TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Sø- og flykrigen, Atlanten, Europa, Flyangreb Ålborg og Tåsinge m.m.

Slaget om Atlanterhavet. Anden Verdenskrig, 1941-44. Kortudsnit Atlanten 1942. ---- Tyske bestræbelser på at kvæle Storbritannien ved hjælp af en luft- og søblokade forvandlede hele Atlanterhavet til en slagmark. De nazistiske våben i dette langvarige søslag og udmattelseskrig, var miner udlagt i britiske havne og skibsruter, langtrækkende bombefly som opererede fra Vesteuropas kystlinje, omstrejfende overfladeskibe, torpedobåde (E-Boote), krydsere, slagskibe og så selvfølgelig u-både. Krigsskibene havde den tyske flådechef Admiral Erich Raeder som chef, og de dødsensfarlige u-både af Admiral Karl Dönitz. ---- Med Frankrigs fald intensiverede Tyskland sine atlantiske angreb. ---- Fra den 1. juni 1940 til 1. juli 1941 mistede Storbritannien 899 skibe på i alt 4 millioner BRT (plus yderligere 471 Allierede og neutrale fartøjer på 1,8 mio. BRT). I 1941 var Allierede og neutrale tab på 1.141 skibe, beløbende sig til 350.000 tons pr. måned. ---- Dette tab var tre gange større end den samlede produktions-kapacitet af britiske og amerikanske værfter. Og sænkningerne var ikke de eneste flådetab. I marts 1941 havde tonsvis af beskadigede skibe ophobet sig i britiske havne. De svære tab for Allieret og neutral skibsfart blev tydeligt reflekteret i importfragten til Storbritannien. Fra mere end 1,2 millioner tons (ekskl. olie) pr. uge i juni 1940, faldt importen til et ugenligt gennemsnit på lidt mere end 0,8 millioner tons ved årets udgang. ---- Den største fare for allieret skibsfart kom fra u-både. Disse fartøjer sejlede ofte i "ulvekobler", bl.a. styret til målet af spejdende fly fra fremskudte landbaser (4-motorede Focke Wulff 200 Condor bombefly). Torpedoer fra u-både tegnede sig for ca. halvdelen af alle sænkede skibe. I 1941 nåede den tyske produktion af u-både op på 15 til 18 pr. måned, og den samlede flåde var vokset til 250, hvoraf 100 altid var operationelle. ---- I starten af krigen gjorde tysk overlegenhed i luften det muligt for bombemaskiner, at ødelægge 1/4 af alle allierede og neutrale skibe tabt til søs. ---- Til angreb på overfladen havde Tyskland kraftige krigsskibe som patruljerede på Atlanterhavet som ensomme dræbere, en trussel for handelsskibe, troppeskibe og de lettere bevæbnede fartøjer fra de Allierede flåder. I februar og marts 1941 sænkede eller erobrede slagkrydserne Scharnhorst og Gneisenau (hvis 2 dobbeltløbede 15cm. kanontårne, den dag i dag står på Stevnsfortet på østsjællands kyst), 22 skibe andragende 115.000 tons. I et 5 måneder langt raid mod atlantisk skibsfart, som sluttede i april 1941, tog krydseren Admiral Scheer sig af 16 skibe på i alt 93.000 tons. I alt sænkede tyske overfladeskibe ca. 700.000 tons skibsfart i 1940-41. ---- Til at eskortere handelsskibe over Atlanten, indførte Storbritannien i juli 1941 konvoj-systemet, som første gang blev anvendt under 1. Verdenskrig. Til beskyttelse havde konvojerne et varierende antal store krigsskibe, destroyere, korvetter, kanonbåde, armerede trawlere og armerede hansdseskibe og fly fra mindre hangarskibe og fra nærliggende baser i Grønland, Island, Nordirland (Irland var neutralt!) og De Britiske Øer, herunder især Skotland. ---- I september 1941 kom det første rigtige eskorte-hangarskib, HMS Audacity tjeneste. ---- I denne kamp for liv og død på havet, kæmpede Storbritanniens Royal Navy uforfærdet. Lommeslagskibet Admiral Graf Spee, som hærgede i det sydlige Atlanten, var blevet beskadiget og tvunget til at sænke sig selv i december 1939. ---- Derefter, i maj 1941, efter at det tyske slagskib Bismarck, havde sænket den engelske flådes stolthed slagskibet HMS Hood, blev slagskibet Bismarck selv lokaliseret i Nordatlanten og sænket (se nedenfor den specielle hjemmeside jeg har fremstillet om denne fantastiske historie). ---- I 1942 kvalte de kombinerede tyske luft- og søangreb næsten den allierede skibsfart i Atlanten. Skærpelsen af krigens vildskab i Atlanten kom til at ske i 1942, da 12 til 15 af Dönitz’ u-både, begyndte at angribe handelsskibene ud for Nordamerikas østkyster, fra Gulfen, Florida og op til Nova Scotia i Canada, hvor der hurtigt den første måned blev sænket 31 skibe, på tilsammen næsten 200.000 tons. I de følgende måneder steg antallet af sænkninger alarmerende - i maj sænkedes 91 fartøjer på i alt 452.000 tons, i juni 80 skibe på 416.000 tons. I de første seks måneder af 1942 mistede De Allierede (og neutrale) i alt 900 skibe på i alt lidt mere end 4 mio. tons. ---- Derefter faldt tabene drastisk som et resultat af forbedret Allieret taktik og udstyr. Der var et tættere samarbejde mellem luft- og søstyrker. Skibe og fly blev udstyret med radar (noget som tyskerne ikke fandt ud af, før det var for sent at ændre søkrigens gang), mens nogle handelsskibe blev udstyret til at sende jagerfly i luften med katapult, for at udfordre de store langtrækkende tyske fly Focke-Wulff Condors. ---- Konvojerne blev stærkere og mere erfarne og USA indførte bevogtede kystkonvojer den 1. april 1942. I årets første 6 måneder blev 14 u-både ødelagt, men i juli alene blev yderligere 14 sænket og i oktober nåede antallet af ødelagte u-både op på 16. Men trods disse tab, blev antallet af tyske u-både fordoblet i 1942 til næsten 200. ---- En vital forlængelse af Slaget om Atlanten var afsendelsen af arktiske konvojer, lastet med fundamentale forsyninger til Rusland, til Murmansk og Archangelsk. I løbet af 1941 og 1942 ankom 102 britiske skibe og 117 amerikanske fartøjer sikkert til de nordlige russiske havne med køretøjer, kampvogne, fly, ammunition, brændstof og fødevarer m.m. Men 22 britiske og 42 amerikanske handelsskibe blev sænket under tyske luft- og søangreb. Hårdest ramt blandt konvojerne var P.Q.17, som mistede 23 ud af 34 fragtskibe i juni og juli 1942. I alt medførte 40 konvojer 3.700.000 tons fragt til Rusland mod tabet af 91 skibe og 300.000 tons forsyninger. ----Totale tab for Allieret (og neutral) skibsfart i 1942 var 1.570 skibe med 7,7 mio. tons (plus hundreder af skibe som måtte oplægges til reparation). Trods disse svære tab degraderede Adolf Hitler den tyske flåde og tvang den 30. januar 1943 Raeder til at træde tilbage. Dönitz blev flådens nye øverstkommanderende, hvilket førte til vægt på genoptagne u-bådsangreb. ---- Slaget om Atlanten nåede et klimaks i foråret 1943. Tyskland satte det største antal ubåde i aktion, 235. Skibssænkninger i Atlanten alene steg til mere end 500.000 tons pr. måned. Men samtidig ødelagde de allierede sø- og luftstyrker flere tyske u-både end nogensinde - 12 i marts, 15 i april og 40 i maj. U-bådsangrebene begyndte at vakle under disse svære tab. I april faldt atlantiske skibstab til 253.000 tons, i maj til 206.000 tons. Dönitz kaldte derefter de fleste af sine u-både tilbage for at hvile ud, nyudruste og sejle ud igen i mindre risikable havområder. Slaget mod u-båden var vundet. I juni faldt de totale tab i Atlanten til 28.000 tons, det laveste månedlige tab af fragt siden 1940. ---- I de sidste 3 måneder af 1943 kom der yderligere 2 tegn på de Allieredes sejr på Atlanten. For det første oversteg antallet af ødelagte u-både antallet af sænkede handelsskibe, 53 u-både mod 47 handelsskibe. Og nybygningen af fragtskibe overgik tabene af samme for første gang i krigen. Ved årets slutning kunne De Allierede vise en nettogevinst på næsten 11.000.000 tons fra de 14.600.000 tons af skibe bygget det år. ---- Elimineringen af u-bådstruslen blev ledsaget af andre succeser i luften og på havoverfladen. Den stadig voksende Allierede luftstyrke, især med hensyn til langtrækkende jagerfly, reducerede kraftigt skibstab fra tyske bomberangreb. ---- Derefter kom der den 26. december 1943 en bemærkelsesværdig sejr på overfladen. Den tyske krydser Scharnhorst foretog et angreb på en arktisk konvoj i havet ud for Spitsbergen i Norge, men blev angrebet og sænket af en britisk styrke anført af det 35.000 tons store slagskib Duke of York under kommando af Admiral Bruce Fraser, leder af den britiske hjemmeflåde. Kun 36 af de 1.970 tyske søfolk overlevede. (Det tyske søsterskib, Gneisenau, kom sig aldrig efter en skade forvoldt af en mine under en sejlads fra Brest til Kiel den 1. februar 1942). Den sidste tilbageværende alvorlige tyske trussel fra et stort overfladekrigsskib var den 42.000 tons tunge Tirpitz. Skibet var allerede blevet jaget rundt mellem de vesteropæiske tyskbesatte havne, af De allieredes flyvevåben. Tirpitz blev til sidst trængt op i et hjørne ved Tromsö Fjord, i Norge, hvor 29 britiske Lancaster bombefly samlede sig for et dødbringende angreb. Slagskibet blev ødelagt og mere end halvdelen af den 1.900 mand store besætning dræbt, mod prisen for et bombefly. Med denne sejr var det lange, udmattende slag om Atlanten langt om længe ved at gå på hæld. ---- I alt byggede britiske og amerikanske skibsværfter 45.600.000 tons handelsskibe under 2. verdenskrig. Allierede og neutrale tab udgjorde 23.500.000 tons, hvoraf 14.000.000 blev ødelagt af u-både. Tyskerne mistede 781 ubåde, hvoraf mere end halvdelen (415) gik tabt ved luftangreb. Der ligger i atlantområdet mellem Skotland og Island ialt 3567 skibsvrag, heraf mange fra "Slaget om Atlanten".

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...