TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Caitness Duncansby

Loch Eriboll var, som jeg tidligere har nævnt, skueplads for forskellige hændelser under 2. Verdenskrig. I maj 1945 blev 15 tyske u-både eskorteret til Loch Eriboll fra bl.a. Narvik fjorden i Norge. Dette blev iværksat umiddelbart efter meddelelsen om Tysklands kapitulation i starten af maj 1945. Den 16. 17. og 18. maj 1945 blev de 15 tyske ubåde, erobret og beordret til Loch Eriboll, sammen med 5 tyske følgefartøjer. ---- Ubådene blev kun liggende nogle få dage indtil alt var organiseret, hvorefter de blev beordret til en anden Skotsk fjord, Loch Alsh. ---- Nedenfor her har jeg indsat en beskrivelse og vidneberetning om hændelsen. Der er ligeledes oplistet u-bådenes numre og navnene på ubådenes kaptajner. ---- Overgivelsen af 15 tyske ubåde: ---- Eskortegruppen E.G. 9, som bestod af krigsskibene HMC NENE, LOCH ALVIE, MONNOW, ST PIERRE og MATANE, dampede ud fra flodmundingen af River Foyle med et farvel til Londonderry i Nordirland, med ordre om at fortsætte med at eskortere en konvoj J.W. 67 fra Rusland og tilbage til Rusland med konvoj R.A. 67. ---- Forlydender om, at freden var på vej, gik rundt på skibene, da vi sejlede afsted, og at hærene stod foran Berlins porte og at krigen kunne være ovre hvad dag det skulle være. ---- BBC Nyhederne kl. 08:00 rapporterede, at Admiral Dönitz havde beordret alle tyske U-både til at blive på overfladen og overgive sig. ---- Tyskland overgav sig og eskortegruppe E.G. 9 forlod konvojen den 16. maj 1945, med ordre om at overtage hele den tyske U-bådseskadre med base i Narvik Fjord i Norge. ---- Der lå 15 u-både i fjorden, som var serviceret af 4 tyske forsyningsskibe og en smuk yacht med en tysk ledende officer ombord. Det var norges konges yacht, som var beordret til at sejle under tysk flag. ---- Tyskernes u-både var ved at gøre klar til at forlægge til Trondheim, da de den 17. maj opdagede toppen af en mast fra et skib, som viste sig at være masten, skibsbroen og boven på HMCS NENE. ---- Alle E.G. 9 krigsskibe gik i aktion og med maksimum fart omringede de gruppen af u-både. ---- "Da vi nåede dem, indtog vi strategiske positioner og bordede adskillige u-både for at forhindre, at noget skulle ske og for at lure dem af. ---- U-bådene og de 5 andre skibe som overgav sig til E.G. 9 torsdag den 17. maj 1945. ---- * (stjerne betyder, at det var HMCS NENE som eskorterede de pågældende u-både m.fl.) ---- Listen ser således ud, med først nævnt: Takt/Morse Navn, dernæst U-båds Nr., og så Kommandant/Kaptajn navn. ---- 1. UANC. 278, Franze. ---- 2. UAQT. 363, Nees. ---- 3. UANV. 295, (85?), Wiebddt*. ---- 4. UBTC. 868, (968?), Westphalen. ---- 5. UANT. 294, Schutt. 6. UBVD. 992, Folke* or Falke. ---- 7. UCDQ. 7765 (1165?), Homann. ---- 8. UBGA. 668, Henning. ----- 9. UAOP. 313, Schweiger. ---- 10. UAWX. 481, Andersen. ---- 11. UBID. 716, Thimme. 12. UATN. 427, Gudenus. ---- 13. UBVI. 997, Lehmann. ---- 14. UAOV. 378, Will. ---- 15. UAON. 312, Gazen. ---- Disse 15 U-både skulle eskorteres til Loch Eriboll på nordkysten af Skotland. ---- Vi havde ombord på HMCS NENE tre besætningsmedlemmer som kunne tysk, fordi deres forældre havde immigreret til Canada efter 1. Verdenskrig. Disse 3 var uvurderlige under operationen. ---- HMCS NENE signalerede frem og tilbage med W/T signaler ved hjælp af de 3 besætningsmedlemmer, hvoraf den ene var uddannet W/T operatør. --- Sandy Donaldson var en af de 6 mand, som var instrueret om at gå ombord i en af de tyske u-både som guide for u-bådens tur mod det nordlige Skotland. De sov ikke i 2 dage. Der var en smule samtale mellem vores sømænd og de de tyske u-bådsfolk, da sproget indbyrdes ikke fungerede alt for godt. Forholdene var trange i u-båden, med for lidt plads til messebordet og ingen plads på hver side af bordet. På grund af, at vi næsten ikke kunne komme til at røre os ved bordet, sammen med de tyske u-bådsfolk, foreslog Sandy på et tidspunkt, at en af vores folk tog hans våbenbælte, hvori hans hylster med pistolen sad, af og at en tysk u-bådsmand skulle række det videre til en af vore andre folk ved bordenden. Halvvejs oppe langs bordet tog en af de tyske u-bådsmænd pistolen ud af hylsteret, kikkede på den og stak den så tilbage i hylsteret og rakte den videre op til vores mand. Det var et intens øjeblik og noget man altid vil huske på. ---- Det følgende signal fra den ledende u-båds officer til gruppen af u-både blev oversat af vores Bruno Sonntag og sendt af Sam Forsythe med sit signallys. ---- Der stod: ---- "Kammerater, vi nærmer os England, vi skal udføre denne mission og adlyde deres love. Vi må adlyde vor Fører og tage en bid af det sure æble. U-bådenes våben er uden for vores anliggender. Vi skal udføre denne sidste mission og overdrage vores u-både". ---- Da vi anløb Loch Eriboll den 18. maj, opankrede vor E.G.9 gruppe og hvert skib skulle have en U-båd surret fast på hver side af skibet. ---- U-992 lagde til ved vor bagbord side og hele mandskabet i u-båden var meget samarbejdsvillige og høflige. U-bådskaptajnen Kaptajn Hans Falke talte perfekt engelsk, da han delvis var oplært i forretningslivet i England. Han var 25 år gammel! ---- Han bad høfligt om at komme til at tale med en af vore tysktalende besætningsmedlemmer, som blev Bruno Sonntag. Falke ønske at vide noget om Canada, da skibet han var på, jo egentlig var canadisk, men under krigen sejlede under engelsk flag, og hvorfor der var så mange tysktalende folk på skibet. ---- U-295, som havde den tyske Flådekommandør ombord, kom op langs siden af HMCS NENE og kom derved til at lave et fodstort hul i NENE's styrbords side, ca. 1 meter over vandlinien på højde med messen for de almindelige søfolk ombord. 2 folk blev letter såret herved. Art Desjardine, Skibsbyggeren, riggede en prop til indvendigt i messeområdet, ved hjælp af tømmer og kanvas for at forhindre skibet i at tage vand ind under sejlads. ---- Den tyske kaptajn påstod, at uheldet var en uheldig hændelse. ---- Denne u-båds kaptajn havde en arrogant og uhøflig optræden. Han fik besked på, at han skulle komme ombord på NENE med en liste over u-bådens udstyr og udrustning, sådan at de kunne sejlen med os til Loch Alsh for at blive interneret her. ---- Da han kom ombord klappede han hælene sammen og foretog en nazihilsen. Så fik han at vide, at han bare havde med det samme, at forsvinde ned i sin u-båd og komme tilbage på en sober og diciplinær måde, ellers ville der blive taget alvorligt ved ham. Det hjalp. ---- Vi sejlede fra Loch Eriboll den 19. maj med U-bådene og ankom til Loch Alsh den 20. maj, hvor de blev overdraget til internering. ---- Vi fortsatte så til Londonderry med ankomst sent den 20. maj. Der var mange tyske u-både opankret ved Lisahally og nogle ved Londonderry. ---- Det var noget af et syn, at se disse tyske u-både vente på at blive overgivet lige uden for havnen, da morgene brød frem. ---- Fotoet viser U-båd nr. 992, som er klar til at kaste en line over til HMCS NENE, da eskorteringen til Loch Eriboll fandt sted. ---- Kik evt. i afsnittene ovenfor, hvor det er link til historier og billeder fra hændelsen. ---- Se også teksterne ved de følgende billeder.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...