TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Orkney Kirkwall

Jeg havde for flere måneder siden booket en rundvisning på Highland Park Whiskydestilleriet kl. 12:00. Jeg cyklede op til Lamb Road, hvor destilleriet ligger. Jeg gik ind ad porten ved de store bygninger og gik ind i gården og ind i et lille lukaf, hvor der stod noget med visitors. Her kunne jeg i en opslået bog se, at jeg stod opført med navn og klokkeslæt for mit besøg, lige efter en flok tyskere. Jeg regnede så med, at jeg skulle deltage i en rundvisning sammen med dem. Jeg gik nu ind i modtagelsen for de besøgende gæster, der skulle have rundvisning. Her blev jeg meget venligt modtaget og fik at vide, at jeg fik en speciel rundvisning. Det var kun mig som rundviseren ville have med. Det tyske hold skulle jeg ikke deltage på. Kun lige den lille 15 minutters film, som vistes inden rundvisningen, var sammen med tyskerne. Man var meget trætte af tyskere og deres besøg, som ofte betød brok og arrogante optrin. Fandme om ikke der i det samme kom en stor BMW ind i gården, hvor man ikke måtte køre ind, da der var en stor parkeringsplads foran destilleriet. Det var selvfølgelig en tysk familie med en arrogant skiderik af mand der brovtende henvendte sig til personalet. Her fortalte man ham, at han lige skulle flytte sin bil ud af gården. Det blev han så sur over at han uden et ord, snurrede rundt, marcherede ud til sin skide store BMW og for ud af gården. Derfor er man så trætte af disse tyskere og deres mangel på pli og god opførsel. Jeg må medgive, at jeg har samme opfattelse af dem, når de arrogant fører sig frem, ikke mindst i Skotland. Jeg traf på flere af slagsen undervejs. Efter filmforevisningen, som var en betagende flot fremstilling af historien omkring whiskyfremstilling og historien om Orkney og Highland Park, skiltes jeg fra tyskerne. Mærkeligt nok kunne en af de gamle tyskere ikke dy sig for at brokke sig over et eller andet efter filmen. Personalet smilede bare overbærende med sigende blikke til mig. Min personlige fremviser tog mig nu med på en hyggelig og informativ rundtur i hele destilleriet. Jeg kunne stille alle de spørgsmål jeg ville og fik god tid til at se og fornemme det engagement, der helt klart ligger til grund, for det arbejde hvert enkelt ansat yder på Highland Park. Bagefter gik jeg op i shoppen, hvor man kunne købe souvenirs. Her fik jeg en god lang snak med personalet. Der var ikke travlt, tyskerne var ”over alle bjerge” og vi havde fred og ro til at snakke om tingene. Jeg købte en hue og et lille glas med inskription. Selve whiskyen var meget dyr og jeg kan jo købe det samme i Danmark, hvor whiskyen faktisk er ikke så lidt billigere, trods vore høje afgifter!! Men jeg fik lov at smage et par glas af deres eminente gudedrik.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...