TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Sø- og flykrigen, Atlanten, Europa, Flyangreb Ålborg og Tåsinge m.m.

Briterne var ikke klar over, hvilke skader de havde påført Tirpitz og registrerede kun, at skibet nu lå i Tromsø. ---- Briterne angreb igen den 29. oktober med 37 Lancasterfly, denne gang fra Lossiemouth i Skotland. Ved fjernelse af det midterste og øverste maskingeværtårn og påmontering af ekstra brændstoftanke, kunne flyene nu nå Tromsø fjorden og Tirpitz fra engelsk territorium, selv om togtet ville strække sig over ca. 3300 kilometer. ---- Vejret var perfekt til angrebet, indtil uventede vinde rejse sig, kun et ½ minut før man nåede Tirpitz og skulle til at kaste bomberne, og fjorden blev dækket af skyer. 32 fly kastede deres "Tallboys" over den angivne position, men der var ikke nogen direkte træffere. ---- Tyskerne forstærkede forsvaret af fjorden og Tirpitz, ved at forflytte en deling jagerfly til Bardufoss, som var den nærmeste luftbase. ---- Det sidste angreb blev udført den 12. november 1944. ---- 40 Lancasterfly fra 9. Eskadrille, ledet af S/L A.G. Williams DFC og 617. Eskadrille, ledet af Wing Commander J.B. "Willie" Tait DSO DFC, lettede fra Skotland. ---- Vejret var fint, da bombemaskinerne i ca. 350 meters højde over havet, for at undgå den tyske radar, fløj til samlingspunktet over en sø ca. 160 km. sydøst for Tromsø. Den angrebsklare bombeformation steg derefter op i bombehøjden - mellem ca. 4000 og 5000 meters højde - hvor Tirpitz blev opdaget ca. 33 kilometer væk. ---- Af en eller anden grund og på trods af ihærdige opringninger til den tyske flybase Bardufoss, kom der ikke en eneste jagerfly til undsætning. ---- Der var ikke udlagt røgslør, da Lancasterflyene fløj over det sidste bjerg og kom ind over Tromsøfjorden, hvor Tirpitz var klart i sigte. Da bombeflyene var ca. 22 kilometer væk, begyndte antiluftværnskanonerne på Tirpitz at skyde og blev kort efter fulgt af kanonerne på land og kanonerne på de 2 flakskibe, som også lå nær Tirpitz. ---- Flyenes "Tallboy" bomber blev kastet efter tur og besætningerne i flyene ventede så i spænding 40 lange sekunder, inden man kunne opfatte resultatet af sin bombning. De første bomber ramte ikke Tirpitz, men så viste der sig et enormt gult glimt på fordækket af Tirpitz og skibet syntes at ryste sig, da det blev ramt af 2 yderlige bomber. En søjle af damp og røg skød over 100 meter op i vejret og i løbet af få minutter begyndte skibet at få kraftig slagside. Dernæst ramtes skibet af en enorm eksplosion da ammunitionslageret eksploderede. Skibet rullede over mod bagbord og vendt så bunden i vejret. ---- Cirka 10 minutter efter at den første bombe ramte, var det kun Tirpitz´s bund og skrog, man kunne se fra luften. Cirka 1000 mænd af skibets besætning blev dræbt. Ingen af flyene blev ramt eller skadet og alle kom tilbage i sikkerhed til deres base. ---- Med sænkningen af Tirpitz, mistede Hitler sit sidste indflydelsesrige overfladeskib og det var samtidig slut med, at tyskernes marine spillede nogen rolle i det nordlige Atlanterhav. ---- Vraget af Tirpitz blev skåret op og solgt som gammelt jern efter krigen. ---- Autentisk foto fra Tromsø Fjorden i Norge, da Tirpitz blev endegyldigt sænket.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...