TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Sutherland Durness

Fortsat den 6. december 1944 og 3 timer efter at Fregatten HMS Bullen var sunket, ankom den britiske militære flyvebåd, Short Sunderland Mk.III. NS-Y fra eskadrille 201 til havområdet kl. 10:53 om formiddagen, hidkaldt fra dens ordinære u-bådspatruljering, for at bistå med søgningen af overlevende og opsporing af den tyske u-båd. På det foregående foto af området, ses flyets eftersøgnings rute, som foregik i et nøje planlagt mønster. Flyets pilot var Flyverløjtnant Denis Ralph Hatton nr. 129070, fra R.A.F. - V.R. (Volunteer Reserve - folk og enheder fra de frivillige reserver i RAF). Piloten Hatton og hans 11 mands store besætning på flyvebåden kunne straks se de overlevende fra HMS Bullen i vandet, hvor de søgte at overleve på flydende vragdele og skibets redningsflåder. Flyvebåden fortsatte sin eftersøgning for at opdage den tyske u-båd, via sin radar, udkik og Radiopejlingssystem (Huff-Duff-systemet). Da klokken var 16:43, i det svindende december eftermiddagslys, opdagede man en lille hvid røgsky/tågesky lige over havoverfladen, knap 8 kilometer væk. Pilot Hatton dykkede ned til en flyvehøjde på ca. 70 meter og nærmede sig positionen, hvor den hvide "sky" stadigt kunne ses, sammen med en krusning og lille bølge i havoverfladen. Besætningen var hurtigt klar over, at det var en u-båds Snorkel (luftindtag til u-bådens motorer, så denne kunne sejle og oplade batterierne under havoverfladen og ikke behøvede at sejle på havet i uddykket tilstand) og at u-bådens hastighed var ca. 10 - 12 knob og at retningen var i nordøstlig retning. Men u-båden var ikke U-775, men en anden tysk u-båd, nemlig U-297. Den var under kommando af Oberleutnant zur See Wolfgang Aldegarmann og var på sin første krigspatrulje, som var indledt den 11. november 1944, fra Kiel til Horten i Norge, hvorfra krigspatruljen udgik den 25. november og som nu havde varet kun 12 dage. Kaptajnen og u-bådens besætning var glade for den nye type udstyr, som snorkelsystemet betød for båden - så man sejlede lystigt afsted med snorklen oven vande. Man var åbenbart ikke erfaren nok til at vide, at snorklen udsendte vanddamp og skabte en tydelig bølge i havoverfladen. Sunderlandflyet angreb straks i ca. 15-20 meters højde, men dens dybdebomber, fejlede og blev ikke udløst ved overflyvningen af positionen med snorkelbølgen. Man vendte rundt og angreb igen - på samme måde hen langs og i samme retning, som bølgen løb efter u-bådens snorkel - og dennegang udløstes dybdebomberne, 6 styk. Klokken var nu 16:52 og 3 dybdebomber ramte ned i bølgen lige bag snorklen og de 3 andre dybdebomber slog ned ca. 25 meter foran snorkelen. Alle 6 bomber eksploderede og snorkel og bølgen herefter forsvandt. Hatton lod flyet cirkle i ca. 5 minutter og man kunne nu se en stor mængde olie og okkerfarvet vand strømme op på havoeverfladen, der efter 20 minutter dækkede et område på godt 2 kilometers størrelse. En af de 6 dybdebomber havde direkte ramt u-bådens kommandotårn og blæst det til atomer. Havet væltede ind i u-båden og besætningen kunne intet stille op, de var komplet uforberedte og havde ingen tid til at foretage sig noget og alle de 50 tyske u-bådsfolk druknede skrigende, på deres vej ned i dybet, inden vraget ramte bunden ca. 100 meter nede og alle var druknet. Positionen for sænkningen er ca. 20 km. vest for kysten ved Yesnaby, som ligger på Ørkney-øernes hovedø. Hatton og hans Sunderland fløj nu væk og kl. 16:57 kunne man via radio- og morsesignaler rapportere om situationen, til de britiske frigatter og destroyeren, som stadig søgte i området. Hatton forblev i området, cirklende indtil kl. 17:35, da man var nødt til at flyve tilbage til basen på den sidste benzin i flyets tanke. Man havde nu været i luften siden kl. 07:10 om morgenen og de landende på basen i Nordirland kl. 21:23, efter en tur på 14 timer og 13 minutter. Hatton kunne dog kun rapportere, at de muligvis havde sænket en u-båd, da de ikke havde nået at få radarkontakt og angrebet skete så hurtigt. Flyets fotokameraer havde heller ikke haft lys nok til at få billeder fra positionen. Hatton og flyet blev derfor aldrig akkrediteret for sænkningen af U-297. Man antog at korvetternes dybdebomber havde været skyld i sænkningen af u-båden (Briterne vidste ikke hvilken u-båd, som der var tale om og slet ikke at der var tale om 2 u-både). Ligeledes kunne tyskerne heller ikke finde ud af hvad der var sket, da u-båden aldrig dukkede op igen på basen i Norge og først et år efter (december 1945), fik besætningens pårørende besked om, at deres mænd var savnet og antageligt døde under u-bådens patruljering (man antog, at u-båden lå på bunden længere mod øst i farvandet Pentland Firth, mellem Skotlands nordkyst og Orkney-øerne). U-297 blev fundet af dykkere fra Stromness, Orkney-øerne den 4. marts 2000 liggende i 86 meters dybde. Man har senere fremstillet en mindeplade, som man har fastgjort til resterne af vragets kommandotårn. Pladen har alle de faktuelle oplysninger om u-båden og alle de dødes navne - U-båden er en søkrigsgrav og må ikke forstyrres af andre dyk og fjernelse af vragdele eller andre upassende forhold omkring "graven". -- Flyveløjtnant Hatton og hans 11 mands store besætning, kom heller ikke til at opleve krigens slutning. Den 14. marts 1945 kl. 14:03, lettede besætningen i Sunderlandflyvebåden NS-A, stadig tilhørende eskadrille 201, og fløj på en af de mange rutinemæssige patruljeopgaver over havet. Men kun 27 minutter efter starten, bragede Hatton med sit fly ind i bakkerne nordvest for Killybegs, County Donegal i Irland, hvorved flyet eksploderede og hele besætningen omkom i flammerne. Hatton og hans besætning ligger på kirkegården i byen Irvinestown, ca. 18 km. nord for byen Enniskillen i County Fermanagh, Nordirland, nær stedet hvor deres base lå under 2. Verdenskrig. Ingen af de personer, som direkte deltog i historiens forløb overlevede krigen og man kan derfor kun afgøre historiens forløb og slutning, ud fra de optegnelser, der foreligger skriftligt fra dengang. -- Short Sunderland flyvebådene anvendtes i 28 eskadriller i 2. Verdenskrig. Sunderlandflyet er akkrediteret for at have sænket i alt 28 tyske u-både og deltaget i 7 andre u-bådssænkninger, sammen med andre allierede krigsskibe. Fotoet af Sunderlandflyet viser bl.a., at det var udstyret med en meget effektiv stærk projektør, "Leigh Lights" (opkaldt efter konstruktøren Leigh). Projektøren ses som en "hvid anordning ("plet") under styrbords vinge, til venstre yderst på fotoet. Sunderlandflyet blev fremstillet i stort antal og i mange versioner siden flyets "fødsel" i 1937 og blev først taget ud af militær drift i 1960´erne.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...