Flere fanske landsbyer bærer navnet Camembert - som jo forbindes med ostetypen af samme navn. Normandiet er jo også berømt for de mange velsmagende camembertoste, som der produceres her. Denne landby her kørte jeg igennem, da den ligger nordøst for den berømte by Falaise, som var udgangspunkt for mine besøg i dette område, som blev skueplads for den sidste række af slag som tyskerne tabte i Frankrig i Anden Verdenskrig, inden de trak sig tilbage til deres gamle grænser til Belgien og Frankrig. Området blev omdannet til helvedes forgård, da den tyske 7. arme´ prøvede at undslippe de britiske og især canadiske og polske styrker som prøvede at lukke af for tyskernes flugt sydøst for Falaise mellem byen Trun, Frambois og Mont Ormel (Hill 262) i det sydøstlige Normandiet. En af vejene her blev efter slaget kaldt for "The Corridor Of Death" (Dødens vej/korridor), da tyskernes flygtende soldater i vild forvirring prøvede at udslippe ad den. På den smalle vej blev de angrebet af de allieredes styrker og især af artilleri og de britiske jagerbombere (Hawker Tempest og Thypoon), som med deres bomber og raketter forvandlede de tyske kolonner til blodige smadrede bunker af døde og døende soldater og tusindvis af heste, som det tyske militær på det sene tidspunkt af krigne var nødsaget til at anvende - det hele filtret ind i vrag af tanks, lastbiler og andre køretøjer. Men mange tyskere - især deres ledende officerer undslap alligevel - mest pga. de allieredes dårlige koordination, forvirring og vilje til at forcere angrebene, hvor især de canadiske enheder ikke gjorde en god figur. Men mange tyske sodater blev fanget og mange mistede livet i dagene omkring den 15. og 21. august 1944 - Området og også Camembert, var oversået med smadret krigsmateriel, døde soldater, civilbefolkning, heste og husdyr - stanken af døde mennesker og dyr oversået med fluer var det syn som mødte de fremrykkende soldater og forsyningsenhederne i dagene efter den 21. august. Området var desuden også blevet bombet af store flåder af allierede bombemaskiner, som havde smadret alt, veje og broer og alle byerne. De allierede mistede dog også mange soldater og materiel - meget mere end tyskerne, som kæmpede indædt med de få styrker og materiel de havde til rådighed. De mange tyskere som undslap var dog helt uorganiserede og de fleste enheder var stort set ophørt med at eksistere som kampklare enheder. Bemærkelsesværdigt lykkedes det tyskerne på få måneder at reatablere mange af deres styrker med nyt materiel og mandskab, sådan at de kunne iværksætte og stoppe og forsinke de allierede i området omkring Aachen og i Eifelbjergene og overraske med deres Ardenneroffensiv den 16. december 1944. - Området omkring Falaise var sidste område i Frankrig jeg ville besøge - inden turen gik mod netop Ardennerne, Bastogne og Eifelbjergene i Belgien og Tyskland, som du kan læse og se mere om i de tilhørende menupunkter.