TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Skye Trotternish

På min videre færd rundt om Trotternish-halvøens nordlige del, så jeg mange flotte scenerier undervejs, besøgte et lille galleri, kørte op til en underlig bygning oppe på en bjerkam lige ved kysten. Det viste sig at være resterne af en militærforlægning, som havde været radarstation under 2. Verdenskrig og i efterkrigstiden (Den Kolde Krig). Cykleturen kom til at blive på ca. 70 km. + vandringerne i bjergene m.m. Det blev en fysisk meget anstrengende tur også, men helt fantastisk at kunne klare. vinden som var koldt og hård, vekslede med både modvind og rygvind. Den sidste halvdel af turen kom kva retningen hjemad og vestover, til at bestå af hård modvind og let regn og et kuperet terræn inden jeg var tilbage i Uig. På vejen havde jeg planlagt, at besøge Duntulm Castle, som er en meget ødelagt borgruin fra ca. 1630. Området er velegnet til forsvar af en borg og basis for den lokale herremand/klanleders kontrol og herredømme over området Trotternish. I 1630 var det klanlederen Sleat MacDonald som regerede over Trotternish i evig angst for krig med rivalen McLeod fra Dunvegan, som også ville have fat i skattemulighederne på Trotternish-halvøen. Allerede i 1720 rømmede man borgen igen og siden er den forfaldet støt, så den ser miserabel ud i dag. Man søger at rejse penge til at restaurere den igen, men det tror jeg er omsonst.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...