TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Skye Black Cuillins

Efter at have kæmpet mig hen til vandfaldet oplevede jeg dette imponerende skue, af et rivende vandfald, son kastede sig ned mellem forrevne klippeblokke og ned i klippesprækker. Tågen bølgede om mig, vanddampe hvirvlede om mig og regnen gjorde min verden våd og kold og så var det mørkt som om aftenen. Men det var midt på dagen en sommerdag i juni. Jeg skulle tværs over, eller forbi vandfaldet og over floden/vandløbet, som buldrede nedad forbi mig og over mod venstre som man kan se på fotoet. Det var egentlig en hasarderet adfærd, men nødvendig og jeg kom da også forbi, ved at kravle og møve mig frem, godt hjulpet af mine 2 vandrestokke. Det var så spændende at prøve og jeg følte mig helt "høj" af kunststykket, så jeg ville prøve at komme tilbage igen - prøve det en gang til! Det burde jeg nok ikke have gjort, for da jeg skulle hoppe over nogle klippeblokke og noget åbent vand, som brusende under mig, gled jeg med den ene støvlefod og jeg faldt sidelæns ned mod kanten af en skæv klippeblok og skrabede armen og albuen og var på vej ned i vandet, men den ene vandrestok fik jeg i panik stødt fra og den anden sat fast på en anden klippeblok og så blev det kun et knæ og en arm, som blev våde. Men det gjorde godt nok ondt i armen, som jeg faldt ned på. Jeg fik sundet mig og kom det sidste stykke over. Men jeg skulle også tilbage igen - men der var ingen kære mor - på den igen og dennegang under nogle nervepirrende minutter lykkedes det at komme over igen - så nu var det vist godt nok og jeg måtte videre op mod søen.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...