TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Skye Black Cuillins

Min aftentur op langs floden Coire na Banachdich op til vandfaldet Eas Mor. Regnen bankede ned i tove og som det ses på fotoet ligner jeg en druknet mus. Al den regn jeg oplevede på Skye og mange andre steder på min tur var næsten altid helt ekstrem heftig, det piskede og sjaskede ned, så man ofte følte, at man tog bad med tøj på. Undertiden var der slud og hagl i nedbøren og det selvom vi taler om sommermånederne juni og juli. Regnen, blæsten og den ofte hårde kuling bevirkede også, at det var fugtigkoldt og nærmest isnende. Kun nogle få gange var temperaturen og regnen mild og ikke så slem. Men trods regn og kulde afveg jeg ikke for nogen tur, jeg trodsede alt og nød egentlig også den følelse, at trodse vejrliget og nogen gange gøre det umulige, noget som jeg ikke ville have gjort hjemme i Danmark. På fotoet, hvor jeg står våd og forkommen ved flodbredden, er der da også en nærmest eventyrlig smuk natur omkring mig. Lyden af vinden, regnen og flodens brusen og rislen, lugtene af våd lyng og tørv, vandets og luftens friske lugt, betog mig i den grad, sådan at jeg følte en euforiserende stemning af frihed og livsglæde, trods betingelserne, eller måske netop fordi vandringens betingelser var som de var - ekstreme!!

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...