TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Orkney Scapa Flow

Orkneyøerne og det smalle stræde ved Lamb Holm, hvor den tyske U-båd U-47, den 14. oktober 1939, ved højvande, sneg sig gennem det lave vand, hen over sandbankerne og forbi de udlagte sænkede blokskibe, som her ses tydeligt på fotoet, ind i farvandet Scapa Flow. Bemærk også det engelske flådefartøj og den enorme stærke tidevandsstrøm, som findes mellem alle de mange småøer og klippeskær på Orkneyøerne. Besejling når tidevandet er stærkest, er næsten umuligt mange steder. Billedet er et luftfoto taget den 4. juli 1942. Man ser den sydlige del af Lamb Holm og de mange blokskibe, som er lagt ud i farvandet mellem øerne. Det stærke tidevand ses tydeligt bruse om blokskibene. Da Royal Oak slagskibet inde i Scapa Flow blev sænket, var blokskibene ikke udlagt endnu - man troede ikke, at en tysk ubåd kunne slippe forbi de gamle blokskibe fra 1. Verdenskrig og ind i Scapa Flow - men det skete som bekendt allerede den 14. oktober 1939, da den tyske ubåd U-47 sneg sig ind og torpederede Royal Oak, med over 800 sømænds død til følge.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...