TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Sutherland Garve m.m

På fotoet her, er jeg endelig nået næsten frem til vandfaldet Eas a Chual Aluinn. Men inden da måtte jeg dog gennem skærsilden flere gange. Turen østover langs bjerget Beinn Uidhe´s nordskråninger viste sig at være særdelse vanskelig, stien forsvant gentagne gange og jeg måtte igen søge den eller orientere mig, ved at gå op ad skråningerne og finde punkter i terrænet, som sagde mig et eller andet i forhold til mit kort. Stier var her nok ad, men de gik både op og ned, hid og did og var selvfølgelig kronhjortestier, som ville føre mig helt på vildspor, hvis jeg fulgte disse stier. Efter omkring 3 - 4 kilometers vandring i en retning, som jeg mente var den rigtige, kom jeg op på et højdedrag, hvor jeg noget fremme kunne se 2 små søer, som lå tæt ved hinanden. Et kik på kortet og så var jeg klar over hvor jeg var og at jeg havde vandret i den rigtige retning. Så ned af skråningen og snart fandt jeg en tydeligre sti, som gik i retning af de 2 bjergsøer. Da jeg nåede søerne, stod regnen stadig ned i tove og mørket og disen var tyk omkring mig. Passagen mellem søerne gav mig her mulighed for at holde et hvil, Der var nu faldet lidt ro over mig adrealinen pulsede knap så hårdt rundt i kroppen, panikken var væk og her besluttede jeg mig for at få noget te og få spist godt. Efter dette måltid, stående og i silende regn, med sparsom læ fra et par kæmpe klippeblokke, tog jeg alt mit våde, sveddryppende tøj af! Jeg havde kun min regnhat på. Helt nøgen, frysende og kold, fik jeg hurtigt fundet tørt undertøj frem og sat det på kroppen, så den fremtidige sved ville sive uden på mine goretex regnbukser og ikke indevendig ned over røven. Da jeg havde fået alt det underste tøj skiftet, fik jeg hurtigt varmen og samtidig kom mit gode humør og optimisme igen og jeg gav mig på vej igen ad en nu tydeligere sti. Denne bugtede sig op gennem et meget uvejsomt terræn, hvor jeg måtte over klippespalter, over små vandløb indtil jeg endelig kom op til der hvor floden, som løber ud i vandfaldet Eas a Chual Aluinn, brusende fortalte mig nøjagtig hvor jeg var og hvor jeg skulle gå hen. Jeg skulle dog først over denne flod, men det gik nu rimeligt nemt. Jeg fandt et sted hvor den brusende og brølende løb mellen nogle stejle klippesider og hvor der var nogle klippeblokke, som jeg kunne kravle på og komme over floden. Jeg vidste pga. min research inden turen, at der var ca. 1,6 kilometer fra hvor jeg stod ned til vandfaldet. Så det var bare at følge floden afsted. stien her var dog utrolig våd og sumpet, fedtet og vanskelig at gå på. Beskidt af tørvejord blev jeg også. Men godt at jeg havde mine vandrestave - de var uundværlige i sådan et terræn. Her næsten fremme, kunne jeg oven over flodens vilde brusen ned mod vandfaldets udfald, se den modsatte bjergryg, hvor der også styrtede et vandfald ned i dalen. Det er vandet fra bjergsøen Loch nan Caorach, som ligge lige syd for bjerget Stack Of Glencoul.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...