TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Sutherland Garve m.m

På trods af alt vandet og mudderet er det altså utroligt hvad mine støvler kan holde til. Jeg er stadig tør om fødderne, selvom jeg nu har vandret i over 9 timer i ekstremt bjergterræn og i et skrækkeligt vejr. Jeg aser og kæmper mig nu af sted op og ned af bakker og skråninger og utallige vandstrømme, små bække og vandhuller. Det er utroligt anstrengende og en stærk træthed og ømhed breder sig i hele kroppen. Jeg sveder som et svin, men føler mig alligevel klam og kold. Blæsten og regnen er altså streng og så er der ikke ret megen varme i luften. Men er her alligevel smukt på sin egen måde. Stilheden en monumental, ud over mine våde schubbende skridt og lyngens huiitchh mod mine støvler og regnbukser, høres kun blæsten og vandets rislen. Pludselig hører jeg dette fine, men tydelige, sørgmodige og vemodige fløjt, som jeg også hørte på mine vandreture på især South Uist på Hebriderne. Det er strandhjejlen. Men denne gang ses fuglene tydeligt. To par voksne fugle flyver op lige skråt foran mig. Det gør de mange gange, men flyver kun ca. 40 – 50 meter længere frem og sætter sig på en klippeblok eller en lille lyngknold, alt imens de udstøder denne lave sørgmodige tone dyyyyyyyyyy, hvis lydstyrke falder mod slutningen af fløjtet. I sær hannen, med sin grå og hvide spættede sommerfjerdragt og knaldsort brystparti, tager sig flot ud når han står på klippen og vipper og lader den ene vinge hænge, for at jeg skal tro, at han er såret og at han er et nemt bytte. Det er dens adfærd for at lokke fjenden væk fra sin rede, unger og mage. Fjenden er jo lækatten, måren, ræven, krager og ravne, rovfugle og vi mennesker, da hjejlen har sin rede på jorden, bruger den denne teknik for at lokke fjenden væk. Dette skuespil fortsætter en halv kilometer. Fuglen flyver op, flakser "syg" af sted og lander på en sten, hvorved den hvide fjerdragt på hver side af fuglen og dens vingers underside ses tydeligt og signalere, at her er jeg, kom så og tag mig. Samtidig vipper den, hopper lidt rundt, eller halter af sted med den ene vinge hængende, som om den er skadet. Når man så kommer næsten hen til den, flyver den let og elegant op igen og skuespillet fortsætter. Det var hyggeligt at have følgeskab af disse 4 fugle og et meget smukt og poetisk optrin, på min anstrengende tur hen ad stien.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...