TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Sutherland Scourie

I Tarbet lidt oven for naturhavnen ligger dette kendte café og spisehus, med fisk på hovedmenuen. Jeg skulle nu ikke spise her, men lige have mig en tår kaffe og et stykke kage uden for i solskinnet, som var brudt frem. Af med støvlerne og luft og tørring til fødder og ben. Efter et stykke tid skulle jeg vandre tilbage mod Scourie ad en sti ind over klipperne, en tur på 10 - 12 kilometer. Det blev en tur jeg sent glemmer, da stien ikke var til at følge og jeg hurtigt for vild og ikke kunne finde den igen. Men nu ligger området ud til havet og jeg fulgte bare kystens konturer, men måtte forcere vældige klippe, moser, vandløb og hoftehøjt græs og lyng. Tiden gik og jeg ville ikke kunne nå tilbage til den aftalte tid på mit B&B. Jeg blev bange for at værten så ville sætte en eftersøgning i værk. Klokken blev over 8, næsten halvni inden jeg løbende nåede tilbage og undskyldte mange gange. Hun var nu forstående og lavede så maden færdig og vi spiste ret sent. Et måltid som smagt ad pommern til. Tyk fed brunsort sovs, svine - kalve og fårekød i en stuvning - fy hvor det smagte. Men jeg spiste det hele og lod mig ikke mærke med noget, selv om jeg var ved at kaste op!! Desserten var bedre og fik smagen af hovedretten lidt på afstand. Mrs. MacDonald ville vaske mit tøj, tørre det og gøre det klar til næste dag, hvor jeg skulle videre med bussen mod Durness i Skotlands nordvestlige hjørne.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...