TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Skye Sligachan

På dette foto er jeg gået et stykke videre ind i Sligachan-dalen, hvor jeg nu nåede frem til floden Allt nam Fraoch-choire, som udspringer oppe på bjerget Marsco og Ruadh Stac. Her delte stien sig, hvor den ene sti gik venstre ud og fremad mod den lille sø Loch an Athaill og den store sø Loch na Creitheach, som ligger neden for det enorme bjergmassiv Bla Bheinn (kaldet Blaven). Den anden sti førte mig mod højre med Meall Dearg på min venstre hånd. stien her var meget svær at bruge. Den var totalt oversvømmet af vand, underlaget stenet og klippefyldt, men alligevel fedtet af tørv. lyng og græs. Området som hedder Srath na Creitheach leder floden Allt nam Fraoch-choire ud i søen Loch na Creitheach. men kort efter stiger stien opad i en udmarvende stejl vanskelig stigning på ca. 400 meter op mod passet ved Sgurr Hain. Et stykke oppe ad denne stigning, vendte jeg mig om og tog dette smukke foto tilbage udover dalen, hvorfra jeg havde vandret i nu mange timer. Til højre se foden af bjerget Marsco og de 2 søer Lohan Dubha. Sligachan Hotel ses ikke mere, men ligger helt bagude i horisonten bag den mørke bjergkam, man kan se midt i fotoet. En enorm afstand og distance, jeg allerede havde tilbagelagt og jeg havde næsten halvdelen tilbage inden jeg ville nå mit mål Loch Coruisk. Senere fra Loch Coruisk skulle jeg jo hele vejen tilbage igen!!

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...