TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

WW2 Sø- og flykrigen, Atlanten, Europa, Flyangreb Ålborg og Tåsinge m.m.

Bristol Beaufighter. På den fjernøstlige krigsskueplads, hvor De Allierede kæmpede mod Japan og deres ekspansionsplaner for hele Østen og Australien, anvendte det Australske luftvåben (RAAF) Bristol Beaufigterflyet, som angrebsvåben mod de japanske fragt, troppe - og krigskibe. ---- Japanerne var dødesens bange for dette fly og den virkning det havde på de mål flyet angreb. Japanerne gav dflyet øgenavnet "The Whispering Death", ("Den Viskende Død"), som til fulde illustrerede flyets hastighed når det pludselig dukkede op og angreb, ramte målet og hurtigte forsvandt væk igen. ---- Bristol Beaufighteflyet blev anvendt af RAF i England og Canada, på de krigsskuepladser hvor de kæmpede, Australien og New Zealand i Østen og ude i Stillehavet omkring de mange små øer og ø-stater og endelig i mindre antal i USAAF. ---- Englands mangel på langtrækkende sværtbevæbnede jagerfly, da 2. Verdenskrig startede, blev hurtigt synlig for Royal Air Force, da man stort set kun havde flytyper som en-motorede jagerfly Hawker Hurricane og Supermarine Spitfire, der kunne tage kampen op mod den tyske luftoverlegenhed i flyantal og flyvariationer. ---- Ligeledes fik man stort brug for at have mange fly, som kunne patruljere, jagte og angribe tyske fly, overfladeskibe og u-bådeomkring England og mange andre steder i verden f.eks. i Middelhavet. Englands rolle i 1940, som eneste frie demokratiske lande uden tysk herredømme, med havet hele vejen rundt, måtte i en vældig fart få bygget nogle fly, som kunne fylde de huller i luftforsvaret ud. Hurricane - og Spitfireflyet have ikke nogen stor aktionsradius og havde desuden en for stor fart, når man skulle patruljere lavt over havet på udkik efter fjender. ---- På grundlag af de lidt ældre Bristol Blenheimfly og Bristol Beaufortfly, blev der relativt hurtigt improviseret (noget som briterne gennem krigen, var meget bedre til end tyskerne) og udviket og påbegyndt seriefremstillingen af et, (skulle det vise sig fantastisk effektivt fly, som kunne udfylde flere flymilitære formål på bedste måde), solidt og for den tid et avanceret fly, nemlig Bristol Beaufighteren. ---- Flyet blev taget i operationel anvendelse i eftersommeren 1940, på et tidspunkt, som ikke kunne være mere velvalgt og nødvendigt. ---- Flyet, som skulle være en langtrækkende kamp - og angrebsflyvemaskine, blev udviklet og bygget af Bristolfabrikken i kompagniskab med andre industrideltagere, på grundlag af de vigtigste dele fra den tidligere Beaufort torpedo-bomber. ---- Prototypen "Beaufighter" fløj første gang den 17 juli 1939. Det kun godt 8 måneder efter at man påbegyndte at designe flyet! ---- Nøjagtig 14 dage før den første prototypes flyvning, var der indgået kontrakt om produktion af 300 fly iht. specification F. 17/39. Denne tilsyneladende desperate fremgangsmåde fra Luftfartsministeriet var i 1938 til 1939, ikke uanmindelig, da det var med til at fremskynde processen med, at fremstille de højst nødvendige kampfly. ---- At man havde en velbevæbnet 2-motores jagermaskine, som Beaufighteren, klar i efteråret 1940, var primært fordi fremsynethed og industrielt samarbejde med The Bristol Aeroplane Company, fik dem til at forudse, at England sandsynligvis ville få brug for et højtydende, langdistance jagerflyer, med egenskaber, som var meget mere aggresive og angrebsorienteret, end den forudseenhed, som de officielle specificationer indeholdt omkring design og anvendelse i de nye flytyper i det engelske luftvåben. ---- I slutningen af 1938 begyndte L. G. Frise på Bristolfabrikkerne, sammen med sit designerteam, at designe et jagerfly, der i virkeligheden var en variant af det almindelige ældre patrulje - og torpedofly, Bristol Beaufortflyet. ---- De første design og skabeloner omkring flyet, blev holdt så tæt som muligt på de ordrespecifikationer, som var i F.11/37 og tegnede et fremtidigt billede af flyet, ud fra anvendelsen af en meget stor del af komponenter fra Bristol Beaufortflyet, inklusive vingerne, halen - og understelskonstruktionen, 2 Hercules radial motorer og bevæbnet med et batteri af 4 20-mm. Hispano maskinkanoner. ---- Bristolfabrikkernes endelige flydesign og økonomiske tilbud, var af indlysende grunde på det tidspunkt, ikke til at sige nej til for den engelske regering og luftvåbnet RAF. ---- Man stod midt i det ubønhørlige krav om øjeblikkelig oprustning, da krigen var i gang og man hidtil ikke havde været særlig succesfuld - nærmest modsat og der blev bestil 4 prototyper nr. 156. ---- Et berømt angrebsfly var født! ---- Fakta vedrørende Bristol Beaufighter T.F.X. Størrelse: ---- Vingefang: 17.64 m. ---- Længde: 12.59 m. ---- Højde: 4.84 m. ---- Vægt ulastet: 7.072 kg. ---- Vægt maksimum: 11.521 kg. ---- Lastevægt: 4.448 kg. ---- Ydeevne: ---- Hastighed: 490 km/timen ved havoverfladen. ---- 514 km/timen i 3048 meters højde. ---- Maksimum højde: 5.791 m. (uden torpedo). ---- Operationsradius: 2.253 km. (med torpedo og normal brændstofbeholdning). ---- Med brændstoftanke til langdistanceflyvning og med torpedo: 2.816 km. ---- Motorkraft: 2 Bristol Hercules XVII - 14-cylindrede 2-rækkes, glidende stjerneplacerede motorer, med en kraftfuld motoreffekt på hele 1.725 hp. med 2.900 rotationer pr. minut ved start og 1.395 hp. med 2.400 r.p.m. ved landingen i 457 meters højde. ---- Bevæbning: 4 20-mm. Hispano maskinkanoner foran i flykroppens næse og 6 styk 7,77 mm. maskingeværer i vingerne (2x3) og 1 7,77 mm. Vickers "K" eller Browning maskingevær i rygpositionen. ---- Desuden 1 styk 18 tommers torpedo monteret i et kasteaggregat under flykroppen. ---- 8 raketter kunne også monteres under vingerne (2x4), i stedet for de 6 maskingeværer.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...