TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Sø- og flykrigen, Atlanten, Europa, Flyangreb Ålborg og Tåsinge m.m.

Det danske fragtskib "Susan Mærsk" blev i maj 1940 overtaget af Storbritannien og overført til Ministeriet for Krigstransport (MoWT). Skibets tonnage var på 2.355 tons og bygget i 1923 på Odense Staalskibsværft for AP Møller, Odense. Ejere under krigen indtil skibet blev sænket, var William Petersen & Co Ltd, London. -- "Susan Mærsk" sejlede i konvoy nr. OG-64 og blev sænket den 12. juni 1941 kl. 01:05 om natten, af den tyske u-båd U-553, med Kaptajn Karl Thurmann som chef på u-båden. -- "Susan Mærsk" sank på positionen 43.39N, 28.00W, efter kun ca. 60 sekunder nord for Azorerne ude i midtatlanten. Hele besætningen på 24 mand omkom - ingen overlevende. Skibet var afsejlet fra Newport den 1. juni 1941 og anløb Milford Haven den 3. juni), hvorefter næste destination var Curaçao - men først skulle skibet med i konvojen over Atlanten. Skibet sejlede uden gods - kun med ballast. "Susan Mærsk" med skibsføreren Kaptajn Kai Bjørn Thomsen som chef, blev meldt savnet efter at være sakket bagud for konvojen OG-64 i hård vejr. Hele besætningen omkom: Skibsfører Kaj Bjørn Thomsen 42 år Løgstør. - 1. Styrmand Thorkild Færregaard 33 år København. - 2. Styrmand Andreas Rothausen 33 år Fredericia. - 1. Maskinmester Ralf Frederik Petersen 41 år Horsens. - 2 . Maskinmester Orland K. Kaspersen 33 år Skibby. - 3. Maskinmester Jens Peter Madsen 29 år Hurup. - Hovmester Albinus Pedersen 50 år København. - Kok Johannes Laurits Jensen 32 år København. - Baadsmand Jacob Johs. Rasmussen 45 år Bogense. - Matros Hans Helge Madsen 22 år Vallø. - Matros Reinhold Thorvaldsen Møller Lau 21 år Vanløse. - Matros Karlo Ingeman Karlsen 25 år Marstal. - Matros Willy Marthionus Klovgaard 22 år Vormark. - Letmatros Erling Jacobsen 19 år Aarhus. - Letmatros Peder Jacobsen 21 år Aarhus. - Donkeymand Oscar Imanuel Olesen 26 år København. - Fyrbøder Aage Thøgersen 41 år Svendborg. - Fyrbøder Ove Poul Vilh Ernst Jensen 32 år Valby. - Fyrbøder Erik Elvin Pedersen 20 år Hou. - Lemper Gert Rene Couredi Olsen 18 år København.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...