TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Sø- og flykrigen, Atlanten, Europa, Flyangreb Ålborg og Tåsinge m.m.

Norske Ivar Larson Kalvenes 33 år, da han blev dræbt ude bagerst i sit agterste maskingeværtårn i Short Sterling bombeflyet. Den bagerste del af af flyet med haleroret og maskingeværtårnet, brækkede af flyet, da det var på vej ned i sit fatale styrt, efter at være ramt af maskinkanonild fra den tyske natjager. Agterdelen af flyet knustes mod jorden på marken ved Hegnskov, Vemmenæs, umiddelbart før stranden og vandet, hvorude resten af flyet styrtede ned, omspændt af flammer ca. 100 meter fra land. Da nogle lokale borgere om morgenen kikkede på og ind i det knuste haleparti med det smadrede maskingeværtårn, kunne de se, at agterskytten, stadig befandt sig derinde. Senere viste sig jo, at det var Ivar Larson Kalvenes. Da alting var smadret, men ikke brændt, kunne man se Ivar, som var totalt knust og lemlæstet til ukendelighed. ---- Forhistorien om Ivar. Da han kun var 18 år forsøgte han at leve af kystfiskeri, men det mente han ikke var til at leve ordentlig af og da han kontaktede sin onkel i Canada, rejste han fra forældrene og 7 søskende i sommeren 1928 til onklens gård i Canada, i en lille by ved navn Eastend ved bredden af floden Frenchman River". Her levede og arbejdede han, indtil sommeren 1942 da han også, som mange andre i området, besluttede sig til at melde sig til militærtjeneste - flyvevåbnet. Adskillige af hans kammerater og bekendte i området, var allerede blevet dræbt i krigen, men Ivar lod sig hverve alligevel den 23. oktober 1942. ---- Kontakten med hjemlandet og forældre og søskende i Norge ophørte den 9. april 1940, da tyskerne invaderede Norge og kort tid efter erobrede landet. ---- Ivar ville være pilot. Det gik dog ikke, han blev hurtigt frasorteret, men kom på skolen i Trenton, Ontario for uddannelsen af maskingeværskytter på fly. Dernæst videre på bombeflyskolens maskingeværskytteuddannelse på Macdonald, Manitoba. Den 6. august 1943 blev han udnævnt til sergent, efter at have bestået alle uddannelser og aktive prøver i fly med udmærkelse. Den 26. august 1943, drog han sammen med andre flyvere mod England for indsættelse i aktiv tjeneste. Her havde man hårdt brug for mandskab, da tabene var store i Bomber-Commandoen, som på det tidspunkt af krigen foretog mange og enorme bombeangreb med op til eller 1000 fly pr. angreb, på alle mål i Tyskland. Ivar blev sendt til uddannelse på Short Sterlingflyet i september 1943. Her udmærkede han sig markant og blev endelig den 10. februar sendt til aktiv tjeneste i 75. Royal New Zealand Air Force Eskadrille, som var underlagt R.A.F. (Royal Air Force) og den engelske Bomber Command. Eskadrillen havde på det tidspunkt Short Sterling bombefly, men deltog ikke i de enorme bombetogter med undertiden over 1000 bombefly pr. angreb. Eskadrillen deltog mest i mineudlægning og angreb på tyske nøglepunkter. Den forestående invasion af Europa i Normandiet var højeste prioritet og mineudlægning i stort antal, var med til at forhindre tyskerne i at sejle forstærkninger og materiel frem til deres krigsfronter. Historisk ved man, at 75. RNZAF eskadrille med sine mineudlægninger i alt sænkede eller skadede 758 tyske skibe! Den 26. marts 1944 skød Ivar på Sterlingflyet EF 137.I AA-E, et tysk jagerfly ned over byen Kortrijk på en mission over Belgien. Da flyet landende på Mepalbasen i England, var Ivar´s maskingeværer tomme for ammunition - han havde virkeligt kæmpet og skudt et tysk fly ned! ---- Ivar fik dog ikke en lang aktiv tjeneste, kun nogle få måneder, da han og den øvrige besætning, så blev skudt ned over Vemmenæs den 23. april 1944, nøjagtig 2 år efter, at han meldte sig til det canadiske militær. ---- Eskdrillen bestod ofte af op til 30 - 35 fly, og den var den eskadrille som var operativ og fløj konstant gennem hele 2. Verdenkrig og den eskadrille som fløj de fleste togter af alle!! Mellem 1943 og 1945 fløj eskadrillen over 8000 togter og mistede 193 fly. ---- 75. Eskadrille led også de største tab under krigen og Ivar´s fly var en af en lang række af dræbte flykammerater. Ivar´s død kunne ikke meddeles hans familie i Norge, så hans forældre og familie fik først besked om Ivar´s død i starten af sommeren 1945! Ligeledes vidste de ikke, at han deltog i krigen, men troede, at han befandt sig i Canada hos onklen og landbruget der. Deres chok over, at få den meddelelse, var forståelig nok enorm og svært for dem, at håndtere og komme over. Æret være IVAR LARSON KALVENES og hans minde, han gav det dyreste offer han kunne, for vores frihed!

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...