TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Sutherland Scourie

Flot syn ud over havet og de stejle klippevægge. Herude er der ingen læ og det blæser og stormer altid og så regner det fandme altid. Min tur var kun lige begyndt og jeg havde vel været i land på øen 5 minutter, da regnen satte ind og blæsten hylede ind over øen. Himmel og hav stod i et - skrækkeligt. Vi var 6 personer i båden og 2 valgte at blive ved stranden og tage med tilbage, så snart bådføreren fandt det forsvartligt at sejle tilbage. Men jeg og de 3 andre begav os op over øen i nordvestlig retning, på de afmærkede stier man skal følge for ikke at forstyrre fuglelivet og trampe plantefaunaen ned, her er adskillige orkidéarter på øen. klippernes højde, det frie fald ned i havet, den stærke blæst og ingen læ eller hegn på klippekanterne, betyder at man skal tage sig meget i agt for ikke at dratte ned eller blive blæst ned. Man kender jo nok den dumhed, man kan gøre ved at sætte kameraet op til øjnene og kikke i søgeren og gå tilbage eller sidelæns, for at få det bedste billede. Det skal man passe på med på Handa Island, for hvis man gør det og ikke tænker sig om, kan man pludselig finde sig selv hvirvlende, skrigende på vej ned 100 meter, mod den visse død i det frådende hav eller klaske mod de forrevne klipper og skær langs klippevæggene. På øen er der flere steder med åbne slugter og jordfaldshuller, som man kan styrte ned i. Vejret på øen var frygteligt, især ude ved klippekanterne. Fotografere var næsten umuligt og de andr 3 opgav kort efter og gik tilbage mod stranden. Jeg var alene med naturen, elementernes rasen og en helt overvældende, bjergtagende oplevelser, som jeg aldrig glemmer.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...