TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Skye Sligachan

Efter opholdet og oplevelserne i og omkring Glenbrittle tog jeg bussen om aftenen tilbage over Carbost og til Sligachan, som egentlig bare består af et gammelt berømt hotel, et par huse og en primitiv campingplads. Men stedet er berømt fra gammel tid, da man i mange årtier drev får og kvæg gennem dalene i og omkring Sligachan. På stedet har der ligget en kro og samlingssted for disse transporter og senere byggedes så hotellet, som da transporterne ophørte, blev brugt til jagt og turisthotel og samlingssted for mange ting på Skye og Skotland som sådan. I dag er det stadig i drift og mange turister bruger hotellet og campingpladsen for basis i deres vandreture i bjergene m.m. Ved hotellet og floden River Sligachan, er der i middelalderen bygget en kampestensbro, som stadig ligger der i al sin pragt. Selve vejforbindelserne gennem Sligachan er ført uden om og via en ny bro et stykke derfra. På den anden side floden og broen ligger der et ubetjent bunkhouse, som jeg havde booket et værelse i inden turen. Hotellet administrerer dette bunkhouse, men har ellers ikke meget med det at gøre. På et bunkhouse skal man klare sig selv, med de faciliteter der nu er. der er nogle værelser, indlagt vand/bad, køkken og senge uden linned, kun en madras. På fotoet ses også min rute ud gennem Sligachandalen. På næste kort ses den videre rute.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...