TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Skotland Historie

Huset som ses her, er et genopført hus, som var en grusom skueplads, hvor 32 jacobit klansoldater blev brændt levende, efter slaget ved Culloden i april 1746. ---- Efter sejren beordrede Duke Cumberland, at alle de sårede og tilfangetagne Jacobitter skule henrettes, en handling, som gav ham tilnavnet "the Butcher". Særlige fangne klanpersoner med høj klanrang overlevede for at blive sat i prøve, men senere skudt i Inverness. Prins Charlie flygtede fra slagmarken og overlevede i 5 måneder i Skotland på trods af en udlovet dusør på £30,000 for hans tilfangetagelse. ---- Prins Charlie undslap til Frankrig på en dramatisk måde via Skye og Hebriderne, bl.a. udklædt som Flora Macdonald´s "lady's maid". ---- Umiddelbart efter slaget red Duke Cumberland ind til Inverness, med sit sværd stadig dryppende af blod, en symbolsk og truende gestus. Den følgende dag fortsatte "Slagteren" sine blodige gerninger, da patruljer blev sendt tilbage til slagmarken for at dræbe eventuelle overlevende. Man mener at ca. 70 Jacobitter mere blev dræbt, som en følge af disse dødspatruljer. ---- Duke Cumberland tømte fængslerne i Skotland for almindelige fanger osv. og erstattede pladserne i fængslerne med sympatisører af Jacobitterne. Mange af disse nye fanger blev bragt sydpå til England til rettergang, hvor anklagen var forrædderi m.m. ---- "Retssagerne" forgik i Berwick, York og London. Dødsdomme blev afsagt i forholdet 1 til 20. Af alle 3.470 Jacobitter, støtter og andre, som blev taget som fanger efter slaget ved Culloden, blev 120 dødsdømt og myrdet og 88 døde i fængsel. ---- 936 fanger blev transporteret til de engelske kolonier rundt om i verden og 222 andre fanger blev landsforvist. ---- Selvom mange tilsyneladende blev løsladt på et tidspunkt, er skæbnen for ca. 700 mennesker ukendt. ---- Lige som Duke Cumberland uddelte summariske og mere eller mindre retfærdige justitsafgørelser over for Jacobitterne og andre, som var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, var han lige så skånselsløs over for desertører fra sin egen hær, da han dødsdømte og myrdede 36 af disse. ---- Som kontrast til hans skånselsløse brutale behandling af de fangne klansmænd, blev de afdelinger af irske soldater, som var under den franske hær under slaget ved Culodden, betragtet som almindelig overgivelse fra regulære soldater og blev behandlet godt og sendt tilbage til Frankrig. ---- De blev altså betragtet som regulære soldater fra en fremmed magt og blev behandlet som ved normal praksis i krigsanliggender. ---- De fangne Jacobitterblev betragtet som forræddere og troløse (selv om mange ikke havde haft noget valg om at være med i krigen, da de skulle følge deres klanleder) og blev derfor behandlet derefter. ---- De Hannoverianske styrker fortsatte deres angreb på Jacobitternes sympatisører i de efterfølgende måneder — hvor de ødelage klansystemet med loven "The Act of Proscription" ("loven om fordømmelse og forbud"), hvor man fattiggjorde dem, forbød dem at bære kilt og deres klanklædning (kilt-tern "tartan" og farver o.a.), man indførte love ("Tenures Abolition Act" - afskaffelse af retten til fast ubetinget militær - og anden tjeneste), som afskaffede den feudale klanbestemmelse om bunden militær - og krigstjeneste for og under klanen. ---- Via loven ("Heritable Jurisdictions Act ") fjernede man den suverene magt, som klanlederne havde over deres klan. En betinget statut blev målrettet mod at gøre den herskende religionsopfattelse hos Jacobitterne, Episkopalianismen forbudt (Den romersk katolske religion var allerede forbudt). ---- Den engelske regerings tropper blev udstationeret rundt om i Skotland, primært i højlandet og man byggede flere veje og barakker, så englænderne bedre kunne kontrollere regionen. ---- I tilgift til "The Wade roads" (Wade´s veje) konstrueret til Major-General George Wade efter "The Fifteen Rising", blev et nyt fort bygget ved Fort George øst for Inverness. Den forbudte klanklædning med kilt og de skotskternede mønstre og farver var officielt kun forbudt i Highland regimenterne, som gjorde tjeneste i den engelske hær. I praksis måtte resterne af de skotske klansmænd ty til at iklæde sig tøjet i skjul for englænderne og alle deres spioner og andre sympatisører. --- Sammenlagt betød alle englændernes love og andre grusomheder, at enormt mange klansmænd fra højlandet, som skotter fra hele landet emigrerede til bl.a. USA. Canada m.fl. lande. ---- I de kommende 2 århundreder spillede klansmændene og klansystemet ingen rolle og det skotske had til englænderne blev grundlagt og som stadig er vidt udbredt blandt menige skotter! (min egen erfaring og mening!) Skotland´s befolkning måtte undertrykke deres patroitisme og selvværd, men man kunne ikke og kan vel aldrig underkue et stolt og patriotisk folk, selv om der inden for deres egne rækker var klaner som ikke ikke delte disse værdier, men solgte sig til englænderne. --- Sådan er der altid nogen der gør, i alle lande - bare fortjenesten er høj nok og hykleri ikke betyder noget. ---- Fraværet af klansystemet betød dog også, at der blev plads til andre samfundsformer og initiativer, opfindelser og forbedringer ---- Duke Cumberland levede ikke evigt og nye tider rullede ind over England, såvel som over hele den vestlige verden (udnyttelsen af kolonimagternes kolonier). I Skotland fostrede man f.eks. Robert Burns (forfatter m.m.), som i dag er Skotlands nationalhelt på lige fod med vores H. C. Andersen i DK. i slutningen af 1700-tallet begyndte så småt det industrialiserede samfund, at tegne sig, med store fabrikker til vævning af tekstiler, minedrift og stålindustri til følge, hvorefter 1800-tallet yderligere eskalerede den teknologiske udvikling, som affødte helt nye samfundsformer, proletariatbefolkninger, folkevandringer, epokegørende opfindelser osv. ---- Man kan så sige, at klansystemet stod i vejen og at det var godt det forsvandt - både og - jeg tror udviklingen var kommet alligevel - også til højlandets klaner - Udviklingen i Skotland fra 1750 og frem, blev født i strømme af blod - efter min mening unødvendigt og grusomt af den herskende klasse i England på den tid.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...