TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Sø- og flykrigen, Atlanten, Europa, Flyangreb Ålborg og Tåsinge m.m.

Der skete en stor katastrofe juleaften den 24. december 1944 uden for havnebyen Cherbourg på den franske nordkyst/Den Engelske Kanal. -- Kl. 17.54 blev det belgiske troppetransportskib SS Leopoldville (ført af Kaptajn Charles Limbor), torpederet af den tyske u-båd U-486 (ført af Oberleutnant Gerhard Meyer). Leopoldville deltog i en forsyningskonvoj nr. WEP-3, som var sendt over Den Engelske Kanal, med materielforsyninger og hastende amerikanske infanteritropper til forstærkninger til de ekstreme hårde kampe i Ardennerne og som kompensation for de store tab, den amerikanske hær havde lidt, under de hårde opslidende kampe i Hurtgenskovene i det østlige Belgien/grænseområderne ind til Tyskland i oktober, november og december 1944. -- Ca. 8 kilometer uden for havnen i Cherbourg, blev "Leopoldville" ramt af en torpedo fra U-486, som havde ligget neddykket og ventet på et angrebsmål i mange timer. Efter torpedoeksplosionen begyndte det store 11.500 tons tunge skib, at synke langsomt og kl. 20:40 sank det med boven først ned i det oprørte kolde hav. Inden skibet forsvandt i havet, havde der udspillet sig et uhyggeligt mareridt på skibet og i havet omkring det, hvor alt gik galt - Redningsopgaven blev fatalt forsinket, da havnen og redningberedskabet i Cherbourg holdt mere eller mindre juleferie og eskortefartøjerne ikke var klar over alvoren for skibet. Der var slet ikke redningsbåde og redningsflåder nok til alle skibets passagerer, som bestod af 139 besætningsmedlemmer og 2235 infanterisoldater fra den amerikanske 66. Infanteri Division. signalsystemet virkede ikke hensigtmæssigt, da al radiosignaltjeneste skulle ske via flådehavnen i Southhampton, england, og ikke via havnen i Cherbourg. De blinkende signallamper sås ikke af redningsberedskabet osv. Alting gik galt og "Leopoldville´s kapatajn, 55 besætningsmedlemmer og 763 amerikanske soldater, omkom i det kolde hav denne juleaften 1944. -- Den tyske u-båd U-486 fik dog en fortjent straf, da den blev sænket med hele sin besætning, den 12. april 1945, ved Bergen, Norge af den britiske u-båd HMS Tapir. -- Se ovenfor i tekstafsnittet - hvor der er link til historien om denne katastrofe, herunder link til dykkervideoer om katastrofen.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...