TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Sø- og flykrigen, Atlanten, Europa, Flyangreb Ålborg og Tåsinge m.m.

Det eneste Bristol Blenheim IV, som kan flyve i dag med nr. R 3821 UX-N fra 82. Eskadrille. Der er tale om det restaurerede fly, som er blevet skabt ud fra rester af vraget, fotos og skabeloner fra den gang. ---- Over 5500 fly blev bygget under 2. Verdenskrig. Bristol Blenheim IV fakta: ---- Flyet havde kun en besætning på 3 mand. ---- Motorer: 2 Bristol Mercury XV radial piston. ---- Ydelse: 995 hp. ---- Vingefang: 19 meter. ---- Længde: 13 meter. ---- Højde: 3 meter. ---- Vægt u/last: 4,9 tons. ---- Maksimum takeoff vægt: 7,2 tons. ---- Tophastighed: 428 km./timen. ---- Marchfart: 350 km./timen. ---- Maksimum flyvehøjde: 8,3 km. ---- Operationsradius: 1810 kilometer. ---- Yderligere oplysninger om flyets bevæbning og anvendelse: Bristol Blenheim IV bygget til angreb mod mål på jorden havde 5 maskingeværer og kunne bære ca, 700 kg, bomber. Maskingeværerne sad med 1 i den bagbords vinge, 2 styk 0,303 maskingeværer i et siderum med skudfelt bagud og 2 maskingeværer i et drejeligt rygtårn. ---- modellen Bristol Blenheim Mk.IVF, som anvendtes til angrebsjagerfly, havde 6 0.303 maskingeværer, 4 styk i et undertårn, 1 i den bagbords vinge og 1 styk i rygtårnet. Denne type jagerfly anvendtes også senere til natjager, da man allerede i 1941/42 hos De Allierede bl.a. havde opfundet den på jorden kontrollerede afstandsradar for brug både i fly og på skibe - tyskerne var slet ikke nået til den opfindelse endnu og troede ikke på, trods mange beviser, at De Allierede havde et apparatur, der kunne se fly og skibe i mørke og langt væk uden for øjets rækkevidde - tyskerne anvendte stadig kun radiopejlinger. ---- Bristol flyfabrikkerne fremstillede flere lignende flytyper med navne som Bristol Beaufort, som var en lidt tungere fly, der anvendtes som bombefly og patruljefly - flyet lignede meget Bristol Blenheimflyet. Bristol Beaufighter var nok det fly som for alvor betød noget på krigsskuepladserne. Det var særdeles hurtig og utrolig kraftigt bevæbnet, med bl.a. 4 20 mm. hispano maskinkanoner i flyets næse og maskingeværer i vingerne, tillige med et rygtårn med maskingeværer. Flyet kunne også have bomber med eller 8 raketter under vingerne og endelig blev bristol Beaufighteren også brugt som torpedojagerfly. Fjenden frygtede når Beaufighteren gik til angreb - den var skræmmende effektiv. ---- Se den næste række fotos og beskrivelser af de nævnte flytyper.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...