TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Caitness Duncansby

Men så blev det tid, at sige farvel til Skotland for et stykke tid, nu gik turen mod Orkneyøerne, der lå smukt ude i horisontens lyseblå linie. Farvel til den lille by, John O´Groats, hvis ensomme og kedelige udpost forsvandt i den lette regn der nu faldt fra en lille byge, samtidigt med at det også begyndte at blæse lidt op. Tidevandet rev og flåede i det lille skib, strømmen var frådende med enorme strømhvirvler til følge. Det var utroligt, at strømmen kunne være så enorm, da der jo er mange kilometer mellem fastlandet og Orkneyøerne. Her ude på havet var det ret koldt og blæsende, jeg fik set en sæl der kikkede på færgen med snuden lige oven vande. Sejlruten går i lige linie forbi øen Swona, som ses på fotoet bag færgen, op til Orkneyøen South Ronaldsay, hvor vi skal anløbe en lille havn ved Burwick. Havn og havn, det ser nu nærmest ud til kun, at være en lille mole på mit kort. På vej over passerer vi de små klippeskær Muckle Skerry og Pentland Skerries på højre hånd. Farvandet mellem nordøstkysten af Skotland og Orkneyøerne har i hundredvis af skibsforlis på sin samvittighed. På internettet fandt jeg en fortegnelse over de utroligt mange skibe der er sunket ud for kysten, stødt på klippeskær, ramlet ind i klippevæggene, løbet på miner og torpederet. Havbunden må være oversået af skibsvrag. Det er altså et farligt farvand at sejle i. Storm og tåge er jo hyppige gæster på disse kanter.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...