TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WesterRoss Torridon

På dette foto, kan man tydeligt se de stejle klippevægge kravle op i himlen over landsbyen Torridon. På min tur ned ad vejen, mødte jeg en legesyg hund, selvfølgelig en border collie. Den løb hen til mig og ind foran mig med en større sten i mund og lagde den lige for mine fødder. Så kikkede den op på mig sagde med øjnene, at jeg skulle tage stenen og kaste den. Ok, tænkte jeg, det kan jeg da godt - men da jeg bøjede mig ned for at samle stenen op, snuppede hunden den lynhurtigt og med høj svansende hale, daffede den et lille stykke henad gaden og lagde stenen igen og ventede på, at jeg nåede derhen. Igen skulle jeg tage stenen og forsøget endte på samme måde. Ja kunne næste høre hunde grine hjerteligt af min dumhed, så glad og overlegen svansede den videre - dette gentog sig over den næste godt en kilometer!! Det så ikke ud til at trætte eller kede den - hver gang så den himmel henrykt ud over dette "fjols", som blev ved at prøve at samle stenen op. Pludselig hørte den en bil langt langt oppe ad vejen. Bilen drejede ind af en indkørsel, men da var border collien allerede i fuldt firspring på vej afsted op mod indkørslen - far/mor var nok kommet hjem! Hyggeligt møde med en af disse dejlige hunde, som jeg jo selv har en af.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...