TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Skye Trotternish

Ved Kilt Rock, lidt sydligere, udløber der en flod, som ofte er vandrig, ud over klippekanten på kysten ved søen Loch Mealt og landsbyen Ellishadder og styrter lodret ned i havet. Floden er ikke ret lang, men fungerer som afvanding af søen Loch Mealt. Mit besøg der skete i delvis solskin, dog med en heftig bye i tilgift. For at komme til at fotografere vandfaldet ordentligt, trodsede jeg alle former for højdeskræk! På klippen ved vandfaldet var der et solidt stålrørshegn. Fra klippen var der et lodret frit fald ned på ca.75 meter. Jeg tog en resolut beslutning og kravlede op på regnets stålrør og fik mig anbragt udvendig på hegnet med et ben og fod på et af hegnets stålrør og det andet ben ud over afgrunden. Ved at holde fast med den ene hånd kunne jeg nu hænge ud over afgrunden og bruge den anden hånd til at holde fotoapparatet og fotografere vandfaldet. Det var nok et vel farligt stunt, at stå ud over afgrunden kun med et ben og en hånd på hegnets udvendige rækværk. Spændende og det bestyrkede mig i, at jeg nu måtte være kureret for højdeskræk i et godt stykke tid.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...