TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Skye Black Cuillins

Som det ses på billedet ligger SYHA hostellet smukt ved floden i Glenbrittledalen og med flot udsigt til de utallige bjerge i The Black Cuillins. Regnen klaskede hjerteløst og ubønhørligt ned, så det var med at komme i tørvejr og finde mig tilrette, inden jeg ud på aftenen ville gå op til EAS Mor vandfaldet, nogle kilometer derfra. De fleste hostels, hvor der er betjening, er der kun visse tidspunkter, hvor der åbent for ekspedition, så ofte må man vente til der kommer nogen. Jeg fik mig dog installeret og set mig om. Et stort tørrerum hører altid til faciliteterne på hostels i bjergområderne, da det meget ofte regner og er et herrens vejr. Man har konstant behov for at få tørret tøj. Men selv denne facilitet er ofte ikke nok til at få tøjet tørt. Da jeg skulle rejse derfra måtte jeg tage dyngvådt tøj på og våde støvler. Tørrerummet kunne ikke nå at tørre tøjet ordentligt. Men ellers var det et godt hostel, som emmede af historiens gang, da det er et gammelt og berømt sted og udgangspunkt for mange bjergbestigninger i området. Bjergene er meget vilde og vanskelige at færdes i og bjergbestigere elsker denne egenskab - jo sværere jo bedre.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...