TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Skye Sligachan

Min tur tilbage mod Sligachan Hotel´s bunkhouse, blev sidst på dagen en ren overlevelsestur!! Tunge regnskyer og kulde og blæst trak ophen mod aftenen og jeg kunne se uf fra min tidsplan, at jeg ikke kunne nå længere på min tur, hvis jeg skulle nå tilbage inden det blev nat. Uvejret satte ind allerede på min start af vandringen tilbage, blæsten havde jo taget til sidst på eftermiddagen. Turen tilbage blev et smertehelvede, for kulden og regnen og mangel på proviant og væske blev noget kritisk ca. halvejs tilbage. Jeg spise mit sidste blandende rest af müsli i lunket vand og så begav jeg mig afsted i regnen og blæsten. Min knæ smertede og alt gjorde ondt i kroppen, flere gange var min udmattelse ved at tage pippet fra mig, men en indædt vilje til at stå det igennem, tvang mig fremad med god hjælp af min vandrestave, som her virkelig betød en forskel om at jeg ville klare at nå hjem inden jeg gik kold af udmattelse og ville dø på grund af det. Dette er ofte grunden til manges ulykker i bjergene - det at man mister den sidste rest af kræfter og besvimer og dør af udmattelse og kulde! Så jeg vidste godt hvad det drejede sig om!! Vilje - vilje - og atter vilje!!! De sidste kilometer i dalens mudrede stier og klipper, gik jeg simpelt hen ofte og græd af smerte og udmattelse. Men give mig ville jeg ikke, så jeg mosede på og nåede totalt færdig og smadret hjem på mit værelse i bunkhuset. Jeg var gennemblødt af regn og sved, kold og huden våd og vamlet af fugt og sved. Heldigvis var der ikke gået hul på fødderne. Kun en anelse rødmen på en lilletå, lige før man får en vabel, var at se. Hjemme og reddet, gudskelov. Udsigten på dette foto er fra bjerget Marsco ud over Sligachandalen og Sligachan River. Dernede kæmpede jeg mig hjemad i et ekstremt og skrækkeligt uvejr. Fotoet her er fra dalen badet i sol og godt vejr.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...