TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Sø- og flykrigen, Atlanten, Europa, Flyangreb Ålborg og Tåsinge m.m.

Skibe ved Murmansk, i færd med at samle sig til en konvoj "homebound" (tilbage til base). ---- Udgående og hjemgående konvojer blev planlagt samtidig. En tæt eskorte af krigsskibe fulgte handelsskibene på bagbords side, sådan at de var klar til at sejle tilbage med den næste udgående konvoj, som jo altså blev planlagt i sammenhæng med den hjemadgående. ---- Desuden var der også en svær flåde enhed klar til at dække konvojen mod store tyske overflade fartøjer, som f.eks. slagskibet Tirpitz. ---- Disse svære flådeskibe ville følge konvojen udgående til et vendepunkt - og mådepunkt for den hjemadgående konvoj, som de så skulle dække resten af hjemturen for, medens eskortefartøjerne fortsatte deres dækning af den udgående konvoj til deres bestemmelsessted. ---- Konvojruten gik rundt om det tyskerobrede Norge til de soviettiske havne og var ekstremt farlige, da tyskerne havde mange fly, u-både og flådefartøjer til rådighed for angreb i de norske fjorde og havne, men også fordi vejrforholdene, storme, overisning, drivis, frost, kulde, tåge og udbredt mørke det meste af året på ruterne var yderst vanskelige at overkomme. ---- Alle disse forhold gjorde bl.a. svært at bruge u-båds radaren ASDIC. Der var ligeledes store besværligheder med at navigere og holde sammen på konvojens skibe, foruden at man i alle døgnets timer var udsat for angreb af de tyske u-både, fly og flådefartøjer. -- Her en lille beretning om de frygtelige forhold, de stakkes søfolk på handelsskibene måtte klare, når de deltog i konvojsejladsen gennem det iskolde arktiske hav nord for Norge og Rusland - deres risiko for en grufuld død i eksplosioner, i brændende olie på skibe og på havet og i det iskolde hav: Den 1. marts 1943, efter at have overlevet den foregående konvojsejlads fra Loch Ewe i Skotland til den russiske havneby Molotovsk, skulle fragtskibet "Puerto Rican" med i konvoj nr. RA-53 tilbage til Loch Ewe og videre over Atlanten til USA, hvor skibet igen skulle lastes med materiel til hjælp for russernes krig mod tyskerne og igen sejle tilbage over atlanten og det artiske hav. -- Fragtskibet var et ældre dampdrevet fragtskib på 6.076 tons, bygget i 1919 på G.M. Standifer Skibsværft, Vancouver, Canada og ejet af American-Hawaiian SS Co., New York. Chefen på skibet var Kaptajn Ralph Albert Oliver. -- Den 9. marts 1943, blev skibet sænket af den tyske u-båd U-586 (Kapitänleutnant Dietrich von der Esch), på positionen 66.44N, 10.41W. Fragtskibet havde haft besvær med at følge med de øvrige skibe i konvojen (RA-53) og var sakket ca. 33 km. bagud fra de andre skibe og sejlede nu alene. Ombord var der 65 besætningsmedlemmer og skibet havde 3.500 tons jernmalm i sine lastrum. -- Vejret havde de sidste 2 dage været stormende og isnende koldt med snebyger og høj rå søgang og skibet kunne ikke hold sin fart og var derfir sakket agterud. Klokken 22:06 om aftenen i buldrende mørke den 9. marts 1943, blev "Puerto Rican" ramt af en torpedo fra U-586, omkring 140 km. nordøst for Island. Torpedoen ramte i skibets styrbord side agten for fragtrummet # 5 og forårsagede, at skibet sank med kølen først efter 15 minutter. De otte officerer, 32 besætningsmedlemmer og de 25 fra kanonmandskabet (skibet var bevæbnet med en 5", en 3", fire 20mm maskinkanoner, fire 0,50 caliber og to 0,30 caliber maskinkanoner), forsøgte at forlade skibet i de fire redningsbåde og flåder, i høj sø og med frostgrader på -30°, med storm og høj sø i en bælgmøk nat. De nåede kun at sænke den ene redningsbåd, fordi de andre var frosset fast i deres davider og sænkningsudstyr. Da de overlevende i redningsbåden blev forsøgt sænket ned til havet, kæntrede den, da den pga. is i sænkningsudstyret, undervejs sad fast heri. Alle søfolkene i redningsbåden faldt ned i havet, hvor de fleste af dem meget hurtigt frøs ihjel i det -21° kolde vand. For otte sømænd, lykkedes det at svømme til en mindre drivende tømmerflåde. Seks af disse søfolk lykkedes det senere at kommer over på en større tømmerflåde. I de følgende to dage på det iskolde stormfulde hav, frøs alle disse sømænd undtagen én, ihjel eller blev skyllet af tømmerflåden. Den eneste overlevende, August Wallenhaupt, der var iført en livreddende dragt, blev samlet op den 12. marts af en anti-ubådstrawler, HMS St. Elstan og landet i Seydisfjordur, Island. Derfra blev han bragt til et hospital i Reykjavik ombord på det amerikanske troppetransportskib USS Gemini, der ankom den 16. marts. Han var dog så slemt medtaget af vejr og is, at han mistede begge fødder og de fleste af sine fingre på begge hænder. -- De nordatlantiske og arktiske konvojer var ekstremt farlige og krævede tusindvis af omkomne søfolk, som for en beskeden hyre, modigt og troligt sejlede de livsvigtige materialer til de allierede i England og Sovjetunionen. Alene dette fragtskib mistede 64 af sin besætning på 65 og sådan gik det ofte - alle disse døde sømænd fik aldrig en gravplads, men gik til grunde i det endeløs hav, uden et sted at mindes for de efterladte. -- Den tyske u-båd og dens besætning, U-586, mødte sin skæbne i Middelhavet nær Toulon, Frankrig, klokken 12:30 den 5. juli 1944, da den blev bombet og sænket under et luftangreb amerikanske B-24 bombefly fra eskadrille 233. -- Inden da var Kapitänleutnant Dietrich von der Esch fratrådt kommandoen på denne u-båd den 1. september 1943 og overtaget kommandoen på den nye u-båd U-863 den 30. november 1943. Denne nye store u-båd måtte som de fleste andre tyske u-både, ikke kæmpe i nordatlanten og det arktiske farvand, da de allierede på det tidspunkt af krigen, havde overtaget magten over Atlanterhavet og konvojsejladsen og kunne sænke de tyske u-både uden besvær. De tyske u-både var beordret væk herfra og måtte nu nøjes med at angribe mindre vigtige fragtskibe uden for konvojerne, bl. a. i sydatlanten. U-863 var også beordret til at patruljere i sydatlanten, hvilket betød, at u-båden ikke sænkede nogle fragtskibe, trods det, at den opholdt sig fra november 1943 til sidst i september 1944 i sydatlanten, da den blev sænket den 29. september 1944 ,i det sydlige Atlanterhav øst-syd-øst for Recife, i position 10.45S, 25.30W med dybdebomber fra 2 US Liberator fly (VB-107/B-9). Alle u-bådens 69 ombordværende omkom og altså også Kapitänleutnant Dietrich von der Esch. -- Hævnen for fragtskibet "Puerto Rican" blev da indfriet!

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...