TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Sø- og flykrigen, Atlanten, Europa, Flyangreb Ålborg og Tåsinge m.m.

Her en del af en eskadrille Short Sterling bombefly. ---- Det autentiske foto er taget ud fra pilotsiden i cockpittet i et af flyene, man kan se flyets motorer og propeller yderst til venstre på fotoet. ---- Selv om Short Sterlingflyet fløj de første togter af bl.a. Eskadrille 75 RNZAF i august 1940, blev bombeflyet først betragtet som operationelt klar i januar 1941 hos Eskadrille nr. 7 R.A.F. De 3 første Stirlings fløj et togt om natten den 10/11 februar 1941 mod brændstoftanke i byen Vlaardingen, Rotterdam. Fra foråret 1942 begyndte bombeflyet, at blive anvendt i stort antal. Fra maj 1943, forgik togterne over Tyskland med over 100 Sterlings på togt. ---- Selvom det hos alle var en kendsgerning, at flyets maksimum ydeevne på alle områder, ikke var god nok, var Stirlingpiloterne glade for at opdage at med dette fly og dets tykke vinger, kunne de udmaneurere de angribende natjagere Ju 88 og Me 110, som de kunne møde om natten under deres togter. Håndteringen af Sterlingflyet var meget nemmere end på Halifax flyet og nogen fortrak det endda frem for Avro Lancasterflyet. ---- Baseret på flyets flyveegenskaber karakteriserede Pilot Murray Peden fra R.A.F. Eskadrille nr. 214 RAF, Sterlingen som en af de bedste flyvemskiner, som nogensinde var bygget. ---- Men en af konsekvenserne med flyets tykke vinger var nødvendigheden af at flyve relatiot lavt. Mange togter blev fløjet lavt, så langt nede som 4.000 m. Dette var en stor ulempe ved mange togter, især nå flyene skulle angribe mål i Italien og man var nødt til at flyve gennem Alperne i stedet for over bjergene. Når Stirlings var på togter sammen med andre R.A.F. enheder, som kunne flyve højere end Sterlingen, betød det at de tyske antiluftskytsenheder og jagerflyene fra det tyske Luftwaffe koncentrerede sig om de lavtgående allierede bombefly, nemlig Short Sterling flyene. ---- 5 måneder efter at Sterlingflyet var blevet introduceret, var 67 fly gået tabt, ud af de leverede 84 fly. ---- Stelingflyets maximum bombe last, kunne også kun transporteres over relativt korte afstande på ca. 950 km. På en typisk mission dybt inde i Tyskland eller Italien blev en mindre bombelast anvendt, nemlig 1.590 kg. som bestod af 7 styk 227 kg. bomber. Denne type bombelast og mænde var ikke mere, end R.A.F.´s Bomber Commands mindre bombefly kunne klare, f.eks. Vickers Wellington og i 1944 kunne også dé Havilland Mosquito klare dette. ---- Men måske var det største problem med flyets konstruktion og design dette, at bomberummet have 2 struturvigtige stålkabler, som gik ned midt gennem bomberummet. Det betød, at der ikke var plads til større bomber end en 907 kg. bombe. - Da R.A.F. begyndte at anvende store 1.815 kg. "cookies" og endda endnu større specielle bomber, blev Stirlingflyet mindre og mindre anvendelig. Bombemaskinerne Handley-Page Halifax og især Avro Lancaster kunne betydeligte mere (Avro Lancasteren kunne bære den dobbelte bombelast af det Sterlingflyet kunne og desuden over længere afstand og med mindst 60 km./timen mere end Sterlingen. Ligeledes kunne Lancasteren flyve ca. 1,4 kilometer højere end Sterlingen. - Da avro Lancasteren kunne produceres i store mængder fra 1943, blev det besluttet at tilbagetrække Short Stirlings for mere sekundære operationelle opgaver. i slutningen af 1943 var de fleste eskadriller, som fløj Sterlingfly overgået til at foretage togter med opgaver som minelægning ved tyske havne og i tysk farvand og andre steder hvor tysklands skibe havde magten f.eks. i danske farvande, nedkastning af elektronisk materiale/filmstrimler, som forstyrrede tyskernes radar og kommunikation, nedkastning af spioner og agenter med faldskærm bag tyskernes fronter om natten, eller inde i de besatte lande, som støtte for de lokale modstandsbevægelser. ---- der opstod på det tidspunkt af krigen også et stort behov for et kraftigt og stærkt fly, som kunne trække tunge transport glideplaner op i luften og hen til de mål der var udpeget og så slippe trækkablerne hertil, så glideplanerne kunne glide ned og lande et fladt sted på jorden. Disse opgaver gjalt f.eks. glideplanet GAL Hamilcar og Airspeed Horsa. Sterlingflyet var som skabt til dette formål. ---- Sidst i 1943, blev 604 og heraf 143 Sterling Mrk. III bombemaskiner ny - og ombygget til den nye modelspecifikation Mrk. IV, hvor flyet ikke havde nogen markant front med bombesigterum og maskingeværtårn. Disse fly skulle anvendes til træk af glideplaner og som transportfly af faldskærmssoldater. Disse Sterlingfly blev benyttet i slaget om Normandiet og den kombinerede land - og faldskabsinvasion i Holland med navnet Operation Market Garden (se og læs hele historien om denne kirgsskueplads under menupunktet Holland. ---- Stirlingfly blev også anvendt til "Operation Glimmer" på D-Day i Normandiet den 6. juni 1944, da man her precisionsudspredte brogede "tæppevinduer" ("chaffs"), for at snyde tyskerne ved deres radar, sådan at de troede, de så store, men ikke eksisterende invasionsflåder på havet. De Allierede søgte at disinformere og forvirre tyskerne, skabe kaos og uenighed og ballade internt hos tyskerne. Det lykkedes over al forventning. ---- Sidst i 1944, blev 160 Sterlingfly bygget til specialtransportfly Mrk. V, som ikke havde noget agter maskingeværtårn, men også med en forreste frontdel, som kunne åbnes helt. De fleste af disse nye fly blev dog først leveret, da krigen var slut i maj 1945. ---- Men resultatet for Short Sterling bombeflyets tjeneste under den engelske Bomber Command var, at flyene samlet fløj 4.500 togter, kastede 27.000 tons bomber og at der i alt gik 582 Sterlingfly tabt under togter og 119, som man måtte kassere/skrotte af forskellige årsager.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...