TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Sutherland Garve m.m

Efter at være kommer over passet og nu skulle nedad nordskråningerne på både Beinn Uidhe og Glas Bheinn bjergene, var det jo meningen, at jeg ville skifte til tørt undertøj her. Men jeg kunne hurtigt se, at her omme på denne side passet, stod regnen ned i tove og her var mørkt som om aftenen. Åbenbart betød vindretningen og passets højde, kulden her, at skyerne på denne side blev påvirket af den læ, som nordskråningen af Beinn Uidhe gav. Det gav sig udslag i, at regnen nu stod ned i tove og dis og tåge sivede uhyggeligt rundt mellem bjergskråningerne. Her var godt nok helt læ, næsten ingen vind, men her var så uhyggeligt stille, ikke en lyd, kun al den megen vand, som rislede og klukkede omkring mig. Her var mørkt som i en brøndgravers røv! Her var ikke nogen sti at finde og hele bjergområdet lå udbredt for mine fødder og hvordan skulle jeg finde vej videre frem? Væk var tilskyndelsen til at skifte tøj. Jeg gik forsigtigt og ofte glidende ned gennem høj stridt lyng og store og små klippeblokke, ledende efter en sti eller en mulig retningsbestemmelse. Men ingen af delene lykkedes. Jeg besluttede nu at gå opad bjergskråningen og på den måde måske at finde en sti eller et bedre oversigtspunkt. Den næste time asede jeg opad og lidt nedad igen, for så at ase opad igen i min nu begyndende panik over ikke at kunne finde vej. Men pludselig kunne jeg se en tynd stribe lyst i det mørke lyng - og vandhuls-helvede jeg befandt mig i. Den lyse stribe måtte være en sti og den lå et stykke nede og ovre på den anden side, på skråningen af Glas Bheinn. Jeg fik hurtigt taget mig sammen og i glæde skyndte jeg mig nedad og over mod stien. Endelig lidt held og også fordi jeg stædigt blev ved med at tro på, at mine evner i vej/retningsstyring var fine og at min asen op og ned af skråningerne tidligere førte til løsningen. Da jeg nåede stien og begav mig afsted kom jeg op forbi et sted på bjergkammen, hvor jeg kunne se ned over Lochan a Coire Ghuirm (Loch Gorm). På kortet kunne jeg se, at denne bjergsø bl.a. afgav vand til den flod, som via andre små bjergsøer løb ud i vandfaldet Eas a Chual Aluinn, som jo var mit primære mål. Så nu vidste jeg omtrent hvor jeg var i vildnisset og vandringen skred nu fremad, nu nedad og øst ud med udsigt gennem regn, dis og tåge nordover og i den retning, som jeg skulle. Søen Loch Gorm huser en rede med rødstrubet lom på den lille holm man kan se længst væk i søen fjerneste ende. Jeg fik nu ikke set fuglene på turen, men i min forberedelse til turen, vidste jeg, at der skulle være rødstrubede lommer ved denne sø.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...