TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Caitness Duncansby

Længere henne ad kysten, kunne man se tilbage forbi den ene af de store "stacks" over mod "The Knee". Nedenfor ses de lave flade klipper, som ved lavvande dukker op af havet. Her møver sælerne sig op og ligger og gasser sig i solen. Men der er kamp om en plads i solen. Da jeg gik på klipperne, kunne jeg hele tiden høre denne højlydte brølen af sælernes kamp om de bedste pladser. Brølene rungede mellem de stejle klippevægge og stemningen var helt enestående. Synet af natursceneriet, lydende og lugtene var helt ubeskrivelig. Fantastisk oplevelse. Se også siden med alle mine natur, dyre - og fuglefotos med tilhørende beretninger om oplevelserne med disse steder og hændelser. Mange kilometer ude ad kysten, fik jeg et fantastisk syn bagud hen over de 2 "Stacks". Langs klippevæggene patruljerede utallige storkjover, en rovmåge, som på udspændte vinger anvender opvindene ved klipperne, til at glide grasiøst og elegant hen langs klippevæggene, søgende efter bytte, som kan være æg og unger af de ynglende søfugle. Måske opdager den en syg eller skadet fugl på klippen eller nede på havet, så er denne fugls skæbne beseglet. Storkjoven fungerer som en slags naturens skraldemand i dette klippekystmiljø. Se fotos af storkjoven og beretningerne med disse fugle, på siden med dyr fra Skotland. Jeg havde en helt særlig oplevelse her ved Duncansby med en storkjove. Læs om det på den anden side.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...