TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Sutherland Garve m.m

Efter et langt stræk ned gennem bjerglandskabet mellem bjergene Beinn Uidhe, Cnoc en Droighinn og de sydligste bjergskråninger af bjerget Glas Bheinn. Her var meget vådt, sumpet og fedtet at gå. Et stykke fremme kunne jeg se en større bjergsø, som måtte være Loch Fleodach Coire. Her gik stien iht. kortet venstre om og det så ud til at jeg skulle krydse flere floder og vandløb. På fotoet kan man se den største flod, som afvander søen. Umiddelbart ser det ikke så vanskeligt ud, men da jeg stod ved den sumpede bred og havde erfaret, at man bare skulle hoppe over via nogle sten i flodløbet, måtte jeg sande, at det kunne man ikke sådan bare lige. Den megen nedbør havde gjort flodlejet helt oversvømmet, så man ikke kunne se stenene. Der var udlagt en trælejder/stige, men den var knækket og også under vand. Til venstre for sten og trælejder så vandet meget dybt ud og strømmen var stærk. Men over skulle jeg. Hvis jeg skulle gå den anden vej rundt om søen ville tage al for lang tid. Jeg prøvede, at træde ud på trælejderen, men gled omgående og var ved at ryge i vandet, men vandrestavene reddede mig. Der var ikke andet at gøre end at kravle ud på alle fire og støtte med stavene. Det var ikke nemt og da jeg nåede ca. ud midt i strømmen, gled den en stav på stenene ned i vandet og jeg begyndte at skride og falde ud til venstre, hvor der så modbydeligt dybt og koldt ud. I forvejen skyllede det iskolde vand over mine støvler og hænder og arme. Med en feberredning, fik jeg vredet mig og jaget den ande stav ud i vandet og heldigvis ramte spidsen af staven en ru sten nede i vandet og jeg kunne korrigere for faldet og fik balancen igen. Puuuha! Det var tæt på! Hvis jeg var røget i vandet med alt mit tøj og oppakning, ville jeg nok ikke drukne, men blive gennemblødt af det iskolde vand - og hvis jeg kom op på bredden, ville jeg stå katastofalt i det, da jeg var ca.10 -12 kilometer inde i bjergene, gennemblødt i en kold silende regn, temeperatur på ca. 8-10 grader, uden mulighed for at skifte til tørt tøj. Faren for at omkomme af udmattelse og kulde ville være faretruende høj for turen tilbage var lang og besværlig. Så her reddede mine vandrestave mig endnu engang fra total fiasko og mulig ulykke. Jeg fik sundet mig ude midt i strømmen, stående på alle fire med røven i vejret. Forsigtigt fik jeg mig møvet videre over på alle fire med stavene som støttende punkter. Endelig kom jeg over og kunne ånde lettet op og finde mig selv igen. Jeg fik ordnet mit tøj og checket, at der ikke var vand ned i sokker og støvler. Det var der heldigvis ikke, men bukser og arme var gennemblødt, så det var med at komme i gang med at gå opad bjergskråningen. Jeg kunne ikke finde nogen egentlig sti, men kunne se, at det ville være bedst at stige op ad bjergskråeningen og bruge en klippehylde, som så ud til at strække sig opad i den retning jeg skulle. Klippehylden fulgte vestskråningen af Beinn Uidhe bjerget.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...