TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

FØRSTE VERDENSKRIG - EN SOLDATS DØD

CANADIERNE SÆTTER DET AFGØRENDE MODANGREB IND MOD TYSKERNE DEN 13. JUNI 1916. På kortet her ses alle oplysninger om canadiernes angreb og succes den 13. juni. ---- Corps Commander Sir Julian Byng var stadig meget opsat på at drive tyskerne væk fra de tabte højdedrag. ---- Men denne gang skulle modangrebet forberedes meget bedre og grundigt i alle detaljer. Byng udpegede 1. Canadiske Division, som den 8. juni var trukket tilbage fra fronten for at hvile og blive kampklare igen, med nyt erstatningsmandskab, materiel og våben, til at stå for angrebet. Divisionens 2. Brigade ledet af Brigadier-General Lipsett, skulle angribe Mount Sorrel og 3. Brigade under ledelse af Brigadier-General Tuxford, skulle klare de øvrige bakker (Hill 60, 61 og 62. Men denne gang blev der lavet en meget gennemarbejde plan og drejebog for angrebet. Begge de 2 angribende formationer skulle være sammensat med ligelig tilførelse af brigader, som var friske og stærkere end normalt. ---- Lipsett havde kommandoen over 1. 3. 7. og 8. Bataljon. Tuxford kommanderede 2. 4. 13. og 16. Bataljon. Desuden tilførtes 58. Bataljon, fra 9. Brigade, plus et kompani fra 52. Bataljon, som skulle angribe på venstre flanke. 5. 10. 14. og 15. Bataljon, skulle indtræde som en reservebrigade under Brigadier-General Garnet Hughes. ---- ENORM TUNG ARTILLERIFORBEREDELSE INDEN ANGREBET BLEV SAT IND. ---- De udpegede angrebsbatalijner gennemgik nøje deres indbyrdes roller og samarbejde før under og efter angrebet. Mandskabet udsendte hver dag patruljer for at observere og notere alt hvad de kunne se og høre vedrørende tyskernes stillinger og sammenlagt med områdemæssige fotografier, gamle som nye, fra fly eller luftballoner kunne man meget bedre tage de rigtige forholdsregler og udstikke nogle holdbare ordrer, som havde en realistisk chance for at blive en succes. Et helt britisk kompagni blev tilknyttet canadierne - deres rolle var udelukkende at tilvejebringe oplysninger om alle tyskernes forhold. ---- C.C. Byng havde også denne gang sørget for en enorm kraftfuld artilleriforberedelse. 218 kanoner var til rådighed for det candiske korps, inklusive 116 styk 18-punds tunge kanoner, granatkastere og howitzere, som kom fra det Canadiske Korps tunge Artilleri: 1. og 2. Divisional Artillery, Lahore Divisional Artillery, British 5. 10. 11. Heavy Artillery Groups, 3. Divisional Artillery, 51. Howitzer Battery, 89. Siege Battery og South African 71. og 72. Howitzer Batteries. I tilgift fik man også det tunge artilleri fra det 5. og 14. Britiske Korps, sat ind på flankerne som koordinerede artilleri. ---- Angrebet var sat til at starte om natten kl. 01:30 den 13. juni 1916. ---- Mellem den 9. og 12. juni blev der iværksat 4 intense bombardmenter. Hylende stål skulle i perioder af forskellig længde ramme de tyske stillinger, for at få dem til at tro, at nu kom der nok et angreb efter artilleriangrebet. Når der så ikke kom noget angreb alligevel håbede man, at tyskerne opfattede det, som endnu en finte fra canadiernes side. ---- I 10 timer den 12. juni, blev de tyske positioner mellem Hill 60 og Sanctuary Wood, pumpet tungt med svær artilleribeskydning, men stadig uden at canadiernes infanteri angreb. ---- En ½ times granatbeskydning sent om aftenen fulgte dagens 10 timer lange beskydning, hvorunder en velorienteret og velforberedt infanterienhed sneg sig fremad til deres positioner, hvor deres angrebsspring skulle ske fra - mange af positionerne var ude i "no man´s land" - her ventede soldaterne i deres dampende gennemsvedte klamme uniformer på, at deres tid kom. I de sidste 45 minutter før zero-time for angrebets start, beskød det canadiske artilleri med sine tungeste kanoner og granatkastere de tyske skyttegrave med de største granater i et enormt sidste bombardement. ---- Og så sprang det canadiske infanteri frem i løb i mørket mod de tyske skyttegrave. ---- Det var en begsort nat med megen vind og regn. Alligevel var røggranater skudt af for at sløre ildafgivelsen og glimtene fra håndvåbnene, sådan at de vagtsomme tyske maskingeværskytter på bl.a. Hill 60, ikke kunne se ordentligt eller tydeligt og derfor ikke skyde effektivt. ---- Der var en lille usikkerhed pga. mørket for de angribende canadiske enheder. De bataljoner, som var udvalgt til angrebet (3. 16. 13. og 58.) bevægede sig alligevel målbevidste fremad gennem mudderet i 4 lange infanteribølger. Brigadier-General Brustall, havde tilladt, da han ikke frygtede, at det betød så meget i mørket, at infanteriet kunne nå målene med riflerne i rem over skulderen. Begge parter skulle jo kæmpe i sort mørke og skydning inden var spild af kugler. Han fik næsten ret. Nogle tyske maskingeværskytter havde undsluppet tilintetgørelsen af de enorme artilleribombardementer, så små lommer med tyskere havde overlevet. Kampene disse steder var bitter, men hovedparten af soldaterne i den tyske division Wurttemberg, var rystet og meget overrasket og derfor hårdt ramt af det præcise canadiske artilleribombardement, hvorfor de få overlevende tyskerne enten flygtede tilbage til deres gamle linier før 1. juni eller kapitulerede på stedet til de fremrykkende friske canadiske infanterister. Tyske krigsfanger kom derfor humpende og tumlende tilbage gennem de canadiske linier til ruinerne af landsbyen Zillebeke, som lå ved den trekantede stillestående vandfyldte sø nær Ypres, bag de canadiske linier. Disse tyske krigsfanger kom i små grupper, et øjenviden Kaptajn, (senere Major), W.W. Murray skrev: Tyskerne så ud til ud over at være hårdt ramt af shock og rædsel og forskellige sår og skader, men også af total udmattelse. De sidste dage havde det canadiske artilleribombardement været ekstraordinært forstærket og tyskernes forsvarsværker og skyttegrave var totalt knust. ---- SLAGET VAR VUNDET FOR CANADIERNE. ---- I løbet af kun en time var kampene ovre. ---- 3. Bataljon fejede op på Mount Sorrel, 16. Bataljon rensede Armagh Wood, 13. Bataljon rykkede frem langs Observatory Ridge for at erobre de 2 bakker Hill 61 og 62 og det tilhørende 58. Bataljon nåede canadiernes gamle liner og skyttegrave fra før 1. juni, gennem Sanctuary Wood. Hvad der engang havde været et system af skyttegrave, var nu totalt smadret og knust af den overvældende artilleribeskydning siden den 9. juni. ---- Dette var ikke at sammenligne med det næste slag i Frankrig ved floden Somme 1. Juli 1916, hvor tyskerne sad i dybe sikre jord- og kalkstensbunkere og forblev rimeligt sikre og uskadte trods intens artilleribeskydning inden angrebet (1 hel uges beskydning). ---- Canadierne sikrede sine nye frontliner i det der var tilbage af deres gamle mudrede og smadrede skyttegravslinier. Den officielle britiske historie skriver i sine rapporter, at det var det første canadiske velplanlagte angreb i nogen hær, som på en kvalificeret måde fik succes. Det skyldtes, at der var brugt god tid til planlægningen af angrebet, et resolut infantri og stærk artilleriopbakning på en smal front. ---- Vejret blev ved med at være vådt og råt hele dagen den 13. juni, regnen strømmede konstant ned, dog nogle gange i finregn, for igen at plaske ned igen. De foreste canadiske soldater, som var fuldstændig udmattede og deprimeret af det rædsommer vejr, holdt skyttegravene dybe i mudderet. I timerne efter angrebet, levede soldaterne af kold mad uden chanche for hvile. Tyskerne beskød nu canadierne med tung artilleri i de nyvundne skyttegravslinier. ---TYSK MODANGREB 14. JUNI MISLYKKES. ---- Tidlig om morgenen den 14. juni begyndte det forventede modangreb fra tyskernes side. Der blev iværksat 2 modangreb - begge direkte mod Mount Sorrel, men begge modangreb slog fejl. Derefter faldt frontafsnittet ned i et dødvande af fastlåst skyttegravskrigsførelse.Tyskerne gravede sig ned med ca. 100 til 175 meter til de canadiske skyttegrave. De canadiske skyttegravslinier holdt deres plads og blev ved med det hele sommeren også da canadierne blev beordret til at deltage i slaget ved Somme floden. ---- Tyskernes tab af soldater i slagene mellem den 2. juni og 14. juni blev på 5.765, men canadierne mistede endnu flere, nemlig ca. 8.000 soldater.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...