyske pigtrådshegn. Her prøvede man at forcere det, men mange blev skudt sønder og sammen i forsøget. Nogle kom dog over og angreb mod og ned i den forreste tyske skyttegravslinie. De bagfra kommende engelske bølger af soldater, især den 3 og 4 bølge blev nærmest skåret ned i bundter, af den tyske maskingeværild, mange faldt ned i deres egne skyttegrave, ramt omgående af den tyske maskingeværild, inden de var helt oppe af den. The Accrington Pals forcerede op mod Serre, og efter ganske kort tid, næsten uden officerer og befalingsmænd, som alle var dræbt eller sårede. Disse grupper af soldater vendte stort set aldrig tilbage, men blev næsten alle dræbt. Angrebet døde ud ved ottetiden og resterne af soldaterne humpede tilbage gennem ligdyngerne, maskingeværilden og granaterne, mange nåede aldrig tilbage i skyttegravens beskyttelse, men faldt døde eller sårede om, oven i deres kammerater og venner fra deres barndom og ungdom i Accrington. Her lå de nu i deres ungdoms vår smadret, gennemhullet og lemlæstet, medens de få overlevende soldaterkammerater skrigende løb, kravlede og humpede forbi mod sikkerheden i deres egen skyttegrav. Man kan slet ikke forestille sig sådan en krig. Hvad får dog nogen til at gøre dette!? Hvem kan dog få sig selv til at sende sine mænd ud til den visse død på den måde?

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...