TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

KZ-Lager Bergen-Belsen og Becklingen War Cemetery

Avro Lancaster tilhørende eskadrille nr. 170 i færd med at lette fra RAF basen Hemswell i Lincolnshire på østkysten af England - Foto antagelig fra vinteren 1945, hvor eskadrillen var baseret her og havde fået Lancasterfly i stedet for Halifaxfly, som de havde i slutningen af 1944. Yderligere oplysninger om selve bombetogtet mod Ruhr-området, herunder bombemålet Bottrop. Bomber Command sendt to togter af sted mod Ruhr-området denne aften den 3. februar 1945: 192 Avro Lancaster bombefly og 18 De Havilland Mosquito jagerbombere med målet Prosper benzol fabrikken i Bottrop, hvor de lettede fra deres RAF-baser i tidsrummet 19:26 til 19:52 og hvor bombningen skulle foretages i højden mellem ca. 5.000 meter og 6.500 meter. Desuden lettede andre 133 Avro Lancaster bombefly fra deres RAF-baser i tidsrummet mellem 19:30 og 19:59 for at bombe Hansa benzol fabrikken i Dortmund fra en højde af ca. 5.700 meter til 7.000 meter. Som noget usædvanligt var taktikken for begge togters bombefly, at de på tilbagevejen skulle krydse over hinanden på deres fastlagte ruter. For første gang i et stykke tid var Ruhr-området skyfrit denne aften, hvor der på grund af den hårde vinter over kontinentet, ellers ofte var dårligt vejr og overskyet. Sigtbarheden var fortrinlig for bombeflyene, men også fortrinligt for det tyske luftforsvar, herunder de ca. 200 luftprojektører og de mange antiluftforsvars kanonstillinger, som sammen med natjagereskadrillerne fra II. / NJG2 (mod Bottrop togtet) og II. /NJG1 (mod Dortmund togtet), skulle begrænse bombningerne og skyde så mange fly ned som muligt. Mange britiske bombefly blev indfanget af søgelysene i målområdet og nogle blev skudt ned af enten luftværnsilden/flak eller natjagerne. Nogle af natjagerne fulgte også de britiske bombefly tilbage mod deres baser, hvorved nogle fly også blev skudt ned på denne måde.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...