TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Sutherland Garve m.m

Om morgenen i piskende regn og blæst startede min tur ud i de øde Inchnadamphbjerge. Turen startede med en lang smal sti, som førte stejlt opad, nede fra hostelområdet og højre om bjergmassivet Cnoc an Droighinn. Oppe på dette bjerg var der lavet et lille "shelter", nærmest bare et overdækket siddeplads i granitsten og frønnede bjælker. Her satte jeg mig lidt ind og fik vejret igen, oven på den stejle vandring op ad bjerget. Regnen føg strid og kold forbi åbningen, hvor jeg kunne sidde nogenlunde tør og se ud på vejrets rasen og drikke lidt varm te og gnaske på en chokoladestang. Udsigten fra "the shelter" var smuk, trods vejret. Neden for lå dalsænkningen og strakte sig hen til foden af bjerget Beinn Uidhe og nordskråningerne af bjerget Conival. Hvis jeg gik mod højre, her ved læhytten, kunne jeg følge en sti, som ville følge den lille flod Altt Tarsuinn op mod Conival. Men det var ikke mit mål. Mit mal var jo at "forsvinde" ind i Inchnadamphbjergenes vildnis og nå vandfaldet Eas a Chual Aluinn og tilbage igen.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...