TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Sø- og flykrigen, Atlanten, Europa, Flyangreb Ålborg og Tåsinge m.m.

Kaptajn-Løjtnant Hans-Dietrich Freiherr Von Tiesenhausen på U-331, her i positur efter sin sejr med HMS Barhams sænkning, hvorfor han den 27. januar 1942, fik den 2. højeste udmærkelse i Nazityskland: Das Ritterkreuz des Eisernen Kreuzes(Jernkorsets Ridderkors, som er en højere grad end selve Jernkorset, Knight´s Cross). Stolt ser han ud. Men det blev egentlig også den eneste betydelige sænking af et allieret skib i krigen, som U-331 klarede - og det ved et stort held - og den 17. november 1942 blev U-331 sænket og 32 mand af besætningen omkom, men 14 mand og Von Tiesenhausen overlevede og han dør først som 85 årig i Vancouver, Canada. ---- Den 19. januar 1998 blev den nu meget gamle Kaptajn-Løjtnant Von Tiesenhausen interviewet via telefon. Han havde en helt klar erindring om hændelsen. Da han pga. sin meget nedsatte hørelse, ikke kunne tale direkte i telefon, blev interviewet gennemført med hjælp fra hans hustru. Beretningen fra Von Tiesenhausen´s hukommelse: ---- Den 25. november 1941 havde Kaptajn-Løjtnant Von Tiesenhausen, på U-331 affyret sine 4 torpedoer på en gang og efter et stykke tid, hørt 3 eksplosioner, som hidrørte fra sine torpedotræffere af et engelsk skib. Da de 4 torpedoer blev affyret og forlod u-bådens torpedorør, på deres 1260 meter lange kurs mod HMS Barham, gjorde Von Tiesenhausen, som sædvanligt med stor koldblodighed, sin u-båd klar til at angribe igen, evt. fra en anden position. ---- Men efter affyringen, glemte han denne gang, eller overså han betydningen af, at 4 tunge torpedoer lige havde forladt u-båden fra torpedorørerne i u-bådens bov. Det bevirkede, at han ikke fik trimmet u-bådens balance hurtigt nok og u-bådens bov, vippede opad og brød op af havoverfladen i et skumsprøjt, tillige med, at også u-bådens tårn med det påmalede u-bådsnummer tydeligt kunne ses over vandet. ---- Von Tiesenhausen kæmpede febrilsk for at få boven ned igen, da u-bådens tilsynekomst, kun var ca. 125 meter fra det nærmeste slagskib HMS Valiant, som med det samme fik øje på u-båden og hvis hvis kapatajn hurtigt fik slagskibet til at ændre kurs, i den hensigt at vædre u-båden. ---- U-bådens operatører arbejdede hurtigt, for at få u-båden nedad i havet igen, da det store slagskib i en krap bue, styrede hen mod u-bådens position. Nervepirrende minutter gik, medens u-bådens folk kun kunne håbe på, at de ville synke hurtigt nok, til at undgå at blive vædret og på Slagskibet bad man til, at de ville nå frem i tide, til at ramme u-båden, som ville betyde dens sænkning. ---- Men i sidste øjeblik var U-331 så dybt nede, at det store tunge slagsskib, trods sit skrogs dybde i havet, kun lige akkurat buldrede hen over U-331, uden at gøre den skade. ---- Medens alt dette stod på, lød den enorme eksplosion, da HMS Barham eksploderede. Alle i u-båden fik også et chock, da de hørte det gigantiske brag - de ved da, at de har sænket et stort flådefartøj - men har ikke tid at tænke mere over det - deres liv er truet i u-båden - det har førsteprioritet. ---- U-331 var nu under alarm-dykning, stejlt og hurtigt dybt nedad. Men noget var underligt inde i u-både - dybdemåleren opførte sig mærkeligt! Under alarmdykningen bevægede dybdemålerens visernål sig langsommere og langsommere for til sidst at standse ved dybden 76 meter. Besætningen fornemmede, at man stadig dykkede nedad, men måleren viste det ikke! ---- Det var en farlig situation, fordi u-bådens maksimale sikkerhedsdybde var sat til 100,60 meter. Tiesenhausen bad om en fornyet melding fra den forreste dybdemåling. Meldingen ramte besætningen med rædsel og frygt. De havde dykket ned i en dybde, som u-båden slet ikke skulle kunne klare, nemlig 250 meters dybde! Det bragte besætningen ud af flippen og halvt afsindige, da man fik u-båden stoppet og man forsigtigt begyndte, at lirke den opad igen, slog det dem alle, at dybdetrykket på u-bådens skrog, forlængst burde have krøllet u-båden sammen, som en øldåse - men ikke så meget som en bolt eller møtrik var sprunget løs og utætheder og havvand var heller ikke at se. ---- U-båden havde med nød og næppe undsluppet fjenden oppe på havet og det dødbringende tryk i dybet. ---- Tiesenhausen skrev mange år senere: "I sådanne øjeblikke, når man sejler væk fra 2 katastrofer på en gang, så tier man, snakker ikke - man er bare glad for, at have været heldig og at man stadig er i live" Von Tiesenhausen overlevede krigen som krigsfange og efter krigen levede han med sin hustru i Canada, hvor han i år 2000 døde i Vancouver, i en alder af 85 år.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...