TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Sutherland Garve m.m

Allt Loch Bealach a Bhuirich flodens afsluttende vandfald. For at komme over på sydsiden af søen Loch na Gainmhich skulle jeg over floden lige efter vandfaldet og heldigvis var der stadig nogle store sten og klipper i floden, som jeg kunne skræve og hoppe over, med støtte af mine vandrestave. Her ved søens bred, som også samtidig er slutningen på højderne i bjergene, var her pludselig meget varmt og solen kikkede forsigtigt frem mellem tunge skyer. Disen og tågen fra det "dampende" søvand og bjergskråningerne omkring søen gave det hele et eventyragtigt og skær og jeg forventede næsten at se nogle elverpiger i florlette, spindelvævstynde gevanter, danse ud fra klippernes skygger, ud i solskinnet og forsvinde ud som et fatamorgana, over lyngslettens vidder, her på den sydvestlige side af søen. Mageløs flot og stemningsfuld oplevelse. For at fuldende det hele lettede 2 vandstære samtidigt lige foran mig ved søens bred og fejede hovedkuls ud over vandet i zig-zag flugt over til den nordøstlige bred af søen. Denne mageløse visuelle og lydmæssige kulisse blev dog pludselig brat afbrudt, da mit ansigt pludselig blev omsværmet af nogle microfluer eller myg, som straks flokkedes om min mund, næsebor, ører og øjne! Omgående mærkede jeg adskillige smertefulde sviende stik og jeg var klar over, at jeg nu blev angrebet af Skotlands naturmæssige svøbe "The Midges", de frygtelige snyltefluer, som kan overfalde en i milliardantal på ingen tid og man må flygte skrigende bort. Jeg verfede for mit ansigt og til den høje fine hvinen i ørerne og flere stik og fornemmelsen af fluerne oppe i næsen, i munden og øerene, løb jeg af sted hen langs breden af søen, hen over stok og sten, flere hundrede meter. Jeg blev heldigvis hurtigt reddet, for kun disse få hundrede meter betød, at her forsvant solen igen og regnen trommede ned, som om man havde tændt for en knap og drejet på en vandhane. Det kunne "skabet" ikke lide og de forsvant omgående.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...