TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Irland Dublin Galway

Den grønne ø - Irland, var mig og min kones næste rejsemål. Vi ville opleve den spændende by Dublin og også se landets og øens storslåede natur, som især ses ude ved vestkysten ved Atlanterhavet. -- Vi tog med Ryan Air fra Billund den 23. september 2009 og rejste retur den 1. oktober. vi havde selv planlagt turen, med hotel i Dublin og en guidet 2-dages tog- og bustur til forskellige områder af landets sydvestlige og vestlige kyst, seværdigheder og naturoplevelser.

Dublin har det hele – en lille hovedstad, nord og syd for floden Liffey, der med et dusin broer holder sammen på de to bydele, hvor alt er inden for gå afstand. -- Dublin er en fantastisk by, både storby og alligevel overskuelig - Her er livet mangfoldigt, liv og glæde, men der ses også forstemmende fattigdom og armod - Men et stolt folk og en stolt nation, som vi synes tydeligt var at se i Dublin´s befolkning. -- Vi ville se byens seværdigheder og besøge så mange pubber, som vi kunne orke - smage på maden og øllet her og høre noget god folkemusik. Vi fik det hele i rigt mål - perfekt! -- Desuden havde vi planlagt en 2-dages tur med "Railtours Ireland", som med tog og bus ville bringe os tværs over øen og lade os besøge flere mindre byer og seværdigheder, herunder den storslåede natur ved de klippefyldte atlanterhavskyster, ved bl.a Doolie, Burren og Moher Cliffs og senere med, udgangspunkt i byen Galway, bustur i Irland´s nationalpark Connemara, som skulle være et umådeligt smukt naturområde, med sine smukke klippekyster nord for Galway. Turen ville også bringe os til en af Irland´s mest besøgte seværdigheder - Kylemore Abbey. -- En dag havde vi også sat af til, at besøge den lille halvø Howth, nordøst for Dublin, hvor man med et lokaltog bare kører med til endestationen, som er havnen i Howth by. Det er en lille hyggelig fiskeriby med fine vandremuligheder langs halvøens flotte østvendte klippekyst. -- Men ellers var det dejligt, at udforske Dublin på egen hånd og lade sig overraske og blive imponeret!

Dublin Tourism Information Centre ligger lige ved den store berømte handelsgade Grafton Street på Suffolk Street. Stedet er enormt stort og er indrettet i en nedlagt kirke, som ses på fotoet. Her kan du hente gratis informationsbrochurer og få personlig rådgivning om alt hvad du kan opleve i Dublin. Den enorme butik har et bredt udvalg af lokale bøger, guide-bøger, kort, postkort, gaver og souvenirs. Medarbejderne taler i alt 7 sprog, herunder: fransk, tysk, irsk, italiensk, polsk, spansk.

Fra Dublin´s lufthavn, kom vi med en bus (under nogen forvirring), til det hotel, som vi havde booket og betalt via internettet - til en meget billig pris, da der helt klart var priskrig mellem hotellerne i byen - man havde tilsyneladende en overkapacitet - vi kunne bo alle dagene billigere end på et B & B i samme periode. Hotellet hedder Maldron Hotel og ligger ved Liffeyfloden, som løber tværs gennem Dublin og dens bymidte. Hotellet lå dog i et lidt øde, men nyt totalt saneret område godt 1 km. fra Dublin´s centrale bydel. Vi kunne let gå derind og turen langs Liffeyfloden var meget smuk og storslået - særligt i skumringen og om aftenen. Lyset her ude mod øst og ikke langt fra havet, var meget klart og skarpt - vi havde fint vejr alle dage, kun lidt dis/støvregn og vind i nogle få timer i perioden - et særsyn i Irland på den tid af året. Området var i stadig forandring, man byggede store bygninger og flere steder var der kun byggepladser og affald. Området omkring hotellet var ikke endnu klar til, at kunne tilbyde turisterne, en spændende atmosfære og det liv, som man regnede med, var til stede alle vegne i Dublin. Det ville nok komme med tiden - overfor hotellet var man igang med at opføre et stort teater- og kulturkompleks "Grand Canal Theatre" - spændende arkitektur. Meget betegnende for området og dets byggepladser, rod og affald, var, at gaden hvor teatret var ved at blive opført, hed - "Misery Hill" - (frit oversat: "Elendighedsbakken"). Maldron Hotel var dog en positiv oplevelse, venlige mennesker og velfungerende på alle måder, omend morgenmadens afvikling var lidt mærkelig og striks - som om kaffen var rationeret og at man ikke måtte sætte sig, uden at blive anvist til en bestemt plads. Det virkede noget usmidigt og formynderisk og ikke særligt venligt - men morgenmaden var fortrinlig og man kunne sidde lige så længe man ville - om end lederen af restauranten, sendte os nogle misbilligende blikke. Her ville vi ikke spise andre måltider og andre morgenmadsrestauranter var for langt væk - det gad vi ikke rende ud efter - og vi fik også rabat på prisen for morgenmaden, når vi nu boede på hotellet. Hotellets bar var dog et rart sted og en flink snakkesalig bartender. Hotellet kan sagtens anbefales, hvis man ikke har noget imod international effektivitet - hotellet er i en kæde af hoteller over hele verden. Vi skulle ikke bruge hotellet til andet end, at sove og hvile ud, og 2 dage var vi jo væk på turen vestpå, som inkluderede et ophold på hotel i Galway. -- Hele turen havde vi planlagt via internettet, bestilt og betalt billetter de stede,r hvor det kunne lade sig gøre. Men ok - hotellets placering i "udkanten" af Dublin´s centrum, betød, at vi nogle gange brugte taxi ind til bymidten, busser gik ikke lige forbi hotellet og så kunne vi lige så godt bruge en taxa - det gjorde det lidt dyrere, men meget behageligt - venlige og rare taxachauffører, der gerne snakkede med os og gav gode ideer. Alt i alt var vi glade for at bo på Maldron Hotel - ikke mindst da vi skulle booke og planlægge opholdet på hotellet, her var mail-kontakten meget fin og effektiv. Hotellet ligger på Cardiff Lane i området ved Sir John Rogerson´s Quay og Liffeyfloden. Mange af Dublin´s seværdigheder ligger mellem 600 meter og 1100 meter fra hotellet - f.eks. Trinity College, The O2, Custom House, National Gallery of Ireland, National Museum of Natural History, Leinster House m.fl. -- Dublin´s infrastruktur er dog helt og aldeles domineret af, at al transport af varer og mennesker, sker på jordens overflade og bl.a. ikke i en "metro" under jorden. Et hav af busser og biler, sammen med "metro-toget", kører rundt i gaderne - meget forurenende og støjende. "Metro-toget" var dog nemt at anvende og kører konstant og man kommer hurtigt rundt, også sent om natten.

Første dag i Dublin ved Liffey-floden. Her var køligt med en kold vind, men lyset og solens sidste stråler gav et flot syn ud over byen og flodområdet. Her står vi ved City Quay og promenaden Campshire Walk, med fodgængerbroen Sean O´Casey Bridge (2005 i baggrunden, som fører over til promenaden på den anden side floden, med samme navn, Campshire Walk. I baggrunden, faldt lyset på den store "irsk"-grønne bygning, på den anden side floden, som er det nyopførte "International Financial Service Centre". Længst ude i baggrunden ses tårnet på "Custum House" fra 1791. Langs floden er der anlagt fine promenader med bænke, træer og de "gammeldags lygtepæle. Her er også flere historiske "memorials" - mindesmærker for de mange mennesker og hændelser, som også har præget Irlands historie gennem tiderne, f.eks. "Seamen´s Memorial" (kæmpestort skibsanker), "Diving Bell" og Admiral Brown Memorial. Ved enden af Sir John Rogers Quay, har man planlagt, at bygge et tårn til ære for den verdenskendte irske musikgruppe U2. -- Til venstre i billedet kan man se "The Arch", den irske udgave af "Triumfbuen", som ligger ved indgangsområdet til det renoverede dok-område "Georges Dock" og "Inner Dock", hvor der er kontorer og butikker langs dok-bassinerne. Den rødlige firkantede bygning mellem finanscentret og Custum House, er Dublin´s Central Busstation "Busaras". -- De mange følgende billeder fortæller om steder vi var, steder vi besøgte, pubber, seværdigheder - Billederne er ikke i kronologisk turmæssig rækkefølge, men samlet i grupper i forhold til de gader eller områder, som vi besøgte i Dublin og Howth halvøen.

Udsigt ud over Liffeyfloden mod øst, der viser noget af de enorme byfornyelsesprojekter, som den østlige del af Dublin, i de sidste mange år, er omfattet af. Her ses den næsten færdige "Samuel Beckett Bridge" (Irsk forfatter og skuespilforfatter), som skulle være åbnet her i 2010. Broen har en meget speciel konstruktion og virker nærmest som en stor skulptur. Den særprægede bygning på den anden side af floden, med den skæve "konservesdåse" i glas of stål, er også et bygningskompleks, som skal åbnes i 2010. Det kommer til at hedde "Dublin Convention Centre". Man kan ligeledes se andre byggekraner, som er i gang med byggerier af de gamle dok- og havneområder i det østlige Dublin. Bygningen til højre for Convention Centre er det store kulturcenter "O2 Theatre".

Denne fodgænger bro, fremstillet af støbejern, blev bygget i 1816 over floden Liffey. Oprindeligte havde broen navnet: Wellington Bridge (efter Hertugen af Wellington). Dens officielle navn er: "The Liffey Bridge" (Irsk: Droichead na Life), men er kendt som "Ha' Penny Bridge", på grund af den afgift man opkrævede, for at gå over broen (Ha' penny = en halv pence). -- Broens historie: Før "Ha' Penny Bridge" blev bygget, var der syv færger, der sejlede på tværs af Liffey og eget og drevet af en William Walsh. Færgerne var i starten af 1800, i en dårlig stand og Walsh fik oplyst og påbudt, at han var nødt til, enten at reparere færgerne, eller bygge en bro. Walsh valgte den sidste mulighed, og fik ret til at opkræve en "Ha' penny", som betaling af de folk, der ville over broen. Afgiften måtte opkræves i de næste 100 år (1916). Afgiften var ikke baseret de omkostninger, som broen kostede at opføre, men var baseret på de omkostninger, der var med at drive de 7 tidligere færger. En yderligere forudsætning for bygningen af broen var, at hvis borgerne i Dublin, fandt broens afgift for "stødende", i sit første driftsår, skulle afgiften fjernes, uden udgift for byen. Afgiften blev senere forhøjet for en tid, til en Penny og en "Ha'penny" (en og en halv pence), men dette blev droppet i 1919. Mens der var afgift for at krydse broen, var der tælleapparater i hver ende af broen. -- I 2001 foretog man en total renovering af broen, hvor man inden undersøgte antallet af fodgængere, som krydsede broen dagligt. Gennemsnitligt var det 27.000, og denne trafik, førte til, at renovering var påkrævet. Broen blev lukket for reparation og renoveret i 2001 og blev genåbnet i december 2001, med sin oprindelige hvide farve. Broens gamle struktur fra 1816, blev genopbygget, med bevarelsen af dens mange gamle komponenter. Trods kontroversielle beslutninger, blev nogle af broens funktioner fjernet. Reparationsarbejdet blev udført af Harland og Wolff, skaberne af RMS Titanic. Broen er 43 meter lang og har en bredde af 3,66 meter. Broen er i dag en turistmagnet og der færdes mange på broen - vi anvendte også broen flere gange.

Liffeyfloden om aftenen med den smukke belysning fra promenaderne og forretningerne og de mange pubber langs floden. En af hovedgaderne med trafik går over broen, som ses på billedet, "The O´Connell Bridge". I baggrunden ses "højhuset", "Liberty Hall", som er hovedkvarteret for fagforeningen "SIPTU". Langs flodens modsatte bred, som ses til venstre i billedet, går en gade, som hedder "Bachelor´s Walk" og ud til kanten af floden er der etableret en promenade med navnet "Liffey Boardwalk". Lige omme på den anden side af gadens bygninger ligger der en gade med navnet Abbey Street. Her levede den berømte tyske komponist George Frederick Händel i 1741 til 1742 - Flod- og dokområdet var med til at inspirere ham til hans berømte kompositioner med betegnelsen: "Water-Music".

Liberty Hall i Dublin er hovedkvarteret til fagforeningen SIPTU og er tidligere den højeste bygningen i Irland, og den højeste i Dublin. Bygningen på 16 etager, blev bygget mellem 1961 og 1965. Den var oprindelig klædt i ikke-reflekterende glass, men i 1972 knuste en bombeeksplosion (IRA) de fleste af vinduerne, og man satte da reflekterende glas op i stedet. Den 19. oktober 2006, bekendtgjorde Siptu, at man planlagde at rive højhuset ned oig bygge et nyt fagforeningscenter på grunden - nedrivningen skulle begynde i 2009. Da vi var i Dublin, i slutningen af september, var bygningen ikke revet ned og på hele dens sider, der vendte ud mod Liffeyfloden, var der om aftenen og natten, monteret et gigantisk LED lysshow, som konstant sendte sit mangefarvede indtryk ud over floden og den omgivelser.

En af hovedfærdselsårerne over floden i Dublin centrum, hedder O'Connell Bridge (Irsk: Droichead Uí Chonaill). Broen går fra den nordlige bred af floden Liffey og forbinder O'Connell Street (tidligere Sackville Street), med D'Olier Street, Westmoreland Street, på den sydlige side af floden. Den oprindelige bro hed "Carlisle Bridge", med henvisning datidens Lieutenant of Ireland - Frederick Howard, den 5. Jarl af Carlisle). Den var tegnet af James Gandon, som også har tegnet bygningskomplekset "Custom House". Broen blev bygget mellem 1791 og 1794. -- Med tiden blev broen for smal. Da man i 1860 også ønskede, at reetablere dens udseende, så den kom til at ligne en anden nyere bro ("Grattan Bridge"), som krydsede Liffeyfloden længere mod vest i byen, og sådan at byens broer, fremstod som en estetisk helhed med et tilhørende gadelandskab og trafikbillede, som frremhævede broens egneskaber og nyttighed. Man planlagde, at "Carlisle Bridge", skulle have samme bredde, som gaden Sackville Street (now O'Connell Street), hvorfra broen var tilknyttet, hvilket betød, at broen skulle udvides til en bredde af 70 meter. I 1877-1880 blev broen rekonstrueret. Broen har nu en længde på 45 meter og en bredde på ca. 50 meter. O'Connell Bridge siges at være unik i Europa, da det er den eneste trafikbro, som har samme bredde som længde. Broen blev genåbnet ca. 1882 og fik et nyt navn med henvisning til Daniel O'Connell, da en statue til hans ære, blev indviet i den nu omdøbte gade O´Connell Street. Lige til venstre på fotoet, ligger det berømte "The Arlington Hotel, som et af de beste hoteller i Dublin City Centre. Hotellets restaurant og barområde og ikke mindst de flotte shows "The Irish Dancing Night", med irsk folkemusik og dans, 7 aftener om ugen, har gjort stedet verdenskendt. Man får dette: 3 retters menu og det "Irish Dancing Show" til kun €29.95 (ca. kr. 250,00). Der var vi 2 aftener til ud på natten! Helt fantastisk god oplevelse - kan stærkt anbefales! Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er link til Arlington Hotel.

"The Spire" i Dublin - Officielt med navnet: "Monument of Light" (Irsk: "An Túr Solais"), er et stort nål-lignende rustfrit stål monument, på 121,2 meter i højden, der ligger på pladsen for det tidligere monument Nelson 's Pillar på O'Connell Street i Dublin. -- Monumentet blev bestilt, som en del af et nydesignet gadelayout i 1999. Den berømte O'Connell Street blev opfattet som, at være gået i forfald siden 1970'erne. Mange indbyggere mente, at gadens dårlige udseende, skyldes de mange fastfood restauranter og turist- og souvenirbutikker, med grimme billige plastik butiksfacader - visuelt uinteressante og påtrængende, og at mange butikker stod tomme. -- I 1966 blev det daværende monument "Nelson 's Pillar", ødelagt af et bombeattentat udført af IRA medlemmer. dette angives som nogle af de årsager til tilbagegangen, for den en gang så berømte og attraktive gade i Dublin. Fotoet viser gaden Inns Quay og Ormond Quay, som ligger på langs nordsiden af floden Liffey. Bygningen med de 6 søjler, til venstre i billedet er Irlands Central Post Officee, som også var skueplads for "Påskeopstanden i april 1916, hvor de irske republikanere m.fl. forsøgte at befri deres eget land fra England. -- Monumentet/Skulpturen "The Spire", er tegnet af arkitekten Ian Ritchie, hvis idé var et skabe en "elegant og dynamisk enkelhed, som kunneslå bro mellem kunst og teknologi". Byggekontrakten blev tildelt SIAC - Radley JV, og det blev fremstillet af Radley Engineering af Dungarvan, Co Waterford, og opført af SIAC Construction Ltd. Det første afsnit blev installeret den 18. december 2002. Fem yderligere afsnit a´ 20m., blev tilføjet, med det sidste afsnit opsat den 21. januar 2003. "The Spire" er en langstrakt kegle med en diameter på 3m. forneden og med 15cm. i diameter øverst. Opførelse af verdens højeste skulptur blev forsinket på grund af vanskeligheder med at opnå byggetilladelse og miljøbestemmelser. Det er bygget af otte hule rør af rustfrit stål og har en tuned mass damper (AMD), så konstruktionen kan klare vind og storm, uden at sveje. Den rustfrie stålskulptur blev behandlet med processen "shot peening", en avanceret overfladebehandling, som optimalt reflekterer lyset, sådan at metallet skifter farve på grund af disse reflekterende egenskaber. I løbet af dagen fastholder skulpturen sit stål look, men i skumringen synes monumentet at smelte sammen med og "forsvinde" op i himlen. Bunden af monumentet er oplyst og de øverste 12m. er belyst, for til at virke som et fyrtårn på nattehimlen over byen. -- Arkitekt: Ian Ritchie. Bygningsingeniør: Arup. -- Konstrueret 2002-2003 -- Højde: 121,2 m. -- Byggeomkostninger: 4.000.000 € (ca. kr. 30.000.000).

I 1990'erne blev der atter lagt planer og iværksat forbedringer og modernisering af gaden. De alt for mange træer i midterrabatten, som var alt for tilgroede og tilslørede gadens synsfelter og monumenter, blev reduceret drastisk. Det var en kontroversiel beslutning, da træerne havde vokset der i et århundrede. Gadens statuer blev rengjort og i nogle tilfælde flyttet. Butiksejere skulle erstatte butikkernes plastskiltning og facader med mere visuelt tiltrækkende designs. Privat biltrafik blev omdirigeret væk fra gaden, hvor det var muligt, et antal vognbaner blev reduceret, for at tillade mere plads for fodgængere. Det centrale i denne opdatering af gaden, skulle være en erstatning for monumentet "Nelson 's Pillar", med opførelsen af "The Spire" i Dublin. Opgaven hermed blev udsendt i en international konkurrence, af et udvalg under den daværende ledelse i Dublin, Overborgmesteren Joe Doyle, hvilket foranledigede et stort antal tilbud på opgaven. "The Spire" blev valgt som vinder af konkurrencen. -- Monumentet/skulpturen har forskellige øgenavne, f.eks. "The Spike" og "The Stiletto in the Ghetto". -- Fotoet viser skulpturens imponerende størrelse, som også er verdens højeste skulptur. -- Lige ved "The Spire", ligger også "The General Post Office" (G.P.O.), som spillede en væsentlig rolle i "Påskeoprøret" i april 1916, da irske republikanere med militære midler, forsøgte, at gøre Irland fri af Storbrittanien. Oprørernes væbnede mænd, der holdt til i deres hovedkvarter og blev anført af republikaneren Connolly, marcherede den korte afstand herfra til O´Connell Street. Her stormede de det centrale posthus, G.P.O, uddrev kunder og personale og tog et antal af britiske soldater til fange. Man hejste to forskellige flag i flagstængerne i hver ende af taget på GPO: På hjørnet af Henry Street hejste man den irske trikolore, mens der på hjørnet af Princess Street, blev hejst et grønt flag med den gule indskrift: "Irish Republic". Proklameringen af den irske republik blev udråbt af Patrick Pearse uden for G.P.O kort tid efter. Opstanden varede fra den 24. april til den 30. april 1916, med heftige kampe mange steder i byen, da republikanerne søgte at overtage alle vigtige mål, for det engelske overherredømme i Irland, herunder diise nøglepunkter i Dublin. Efter at oprørernes hovedkvarteret var blevet bombarderet i dagevis, blev de tvunget til at opgive deres tilholdssted, da brande var ved at sprede sig til G.P.O. For at evakuere G.P.O rykkede de til en ny position i Moore Street, via tunneler til bygningerne ved siden af. Det var fra dette nye hovedkvarter den 29. april, efter man havde indset at man ikke kunne bryde ud af denne position uden yderligere tab af civile liv, at Pearse udsendte en overgivelsesordre til samtlige oprørskompagnier. -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er et link til hele historien om "Påskeoprøret" i 1916 og hvad det kom til at betyde bagefter for Irlands historie.

"Påskeopstanden" (irsk: Éirí Amach na Cásca) fandt sted i Irland i påsken 1916. Her ses en mindeplade om "Påskeopstanden" og nogle af dens oprørsfolk, som blev dræbt her, hvor den er opsat på muren på City Hall (1779), som er nabo til Dublin Castle, viser den irske tekst i gælisk skrift, og den tilhørende engelske tekst. De dræbte kom fra "Irish Citizen Army": Seán Connolly, Løjtnant Seán O´Reilly, George Geochegan og Louis Byrne. -- Opstanden var et forsøg fra militante irske republikanere på, at opnå uafhængighed fra Storbritannien. Det regnes som den vigtigste opstand siden irernes første opstand i 1798. -- Opstanden varede fra 24. april til 30. april 1916 og var planlagt af "Irish Republican Brotherhood". Oprørerne, der bestod af "Irish Volunteers" under ledelse af Patrick Pearse, af "Irish Citizen Army" under ledelse af James (Seán) Connolly og endelig af 200 medlemmer fra Cumann na mBan organisationen, bemægtigede sig nøglepositioner i Dublin. Også andre steder i Irland var der oprørshandlinger, men bortset fra angrebet på en RIC-kaserne i Ashbourne, County Meath, var der tale om mindre hændelser. -- Opstanden blev nedkæmpet efter seks dages kamp, og dens ledere stillet for en krigsret og henrettet. Til gengæld var den med til at bringe den militære gren af irsk nationalisme tilbage, som en dominerende politisk magt (bl.a. Sinn Féin). Ved valget i 1918, det sidste valg der gjaldt hele Irland afholdt til det britiske parlament, vandt republikanerne 73 ud af 105 pladser, ved politisk at undsige Westminster (Regeringen i London) og være for irsk uafhængighed. I januar 1919 sammenkaldte, de endnu ikke fængslede, Sinn Féin-medlemmer den første "Dáil" og dannede ved den lejlighed den irske republik. Da den britiske regering nægtede at anerkende den nye republik/stat, førte det til den irske uafhængighedskrig. -- Den britiske hær rapporterede efter "Påskeopstanden", at den havde mistet 116 mand, 368 sårede og 9 savnede. 16 politifolk døde og 29 blev såret. På irsk side var der tale om 318 dræbte og 2.217 sårede. Volunteers og ICA mistede 64 mænd.

Her på dette kortudsnit af Dublin, ses placeringen af såvel oprørsstyrkerne som de britiske tropper omkring floden Liffey i Dublin under oprøret og de heftige kampe. -- 1.480 mænd blev interneret i England og Wales efter regelen 14B i loven om Det Engelske Forsvars områdebeskyttelseslov fra 1914, hvoraf mange, somf.eks personen Arthur Griffith, intet havde at gøre med opstanden. Interneringslejre som Frongoch blev "Revolutionsuniversiteter" hvor fremtididge ledere som Michael Collins, Terence McSwiney og J.J.O´Connell begyndte at planlægge fremtidens revolutioner. Oprøreslederen Roger Casement blev dømt i London for højforræderi og hængt i Pentonville Fængslet den 3. august 1916. Flere andre ledere af oprøret blev ligeledes dømt og hængt. -- I alt anholdt man 3.430 mænd og 79 kvinder, men de fleste blev løsladt kort efter. I forsøget på at arrestere medlemmer af Kent-familien i County Cork 2. maj, blev en ledende konstabel skudt i en våbenkamp. Richard Kent blev også dræbt mens at Thomas og William Kent blev arresteret. -- En række militærretsdomme begyndte den 2. maj 1916 og medførte at 90 personer blev dømt til døden. Femten af disse fik deres dødsdom bekræftet af den engelske General Maxwell (heriblandt alle 7 underskrivere af Irland´s uafhængighedserklæring) og blev henrettet af en henrettelsespeloton mellem 3. maj og 12. maj (heriblandt også den hårdt sårede Connolly, der grundet en knust ankel, blev skudt bundet til en stol). Ikke alle de henrettede var ledere: Willie Pearse beskrev sig selv som "personlig attáche for min bror, Patrick Pearse": John MacBride der ikke engang havde bemærket ,at der var en opstand, men som havde kæmpet mod briterne i Boerkrigen femten år tidligere. Thomas Kent blev også henrettet for mordet på en politibetjent under ransagningen af hans hus en uge tidligere. Den mest prominente der undgik at blive henrettet var Éamon de Valera, der var kommandant i 3. bataljon i opstandsstyrkerne. -- Påskeopstanden var det første slag der senere kulminerede med "Den Irske uafhængighedskrig" og kan deraf ses som det første skridt mod uafhængigheden. Nogle af de involverede der overlevede opstanden, blev siden politiske ledere mens de døde blev ophøjet til ærefulde martyrer for den efterfølgende irske nation. Deres grave ved Arbour Hill militærfængsel blev gjort til et nationalt monument og uafhængighedserklæringen proklameret under opstanden, blev pensum i landets skoler. Der har årligt været afholdt en mindehøjtidelighed i form af en militærparade, afholdt påskedag, kulminerende med en storartet national fejring af 50-årsdagen i 1966. -- 90-årsdagen for påskeopstanden blev fejret med en militærparade i Dublin påskedag 16. April 2006. Paraden blev overværet af Irlands præsident, Dublins overborgmester, Irlands "Taoiseach" og mange parlamentsmedlemmer der så den passere oprørernes daværende hovedkvarter, General Post Office. Paraden omfattede godt 2.500 personer fra de irske forsvarsstyrker. Paraden startede på Dublin Castle hvorefter den gik over Dame Street og College Green og til G.P.O, hvor præsidenten nedlagde en krans. Det var den første officielle fejring, siden de tidlige 1970´ere.

Den katolske Saint Patrick 's Cathedral i Dublin, er kendt som The National Cathedral og Collegiate Church of Saint Patrick, Dublin (Irsk: Ard Eaglais Naomh Pádraig), blev grundlagt i 1191, er den største af Dublin's to "Church of Ireland" katedraler og den største kirke i Irland med en højde på 43 meter incl. spiret. -- Det er usædvanligt, at det ikke er denne kirke, som har den ledende biskop - ærkebiskoppen. Denne har sit sæde i den anglikanske kirke, Christ Church Cathedral, men hvor det er Saint Patrick's, som siden 1870, har været "the National Cathedral" for hele Irland, hvor der er samlet ledere fra hver af de 12 områder under "Church of Ireland". Saint Patrick's er ledet af en "Dean", som er en slags senior-præst, som ikke har de samme beføjelser som en biskop, men leder f.eks. en katedral, som Saint Patrick og nogle kirkeområder i Irland. Embedet har ofte en meget administrativ og uddannelsmæssig rolle - hvis virke har eksisteret siden 1219, hvor den mest berømte "Dean" var/er Jonathan Swift (også forfatter, som bl.a. skrev den berømte historie "Gullivers Rejse" - om en voksen mand i senmiddelalderen, som bliver skibbruden i et land befolket af små dværge). -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er links til information om kirken, herunder et link til en guide på dansk. -- Besøget i kirken var overvældende - en stor oplevelse - men en total gennemgang af kirkens seværdigheder og indsigt i det man ser, krævede mange timers ophold - det havde vi dog ikke til rådighed, hvis vi ville se mere i Dublin. Men hvis man skal til Dublin - så besøg denne katedral - absolut et besøg værd! -- Katedralen ligger på hjørnet af Patrick Street og Upper Kevin Street. Man kan sagtens klare en gå tur fra bymidten, (f.eks. Temple Bar-området). Der kører hele tiden busser forbi (Eden Quay): Busruter nr. 49, 49A, 49B, 50, 54A, 56A, 65, 65B, 77 & 77A. -- Adgangsinformation: Mandag til fredag (hele året) 9.00 – 18.00 (indgangen lukkes kl. 17.00) -- Lørdag: Marts – oktober 9.00 – 18.30 (indgangen lukkes kl. 18.00) -- November – februar 9.00 – 17.30 (indgangen lukkes kl. 17.00) -- Søndag: (Katedralen lukker for besøgende 30 minutter inden gudstjeneste): Marts – oktober 9.00 – 18.30 (indgangen lukkes kl. 18.00) -- November – februar 9.00 – 15.00 (indgangen lukkes kl. 14.30) -- Besøgende er velkommen hele året. Gruppebesøg bedes bestilt i forvejen. Der er ingen guidede omvisninger, men i kirkens boghandel, sælges der håndbøger, samt cd'er med indspilninger af katedralens kor og orgel,. Hele overskuddet går til vedligeholdelse af katedralen. -- Under gudstjenester er der kun adgang for besøgende i grupper, såfremt de deltager i gudstjenesten. --Billetter koster: Voksne €5.50 - Børn/studenter: €4.50 - Familie (2 voksne & 2 børn u/16): €15.00 -- Gruppe (minimum 10 personer): Voksne: €4.20 - Studenter: €3.70

Stolerækkerne i katedralens hovedafsnit, har alle et "banner" hængende på bagsiden under sædet. Her så vi det danske flag - men som nok ikke symboliserer vort nationalflag, men er antagelig et banner flag for en familie, menighed, adeligt skjold-banner, eller anden særlig indentifikation. Mange af de andre bannere, indikerede dette. Katedralen er kendt for, at man siden 1300-tallet har haft dygtige kor og orgelmusik. Händels oratorium "Messias", blev i sin tid førstegangsopført af Saint Patrick´s kor, sammen med koret fra Christ Church katedralen, den 13. april 1742. -- Saint Patrick´s kor turnerer rundt i verden og var i Roskilde Domkirke i 2008, i forbindelse med vikingeskibet tilbagekomst til Roskilde, efter at det sejlede fra DK til Dublin og retur - Det kom der flere TV-programmer ud af.

Foto fra katedralens indre, som er meget smuk og "oser" væk af århundredernes "vingesus" i Irland og England. Billedet viser katedralens smukket "vindue": "The Jellet Window", som skildrer Jesus endeligt på korset. -- Orglet i St. Patrick 's Cathedral, er et af de største i Irland med over 4.000 orgelpiber. Dele af det stammer fra et Renatus Harris instrument fra 1695. Orglet blev ombygget i 1890'erne af Henry Willis og søn, i samråd med Sir George Martin. Det blev igen restaureret i 1963 af J. W. Walker & Sons Ltd. I 1995 hovedrenoverede Harrison & Harrison Ltd of Durham orglet, sådan at dets hele, blev ført tilbage til de originale proportioner. -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er flere links indsat med henvisning til guider omkring katedralen og dens indre - bl.a. en på dansk.

Mindeplade for de 743 faldne officerer, befalingsmænd og soldater i 1. Verdenskrig "The Great War", som tjente i "Royal Army Medical Corps. Deres navne står i den "Gyldne Bog" i Chapter House i Westminster Abbey, London.

Nær alteret i katedralen, var der udstillet / opsat dette tableau, med efterårets blomster, frugter og grøntsager.

Saint Patrick Katedralen, har en storslået park/have tilknyttet. Her sidder jeg på hjørnet af et af de stor blomsterbede. -- Parken har, modsat min siddeplads, en lang stenvæg, hvor der er opsat en række mindeplader og beskrivelser af de forfattere og andre kulturpersonligheder, som Dublin, er meget kendt for. Forfatternes Dublin: Oscar Wilde, James Joyce, W. B. Yeats, George Bernhard Shaw, Samuel Beckett, Jonathan Swift osv. – Verdensberømte Irske forfattere, har alle sat deres aftryk i Dublin.

Oven på al den kirke-sightseeing, kom vi senere ind på Sheehans Pub - 17 Chatham Street, Dublin (sidegade til Crafton Street. Her fik vi kaffe og Irsk Kaffe, æblekage og en irsk Bushmills Black Bush whiskey. -- Verdens første licens til at destillere whiskey blev givet til Bushmills Distillery i 1608 af Kong James den 1. af England. Fremstillingen af whiskey i Bushmills går dog helt tilbage til det 13. århundrede, og er siden dengang blevet udviklet og forfinet, så Bushmills Irish Whiskeys i dag hører til blandt verdens fineste whiskeys. Destilleriet ligger i Nordirland ved St. Columbs kilden, der løber gennem den vulkanske undergrund i området. Det er fra denne kilde Bushmills henter vandet til whiskey fremstillingen og det er med til at give de forskellige whiskeys en helt unik smag. Black Bush er Irlands førende luksus whiskey. Den er fremstillet af 80% single malt, som er lagret i 7-18 år, og samtidig er en meget stor del lagret på Oloroso sherry fade. Dette giver whiskeyen en mørk gylden farve og en kompleks maltet og let sødlig smag med en krydret undertone. Alkoholstyrke: 40%.

Heste-drosche. Som i så mange storbyer, har Dublin også deres hestetrukne turistvogne. Disse holder til ved St. Stephens Green parken, på hjørnet ved "The Royal Dublin Fusilier' s Arch" ("minitriumfbue"), opført i 1907, som er en af hovedindgangene til den store berømte park. "The Royal Dublin Fusilier' s Arch" blev opført til fejring og minde om soldaterne fra "Dublin Fusiliers", som blev dræbt i den "Anden Boer Krig (Sydafrika 1902). -- Billedet viser også gaden St. Stephens Green North og Thornton´s Rerstaurant til venstre i billedet, som danner et spændende gadehjørne, hvor også gaden St. Stephens Green West, den berømte handelsgade Grafton Street og King Street North mødes. Her er der et lille torv, hvor der hele sommeren, er optræden af personer og grupper med alverdens musik og artistnumre. På hjørnet ligger også det berømte og særprægede shoppingcenter "Stephens Green". Nede af King Street North, ligger der også et moderne shoppingcenter, som er kæmpe stort og bl.a. har et meget stort sortiment af god men billig beklædning til børn og voksne. vi købte flere ting, som har vist sig at være i prima kvalitet og meget billigt.

St. Stephen's Green (Irsk: Faiche Stiabhna), er en offentlig park i Dublin, Irland. Parken støder op til et af Dublin´s største shopping gader, Grafton Street og et indkøbscenter opkaldt efter den. En af Dublin´s "Luas" sporvognslinjer har endestation her. Parkens 22 hektar er den største af Dublins parker. Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er et link til en webside om parken. -- Jeg har tidligere berettet lidt om "Påskeoprøret i april 1916. Under dette oprør mod briterne, opholdt en gruppe af oprørere, som bestod hovedsageligt af medlemmer fra den "Irske Citizen Army", under kommando af kommandant Michael Mallin og hans næstkommanderende Constance Markiewicz, sig i nogle positioner i St. Stephen's Green. De var ca. 200-250 mænd. De konfiskerede biler til at etablere vejspærringer i gaderne, der omgav parken og gravede skyttegrave i den. Denne fremgangsmåde adskilte sig fra oprørets øvrige strategi, hvor man indtog positioner i udvalgte bygninger andre steder i byen. Det viste sig at være uklogt, da dele af den britiske hær indtog positioner i Shelbourne Hotel, på det nordøstlige hjørne af St. Stephen's Green, med udsigt over parken, hvorfra de kunne skyde ned i oprørernes skyttegrave. Situationen blev hurtigt umulig for oprørerne og de trak sig tilbage til Royal College of Surgeons (lægeuddannelsesinstitution), på den vestlige side af parken. Under oprøret og skyderiet i parken, blev dette midlertidigt standset, således at parkens gartner kunne fodre ænderne i søen. -- Parken drives i dag af Kontoret for Offentlige Arbejder, på vegne af den irske stat.

Billedet af det lille torv på hjørnet og den karakteristiske bygning, "Stephens Green Shopping Centre", hvor man på fotoet kan se hovedindgangen. Hele området myldrer af mennesker, forretningsfolk, studenter og ikke mindst turister i tusindvis fra hele verden. Inden arbejdet med at bygge Stephen's Green Shopping Centre i 1985, lå her et markedsområde med navnet "Dandelion Marked" ("Mælkebøtte Markedet"), hvor der fra markedes mange boder, blev solgt tøj, punk badges, plakater m.m. Markedspladsen blev især kendt for den nu verdensberømte musikgruppe U2, som her startede deres karriere i 1979/1980, med deres første koncerter. Men dette attraktive markedsområde, blev portionsvis opkøbt og samlet i årenes løb af Slazanger familien, som gik i gang med at omskabe området til et forretnings- og shoppingcenter. Hele projektet tog tre år at færdiggøre, sådan at centret officielt åbnede dørene den 8. november 1988. -- Dandelion Markedet er mindet med en mindeplade og Sinnotts Bar på South King Street, er den eneste del af det oprindelige markedsområde, som er tilbage. -- Ovenfor i tekstområdet er der flere links til Stepens Green og et link til en artikel om Dandelion Markedet og de musikbands, der spillede der i 1979/1980.

Shoppingcentret er bygget i "gammel stil", sikkert af hensyn til områdets gamle markedshistorie. Centret har over 100 selvstændige butikker. En af de største butikker, som hører til centret, er "Dunnes Stores", som dog er indrettet i moderne stil, som stormagasiner er over hele verden. Vi gik rundt i en ret kort tid, da vi hurtigt fandt ud af, at centrets butikker, for en stor dels vedkommende, handlede med dyre mærkevarer, smykker og brugskunst + mange snackbar-agtige madsteder, cafélignende butikker. Det var ikke lige vores smag - men mange vil nok have en anden mening. Vi gik så ind i "Dunnes Stores", hvor vi fandt mange fine ting, som vi bedre kunne bruge.

Little Caesar's i 59 Harcourt Street, kom vi ned til den 29. september, efter at vi havde været meget sultne et stykke tid og ikke lige kunne finde et spisested, vi syntes om, her syd for St. Stephens Green Parken. Vi prøvede så at gå ind på dette sted, som lå noget væk fra selve Dublin City Centre. Restauranten så hyggelig og moderne ud indvendigt og vi blev mødt af en venlig tjener, som viste os op til bordet på fotoet tol højre i billedet. Maden var rigtig gos og så var den billig, ikke som priserne bare 2 km. længere inde i byen. Kun kr. 55,- for hovedret og en flaske udmærket vin til ca. kr. 105,-. Rigtig god oplevelse! -- Restauranten fra 2001, ligger i Dublins hotel- og forretningskvarter og ligger ved siden af et godt hotel ved navn Harcourt Hotel.

Grafton Street er nok den mest kendte forretningsgade i Dublin. her er masser af liv, gøgl og alskens butikker, men domineret af dyre mærkevareforretninger og internationale butikskæder. Alle storbyer har jo disse forretningsgader - København har jo f.eks. "Strøget".

Mit foto af "Molly Malone" skulpturen, som fortæller den fiktive historie, om en smuk fiskehandlerske, der tilbød sine “cockles and mussels” (muslinger) på gaderne i Dublin, men som døde ung, af en feber. -- Hun står her, som en smuk bronzefigur med sine muslingekurve, ved starten af Grafton Street, den travle gågade i hjertet af Dublin. Skulpturen er udført af Jeanne Rynhart og opført for at fejre byens første årtusind i 1987. "Molly Malone" skulpturen er kendt i daglig tale som: "The Tart With The Cart", "The Dish With The Fish", "The Trollop With The Scallop(s)", "The Dolly With the Trolley" og "The Flirt in the Skirt". Historien om "Molly Malone" stammer fra en sang/digt", med titlen: "Hjertemuslinger og Muslinger", eller "In Dublin 's Fair City". (Irsk: Mol Ní Mhaoileoin). Sangen er populær og er blevet den uofficielle hymne i Dublin City. -- Skulpturen i Grafton Street blev afsløret af daværende borgmester i Dublin, Alderman Ben Briscoe under 1987 - Dublin´s årtusinde festligheder, hvor den 13. juni, blev erklæret som "Molly Malone Day". Sangens indledende tekst lyder: In Dublin’s Fair City - Where girls are so pretty - I first set my eyes on sweet Molly Malone. -- Skulpturen skildrer Molly, som en barmfager ung kvinde i det 17. århundredes "kjolestil", hvis udringede halsudskæring og yppige store bryster, var begrundet i hensynet til, at "kvinder ammede offentligt i Molly 's tid, hvor bryster "poppede" ud over det hele - bemærk metallets slidte overflade på Molly´s bryster! -- "Molly Malone" skulle iht. historien, være død den 13. juni 1699. -- Navnet "Molly" opstod som en velkendt version af navne som Mary og Margaret. Mens mange af disse "Molly Malones", blev født i Dublin, i løbet af de forrige århundreder, er der ingen beviser, som forbinder nogen af dem med begivenhederne i sangen. Sangen om "Molly Malone" fremkommer faktisk ikke før omkring 1883, da sangen blev offentliggjort i Cambridge, Massachusetts. Sangen blev også offentliggjort af Francis Brothers & Day i London i 1884, med tekst komponeret af James Yorkston fra Edinburgh og med musik arrangeret af Edmund Forman. London-udgaven blev gengivet med tilladelse fra Kohler & Son i Edinburgh, hvilket indebærer, at den første udgave af sangen, var skrevet i Skotland. Ifølge Siobhán Marie Kilfeather, er sangen i denne periodes Music Hall stil og selv om man ikke helt kan afvise muligheden for, at sangen er baseret på en ældre folkesang. Hverken melodi eller teksten har nogen relation til den irske tradition for gadesange "street ballads". " Siobhán Marie Kilfeather beskriver historien om den historiske "Molly Malone", som "nonsens". -- En kopi af Apollo 's Medley, dateret omkring 1790, offentliggjort i Doncaster og genopdaget i 2010, indeholder en sang med henvisning til "Sweet Molly Malone" på side 78 - denne ender med linjen "Och! I'll roar and I'll groan, My sweet Molly Malone, Till I'm bone of your bone, And asleep in your bed." Men bortset fra navnet Molly, har denne sang ingen tilknytning til Dublin´s "Molly". -- Sangen er udtryk for periodens velkendte tragikomiske popularitet, formentlig påvirket af tidligere sange med et lignende tema, som f.eks Percy Montrose 's "My Darling Clementine", som blev skrevet ca. 1880. -- I 2010 blev en teori spredt, som påstod, at der var en historisk "Molly", der levede i det 17. århundrede. Hun var efter sigende en tigger om dagen og prostitueret om natten. I modsætning hertil, har hun også været portrætteret som en af de få kyske kvindelige gade tiggere. Der er imidlertid ingen beviser for, at sangen er baseret på en rigtig kvindes liv og historie, som det var i det 17. århundrede, eller på noget andet tidspunkt. -- Både sangen og melodien har været anvendt i utallige parodier i London, på "Den Irske forbindelse" til "Molly Malone". Efter Irlands frihed, foranledigede det nogle gange til, at britterne fik lyst til at gøre grin med irerne.

Besøg og øl og drinks hos Doyles, som er en gammeldags musik bar, som ligger i hjertet af Dublin City, på hjørnet af College Street og D' Olier Street, i nærheden af Trinity College og på stedet hvor "The Steine" skulpturen står (se næste foto) og Doyles er kun et stenkast væk fra Temple Bar området. -- Doyles har været i Carlow familiens eje siden 1977 og har en atmosfære af den gamle Dublin pub med god mad og gode drikke, serveret af folk, som kender deres erhverv. Gør meget i at vise sport på skærme, der er live-musik og gang i den om aftenen og natten.

Efter at vi havde tilbragt lidt tid på Doyles Pub, gik vi ud på gaden og her tæt ved Pearse Street PolitiStation, stod dette monument, som er anbragt der i 1986, som minde for områdets betegnelse gennem århundreder: "The Steyne" ("The Long Stone"/"Stenen"). Her stod der helt tilbage for 800 år siden, den berømte "Steine" eller "Long Stone", som havde en højde på 12 - 14 meter, formentlig opsat af Viking-baserede indbyggere i Dublin i det 10. eller 11. århundrede. Floden Liffey var oprindeligt meget bredere end den er nu og Townsend Street markerer den oprindelige kystlinje på dette punkt. Stranden, hvor Townsend Street nu ligger, synes at have fungeret som landingsplads for bådene i hele middelalderen og "The Steine/Long Stone", var antagelig sat op, for at markere dette landingssted. Det blev et af de vigtigste seværdigheder i middelalderen i Dublin. Hele området mellem "College Green" (Trinity College fra 1592) og "Ringsend", blev kendt som "The Steine", efter denne sten. -- Stenen blev fjernet i 1800-tallet. I 1986 blev den nuværende sten opsat med 2 billedudhuggede ansigter, som viser Ivor, en viking som regerede Dublin i det 9. århundrede og den lokale nonne Mary de Hogges. Stenskulpturen står på hjørnet, hvor gaderne Pearse Street, Townsend Street, Hawkins Street, D´Olier Street, Fleet Street og College Street mødes. -- Billedhuggeren, som har udført skulpturen: Cliodna Cussen. -- Den gule bygning i baggrunden, er bygget i 1891 af J.F. Fuller for Gallaher's Tobacco Company, med anvendelse af gule mursten og terracotta. Bygningen er fremtrædende med sine dekorative egenskaber, f.eks. de runde gavle og høje skorstene. I gadeplan ligger restauranten "Mona Lisa Bistro". -- Huset ved navn "D'Olier Chambers", ligger på hjørnet af D'Olier Street og Hawkins Street. Gaden og husets navn er opkaldt efter Jeremias D' Olier (1745-1817), som var en Huguenot guldsmed og grundlægger af Bank of Ireland. D' Olier var By Sheriff i 1788. -- Fra 1895 til 2006 lå avisen "Irish Times" på D'Olier Street, hvorfor avisen fik tilnavnet "Den Gamle Dame af D'Olier Street". Avisen ligger nu i Tara Street. -- I 1830, var Samuel Lover sekretær for Royal Hibernian Academy og boede i nummer 9 D'Olier Street.

Trinity College er et levende universitet med ca. 16.000 studerende. Tidligere var universitetet kun for protestantiske studerende. Trinity College er også stedet, hvor man kan se en af de ældste illustrerede udgaver af det nye testamentes evangelier, den unikke ”The Book of Kells”. Trinity College har hele sommeren historiske guider, som på "The Historical Walking Tour", på ca. 2 timer, besøger mange af de steder, der bl.a. har haft stor betydning i den irske frihedskamp. På internettet kan man booke billetter, se tidspunkter og priser.

Dublin Castle i Dublin. Det var sæde for den britiske administration i Irland frem til 1922. Det meste af bygningen er fra det 18. århundrede, men der er nogle rester af det oprindelige slot som blev rejst under Johan af England, den første Lord af Irland. Slottet var allerede fra starten af, øens administrationscenter, i kraft af at være kongelig residens. -- Gennem århundrederne har den også været residens for Irlands statholder, også kendt som Irlands vicekonge. Vicekongens lejlighed regnes som nogle af de flotteste rum i Dublin, og bruges blandt andet ved indsættelse af landets præsident. Slottet er også i perioder blevet brugt af parlamentet og forskellige domstole, og den har været militærgarnison. -- På grund af den stærke tilknytning til den britiske administration, er navnet Dublin Castle blevet brugt både om bygningen og om administrationen. Man fik også skældsordet Castle Catholic, som blev brugt om katolikker som blev opfattet som for venligsindet mod briterne. -- De irske kronjuveler blev opbevaret i slottet. De blev stjålet derfra i 1907, og er ikke kommet tilbage. -- Under den irske uafhængighedskrig i 1916, var slottet centeret i den britiske krigsindsats mod de irske republikanere. Natten før "Bloody Sunday" i 1920, blev to IRA-officerer og en ven af dem dræbt i borgen, angiveligt under et flugtforsøg. -- Da Den irske fristat blev oprettet i 1922 blev bygningen overtaget af domstole, eftersom Four Courts blev ødelagt samme år. Efter at de flyttede ud, blev bygningen taget i brug til statsceremonier. Statschefen Éamon de Valera tog imod akkrediteringer fra ambassadører der i 1930'erne, og i 1938 blev slottet for første gang brugt ved indsættelsen af en præsident, Douglas Hyde. Præsident Erskine Hamilton Childers lå på lid-de-parade der i november 1974, og det samme gjorde de Valera i september 1975. -- Det eneste statslige organ, som er fast lokaliseret der, er Office of the Revenue Commissioners. -- Slottet er også en turistattraktion, og efter en omfattende renovering bruges det som konferencecenter. Mens Irland havde præsidentskabet i EU, var det mødested for Europarådet ved flere anledninger. Når der ikke foregår statsceremonier eller møder, som kræver speciel sikkerhed der, er det meste af slottet åbent for offentligheden. Blandt rummene som er åbne er St. Patricks Hall, balrummet hvor præsidentindsættelserne finder sted, og vicekongens lejlighed. Pr. 2006 er den sidste som overnattede i de kongelige rum, Margaret Thatcher, som var der sammen med sin mand Dennis, under et møde i Europarådet i 1979. -- Dublin Castle ejes af staten Irland og vedligeholdes af Office of Public Works.

I Duke Street, en sidegade til Dawson Street, tæt ved Trinity College, ligger den gamle berømte pub: The Duke - 9 Duke Street, Dublin 2. Her var vi inde den 29. september og smage deres øl, jeg fik en "Harp" - Stedet oser af stemning og historie. "TheDuke", "Hertugen" er en dejlig pub, med masser af hjørner og små indelukker, hvis man bare er 2 eller 3 personer. Rigtig god stemning indtræffer om fredagen, hvor skarer af mennekser kommer ind og vil have det sjovt. komfortable siddepladser og en stor effektiv bar. Der er ofte live musik. -- "Hertugen" har eksisteret siden 1723 og er opkaldt efter Charles Fitzroy, den anden hertug af Grafton, der var Lord Lieutenant of Ireland mellem 1721 og 1723. Udsmykningen i denne gammeldags pub, forener på en diskret måde, stilen fra begyndelsen af det georgiske Dublin, med stik og skrifter fra gamle Dublin teaterscener og personligheder, herunder portrætter af byens litterære figurer i århundredernes løb. Denne pub siges at være den foretrukne pub af forfatterne Brendan Behan og Patrick Kavanagh. Traditionen var tidligere, at mange pubber, frekventeredes af flere mere eller mindre kendte forfattere og kulturpersonligheder, som holdt til i Dublin.

Forfatternes Dublin: Oscar Wilde, James Joyce, W. B. Yeats, George Bernhard Shaw, Samuel Beckett, – nogle af de verdensberømte Irske forfattere, har alle har sat deres aftryk i Dublin. -- Man kan se deres statuer og mindesmærker rundt omkring og høre deres stemmer i Dublin Writers’ Museum på Parnell Square, The James Joyce Centre eller The Shaw Birthplace. Man kan også se et irsk skuespil på en af to scener i The Abbey Theatre, det irske national teater, eller på den lille scene i The Samuel Beckett Theatre i Trinity College. Se i link ovenfor i tekstafsnittet, hvor du kan læse meget mere om Dublin´s berømte forfattere.

Skulpturen af den verdensberømte irske forfatter, James Joyce, står i gaden på den nordlige side af Liffey-floden i North Earl Street. -- James Augustine Aloysius Joyce (født den 2. februar 1882 - død den 13. januar 1941), var en irsk forfatter og digter. Joyce anses for at være en af de mest betydningsfulde forfattere i det tyvende århundrede. Født i Dublin i en fattig familie. Som 6-årig sendtes James på kostskole hos jesuitterne. Han gik på Belvedere College i Dublin fra 1893-1897. I 1898 begyndte han på University College i Dublin. Hans første udgivelse, var et essay over Henrik Ibsens drama "Når vi døde vågner", som udkom i 1900. På den tid begyndte han også at skrive lyrik og poesi. Han er rost for sin brug af en særlig fortælleteknik, han siges at have opfundet (bevidsthedsstrøm) - en teknik, hvor der gøres brug af indre monologer. -- James Joyce' mest kendte værk, "Ulysses", udkom den 2. februar 1922 - på forfatterens fødselsdag. Da sensorerne fandt dele af værket pornografiske, blev det forbudt i England og USA. Den franske oversættelse kom i februar 1929. Den 6. december 1933 frikendte dommer John H. Woolsey "Ulysses" for at være pornografisk, og allerede i februar 1934 udkom værket i New York. "Ulysses" er et hovedværk i modernistisk litteratur, og med "Finnegans Wake" fortsætter James Joyce sine sproglige eksperimenter i endnu mere udpræget omfang. -- Bibliografi: "Stephen Hero" (skrevet 1904–6, udgivet 1944) - "Chamber Music" (digte, 1907) - "Giacomo Joyce" (skrevet 1907, udgivet 1968) - "Dubliners" (noveller) (1914) /dansk udgave "Dublinfolk" (1988) - "A Portrait of the Artist as a Young Man" (1916) /dansk udgave: "Portræt af kunstneren som ungt menneske" (1941) - "Exiles" (skuespil, 1918) - "Ulysses" (1922 / dansk udgave: 1964) - "Pomes Penyeach" (digte, 1927) - "Collected Poems" (digte, 1936) - "Finnegans Wake" (1939 /ikke oversat til dansk). "Giacomo Joyce" (digte, 1968) - "James Joyce’s Letters to Sylvia Beach", 1921-1940 (1987). -- Se link i tekstafsnittet ovenfor, hvor der er en udførlig beskrivelse af forfatteren og hans liv og gerning.

"The Great Famine or Irish Potato Famine Memorial". Lige på den nordlige bred af Liffey-floden, hvor Talbot Memorial broen "går i land" ved kajen Custom House Quay og promenaden "Campshire Walk", stod disse lidt uhyggelige afrakkede skulpturer af fattige irske mennekser i mørket, svagt oplyst af spots i gaden. Mindestedet relaterer sig til den frygtelige hungersnød i Irland 1845-1849 (på irsk kendt som An Gorta Mór eller An Drochshaol). Det var en sultekatastrofe med katastrofale eftervirkninger. Hungersnøden blev forårsaget af sygdom på kartofler forårsaget af Phytophthora infestans, en parasit, som ved at angribe kartoflerne ødelagde den primære madkilde for mange irske familier. -- Selve kartoffelpesten forklarer den umiddelbare hungersnød, men udviklingen blev også forstærket af andre faktorer med økonomisk, politisk og religiøs baggrund. Det er anslået, at en million irlændere, eller 12 % af befolkningen omkom, de fleste dødsfald som et resultat af hungersnødsrelateret sygdom. -- Yderligere en million emigrerede til Storbritannien, USA, Canada og Australien (anslået). -- Hungersnøden forekom i en periode hvor det britiske imperium var i stærk udvikling. Sultkatastrofen havde en ødelæggende effekt på Irland og prægede landet i generationer fremover. Irlands befolkningsantal fortsatte at synke de følgende 70 år og blev så stabiliseret ved halvdelen af, hvad det havde været før katastrofen. I den vestlige del af Irland blev befolkningstallet ikke stabiliseret før i 2006, over 160 år efter sultkatastrofen.

Arlington Hotel, 23-25 Bachelors Walk, O'Connell Bridge, Dublin 1. Hvis du går efter Irish dance, som først blev kendt rigtig uden for Irland med ”Riverdance” traditionen, er der mange muligheder. Langs den nordlige del floden, tæt ved O’Connell Bridge, ligger The Arlington Hotel, Knightsbridge Bar, som er et af de bedste hoteller i Dublin City, hvor man i den enorme bar leverer en bred vifte af drinks, øl og andre drikkevarer med et ry for god kvalitet og service. I baren kan man også få en menu med "Bar meal", som serveres hele dagen. -- Hver aften er der et kæmpe show med optræden af irske dansere og musikere. Se links om stedet ovenfor i tekstafsnittet.

Arlington Hotel og Knightsbridge Bar. So det ses på fotoet, er baren enorm stor og et sandt eldorado for bar-entusiaster! Vi var her 2 gange om aftenen og natten, hvor vi nød den dejlige mad og drinks og øl i rigelige mængder!! 2 helt fantastiske dejlige aftener! Festlig og medrivende musik, ægte irsk "Riverdance" på en lille intim scene - fantastisk! -- Bristoen er en af de bedste Dublin Restauranter, hvor man kan vælge fra et bredt udvalg af kulinariske lækkerier. Beliggende i stueetagen og med sit middelalderlige tema, er Bistroén misundt af mange andre hoteller i Dublin City. Knights Bistro tilbyder en komplet irsk morgenmad hver morgen og en omfattende middag menu fås fra 18:00 og fremefter. Deres kokkes stolthed er deres traditionelle irske ragout samt deres skaldyrsretter.

Kort over beliggenheden for Arlington Hotel og en af vores regninger for maden. -- Adgang, middag og show: € 29,95 pr. person (Pris inkluderer 3 retters menu). -- Aften Show: Mandag - torsdag - Middag kl. 19:00, 19:30 eller 20:00 - Showet starter kl. 21:00. -- Fredag - søndag - Middag kl. 19:00, 19:30 eller 20:00 - show starter 20:30.

Måltidet inden showet på Arlington Hotel. God og rigelig mad.

Orkestret som spillede om aftenen - De var rigtig gode, sang virkeligt smukt. Deres Show var medrivende og satte stemningen op i top! Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er et link til dette irske band, som fremfører den kendte sange: "Wild Rover". -- Ved sådan et musik-show foran et feststemt publikum, synger og spiller man alle de kendte sange og melodier, som alle er irernes nationalhymner. Arlington er både besøgt af de "indfødte" fra Dublin og mennesker fra hele verden (der synges med nævnelse/opråb af hvilke nationaliteter der er til stede, hvorefter man rejser sig og jubler! Begge aftener var vi de eneste danske!). Mange japanere var på besøg. Men en helt ubeskrivelig feststemning og humør - Det tror jeg aldrig vi glemmer!

"Riverdance" - det fejende flotte og medrivende show med mandlige og kvindlige dansere, som på den lille scene, tæt på publikum, formår at hensætte salens publikum i overstrømmende ekstase! Se de flere links ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er links til både dans og musik fra Arlington. Billedet er mit eget, taget med et mobiltelefonkamera.

Man skal være der for at se og fornemme, de dygtige danseres bevægelser med ben og fødder - det er helt overvældende, hvad de kan med deres lemmer!! Hårdt må det også være - der bliver "gået til vaflerne", når den irske folkemusik dunker sin rytme ud og danserne fanger den og bringer den langt ud over scenekanten og ind publikums hjerter! Mageløst! Se de flotte danse, i de link jeg har sat ind ovenfor i tekstafsnittet.

En af dagene i Dublin, tog vi toget (DART-togbanesystemet) ud til endestationen på halvøen Howth, som ligger ca. 15 km. ude nordøst for Dublin. toget kan tages fra Pearse eller Tara eller Connolly Station i Dublin - togturen tager ca. 30 minutter. Fotoet viser den gamle jernebanestation i Howth by - som ikke har forandret sig meget de sidste 60-70 år. Meget idyllisk på sin egen jernbanefacon. Howth jernbanestation åbnede den 30. maj 1847 og har to perroner. Toglinien fra Dublin drives af DART (Dublin Area Rapid Transit). -- Man kan også tage Dublin Bus rute 31 og 31B, fra Eden Quay, Dublin. Rute 31 kører langs halvøens kyst med et ophold på Howth Summit og Summit Inn (halvøens højeste punkt og ved den kro/pub, som ligger her. Busrute 31B, kører også op til Howth Summit, men kører ikke ned i Howth by og hermed til jernbanestationen, som rute 31 gør det. Men turen med rute 31B tilbyder spektakulære udsigter især hvis man sidder på bussens øverste etage. Endelig er der også en rute 31C, men den er kun lokalt og kører ikke til og fra Dublin. -- Howth er også hjemsted for National Transport Museum of Ireland, som huser mange offentlige service- og vejtransport køretøjer fra gamle dage.

Howth by og havn (irsk: Binn Éadair), har en befolkning på ca. 8.700 indbyggere. Howth hører til County Fingal og oprindeligt var halvøens by, af samme navn, hjemsted for et lille fiskerleje, men i dag er Howth en af Dublins travle forstæder, men stadig med en lille fiskerihavn og lystbådehavn og samtidig et hyggeligt sted for afslapning og naturoplevelser. -- Navnet Howth menes at være af nordisk oprindelse, måske afledt af hoved. Nordmændene koloniserede Irlands østlige kyster i 819 og byggede Dublin som strategisk base mellem Skandinavien og Middelhavet. Nogle af de ældste familier på halvøen bærer efternavne som Hartford, Thunder, Rickard og Waldron og er således efterkommere af de tidlige norske vikinger. Efter Kong Brian Borus sejr over nordmændene i 1014, flygtede mange af dem til Howth og blev senere slået ved Fingal i midten af 1100-tallet. -- Howth halvøen, som kun er forbundet med fastlandet, af en smal landtange ved Sutton, er et af de dominerende træk ved Dublin Bay. Halvøen har en række bakketoppe, hvoraf den højeste er Black Linn på 171 meter. Hele halvøen har et netværk af stier, også gennem områderne i centrum og i den østlige del af halvøen, der er beskyttet som et særligt bevaringsområde på 2,3 kvadratkilometer (570 hektar). Howth er et populært område for fuglekikkeri og sejlere og lystfiskere. Alt fra torsk til rejer kan fanges fra Howth klippeøens kyster og havpattedyr, som sæler, ses ofte i og nær havnen. Howth er også en populær destination for cyklister og vandreturfolket især i weekenderne. -- "Ireland Eye", er den lille ø, som ses på kortet i højre øverste hjørne. Øen hører også til et særligt bevaringsværdigt område og ligger ca. 1 kilometer nord for Howth havn. - I parken ved Deer Park Hotel er der en stor rhododendronhave.

Udsigt fra Howth´s højeste punkt ud over Howth, havnen og "Irlands Øje" den lille klippeø ca. 1 km. nord for Howth. Man kan i sommertiden, blive sejlet over til øen og dets martellotårn. Da vi var på besøg på Howth, var det blæsende og bidende koldt på nordsiden af halvøen og især på det åbne havneområde og ude på molen ved fyrtårnet.

Udsigt ud mod "Irlands Øje", med Howth havn´s fyrtårn på den yderste mole i forgrunden. På øen og ligesom på sydkysten af Howth ("Red Rock", Sutton), ligger der et " Martello" tårn, som er tårne, der blev bygget op omkring Irlands kyster i det 19. århundrede og stadigt i dag findes på mange af Irlands øer og kyster. Fra martellotårnet på "Irlands Øje", har man en flot udsigt over mod Howth havn. -- Martello tårne ( eller blot Martellos) er små defensive forter bygget i flere lande i Britiske Imperium i løbet af det 19. århundrede , fra det tidspunkt, hvor Napoleonskrigene og fremefter. De står op til 40 fod ( 12m ) høj (med to etager ) og typisk havde en garnison af en officer og 15-25 mænd. Deres runde struktur og tykke mure af fast murværk gjorde dem modstandsdygtige over for kanoner , mens deres højde gjort dem til en ideel platform for en enkelt tungt artilleri brik , monteret på det flade tag og i stand til at krydse en 360 ° bue . Et par tårne havde voldgrave for ekstra forsvar. De Martello tårne blev brugt i løbet af første halvdel af det 19. århundrede , men blev forældet med indførelsen af magtfulde riflede artilleri . Mange har overlevet til i dag , ofte bevares som historiske monumenter.

Howth Havn, set ude fra molen. Her er stadig en del fiskebåde, som forsyner halvøens handlende og Dublin by med "alt godt fra havet". Howth og havneområdet blev også anvendt til location og filmoptagelser til den kendte krimiserie Kriminalkommisær Geoge Gently, som er blevet sendt adskillige gange på TV2, Charlie og i vinteren 2013-2014 på DR1 om lørdagen. -- I det kolde vejr, slentrede vi rundt og gik på café inden vi tog bus 31 op mod "Summit Inn", hvor vi ville spise et måltid og hvor jeg ville gå mig en tur ud til klippekysterne ved Howth Head. -- På halvøen ligger Howth Castle, som er et af Irlands ældste borge og dets ejendom, Deer Park Hotel, har bl.a. golfbaner. På grundområdet af Howth Castle ligger en kollapset stensætning, kendt lokalt som "Aideen 's Grave". -- I Howth ligger St. Mary's Church og kirkegård. Den tidligste kirke blev bygget af Sitric, konge af Dublin, i 1042. Kirken blev erstattet omkring 1235, af en sognekirke og derefter, i den anden halvdel af det 14. århundrede, blev den nuværende kirke bygget. Bygningen blev ændret i det 15. og 16. århundrede, da gavlene blev genrejst, et klokketårn bygget og et nyt våbenhus og mod syd blev tilføjet. Ejeren af den nærliggende Howth Castle, Christopher St. Lawrence, den 13. Lord Howth, fik ændret den østlige ende af kirken, til sit eget private kapel. I kappellet findes i dag de 2 grave, hvor Christopher St. Lawrence ligger, der døde i 1462, sammen med sin kone, Anna Plunkett af Ratoath. -- I begyndelsen af det 18. århundrede, blev Howth valgt som placering for postvæsenets skib. Placeringen afstedkom stor modstand, da mange mente, at stedet "Dun Laoghaire", var et bedre sted at placere den vigtige posthavn. Området var plaget af marodører fra det åbne fattige landområde Sutton ("Badlands of Sutton"), mellem Howth og fastlandet (Dublin). Efter anlæggelsen af havnen i howth, viste det sig, at på grund af aflejringer, skulle havnen ofte uddybes, for at postskibe kunne anvende den. I sidste ende blev posthavnens opgaver flyttet til Dun Laoghaire. -- Den engelske Kong George IV besøgte havnen i 1821. -- I juni 1914 blev 900 rifler landet pr. skib i Howth, ved Robert Erskine Childers for de Irske Frivillige. Mange af de rifler blev brugt mod englænderne i "Påskeopstanden i Dublin i april 1916 og den efterfølgende Irske frihedskrig mod England. -- Her i havnen kan man tit se sæler og de vil gerne fodres - vi så nu ingen!

"Summit Inn" ("Toppen´s Kro/Topmødet´s Kro"). Summit Inn og K2 Nightclub - Thormanby Road - Howth Hill. Restaurant og pub nær det højeste punkt på halvøen Howth. Her tog vi bussen op og jeg fik en omelet og vi drak et par glas lager-fadøl. Barens lille særkende var, at der var 3 døre til toiletterne, med et skilte, hvor der på et stod: "Ladies", på et andet stod: "Only Men" og på det tredje skilt stod; "Only Gentlemen". -- Efter måltidet, satte min kone sig udenfor og nød det gode vejr, som der var heroppe (ved havnen var det blæsende og koldt). Jeg gik mig i stedet en lang tur ad stierne fra "The Summit" og ud langs klippekysten mod Howth Head. -- "The Summit Inn var tidligere sidste stop på den gamle GNR Howth sporvognslinie, der bugtede sig vej fra Howth togstationen ved foden af bakken op til "Summit Inn". Sporvognslinien lukkede i de tidlige 60'ere, selv om dens spor, som ses over for "Summit Inn", stadig er i brug i dag, da sporet er den hurtigste måde til fods, at komme frem og tilbage mellem byen og "Summit Inn". Dublin Bus rute 31 og 31 B kan også anvendes - (det gjorde vi). "Summit Inn" er et kendt verden over og er et "must go", for alle besøgende på Howth - nogle lokale bruger også kroen og pubben på daglig basis! Kroen blev oprindeligt bygget i det 19. århundrede, som et stråtækt sommerhus og har været i Gaffney familiens eje i generationer. -- "Summit Inn" har uden tvivl den fineste udsigt fra enhver pub i Irland udsigt ud mod Ireland 's Eye ved Howth havn og videre nordpå til bjergene i Mourne i County Down. Med det velindrettede og rummelige opholdsområde ud foran, kan man drikke eller spise, men en følelse af frihed og med en betagende udsigt. Kroens indre og pubben skuffer ikke. Baren er traditionel og hyggelig. I den ene ende er der en pejs og plads til at slappe af. I den anden er det berømte "Summit Inn" pool bord, hvor mange intetanende besøgende "poolhaj" blev offer for en af de lokale "hajer". Ud over øl og drinks i baren, kan man fra menuen vælge noget for enhver smag. Friske og naturlige ingredienser er dagens orden. Priserne er rimelige og køkkenet tager sidste bestillinger kl. 21:00. "Summit Inn er en unik pub , hvor alle aldre kan mødes for at slappe af, nyde en pint og en snack. Der er en god blanding af lokale og besøgende her i den tidløse stemning, som kendetegner "Summit Inn".

Fra "Summit Inn", gik jeg op til bakkens højest punkt, hvorfra 2 stier ved en P-Plads, førte mod øst og nord. På mit kort over Howth og dens vandreruter, kunne jeg se, at jeg ville kunne gå mod nord og rundt og dernæst gå stik syd og få en udsigt ud mod Howth Head og fyrtårnet "Baily Lighthouse". Området skråner rimeligt stejlt ned mod klppekanterne ved kysten af det sydøstlige hjørne af Howth Head. Et fyrtårn har ligget her, siden slutningen af 1600-tallet. I dag er det automatiseret, selv om det nuværende fyrtårn er bygget ca. 1814. Det er stadig et flot skue at se det hvide tårn ved det lyseblå hav, med de lyng- og gyvelklædte skråninger, som smukke kulisser til natursceneriet. Jeg nød min vandretur, vejret var fint hertil og naturen var meget smuk at beskue. -- Hvis du også kan lide at gå eller vandre, så er Howth stedet at besøge, hvis du er i Dublin. Man kan tænke sig til at gå i fodsporene af den legendariske Fionn MacCumhaill og hans mænd Na Fianna (soldater). Fionn er er en berømt mytyologisk og mytisk jæger - kriger i den irske mytologi. Mytologien forbinder legenderne med bakkerne på Howth halvøen. Det 19. århundredes irske revolutionære organisation, kendt som "Fenian Brotherhood" tog sit navn fra disse legender. -- Howth er en dejlig naturskøn halvø med en bred vifte af terræner fra kystnære stier og klippefyldte bakker til frodige skove. På grund af dets kompakte karakter, kan du kan opleve alle disse landskeber på en 1-2-3 timers tur. Der er mange smalle off-road stier og bedre anlagte grusstier på kryds og tværs af bakkerne. Stierne er desværre ikke særlig godt skiltet. Men du kan aldrig gå helt galt, da højdeforskelle, terrænforhold og havets nærhed, altid vil guide dig. -- Man kan f.eks. starte vandreturen ved Howth og havnefronten og følge klinterne mod øst omkring Balscadden Head og videre sydover til "Bailey Lighthouse". Turen tager ca. 1 1 / 2 time. Man kan som jeg, bruge "The Summit Inn", som udangspunkt for andre vandreture. Man kan tage den 20 minutter lange gåtur ned ad det gamle sporvogns spor, som starter lige overfor "Summit Inn" og som ender ned i byen igen. -- Man kan også gå mod vest ca. 1 km., gennem byen forbi havnen, hvorefter man kommer til indgangen til Howth Castle, fra det 15. århundrede, som ligger på hovedvejen, som går tilbage mod Dublin. Tag en tur op ad den lange, træklædte boulevard forbi det imponerende slot og dens golfbaner, forbi den smukke "Rhodedendron Gardens" (den største have af sin art i Europa), sprængfyldt med farver fra april til juni. Fortsætter du fremad og opad kommer du op til en 360 graders udsigt over West Mountain, Ben af Howth og de nordlige og sydlige kyster. Betagende! Man kan nu krydse Ben of Howth og komme ned på den sydlige side af bakken til "Red Rock", hvor der på vandreruten ligger et Martello tårn og en forunderlig klippe-vandretur, som fører rundt til Bailey fyrtårnet igen. Den samlede vandretur tager ca. 3 timer. -- Der er fine bademuligheder på sandstrandene ved Claremont.

Baily´s fyrtårn på Howth Head´s grønne bakke- og klippeskråninger. Jeg kunne ikke nå helt derud på min vandretur, men måtte begive mig tilbage ad vandrestien mod "Summit Inn", hvor min kone ventede mig. Men jeg fik tid, at sætte mig på en stejl klippeskråning og nyde solens stråler og høre havets lyde og stilheden kun afbrudt af en dunken fra en trawler på vej mod Howth. Det var en skøn tur ud i naturen, efter nogle dage i Dublins mangfoldige myldrende liv. -- Du kan læse mere ved de links, som ses ovenfor i tekstafsnittet.

En formiddag tog vi ud i den vestlige del af Dublin City, for at se begge katedralerne, Christ Church og Sct. Patrick. -- På fotoet er min kone på vej op ad Winetavern Street mod katedralen Christ Church (til venstre på foto), som officielt er hovedsædet (for både Church of Ireland og det Romersk-Katolske Ærkebispedømme i Dublin. I praksis har katedralen kun været domkirke for Church of Ireland 's Ærkebiskop af Dublin, efter den engelske reformation (ca. 1539). Christ Church blev grundlagt i 1030 af kong Sitric Silkenbeard, en nordisk konge over Dublin, som fik inspirationen efter sin pilgrimsfærd til Rom. -- De 2 katedraler har begge fælles historie, da både Christ Church og St. Patrick har haft status som domkirke for Dublin stift, som er et sjældent set arrangement, som kun endte, for at undgå destabilisering af Church of Ireland. I begyndelsen af historien, var der stor konflikt om katedralernes status, men under en seks-punkts aftale i 1300 ("Pacis Compositio"), kom man overens, sådan at aftalen var gældende indtil 1870. Aftalen: (1) Indvielsen og tronindtagelse af ærkebiskoppen af Dublin, skulle finde sted i Christ Church. Men optegnelser viser, at denne bestemmelse ikke altid blev fulgt, sådan at mange ærkebiskopper tronende i begge katedraler, og hvoraf mindst to kun brugte St. Patrick's. -- (2) Christ Church havde formel forrang, som hovedsæde og "Senior" katedral af Dublin Stift. -- (3) Christ Church skulle opbevare korset, bispehue og ring fra hver afdød ærkebiskop af Dublin. -- (4) Døde ærkebiskopper af Dublin skulle begraves på skift i hver af de to katedraler, medmindre de personligt villet noget andet. -- (5) Den årlige indvielsen af "chrism oil" af biskoppen, skulle finde sted i Christ Church. -- (6) De to katedraler skulle fungere som én, men have hvr deres frihedsrettigheder. -- Christ Church er en katolsk kirke og er i dag hjemsted for den Katolske Ærkebiskop i Dublin, selv om katedralen St. Mary's, er kendt som "Pro - katedralen" og egentligt burde være hovedsæde, men i erkendelse af, at Pavestolen anerkender Christ Church, som det retmæssige hovedsæde for den katolske ærkebiskop. -- Se ovenfor, hvor der er links til begge katedralerne, Church of Ireland og St. Mary´s - "The Pro-Cathedral".

Christ Church Cathedral ( formelt også benævnt som "Domkirken for den Hellige Treenighed"), er hoved - katedralen for Det Forenede Stift i Dublin og Glendalough og hoved-katedralen i De Forenede Provinser i Dublin og Church of Ireland. Christ Church er den ældste af Dublin´s to gotiske katedraler, den anden er St. Patrick 's Cathedral, tæt ved. Vi ville egentligt også ind i katedralen, men der var en snarlig gudstjeneste og adgang kunne man kun få, hvis man deltog i denne og blev der hele tiden. Vi vurderede, at det ikke ville passe ind i vores andre planer og gik videre ud i byen. Men Irlands og Dublin´s kirker og katedraler kan man bruge megen tid på, da religionens historie i landet altid har fyldt meget - på både godt og ondt - aktuelt her i 2010, hvor anklager om pædofili i den katolske kirke i Irland, har fyldt meget i medierne. Men er man interesseret i religion, kirkearkitektur osv. er Dublin et sted, hvor disse interesser kan dyrkes i rigt mål.

Bull & Castle. Over for Christchurch kirken, ligger denne FXB Restaurant, hvor vi efter kirkebesøgene, fik lyst til at slappe af på. Vi nøjedes dog kun med noget øl og bare sidde og kikke på livet omkring kirken og pladsen foran os. Lige inden vi ankom til pubben og satte os udenfor (til højre i billedet), var begge de 2 store katedraler begyndt et ringe med deres klokker. Klokkerne bimlede med et helt ekstremt højt lydniveau - vi kunne ikke tale sammen uden at råbe og vi så folk med deres mobiltelefoner, slå ud med armene og stoppe deres samtaler. Det var en infernalsk larm - og de blev ved og ved - jeg registrerede senere, at klokkeringningen fra begge katedraler, stod på i 1½ time konstant uden pauser!! Mageløs oplevelse, som blev meget enerverende at høre på, da vi jo sad lige over for Christchurch! -- Bull og Castle skulle være en af de bedste "gastro pubber" i Dublin. Pubben er en del af kæden FXB gruppen, hvor man tilbereder simple menu´er i god kvalitet til fornuftige priser. Pubben er indrettet i "gammel" stil, med masser af træ og med sten gulve. Der er masser af borde og mange turister, men også områdets forretningsfolk, frekventerer flittigt pubben. The Bull og Castle har sikkert den mest omfattende øl menu i Irland. Bortset fra alle de europæiske mærker, har pubben alle ølmærker fra de uafhængige irske bryggerier, herunder Galway Hooker, Irske Pale Ale, Castle Red Ale og Rebel Lager fra det Franciskanske Bryggeri Co. i Cork.

En anden dag, da vi slentrede rundt i kvarteret i og omkring Powerscourt House, Powerscourt Shoppingcenter, South City Market, Grafton Street, Duke Street og Dawson Street, kom vi forbi kirken, som ses for enden af St. Anne Street og som er en anglikansk kirke ved navn St. Ann´s Church. Den ligger bygget mere eller mindre sammen med butikker og pubber i Dawson Street. -- Kirken så indbydende ud og var åben uden entre og andre formaliteter og man kunne bare gå direkte ind i kirken - det tiltalte os og vi gik ind for at se hvad denne kirke kunne vise os. Her var køligt og stille - egentligt dejligt - lidt efter kom en smilende venlig yngre mand hen til os og bød os velkommen og fortalte, at vi var velkomne til at se kirken og få en kop te i deres lille caféstue. Herefter takkede vi og gik rundt i kirken og kikkede og læste lidt rundt omkring - der var sådan en rolig og god atmosfære i kirkerummet, her midt i Dublin´s "heksekedel" af mennesker, med larm af biler og busser, diesel- og benzinos og ikke mindst byens "handelsmekka" i og omkring Grafton Street. -- Kirkens historie: Sognet St. Ann blev oprettet i 1707 på et tidspunkt, hvor det 18. århundredes forstæder, var begyndt at brede sig i Dublin og også det område af byen, der var udlagt til etablering af kirken af Sir Joshua Dawson, fra hvem navnet på gaden stammer fra. Sammen med Vicomte Molesworth, han var ansvarlig for at skabe nogle af Dublins mest fashionable gader: Dawson Street (1709), Grafton Street (1713), Ann Street (1718) og Molesworth Street (ca. 1725). Den hurtigt udviklende forstæder tiltrak først aristokratiet og til sidst adelsmændene, rige forretnings og kirkefolk, herunder de anglikanske ærkebiskopper af Dublin. Der var private kirkebænke i kirken, hvor "de fine" kunne side, fri for "pøbelen", f.eks. Hertugen af Leinster, ærkebiskop, og overborgmester. -- Huguenotterne, hvoraf mange levede i eller lige over ½ kilometer uden for sognets grænser, kom også til optræde i kirkebøgerne: Navne som Hautenville, Angier, Vandeleur, og la Touche. Huguenot kirkegården ligger i Merrion Row, omkring 300 meter fra St. Anne´s Church.En anden dag, da vi slentrede rundt i kvarteret i og omkring Powerscourt House, Powerscourt Shoppingcenter, South City Market, Grafton Street, Duke Street og Dawson Street, kom vi forbi denne kirke, som er en anglikansk kirke ved navn St. Ann´s Church. Den ligger bygget mere eller mindre sammen med butikker og pubber i Dawson Street. Man kan i bunden af gaden, St. Ann Street, ved Grafton Street, se kirken oppe for enden af St. Ann Street. -- Kirken så indbydende ud og var åben uden entre og andre formaliteter og man kunne bare gå direkte ind i kirken - det tiltalte os og vi gik ind for at se hvad denne kirke kunne vise os. Her var køligt og stille - egentligt dejligt - lidt efter kom en smilende venlig yngre mand hen til os og bød os velkommen og fortalte, at vi var velkomne til at se kirken og få en kop te i deres lille caféstue. Herefter takkede vi og gik rundt i kirken og kikkede og læste lidt rundt omkring - der var sådan en rolig og god atmosfære i kirkerummet, her midt i Dublin´s "heksekedel" af mennesker, med larm af biler og busser, diesel- og benzinos og ikke mindst byens "handelsmekka" i og omkring Grafton Street. -- Kirkens historie: Sognet St. Ann blev oprettet i 1707 på et tidspunkt, hvor det 18. århundredes forstæder, var begyndt at brede sig i Dublin og også det område af byen, der var udlagt til etablering af kirken af Sir Joshua Dawson, fra hvem navnet på gaden stammer fra. Sammen med Vicomte Molesworth, han var ansvarlig for at skabe nogle af Dublins mest fashionable gader: Dawson Street (1709), Grafton Street (1713), Ann Street (1718) og Molesworth Street (ca. 1725). Den hurtigt udviklende forstæder tiltrak først aristokratiet og til sidst adelsmændene, rige forretnings og kirkefolk, herunder de anglikanske ærkebiskopper af Dublin. Der var private kirkebænke i kirken, hvor "de fine" kunne side, fri for "pøbelen", f.eks. Hertugen af Leinster, ærkebiskop, og overborgmester. -- Huguenotterne, hvoraf mange levede i eller lige over ½ kilometer uden for sognets grænser, kom også til optræde i kirkebøgerne: Navne som Hautenville, Angier, Vandeleur, og la Touche. Huguenot kirkegården ligger i Merrion Row, omkring 300 meter fra St. Anne´s Church.

St. Ann's Church, Dawson Street i Dublin, er efter etableringen af det anglikanske sogn i 1707, i dag stadig anglikansk - protestantisk. Efter år 2000, præsenterer kirken sig selv som økumenisk af tradition for Church of Ireland. Økumeni eller "oecumenism" refererer primært til initiativer rettet mod større kristen enhed eller samarbejde. -- Blandt mange verdenskendte personligheder, som har tilhørt kirken, kan nævnes : Oscar Wilde (1854-1900). Forfatter og dramatiker. Født den 15. oktober 1854 og døbt i sognet St. Mark's Church (nu lukket, men overført og indarbejdet i St Ann's sogn), med det borgerlige navn: Oscar Fingal O'Flahertie Wills [Wilde]. Denne registrering er nu i varetægt i St. Ann's Church, da St. Mark's kirkebøger kom i St. Ann´s besiddelse, da sognene blev lagt sammen. Wilde blev uddannet på Portora Royal School, Trinity College Dublin, og Magdalen College Oxford. -- En anden kendt forfatter er Bram Stoker (1847-1912). Han er forfatteren af "Dracula" (gyserbogen om de blodsugende vampyrer). Han blev uddannet ved Trinity College, Dublin og hans berømmelse var bogen "Dracula", som blev offentliggjort i 1897. Han blev gift med Florence Balcombe, datter af Oberstløjtnant James Balcombe af 16 Harcourt Street, i St Ann's den 4. december 1878. Bram (forkortelse for Abraham), boede på 7 St. Stephen's Green, ved siden af Hibernian Forenede Service Club, omkring 250 meter fra kirken.

I St. Ann´s Church, står denne karakteristiske træbearbejdede reol, som udtryk for kirkens indstilling til velgørenhed og hjælp til de fattige - "The Bread Shelf" - "Brødhylden". Siden 1723, som følge af en arv fra Lord Newton af Newtown Butler, har kirken tradistionen for, at man hver dag placerer det daglige brød til rådighed for alle, der vælger at modtage det (man kan bare tage det og vel at mærke uden at nogen spørger om hvorfor!). Brødet er placeret i nærheden af alteret på en hylde mellem akantus-udskårne træornamenter. I 300 år har denne praksis dagligt foregået, ligesom kirken, iht. forordningen fra Lord Newton, skal bespise de fattige i sognet. Også dette sker stadigt, hvor man regelmæssigt serverer et middagsmåltid for de hjemløse i Dublin. -- Brødhylden er et symbol på kirkens rummelighed for alle.

Kirkens Krigsmindesmærker og andre minder: -- De soldater fra St. Ann's sogn, som blev dræbt i de 2 verdenskrige, mindes på to mindesmærker, hvoraf den ene mindeplade ses på fotoet. De er placeret i "The Lady Chapel" i det sydlige sideskib. Her mindes ved navn, 32 mænd tilhørende sognet, som dræbtes i "The Great War" (1. Verdenskrig) og de 5 mænd, som blev dræbt i 2. Det gamle nedlagte sogn´s (St. Mark's) dræbte soldater fra denne menighed, er opført på den anden mindeplade, hvor navnene på yderligere 24 mænd, som ligeledes omkom i 1. Verdenskrig 1914-1918. Mindehøjtidelighed afholdes trofast trofast en søndag hvert år i St Ann's. Europa-dagen den 9. maj, fejrer fødslen af Det Europæiske Kul-og Stålfællesskab i 1950 - og oprindelsen af EU - er også markeret hvert år i St Ann's. Kirken har den opfattelse, at det er ret og rimeligt, at ære dem, der byggede og bevarede fred og velstand i Europa, såvel som dem, der døde for det.

Da vi var kommet ud af St. Ann´s Church, stod vi lidt og overvejede, hvor ville tage hen, da der pludselig kom en stor hestevogn med forspændte heste, i fuld galop buldrende forbi på gaden. Det var en en kopi af de gamle hestevogne, som i "gamle dage" transporterede det verdenskendte øl fra bryggeriet Guinness. Da vi besøgte Dublin, var det samtidigt 250 året for starten af bryggeriet og den sorte beske øl med den hvide lavtskummende overflade. Vi deltog på en pub, hvor alle i hele verden på samme tid, skulle skåle med en Guinness øl, på St. Arthur´s Dag, den 24. september 2009, kl. 17.59 (1759 opstod bryggeriet). Det var meget sjovt at opleve. Bryggeriet betalte for en masse musik-koncerter over hele byen. Jeg kan godt lide øllen i passende mængder og ikke for tit. men den har en klam, besk og metallisk smag, som man lige skal vende sig til - der er ikke noget brus og skum ret længe og så kan den godt virke noget "doven".

Bryggeriet påstår uden blusel på deres web-side, at GUINNESS STOREHOUSE® er Irland’s og Dublin´s No. 1 turist attraktion. Hovedsædet for bryggeriet ligger på St. James's Gate Dublin 8. Et besøg er nok et must for øl-elskere - se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er links til Guinness og det spændende bryggeri.

Celtic Whiskey Shop ligger også på Dawson Street 27/28. Her skulle jeg ind og se mig om - Kæmpeudvalg af irsk whisky, men endnu flere skotske og amerikanske o.a. Rent "Slaraffenland" for mig. Ud over et par små 5 cl. whisky, købte jeg en helflaske Connemara whisky, single malt, 46% til ca. kr. 495,00. Det er Cooley Distilleriet i Louth, Irland, som havde fremstillet denne "Limited, Small Batch" tørve-røgede whisky, lagret på sherrytræfade. Den er stærk og lidt røget, men også med en vis sødme og blødhed, trods smag af citrusmarmelade, sherry og en anelse blomsterduft.

Kunst på gadeplan - Her på handelsgaderne i centrum af Dublin.

En dag var vi kommet ud i et område af Dublin, hvor forfald og fattigdom tydeligt sås. Her opdagede jeg en mand, der fra sin bil, pludselig gik over gaden og satte disse fuglebure op - han kikkede sig nervøst omkring og talte dernæst i sin mobiltelefon. Jeg gik om bag et hushjørne og "stjal" mig til at fotografere ham. Jeg tror han havde gang i et salg af ulovlige fugle eller andet "sort" salg. Vi gik lidt videre, men vendte tilbage til gade kort tid efter og da var han væk med sine bure - Mobiltelefonen havde nok brugt til at ringe til sine kunder, så de kunne komme og se på varerne. alt i alt et pudsigt optrin.

Ruta´s Art & Crafts Gallery i kælderen på 51 South William Street, meget tæt på Powerscourt Townhouse Centre, Grafton Street og St. Stephen´s Green. Butikken er ret unik og ligger et kælderlokale. Der er tale om kunst- og souvenirartikler - Altsammen fremstillet af kunstnere og andre fra Litauen. der var mange spændende ting - fine kunstneriske ting og mere souveniragtige, men håndlavede i Litauen. Vi købte en speciel keramisk klokke-uro med en fin lyd. Vi fik også en lille snak om butikken og dens kunstneres arbejde.

Ruta´s Art & Crafts Gallery og den venlige og sympatiske unge kvinde, som drev det lille "kunstgalleri". Hun fortalte om denne lidt specielle butik med kunst fra Litauen - i Dublin! Den har sit grundlag i, at hun er litauer, men arbejder med kunst og undervisning i håndværk (filtning, patchwork, strikning osv.) og er bosat i Dublin - hun talte flydende "irsk" uden megen accent. der var mange fine malerier, tøj, papir- og tøjvarer, smykker, brugsting og mange finurlige kunstgenstand, skulpturer osv. Meget anderledes og butikken kan anbefales at besøge!

Grogan´s Pub, 15 South William Street, ligger i hjertet af Dublin, kun 2 minutters gang fra Grafton Street og St. Stephens Green. Grogans er beliggende i hjertet af shopping- distriktet i Dublin. Over for pubbens hoveddør ligger Powerscourt Townhouse Shoppingcenter og fra bagsiden af pubben, er man et par skridt væk fra den victorianske Georges Street Market arkade. Her tog vi et hvil og fik en Carlsberg og en Miller. Pubben er et stille sted, hvor lokale også kommer og læser deres avis over en øl. Hyggelig og med kunst på væggene - rart sted at slappe af i.

Vi havde ud fra turistmateriale, set at shoppingcentret Powerscourt Centre, hvis centrale "gård" ses her. Det er et meget specielt indkøbscenter, beliggende i et elegant georgiansk hus, 59 South William Street, centralt beliggende lige ved Grafton Street og gaderne Coppinger Street og Clarendon Street. -- Huset som det ser ud i dag, er en af de fineste 18. århundredes byhuse i Dublin. Med sin historiske fortid og centrets bevarede arkitektur, fungerer det som en storslået ramme for kunder og ansatte i de over 40 forretninger, som ligger i centret. -- Huset blev bygget som et byhus og kontor for Lord Powerscourt, som var den 3. Richard Wingfield Baron (1730-1788). Bygningen blev tegnet af Robert Mack og er bygget i granit udvundet fra Powerscourt´s ejendom i Wicklow. Huset tog tre år at færdiggøre og kostede £ 80.000. Baronen Powerscourt var kendt i Dublin som "Den Franske Jarl", fordi han havde besøgt Paris og vendte hjem iført den nyeste parisiske mode, som satte gang i en "fransk" trend og som også afspejler sig i bygningen den dag i dag. Richard Powerscourt døde her i 1788 og blev lagt på Lit De´Parade i 2 dage, så offentligheden, kunne få ham at se. I årenes løb skete der ekspansive ændringer med ejendommen. Frans Johnston, arkitekten bag GPO (General Post Office) og St. George's Church, tilføjede tre grupper af bygninger, rundt om gården til brug for flere kontorer. Powerscourt Centret er et fint eksempel på Dublins georgiansk arkitektur. Huset er viser på unik vis overgangen fra rokoko-stil til neo-klassisk under ét tag. Huset er i dag blevet en almindelig del af pensumet for de arkitektstuderende. -- Vi gik lidt rundt i centret, men kunne hurtigt konstatere, at de ca. 40 forretninger, som havde til huse i centret, stort set kun havde meget dyre design- og kunstprodukter til salg. Der var mange fine ting at se, men ikke lige for vores pengepung - der var ligeledes kun ganske få besøgende "kunder" og stedet virkede lidt dødt og personalet ret ligeglade og uengageret. Vi så nok ikke så velbeslået ud, iklædt vores "turisttøj". Centret levede ikke af besøgende som os - såeee... vi var der ikke længe, men gik ud blandt "almindelige" mennesker igen!

George's Street Arcade og South City Markets var Dublins første viktorianske Shopping Center, bygget til formålet. I 1876 blev Dublin South City Market Selskabet stiftet med en aktiekapital på to hundred tusind pund og en indskudskapital på halvtreds tusind pund, til etablering, vedligeholdelse og administration af et marked i den sydlige del af Dublin. En særlig lov i det irske "Folketing", blev vedtaget, som gav selskabet mulighed for at erhverve den ejendom, som var påkrævet for opførelsen af markedet og for udvidelsen og forbedringen af handelen i de omkringliggende gader. Markedsbygningerne blev tegnet af de britiske arkitekter Lockwood & Mauson og financielt understøttet af velhavende familier med omfattende ejendomsinteresser i byen. -- South City Market blev formelt åbnet af Overborgmester Sir George Moyers i 1881. Åbningen der havde underholdning og frokost ved formanden for markedsselskabet, Joseph Tod Hunter Pime, tiltrak mange borgere. Markedet var ikke i første omgang populær hos de almindelige Dublinborgere, muligvis på grund af anvendelsen af de engelske arkitekter og bygherrer. -- Men kun ca. 10 år efter at markedet blev indviet, skete der en tragedie for South City Markedet, den 27. august 1892, da en massiv bybrand hærgede Dublin og ødelagde hele markedsbygningen og ved et mirakel uden nogen omkom. Men de handlende mistede deres lokaler og for manges vedkommende også deres hjem, men værst var det, at mange af de handlende fik nogle uoverstigelige økonomisk tab på deres varelager og udstyr, som mange ikke havde forsikret. Nogle af brevene fra de handlende, som de sendte til ledelsen af markedet, beretter i detaljer om omfanget af deres økonomiske tab. Brevene er bevaret og kan ses og læses i dag. Der opstod en strøm af offentlig sympati for de handlende og det lykkedes at etablere en fond til hjælp for dem. Centret blev igen opbygget i samme stil, ved hjælp af lokal arbejdskraft og håndværkere og blev genåbnet den 13. september 1894. -- South City Market eller George Street Arcade, som markedet er mere almindeligt kendt under i dag, har eksisteret uafbrudt siden da, trods tidernes økonomiske op og nedture for Dublin og Irland. -- De nuværende ejere, Layden Family Group, overtog markedsejendommen i slutningen af 1992, fra Dublin City Ejendomme. Gennem omhyggelig styring af udlejningen til de handlende, med et mix af butiks- og varetyper, er det lykkedes kontinuerligt, at renovere og vedligeholde bygningen, med stor hensyntagen til den oprindelige victorianske stil. -- South City Marked har aldrig været i en sundere tilstand end i dag. -- Der er omkring halvtreds udlejede butikker, varierende i størrelse fra shoppingcentret Dunnes Stores til små butikker og boder inde i arkaden. Man kan købe alle tænkelige varer fra "High Fashion" til trendy "Funky" varer: Dyre designer sølvsmykker til billigt bijouteri - Avancerede modefrisører til sandsigersker - Her kan man vælge og vrage i varer inden for musik, kunst, bøger, atikviteter, ægte og kopier, "gamle" skilte, frimærker og mønter. Der er cafeer, dagligvarebutikker, special fødevarebutikker osv... Markedet er et unikt sted i Dublin´s shoppingverden, med sin egen helt specielle stemning, hvor det gamle Dublin møder den nye by.

George Street Arcade indkøbscenteret, er beliggende mindre end 5 minutters gang fra den mest kendte handelsgade, Grafton Street. Vi besøgte stedet et par gange under vores gadevandringer - I forhold til det nærliggende Powerscourt shoppingcenter, er kontrasten meget stor. Hvor Powerscourt er et dyrt og "high end" shoppingcenter er George Street Arcade markedet dens absolutte modpol. Arkaden er, som man måske kan se på fotoet, domineret af mange underlødige tingel-tangel handelsboder, med alskens billigt bras fra fjernøsten - men enkelte bedre og mere lødige butikker, er her også f.eks. kan man købe slagtervarer, pølser, øl , vin og spiritus, blade, bøger, gamle plader og brugt tøj - og så er det billigt og til at handle om. --Der er også nogle bedre designbutikker med tøj, lædervarer og sko, foruden flere smykkebutikker, hvor "Barry Doyle" er den bedste butik med fine kvalitets- og designsmykker. De bedste butikker med designtøj, er "Sass & Bide", "Betsey Johnson", "Erotokritos" og "Joanna Hynes" og måske "Jenny Vander" med "vintage-kjoler", sko og tasker. -- Men det er en oplevelse at se det hele alligevel. Vi havde nu ikke lyst at købe ret meget - nåe jo! Et lille metalskilt, som skulle være en gave til vores søn - der stod en passende tekst på skiltet, som passede lige til ham! På en måde virkede det ligesom her i DK, hvor vi har mange markeder, hvor handel med lignende varer også foregår. -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor du kan finde links til web-sider fra markedet.

Denne lidt særprægede bygning ligger i nr. 41 på hjørnet af Drury Street og Lower Stephen Street, hvor stueetagen og 1. sal rummer en kendt og elsket pub og restaurant "The Hairy Lemon" ("Den Behårede Citron"). Her kikkede vi ind den 29. september, da vi omkring kl. 15:00 tiden, var lidt trætte og trængte til at sidde ned og slappe af og få noget at spise. Pubben lå lidt tilbagetrukket og ikke lige op ad en større seværdighed. Den ligger dog i nærheden af Stephen Green´s Shoppingcenter, nær slutningen af Grafton Street. Hvis man går med vest hen ad King Street South, kommer man frem til et lille springvand og til gaden Lower Stephen Street. Pubben ligger på højre side af gaden, på hjørnet ved Drury Street, men er nem at kende pga. den karakteristiske bygning. Hvorfor hedder pubben det mærkelige navn "The Hairy Lemon"? Forklaringen ses ved næste foto.

Kommer man fra vest og gå mod øst, ligger pubben lidt skjult mellem den travle færdselsåre George Street og South William Street. "The Hairy Lemon" er i dag blevet et af Dublins meget populære pubber inden for de sidste 10 år. -- Navnet på pubben og restauranten stammer fra en af Dublin´s gamle kendte, men særprægede personkarakterer, nemlig manden som blev kaldt Hairy Lemon. Han havde et særpræget udseende, da hans ansigt og hud, lignede en citron. Ansigtshuden lignede overfladen på en citronskal, glat men med små punktfordybninger. Dertil kom, at ansigtet var fyldt med små korte hår og sammen med hans lidt sure ansigtsudtryk - var det nærliggende at kalde ham "The Hairy Lemon". Han blev kendt gennem 1940´erne, hvor han for politiet, patruljerede i gaderne i Dublin for at indfange løse hunde. Alle kendte denne lille spøjse mand, når de så ham trave gade op og gade ned, ofte med indfangne hunde i snor. Han døde i løbet af 1950´erne - men blev altså en personkarakter, som alle i Dublin kendte. -- Pubben har et unikt interiør, med gammelt træværk og gamle skilte - sære gamle ting og sager og et slidt men umådeligt hyggeligt samlet indtryk og udseende - et sted med atmosfære og historie. Over indgangsdøren står der skrevet: "Old World Pub" - Det ser man straks når man træder ind ad døren til baren, som har den varme atmosfære og lugt, som en gammel Dublin pub bør have. I weekenden kan det være svært at finde siddeplads. Ovenpå er pubben langt mere rummelig og et godt sted at nyde en pint øl, mens man ser ud på byens liv uden for på gaden under dig. "The Hairy Lemon" er et populært tilholdssted for studerende fra Trinity College og lokale dublinere, som hygger sig med mad og drikke ofte til klassisk rock og indie musik. Personalet er hurtige til at ekspedere din pint, selv når baren er propfuld af kunder. Det er blevet en af Dublins trendy barer, selv om man ikke har forsøgt at fremskynde dette. Man har beholdt sin egenart ved at sætte stemning og karakter forrest, før stil og glans. -- Som det ses på billedet - fik vi god mad og drikke iht. regningen. Vi blev betjent af en servitrice, som hed Angela. Hun var meget venlig og vi fik en god snak om området, pubben og maden. Besøget på "The Hairy Lemon" blev en af de bedste oplevelser vi havde på vores mange pubbesøg i Dublin - Stedet kan varmt anbefales. Læs videre ved næste foto om andre ting om pubben.

The Hairy Lemon´s´ hyggelige bar, hvor der, som i øvrigt overalt i pubben, hænger alverdens postkort og andre særheder og mindeværdige ting fra mange års virke. F.eks High "Nellie's gummistøvler", "Bedstes Køkken" og ikke mindst ting og sager fra dengang pubben var kulisse og skueplads for filmoptagelserne til den verdensberømte musikfilm "The Commitments" (med bl.a. sangeren Andrew Strong). Mange scener blev filmet i lokalerne og ved bardisken i pubben.

"The Hairy Lemon" og restaurantområdet. Vi sad yderst til venstre ved vinduet og hyggede os gevaldigt.

Fleet Street i Temple Bar området - Dublin´s "Minefelt", fuldt af barer og og spisesteder. Om aftenen er der liv og glade dage - sort af mennesker som er ude på at more sig - eller bare kikke på!

Vi besøgte og Temple Bar Pubben, grundlagt i 1840 og som er kendt i hele verden. Alle der besøger Dublin, skal besøge denne pub - ellers har man ikke været i Dublin! Læs mere om pubben Temple Bar ved de næste fotos. -- Historien om Temple Bar området: Det er et område i hjertet af Dublin beliggende på sydsiden af floden Liffey. Temple Bar har bevaret en del af sit middelalderlige præg med mange snævre gader og stræder, og det betegnes ofte som Dublins kulturelle kvarter. Her finder man en række etablissementer, der tiltrækker turister, men der er også en del boliger, idet omkring 5.000 mennesker lever i området. -- Historie: Temple Bar afgrænses mod nord af Liffey, Dame Street mod syd, Westmoreland Street mod øst og Fishamble Street mod vest. Området har sandsynligvis fået navn efter familien Temple, der boede der i det 17. århundrede. Sir William Temple, der var rektor på Trinity College i 1609, havde hus der. Temple Bar optræder første gang i historien på et kort fra 1673. -- I det 18. århundrede var området mondænt, hvilket blandt andet ses af, at Händels Messias blev uropført her 13. april 1742. Senere i århundredet blev den nationalliberale, revolutionære gruppe Society of United Irishmen stiftet her i Temple Bar. I det 19. århundrede mistede området imidlertid sin tiltrækningskraft, og i begyndelsen af det 20. århundrede var Temple Bar et slumområde. Dette blev dog samtidig områdets redning på lang sigt, idet spekulanter gik uden om Temple Bar, da de i midten af 1960'erne renoverede større områder i Dublin. På den måde undgik kvarteret at få sin gamle arkitektur hærget. -- I 1980'erne stod Temple Bar alligevel for tur til at blive revet ned for blandt andet at skaffe plads til en stor busterminal. Imidlertid tog planerne herfor lang tid, og imens blev huse og butikker udlejet for lave priser, hvilket tiltrak kunstnere og småhandlende, og efterhånden måtte man indse, at det var en bedre udvikling end udsigten til busterminalen; planen om denne blev derpå taget af bordet, og byen satsede i stedet på at renovere de bestående bygninger for at tilgodese den efterhånden etablerede udvikling, der førte til renommeet som byens kulturelle område. -- Nutiden: Det bevarede Temple Bar rummer nu en række kulturelle institutioner, herunder det nationale filminstitut, det nationale fotoinstitut, et børnekulturcenter, en række kunstgallerier og en dramaskole, men også finansielle institutioner som den irske børs og nationalbanken. -- Om aftenen forvandles kvarteret til et forlystelsesområde med en lang række restauranter, pubber og natklubber. Der er også steder, der er kendt som samlingspunkt for unge mennesker tilhørende emo- og goth-subkulturen.

Temple Bar og den store alsidige bar. Pubben har en enorm mængde whiskymærker, herunder med et udvalg af sjældne og interessante whiskyer, indsamlet gennem årtier fra hele verden. I pubbens tidlige eksistens (fra 1840), tappede man selv sin whisky fra fad til specielle flasker med egen etiket. Selv om denne praksis nu varetages af destillerier, har Temple Bar Irlands største whisky samling. Med ca. 450 flasker af irske, skotske og bourbon´s fra hele verden, kan alle få deres tørst og lyst styret med Temple Bar´s whisky samling. Hvis man ikke kan finde, hvad man lige havde tænkst sig af whisky, kan man bare spørge Roberto, pubbens "Whiskey Champion". -- Irsk whisky har en markant forskel i forhold til nabolandet Skotlands whisky. De fleste irske whisky´s er destilleret tre gange og giver det en mere glat smag med dæmpet malt- og bygsmag og større honningagtig sødme. Aftapningen af de forskellige "stills", giver whisky´en en karakteristisk krydret smag. Nyd et glas Guinness øl og en Power´s whisky. Det prøvede jeg - udmærket!

Temple Bar Pub har en såkaldt "ølhave", som er et åbent rum midt inde i bygningen, hvor du kan hygge dig så er det tilladt at ryge! ---- Arthur's Day (Arthur Guinness) den 24. september 2009, 250-året for dennes etablering af Guinness-bryggeriet. Festlighederne begyndte i Dublin kl. præcis kl. 17:59, med en global skål for Arthur Guinness, for at markere 250 året for hans underskrift på den 9.000 årige forpagtningsaftale, på St. James's Gate bryggeriet og samtidig give sparket til Arthur 's Day´s globale fejringsbegivenheder. I Dublin samledes tusindvis af mennesker for at opleve levende musik koncerter på over 30 spillesteder i hele Dublin fra små intime koncerter i pubber til store scener og spillesteder og endda en koncert på St. James's Gate bryggeriet selv. Temple Bar Pub var et af de pubber, som var en del af disse arrangementer.

Irsk kaffe er selvfølgelig Temple Bar´s speciale. De er berømte for at gøre det bedst muligt. -- Her er den oprindelige Joe Sheridan irske kaffe opskrift: -- Ingredienser: -- Piskefløde/Cream - Fed og rig på velsmag som en "Irish Brogue" * (*den irske accent/som en englænder med talefejl!). -- Kaffe - Stærk som en "venlig, men fast hånd". -- Sukker - Sød som tungen på en bedragerisk slyngel. -- Whiskey - Glat og blød som "The Land Of Wit" (den indre fuldkommenhed - uanset hvad der skal til - "WIT = Whatever It Takes"). -- Metode: -- Forvarm et klart glas skyllet med meget varmt vand. hæld vandet ud. Der tilsættes 2 teskefulde af brunt sukker. Nu tilføjes noget friskbrygget stærk kaffe og omrøres. Så snart sukkeret er smeltet, tilsættes ca. 2 cl. en irsk whiskey (afhængende af glassets størrelse). Rør igen og vent på, at bryggen er stille og ikke roterer i glasset. Nu tager man en varm teske og holder den over glasset med bagsiden opad - hæld forsigtigt pisket fløde langsomt over bagsiden af skeen. Cremen skal være kun være "halvpisket", dvs. ikke for stiv og ikke for flydende. En perfekt irsk kaffe, skal under cremen, have en farve og sort finish, som den anden berømte irske drik - Guinness øllen! -- Temple Bar pubben anbefaler, at man afprøver flere forskellige irske whiskymærker, for at finde ud af hvilken irsk kaffe, man bedst kan lide ... medens det står på, får man det sjovere og sjovere!!

Oliver St. John Gogartys in Temple Bar bydelen, ligger på hjørnet af Fleet Street og Anglesea Street. -- Hvis du planlægger at besøge Dublin, så bør Gogarty 's være på din besøgsliste. Deres prisvindende restaurant, serverer det bedste af det traditionelle irske måltid og deres livlige bar, har traditionel irsk musik hver dag i ugen. Stedet ejer også nogle værelser, hvor man kan bo og selv holde sig med kost (hostel-princip). -- Gogartys er beliggende i centrum af Dublins "kulturelle" bydel - Temple Bar, hvor pubber og spisesteder ligger i en lang række, gade op og gade ned. Der er hver aften hele ugen, masser af forskellige typer af musik. Nyd det allerbedste af levende traditionel musik hver dag... fra 02:30 til 02:30. Mere om Bar & Live Music, kan du se og læse om, i linket i tekstafsnittet over fotoalbummet. -- Gogartys kan tilbyde: Self Catering Accommodation & International Hostel, inden for gåafstand af alle større turistattraktioner. Overnatningsmulighederne omfatter, ferielejligheder og et budget hostel, sådan at man kan overnatte både spartansk og komfortabelt, i dobbeltværelser, til priser for ethvert budget. -- Gogartys Restaurant serverer traditionel irsk mad, lige fra muslinger fra Dublin Bay til Beef & Guinness gryderet! -- Vi var nu enige om, at pubben så lige lovlig overlæsset og turistagtig ud - døm selv.

The Porterhouse Brewing Co. 16-18 Parlament Street, i den vestlige del af Temple Bar området, Dublin. -- The Porterhouse var Dublins første micro- bryggeri og pub, som åbnede her i 1996. Andre micro-bryggerier er senere blevet oprettet i Dublin, men The Porterhouse var den første og i dag meget succesrig. Man brygger 10 forskellige øl på stedet og fagfolk kan prøve en særlig smagning af en porter/stout, som er en klassisk kraftig, men lys bryg, hvor man bruger friske østers i brygningen! Der brygges en Wrasslers 4X (baseret på en West Cork opskrift fra begyndelsen af 1900-tallet), som siges at være Michael Collins' foretrukne øl. Porter House Red, er en anden irsk rød ale med traditionel smag. Øllen "Brain Blasta" og Temple Brau er også kendte bryg fra Porterhouse.

Overalt i væggenes glasskabe i Porterhouse, kan man se over tusind forskellige øl fra hele verden! Det var imponerende, at gå rundt og se den ene "mærkelige" øl efter den anden, fra de mest usandsynlige steder på jorden og med mange pudsige navne for den pågældende øl. -- Man behøver nu ikke at kunne lide øl for at besøge og hygge sig i Porterhouse. Pubben er meget hyggelig - man har alle steder et blødt rødt lys i de enorme glasskabe, hvor alle verdens øl er fremvist. -- Virksomhedens koncept handler om, både at slippe det forudsigelige ved en irsk pub og på en innovativ måde, at slippe væk fra disse begrænsninger og alligevel forblive i harmoni med sin oprindelse. Virksomhedens sans for detaljer i indretning og design, er en konstant kilde til glæde for besøgende. Maden man kan få også, er absolut ikke gourmetmad og har et niveau, som man kan få alle steder i de irske pubber. Men man prøver at kombinerer maden med elementer af tradition og innovation: Man kan få Carlingford østers, irsk gryderet, oksekød og Guinness gryderet og "hjemmelavede" burgere og et godt udvalg af salater. Det er absolut en reel irsk pub, men på en ny og moderne måde. -- Porterhouse på Parliament Street, Dublin, er en selvstændig afdeling af de i alt 3 Porterhouse virksomheder. Den oprindelige Porterhouse ligger på strandpromenaden, Strand Road i Bray, Wicklow. Den 3. Porterhouse ligger i London, Covent Garden. -- Vi købte et måltid mad, bestående af 2 traditionel "Irish Stew" (irsk a´la "bøf stroganof") og 2 af deres egen bryg: "Porterhouse Red". Dyrt? Nej vi synes det er billigt! Kun ca. kr. 275,00 for det hele (2 personer)! Kom til Dublin og prøv "Porterhouse"!

På nordsiden af Liffey floden ligger pubben The Celt, på Talbot Street nr. 81, som vi havde glædet os til at besøge, da jeg havde læst om den på "nettet" og havde erfaret, at den skulle være noget særligt. det levede den helt klart op til! Vi besøgte den 2 gange om aftenen og spiste, drak og hørte en masse dejlig musik og sang, sammen med pubbens mange gæster, hvoraf mange er lokale beboere i området. Pubben er meget gammel og slidt - lige som en irsk pub skal være. Men personalet var venlige og rare - rigtig hyggelige og vi følte os velkomne og ikke bare som endnu to af de dusinvis af andre turister, som frekventerer de mange irske pubber året rundt. Stedet oser af den hyggelige "hjemlige" traditionelle atmosfære, som kendetegner de ægte rustikke pubber i Irland og rummer alt, hvad man ville forvente af en gammel traditionel irsk pub. Mad og drikke er også billige, efter pubstandard i Dublin - dertil ydes en fin service, især med den mad man bestiller. Vi fik en god og rigelig portion begge gange vi besøgte pubben. Den ene aften bestilte jeg på anbefaling af barmanden, en portion røget laks (irsk version, ikke som i DK). Jeg fik en meget velsmagende og enorm portion, som jeg slet ikke kunne spise op (kostede kr. 75,-) - Min kone fik igen en "irish stew" (irsk gryderet) - som hun var meget tilfreds med og den kostede kun kr. 85,-. The Celt pub kan på det varmeste anbefales at besøge, hvis man skal en tur til Dublin.

Stemningen og personalets optræden er venlig og afslappet og du føler ikke du hele tiden skal købe noget - her kan man bare sidde og slappe af og nyde publivet omkring sig.

The Celt set nede bagerst, hvor vi ved begge vores besøg, holdt til (yderst til venstre uden for billedet). Bemærk det ophængte fuglebur på fotoet. Da vi var på besøg, sad der en undulat i buret og skræppede med, når larmen fra folk og musikke lød. Hårdt liv for dette kræ, at sidde oppe ved loftet i den intense varme, støv og øltåger, øredøvende støj fra glade mennesker og medrivende musik og sang. Men fuglen så ud til at være vant til "mosten" og dansede og sang med i buret og havde sikkert ud på aftenen, "en lille fjer på", med sin placering lige over barens inferno og øl- og spirituståger! Der er "live" musik 7 nætter om ugen og gratis adgang. I DK var "den ikke gået#, med en fugl lige over baren, hvor drikkevarer og fødevarer blev langet ud! - Desuden må vi sige, at hvis man har sarte følelser over for uhumske og møgbeskidte toiletter, skal man ikke tage til Dublin og gå på pub!! Rengøring er ikke man går op i i Dublin - Stort set alle steder vi besøgte, uanset hvor "fint" stedet var, havde toiletter, som man tror er løgn - de var så møgbeskidte, vandaliserede og totalt nedslidte, at man savner ord for det!! Nogle steder var selve toiletterne smurt ind i lort og pis, herunder også på gulv, vægge og døre. Det var en oplevelse, som man "lige skulle sluge" og abstrahere for - man var jo ikke kommet på pub for at nyde toiletbesøget. I DK var alle steder blevet lukket omgående. Men vi havde det bare fint alligevel og vi blev ikke syge - vi kunne jo heller ikke se hvordan der så ud i køkkenet... sååå hvad vi ikke kunne se, kunne vi så heller ikke få "ondt" af!

The Celt er kendt for sin høje kvalitet og stemning, som stedets musikere formidler. De 2 aftener vi var der, var musikerne eminente sangere og meget dygtige - hvad de dog kunne få ud af den irske og skotske sang- og musikskat, var helt overvældende. Ekvilibristisk og medrivende musik - fantastisk oplevelse og så sidder vi helt tæt på. På fotoet var det især musikeren yderst til venstre, med violinen, som imponerede os mest. Han spillede også guitar m.m. Uforglemmelig aftener! Ikke så sært, at The Celt henregnes, som en af de bedste musik-pubs i Dublin. Man skal dog komme i god tid - tidligt om aftenen, for at få en siddeplads, eller i det hele taget få en ståplads i pubben - der er gang i den og er fyldt til bristepunktet med glade mennesker hele aftenen og natten.

Railtours Irland har en lang række tog- og busture med udgangspunkt fra Dublin. Her kan man, fra en ½ dag op til 6 dage, komme på en guidet tur rundt i Irland - en chance for at se en stor del af Irland, som man ikke selv, normalt ville være i stand til at opleve, på en rimelig komfortabel måde, på kun en eller få dage. -- Vi nød vores tur med toget gennem hjertet af Irland til Limerick, hvor vi skiftede til bus og en lang og spændende tur til middelalderbyen og borgen Bunratty og klipperne ved Irlands vestkyst til Galway, tog sin begyndelse. -- Railtours Irland tilbyder guidede ture på to, tre, fire, fem og seks dage, herunder med overnatning på B & B eller hotel. -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er links til Railtours Ireland og til web-sider og videoer fra turen. -- Vi havde via Railtour´s web-side booket og betalt turen tidligere på året. Vi havde bestemt os til at vælge en 2 dags tur, som har benævnelsen: "The West Coast Explorer" - Tour DH07. Turen ville bringe os til at se og opleve Irlands storslåede vestlige klippekyst, middelalderbyen og borgen Bunratty, Moher Cliffs, Burren, County Clare, Galway, Connemara og Kylemore Abbey (kloster m.m.). Desuden ville tog- og busturene give os fine udsigter til Irlands grønne landskab. Der ville være guide på alle turens facetter. Vi ville også opleve en aften og nat i den spændende by Galway. Turen omfattede dagene den 25. og 26. september 2009.

Railtours Ireland og deres guider ved de intercity-tog, som er en del af transporten på næsten alle deres ture i Irland. Den ældre mand, var vores guide den første dag - gudskelov...! Han vidste og fortalte en masse om turen - fint nok, men han havde en irriterende evne til at kun at tage hensyn til de amerikanske turdeltagere, som der nok er en del af på alle ture. Han "leflede lige lovligt meget og var træls at høre på, når han hele tiden henvendte sig til dem - f.eks. med udtryk som "you know folks", eller bare ordet "folks". Meget af stoffet i sine fortællinger, henvendte sig især til amerikanerne. Men han havde en enorm viden - det skal siges - men han var ret træls at høre på i længden og han havde ikke rigtig styr på alle de praktiske ting under turen, da vi ikke altid lige kunne høre og forstå hvad han mente. Men han ødelagde dog ikke den samlede oplevelse, som var helt fantastisk!

REJSEPLAN. Dag 1: "Check in" i Dublin Heuston station kl. 07:00, hvor dem, som skal med på turen, samles og med guiden stiger på det ordinære InterCity tog til Limerick. Her skiftes til en bus, som tager os på en rundtur i Limerick City, hvorefter turen går til borgen Bunratty og Folk Park Bunratty, som er en middelalderby ved borgen. Bussen tager senere videre til landsbyen Doolin ude ved vestkysten - en smuk tur i det kuperede rå klippekystområde, inden vi skal spise frokost på O'Connors Pub i Doolie. Herefter køres der til de smukke og mejestætiske klipper ved Cliffs of Moher, hvor vi kan gå en tur oppe på de 200 meter høje klipper, med en storslået udsigt ud over Atlanten. Videre går det til Black Head, Burren og Galway Bay, hvor vi har en overnatning i hjertet af Galway City på et 3 stjernet hotel The Imperial. -- Dag 2: Efter en irsk morgenmad, går turen med bus og guide kl. 10:00 afsted op i regionen og den nationale naturpark, Connemara, som er en helt unik smuk tur gennem "The Twelve Bens" bjergkæden i nationalparken. Der gøres holdt forskellige steder for fotografering. Undervejs vil guiden fortælle om det vi ser og oplever. Vores frokost indtages på den berømte pub i landsbyen Leenane, Gaynor´s Pub, som blev anvendt i filmen "The Field", med bl.a. den berømte engelske skuespiller Richard Harris. Fra pubben kører vi videre og ser på de mange smukke landskaber og vender i den smukke by Clifden - Connemara' s "hovedstad" og kører mod Kylemore Abbey, hvor vi skal se og opleve det smukke særprægede kloster og naturen deromkring. Efter et par timer her, vender vi tilbage til Galway via Inagh Valley med Maam Turks Mountain bjergene, hvor den berømte amerikanske instruktør John Ford filmede "The Quiet Man" i 1951. Dagen sluttes af med en betagende tur langs den vilde Atlanterhavskyst og langs kysten af Galway Bay ind til Galway og togstationen, hvor vores InterCity tog til Dublin Heuston station ankommer kl. 20:55. -- Railtours arrangerer turen dagligt (mandag - lørdag). -- Vores 2-dagestur kostede i alt kr. 3535,27. Det er en tur som stærkt kan anbefales - helt fantastisk og alle pengene værd.

Kortudsnit, som viser den første dag på vores tur til Irlands vestkyst og området syd for Galway. Efter vores tur i bus fra Togstationen i Limerick, ankom vi til Middelalderlandsbyen og borgen Bunratty, som ligger tæt ved byen Shannon, som har en større lufthavn.

Bunratty Castle (Irsk: Caisleán Bhun Raithe, betyder "Borg ved mundingen af Rattyfloden"), er en stor borg og i regionen County Clare, Irland. Borgen ligger i centrum af Bunratty landsbyen (Irsk: Bun Ráite), ved N18 hovedvejen mellem Limerick og Ennis, i nærheden af Shannon Town og dens lufthavn. Floden, som flyder ved siden af slottet, udmunder i den store nærliggende Shannon flod. Fra toppen af slottet, kan man se over til Shannon flodmundingen og lufthavnen. -- Borgen og den tilstødende "Folk Park", som er en genetableret middelalderlandsby drives af "Shannon Heritage". Borgen blev opført og stod klar i 1425, men efter at være blevet forladt i 1804, fik den lov at forfalde, de næste ca. 150 år. I 1954 blev borgruinen købt og restaureret af den 7. Viscount Of Gort (Adelig titel mellem jarl og baron), Standish Robert Gage Prendergast Vereker, (1888-1975). Han var en Irsk "feinschmecker" og samler af kunst og antikviteter, hvis adelige hovedsæde var på Hamsterley Hall, County Durham. Han gjorde tjeneste i den britiske hær under 1. Verdenskrig, med rang af løjtnant. Han tjente også under sin bror, John Vereker, som havde titlen Den 6. Viscount Gort, i Anden Verdenskrig og blev tildelt Military Cross. Han købte Bunratty Castle, i regionen County Clare, Irland i 1953, opmuntret af kunstsamleren John Hunt (Hunt Museum, Limerick, Ireland). "Bunratty Folk Park" ligger i tilknytning til borgen. Det er en lille landsby, som gennem tiden er samlet fra andre dele af Irland og genopbygget i parken. Man har villet skabe en landsby, som de så ud omkring 1800-tallet og i sammenhæng med borgen. Hele området er i dag besøgt af tusinder af turister hvert år. Borgen er i dag også berømt for sine middelalderlige banketter, hvor sangkoret "Bunratty Singers" udfører middelalderlige sange. -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er en lang række links til web-sider om Bunratty borgen og "The Folk Park", Her også mere udførlige muligheder for at læse om områdets mange krige og borgerkrige - da både England, Skotland og Irland løbende slogedes om herredømmet, magtmæssigt, økonomisk og ikke mindst religiøst, over alle de 3 "Kongeriger". Katolicismen og protestantismen lå her i stærk uforsonlig konflikt med hinanden i århundrede - noget man i dag stadigt gør i Nordirland - også voldeligt!

Bunratty - Floden, borgen og husene omkring. -- Historiens gang: De første beboere i området ankom ca. år 970 og var en lejr, som drev handel med de nordiske vikinger. I 1270, byggede Robert De Muscegros den første fæstning, som var simpel, da den blev bygget på en opdynget jordbakke/vold, med træpalisader som fæstningsmur ("Motte & Bailey" borg). Området med fæstningen blev senere tildelt Thomas de Clare, som byggede den første borg af sten på bakken. På dette tidspunkt var Bunratty landsbyen vokset og havde en befolkning på 1.000 mennesker. -- I 1318, blev Thomas 's søn, Richard de Clare, Steward of Forest of Essex, som var ny indehaver af slottet efter sin far, dræbt i Slaget ved Dysert O'Dea, under de "Irske Bruce Wars 1315-1318". I 1315, havde den skotske konge Robert Bruce of Scotland (forræderen mod William Wallace "Braveheart"), sendt sin yngre bror Edward Bruce, med en hær, for at invadere Irland. Bruce's hovedmission med denne invasion, var at etablere en nr. 2 front, i den løbende krig med det, på den tid, normanniske England. Store ekstremt voldelige slag blev udkæmpet i store dele af Irland, herunder blev Bunratty borgen og landsbyen totalt ødelagt af den sejrrige klan O'Briens fra Munster. -- I 1332, efter at borgen var jævnet med jorden og var blevet genopbygget, med hjælp af Kongen af England, blev borgen atter jævnet med jorden, af irske krigsherrer fra området Thomond, som tjente under klanerne O' Briens og MacNamaras. -- I 1353, efter at borgen havde ligget i ruiner i 21 år, blev den genopbygget af Sir Thomas Rokeby. Men da han og mange andre irske adelige, var understøttet af den engelske konge, blev borgen omgående igen angrebet og erobret af irske republikanere og herefter forblev Bunratty borgen på disse irske hænder. Borgens nuværende, gennemrestaurerede sruktur blev bygget af MacNamara klanen ca. 1425, men 50 år senere var den i hænderne på klan O'Briens, som var den mest magtfulde klan i regionen Munster i Irland. -- Læs evt. ovenfor i tekstafsnittet, ved de indsatte links, hvor historiens gang for Bunratty og området, såvel som hele Irland, kan læses.

I 1646, under "The Irish Confederate Wars", også kaldet "Elleve Årskrigen", som fandt sted i Irland mellem 1641 og 1653. Det var en serie irske borgerkrige med baggrund i revaliseringerne mellem de 3 kongeriger, England, Skotland og Irland, som alle var styret af Charles I i England. Krigene i Irland havde sit væsentlige udspring i de udeståender, som de indfødte irske katolikker havde mod de engelske og skotske protestantiske kolonister og deres tilhængere. Det var både en religiøs og etnisk konflikt - man kæmpede om, hvem der skulle regere Irland - om det skulle styres fra England, hvor den nu store og etniske og religiøse gruppe af kolonister, selv ville bestemme, da de ejede den største del af landets jord og fordi deres religion (protestatiske), var den fremherskende i landet. -- Under disse gentagne borgerkrige mellem årene 1641 og 1653, tillod Barnabas O'Brien, den 6. Jarl af Thomond, en stor engelsk garnison, at etablere sig ved Bunratty Castle. Borgen blev belejret og derefter indtaget af Donagh MacCarthy, Viscount of Muskerry. -- Barnabas O'Brien, den 6. Jarl af Thomond, forlod Bunratty og etablerede sig i England i 1646, for sin egen sikkerheds skyld og for at sikre sin formue og ejendomme der. Han var det sidste medlem af O'Brien klanen, som nogensinde kom til at eje eller opholde sig i Bunratty Castle.

Borggården med udstilling af nogle gamle affældige kanoner fra 1700 - 1800 tallet.

Bunratty Castle og dens "hovedindgang". Som det ses på mit foto, er det en imponerende borg. Efter borgerkrigenes slutning i 1653 og den katolske sammenslutning havde tabt til de protestantiske kolonister, blev Bunratty og dets opland overgivet til Studdert familien. Disse forlod borgen i 1804 (som lod borgen forfalde), da borgen ikke mere egnede sig til beboelse, efter standarden for begyndelsen af 1800-tallet, og man ønskede at opholde sig i det mere komfortable og moderne tilstødende Bunratty House, som familien havde bygget. Grundene til at flytte, var muligvis også funderet i interne familiestridigheder, da familiens ældste søn, giftede sig med sin kusine.

Et af de meget høje trappetårne i borgens 2 hovedtårne - her var meget smal passage og særdeles stejlt. Hvis man tænker på middelalderens vagtfolk og soldater, belæsset med våben, ammunition, brynjer, skjolde, tøj og udstyr m.m., må det have været et slidsomt besværligt ærinde, at komme op og ned her - fægte med sværd og kårder her, har heller ikke været nemt.

Den flotte riddersal, renoveret og ført tilbage til middelalderens "festlokale". Udsmykningen og de artefakter, som er i borgen, stammer for manges vedkommende fra 1500- og 1600-tallet. Bl.a. er der et langbord, som er fremstillet af en skibsside fra et fransk krigsskib fra 1500-tallet, som blev sænket ved Irland. Flere andre møbler og "dekorationer", stammer fra den spanske armada, da spanierne søgte at erobre England og Irland i 1500-tallet. -- Man afholder stadig store fester og musik og sang her ("Banquets") - mod rigelig betaling forstås! Firmaer, turistforsamlinger osv. fra hele verden kommer ofte hertil og får denne oplevelse. Disse begivenheder er meget populære. -- Shannon Heritage arrangerer: Bunratty Castle Medieval Banquet. - Deltag i Jarlen af Thomond´s banquet i hovedvagtens hal i Bunratty Castle. Aftenen begynder med et krus mjød i Riddersalen på borgen, hvorefter man går nedenunder for at nyde en fire retters menu med rød / hvid vine. Efter spisningen kan man slappe af og nyde underholdningen, som leveres af de verdensberømte Bunratty Castle entertainere, ledsaget af harpe og violin. -- Efter Jarlen af Thomond 's tradition for gæstfrihed, er Bunratty Castle Medieval Banquet afholdt to gange hver aften, enten kl. 17:30, slut ca. kl. 19:45, eller kl. 20:45 ca. slut kl. 23:00. Bunratty Castle & Folk Park er åben dagligt for besøgende, med forbehold for de banketter og underholdning, som afholdes om aftenen. Borgen lukker kl. 16:00. Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er links til "Shannon Heritage".

Omkring borgen er der i dag opført en omfattende folkelig park, bestående af over 20 huse og gårde fra middelalderen og fremefter. Parken er især populær blandt familier, turister og skoler. Shannon Heritage, som står for driften af denne park, har gennem årene foretaget de omfattende rekonstruktioner af Irlands historiske huse og bygninger og genskabt dem, så man oplever en generel fornemmelse af 1800-tallets Irland. Husdyr, gamle redskaber, møbler og artefakter vises og landsbyen holdes i live af frivillige, som beboer nogle af husene, hvor der er indrettet nogle butikker, et gammelt bageri, som anvender tørv til ovnenes bagning. I dag er det en stor turistattraktion sammen med borgen, som modtager tusindvis af mennesker hvert år. -- Fotoet viser et lille fisker- husmands bygning. Taget er specielt forstærket med reb hen over tagbelægningen af strå, hvortil der er fastgjort store sten. Husene lå ofte ude ved kysten og her blæser det altid og de enorme storme og orkaner, som ofte hjemsøgte Irland (og stadigt gør), betød, at de fattige familier, måtte sikre deres huse så godt som muligt - man havde meget lidt råd til at få huset ødelagt. Huset i parken, havde en frivillig arbejdende kvinde, som bagte brød og syslede med andre hjemlige gøremål. Tørverøgen bølgede op af skorstenen og lugten fik mig til at tænke på min 6 ugers tur gennem Skotland i 2002, hvor lugten af brændende tørv ofte hang i luften i de landsbyer og huse jeg passerede.

Te-huset på ejendommen "The Golden Vale Farmhouse", som var en mindre gård med flere bygninger, nær byen Limerick i Tipperary County. Den blev nedtaget her og genopbygget i "Bunratty Folk Parken". Vi fik en kop kaffe og jeg en dejlig kage i te-husets have omme på den anden side huset. Her var meget stille og hyggeligt.

I haven ved te-huset, spankulerede denne flotte hane rundt, med et tydeligt "kropssprog" og udtryk i hovedet, som klart fortalte os om, at den anså hele haven, som sit private domæne - den havde også selskab af 2 "velpolstrede" høner, som skrabede rundt om den i adstadigt tempo. Hanen tog det dog meget roligt, plirede med øjnene og stod på et ben - krummer vi kastede til den, værdigede den ikke et blik, ignorede dem og skred majestætisk langsomt med knejsende nakke, efter de 2 "damer" i sit "harem". Den rolige, fornemme, værdige, men viljefaste opførsel af hanen, havde vi ikke lyst til at udfordre - jeg tror sagtens den kunne blive aldeles hidsig og højrød og "kamme" over - ahømm..! - Vi skulle ikke nyde noget af de eventuelle følger!! Så vi sad pænt og nydeligt og drak vores kaffe, spiste vores kage, snakkede stille og høfligt sammen og opførte os uhyre eksemplarisk!! - "Majestæten" anså os for veldresserede og lod os sidde i fred og ro!

Efter besøget på Bunratty Castle, kørte vi i bussen en lang tur gennem det smukke landskab ved Irlands vestkyst. Vejret var blæsende og fugtigt, men det regnede ikke. Området på vores tur, hører til irlands "County Clare" provins og er indbegrebet af manges opfattelse af naturen og sceneriet i Irland - Grønne farver i alle afskygninger, små huse og landsbyer uden mange træer, rå klippekyster, frådende hav og stor åben himmel, hvor sol og skyer vandrer afsted med sit lysfelt bølgende ud over landskabet. Her kan man se viden om - næsten uendeligt - meget meget smukt!. -- Fotoet er taget fra et bakkedrag, ved kystbyen Doolin, hvor vi gjorde holdt, for at få frokost på en af landsbyens gamle verdenskendte pubber, Gus O´Conners Pub. Udsigten fra bakkedragene ved Doolin, viser det frådende atlanterhav, som brydes mod kystlandskabet sydvest for Doolin, hvor borgen Doonagore Castle ligger oppe på bakkeskråningen, med en spredt bebyggelse af enlige huse og smågårde omkring.

Landsbyen Doolin, hvor vi gjorde holdt. Den er maeet besøgt af turister og byens huse er for det meste omdannet til souvenirbutikker, pubber og B & B´s. Der er kun 1 gade/vej, hvor husene primært ligger - Fisher Street. Byen og området er ofte udgangspunkt for turisternes besøg ved de imponerede klipper ved Atlanten, Moher Cliffs og lavaklippelandskabet, Burren, som ligger i nærheden. -- Doolin, en lille landsby ligger på vestkysten af Irland, er et fantastisk sted for folk, der søger at få en smagsprøve på alle , at Irland har at tilbyde. Fra hyggelige pubber kendt for deres traditionelle musik til fredelige vandrestier og tilbage veje elsket af udendørs elskere til butikker fyldt med alle former for tradtional irske håndværk og tøj , den lille by Doolin har alt hvad en rejsende til Irland kan være på udkig efter . Den lavere landsby Doolin er særligt naturskønne , med butikker og restauranter langs den ene side af hovedgaden , alle står over for en boblende bæk, der hoveder mod den nærliggende Atlanterhavet . Det centrale i landsbyen er Gus O'Connor 's Pub , som mange betragter som et af de bedste pubber i Irland . Og et par miles syd er fantastiske Cliffs of Moher . Doolin kan være små , men det er helt sikkert en af Irlands førende destinationer. Doolin er en charmerende lille kystby på den nordvestlige kyst af County Clare . Set mod de forrevne Atlanterhavet og omgivet af spektakulære nøgne kalksten landskab af Burren , Doolin er et sted med betagende skønhed. Doolin ligger otte kilometer fra den berømte Cliffs of Moher , 6 km fra Lisdoonvarna kurby , 50 km fra Shannon lufthavn og 70 km fra Galway City. Traditionelt et fiskerleje , Doolin er nu kendt over hele verden , som den traditionelle musik hovedstaden i Irland . Et af Doolin 's mest berømte sønner var Micho Russell , en af verdens reknown fløjte spiller. Hans bidrag til irsk musik bliver fejret med en weekend i traditionel musik hver februar. Hjem til tusindvis af internationale besøgende hvert år , Doolin er mange ting for mange mennesker . For nogle er det et sted at opleve inciterende musik sessioner natlige i pubben , og for andre er det er et sted for ensomhed og ro , hvor man kan genopfriske deres ånder væk fra hverdagens stress og jag i livet. Doolin har velkommet gæster i mange år , og nogle af de mere populære aktiviteter er , at besøge den storslåede Cliffs of Moher , eller arkæologiske steder i Burren , at finde den sjældne flora og fauna i The Burren , nyder naturskønne vandreture , besøge Aran Øer, Sea Angling , se solnedgangen , nyde bølgerne , spille pitch and putt eller prøve nogle af de følgende mere specialiserede aktiviteter . Caving , dykning , klatring, bjergvandring eller mountainbike. Doolin Cave (Pol en Ionain ) er indstillet til at blive en af de største turistattraktioner i County Clare . I Doolin , vil County Clare finder du et bredt udvalg af kvalitets bolig , der passer til alle budgetter , der spænder fra hoteller , pensionater, bed & breakfast , ferie vandrerhjem , campingvogn og campingpladser og selv- catering hytter . Doolin restauranter tilbyder fine fødevarer med lokale fisk og skaldyr en specialitet . Vores verdensberømte pubber feature traditionel musik møder natlige og også tjene velsmagende pub mad. Der er et varieret og spændende udvalg af butikker med ting , der passer til enhver smag og pengepung . Hvorfor ikke komme og nyde charmen i dette lille irske kystby rod i arv og kultur alligevel besidder en international atmosfære . Du vil blive sikret en varm velkomst med top kvalitet, service og et venligt smil . Vi garanterer , du ønsker du opdaget det før , og vil ikke ønsker at forlade Doolin County Clare . Hurtig Fakta FOR Doolin, Irland : •Befolkning ( ca. ) : 500 •Højde : 50 fod •Amt : Clare •Beliggenhed : West Coast •Ca . Afstand fra Galway : 30 miles •Hovedveje i eller i nærheden af Doolin : N67 , R476 , R477 , R478 , R479. -- I tekstafsnittet ovenfor, er der flere links til Doolin og området der.

Gus O'Connors Pub er et must for alle fans af irsk folkemusik. Gus O'Connor 's Pub kan dateres tilbage til år 1832. I dag er der traditionel irsk folkemusik hver aften i sommersæsonen - sessionerne starter kl. 21:30 og varer ofte indtil sent om natten. Alt foregår på en uformel og nem facon og pubbens ry og musikernes ditto, viser, at dette ikke bare er et turist-show, men at musikken kommer ud af de optrædende musikeres og sangeres hjerter ...! Gus O'Connor 's Pub er også kendt for god mad: Køkkenet er åbent mellem kl. 12:00 og kl. 21:00. Man kommer bare i det tøj, man har på den dag, pubben er et sted for almindelige mennesker og turister er velkomne. -- En kort historie om irsk folkemusik: Doolin har haft en levende musikalsk arv i mange årtier. County Clare og landområdernes befolkninger har været hjemsted for den gæliske kultur og levevis, herunder det gæliske sprog i århundreder, måske tusinde år. - Det gæliske sprog, er som så mange andre steder i Europa, hvor befolkningernes egenartede sprog, ofte er på retur, også i aftagende betydning, her ude ved Irlands vestlige landområder. Men irsk musik, sang, dans og historiefortælling, har altid dannet stof og grobund for dette vestirske kystsamfund. -- Men førhen blev denne kultur ikke udelukkende praktiseret i pubber, men i forsamlingshuse og hos private. I dag er denne gæliske musik, sang og dansekultur i stedet for centreret om de mange pubber overalt i Irland, ikke kun på vestkysten. Mange pubber fungerer ofte som befolkningens andet hjem, deres anden dagligstue, hvor man jævnligt kommer og snakker og hygger sig, ser tv, hører musik osv. -- Siden 1930´erne registrerede Seamus O'Duillearga den irske gæliske kultur i området, for den irske "Folklore Kommission" (1935-1971), herunder optagelser af denne kulturs udtryksmåder (musik, sang og fortællekunst), som i dag er videreført under "Institut for irsk Folklore UCD". Disse optagelser er tilgængelige for offentligheden. -- Doolin er i dag internationalt kendt for den musik, som finder sted her. Dette sker takket være tidligere generationer af musikere fra området. Mest berømte af disse er måske Russell brødrene, Micho, Gussie og Pakie. I 1960´erne bragte de deres unikke musik ud til verdensscenen. Brødrenes internationale turneer og optræden også via f.eks. tv og radio, satte Doolin på verdenskortet. Folk rejste fra hele verden, for at se og høre disse "ambassadører" for Doolin. Hjulpet af sin geografiske placering, som en lille malerisk fiskerby, ved foden af klipperne, Moher Cliffs og nær ved det særprægede landskab, Burren, dannede Doolin og kulturen her musikhistorie. -- Denne fortid med mange musikere og besøgende, har gjort Doolin til, hvad byen er i dag - et blomstrende fællesskab og et godt sted at høre et par musiknumre med et glas øl! -- Tre pubber ( McGann's, O'Connors og McDermott 's) i Doolin, har musik på programmet hele året rundt. Musikerne er både lokale og fra hele Irland og deres program hver aften og nat, har altid sin egenart. Mange forskellige stilarter og blandinger af instrumenter bliver flittigt anvendt. -- En session kan beskrives sådan: Det er en uformelt samling af blandede traditionelle folkemusikere, som ikke afholder prøve/øvesessions, men bare aftaler hvad der skal spilles og hvornår. De vigtigste ingredienser for en vellykket session er, at musikerne har et fælles repertoire af melodier og at det er baseret med en fælles "nøgle" (indforstået tilgang). -- "D" anvendes mest eller lejlighedsvis "E flat". Melodierne er normalt inddelt i sæt af to eller flere melodier, hvor de musiske ændringer ofte indledes med et nik eller et blink. -- Vi havde en hyggelig relativ kort stund i pubben, hvor vi købte vores frokost. Vi fik en let ret kyllingesalat og et glas lager øl hver - det løb op i kr. 195,00.-, rimeligt nok i forhold til pubbens berømte ry.

Vi havde glædet os til at se den berømte klippekyst ved Moher Cliffs - billeder på "nettet" viste et storslået landskab - men da vi kom til området, viste det sig, at virkelighedens verden var langt mere storslået, end fotografier og internettet kunne præstere. Klippekysten er helt fantastisk at opleve på stedet!! Man bliver helt "bjergtaget" og gyser over natursceneriet her. Atlanterhavets uendelighed, de 200 meter høje klipper og den buldrende brænding, når de store bølger og dønninger banker ind i klipperne. Det var på sin vis en voldsom oplevelse, at gå helt ude på kanten af klipperne og mærke vindens kræfter ruske kraftigt i mig. Men oplevelsen var helt unik og gav mig et langvarigt sus - klippekysten strækker sig mange kilometer, med disse høje klippevægge, som naturens bolværk mod Atlanterhavets ofte stormfulde vildskab.

Majestætisk rejser de nøgne klipper sig op over horisonten. Den dag vi besøgte stedet, blæste det kraftigt og vinden var ret kold. Fotoet viser begyndelsen af stien mod syd, inden stien senere tæt følger klippekanten.

Mange tusind mennesker besøger hvert år disse klipper og det enestående natursceneri. Her ses stien ligge på kanten af klipperne - et skidt ud over kanten og 200 meters frit fald venter dig. Som det ses på fotoet, var der en ung pige (midt i fotoet), som gik helt ude på kanten og satte sig med benene ud over kanten - med den stærke vind var det helt respektløst og dumdristigt -vi var flere der overvejde at gribe ind og få hende til at trække sig længere ind. Nu gik det så godt og hun så ud til at nyde det. Jeg gik videre sydpå, med bankende hjerte og nerverne i alarmberedskab. Fotoet viser udsigten nordover, med klippesøjlen nede i havet. På toppen af klippen i det fjerne, ses det høje granit tårn, som jeg senere ville vende næsen mod, inden turen tilbage til bussen måtte indledes.

Foto - nu tættere på det storslåede klippemassiv. Om foråret og i søfuglenes yngletid, er her mange kolonier af albatrosser, mallemukken (fulmar på engelsk), som yngler i stort tal på alle de britiske øers klippekyster. Alkefugle, søpapegøjer og skarver ynder også disse stejle vindomsuste klipper, som yngleplads. Men her i slutningen af september, er her kun voksne fugle, som ses i mindre antal.

Midt i al skønheden og det vældige natursceneri, er der dog også en frygtelig sandhed om The Cliffs of Moher! Jeg fik efter vores besøg oplyst, at klippeområdet er skueplads for mange selvmord - faktisk i snit 3 selvmord om ugen - året rundt!!Mennesker som ønsker at forlade livet af den ene eller anden grund, vælger ofte, at spring i døden fra dette sted. De ulykkelige skæbner kommer ikke kun fra Irland, men fra England og andre lande i både Europa og USA/Canada! Nogle få selvmord her, kan dog også være en ulykke, da nogle besøgende i hårdt vejr, alene, mister fodfæstet og styrter i døden. -- Alle disse rædselsfulde tragedier, sker som regel når folk er alene og om natten. Men hele tiden når her er enetn få eller mange mennesker på besøg, går mange helt ud til kanterne, nogle cykler langs kanterne og filmer hinandens stunts. Ulykker sker her jævnligt og understreger hvor forræderiske klipperne er og hvore dumdristige folk er. Mange drages mod dybet og søger det sus i kroppen, når de går langs kanten, eller sidder med benene dinglende ud over klippekanten. Hvis man er i en gruppe, kan den dumdristige adfærd udløses af et gruppepres. -- flere steder er der opsat skilte med advarsel om at gå uden for afmærkninger og den lave mur, som er opstillet på noget af klippestien. Men næsten alle skræver over disse markeringer og ignorer advarslerne og går ud til kanten! -- Man søger ikke at tale om det og "reklamere" med de mange selvmord - det ville kun betyde, at endnu flere ville anvende stedet til sin død. Men næsten hver gang der sker et dødsfald ved klipperne, skrives der om det i de lokale medier. Man kender selvsagt ikke til de antagelig mange, som kaster sig i døden og forsvinder i havet uden at efterlade sig spor. Menneskene som gør dette, er måske allerede savnet eller forsvundet, der hvor de kommer fra og ingen ved om de har taget sig af dage her ved klipperne. -- Her er en notits fra avisen The Irish Examiner, mandag 9. august 2010, skrevet af journalisten Pat Flynn. -- Politiet (Gardaí) var i færd med at efterforske de sidste 3 dødsfald/selvmord ved The Cliffs of Moher, som man havde opdaget inden for de sidste 14 dage, da man i weekenden fandt endnu et lig i havet, neden for klipperne. Liget af en mand blev bjerget fra havet ved middagstid om lørdagen. Alarmen indløb kl. 12:45, da et medlem af Doolin´s redningshold fra den Irske Kystvagth (ICG), opdagede et lig i vandet ca. 20 meter ude under hovedudsigtsområdet af klipperne. Bjergningen af liget skete lidt senere, da Doolin ICG frivillige kystvagtfolk, samlede manden op, efter at han var drevet yderlige ud i havet, ca. 150 meter fra kysten. Liget, som var ilde tilredt efter at være smadret ind mod klipperne af de store bølger, blev med redningsbåden fra Doolin, sejlet til ICG basen på molen i Doolin, hvor det senere blev bragt til The Mid-Western Regional Hospital i Limerick, hvor en obduktion af liget blev udført om søndagen. -- Politiet´s opgave er nu at formelt at finde frem til den døde mands identitet. Men man mener allerede, at liget af manden, er en 37-årig polak, som allerede var eftersøgt om morgenen i torsdags, efter at en bil var blevet efterladt dagen før på parkeringspladsen ved klipperne. Bilen var blevet lejet tidligere på ugen og blev altså først registreret onsdag nat. -- Alarmen vedrørende en mulig forsvunden person (som jo sker konstant/alle er vant til disse ulykkelige hændelser og ved hvad der skal sættes i gang), blev iværksat af vagtmandskabet ved klipperne, så snart man så den forladte bil på P-pladsen torsdag morgen. Man ved, at den polske mand, som boede i Bray, County Wicklow, forlod sit arbejde forrige tirsdag og sagde til sine kollegaer, at han ikke ville komme tilbage. Hans kone havde rejst tilbage til Polen nogel uger før. -- Politiet ved Ennistymon undersøger fundet af manden, men behandler hændelsen, som en "personlig tragedie".

Henne ad stien sydover langs Moher Cliffs, kom jeg til dette sted og skilt, som advarede mod at gå længere. Det havde jeg nu ikke tænkt mig, da jeg kunne se andre forcere skiltet og den lille "mur". stien følger nu tæt langs klippekanten videre frem. -- Et andet dødsfald er nævnt i "The Irish Times", tirsdag den 15. december 2009, med overskriften: "Liget af en kvinde fundet på Cliffs of Moher". I går bjærgede frivillige fra Kystvagten på The Cliffs of Moher, et kvinde-lig, næste halvvejs nede af klippesiden. Efter en indsats, som tog 7 timer, bjærgede man liget af den 36-årige kvinde fra Limerick, så lå på en klippeafsats halvvejs ned af klippesiden. Eftersøgningen af hende var iværksat, efter at man havde fundet hendes bil efterladt på P-pladsen ved klipperne. Det tog over 1½ time for de 30 frivillige kystvagtfolk, at klargøre deres udstyr, så de kunne etablere bjærgningsoperationen. 2 frivillige mænd, lod sig fire ned af klippesiden mod en farlig og glat græs klippehylde, hvor man kunne se liget. De tilbragte 2 timer med at sikre liget i en hejsebåre, før man kunne trække den op til klippekanten. -- Kvinden var meldt savnet fra sit hjem, søndag nat og det var begrundet og frygtet, at hun havde kørt til County Clare området og antagelig til The Moher Cliffs for at begå selvmord. Antagelsen viste sig at være rigtig. Endnu en af de hundredvis af ulykkelige mennesker, som kaster sig ud i en frygtelig død, som må være helt ufattelig at gøre, når man ser områdets farlighed og naturens vildskab. Mange dør ikke omgående i faldet, ofte rammer de klippevæggene, klippehylder og såres eller smadres her, inden de nådigt rammer det iskolde hav og her hurtigt drukner eller smadres mod klipperne af bølgerne. Kystvagtfolkene må tit, med fare for eget liv, helt ind til klipperne for at bjærge ligene. Men nogle gange, når de ulykkelige mennesker kaster sig ud om natten ud i mørket, kan de ikke se, at der flere steder på klipperne er klippeafsatser og klippehylder, eller ligefrem klipper som ligger lavere end den klippe de springer ud fra, hvorved de ikke havner i havet, men som kvinden nævnt ovenfor, rammer en af disse lavereliggende klippeplateauer. Ofte er dette fald dødeligt, men "risikoen" for at overleve faldet og ligge kvæstet her er stor - og måske bliver man ikke fundet, før det er for sent og døden indtrådt, af de kvæstelser man har pådraget sig. Det er et meget traumatiseret sted visse steder på klipperne. Flere steder er der opsat mindeplader og indridset navne i cementmurene, på de som har taget deres eget liv her. Ved næste foto, beretter jeg om det mest kendte selvmord, som rystede og chockerede hele landet - en hændelse, som er kendt og berettet om i hele verden...

Billedet her viser den mor, som kastede sig i døden, knugende sin 4-årige søn i favnen! -- Torsdag den 4. october 2007 kl. 22:28, blev der ved et ligsyn afgjort, at dødsfaldet af den 26-årige kvinde og hendes 4- årige søn ved The Cliffs of Moher, tidligere på året, ikke skyldes drukning. -- Den statslige Patholog Dr. Marie Cassidy oplyste over for Galway´s Ligsynsret, at kvinden, Eileen Murphy, Åbenbart havde sprunget ud fra klipperne med sin 4-årige søn, Evan Jack, i sin favn. Dr. Cassidy sagde, at deres død var et resultat af mange svære kvæstelser. -- Man ved, at Eileen Murphy, sammen med sønnen, rejse med bus til The Cliffs of Moher fra Galway den 30. january. Hun og sønnen Evan tilsluttede sig en guided bustur, sammen med ca. 30 turister. Men hun og sønnen forlod gruppen, da de stod af bussen og skulle gå ud til klippeområdet. Som bevis og bevidnet over for ligsynsretten, oplyste vagterne ved klipperne, at de havde set en kvinde og hendes barn. Vagterne fortalte, at de så og hørte barnet græde i kvindens arme. Men da mange mennesker passerer skiltet alligevel, foretog vagterne sig ikke noget. Da Eileen Murphy og hendes søn ikke var at finde blandt gruppen, som skulle forlade stedet i bussen, blev en eftersøgning iværksat. Man fandt hende død, kort tid efter, i havet neden for klipperne. Hendes søn fandt man også straks og da man bjærgede dem fra redningsbåden, viste de sig, at sønnen stadig var i live. Han blev med en tilkaldt helikopter, fløjet til Universitets Hospitalet i Galway, hvor man her kunne konstatere, at også han nu var død. -- Dr. Cassidy fortalte også, at selvom Eileen Murphy havde en sygejournal med diagnosen depression, var der ikke nogen indikationer om, at hun var truet af det efterfølgende selvmord. Eileen Murphy's mor og søster deltog ved dagens ligsyn og begge var dybt rystede og berørte under sagens forløb. Eileen Murphy og hendes søn, stammede oprindeligt fra Churchtown i County Cork (sydlige Irland). En gribende og ulykkelig udgang for en ung mor og hendes uskyldige barn! Seværdigheden ved The Moher Cliffs, er stadig et fantasisk natursceneri, men min begejstring for, at alle uden nævneværdige restriktioner, frit kan færdes på klipperne og ud langs kanterne, er dalet noget, ikke mindst fordi jeg selv lod hånt om advarslerne og også passerede advarselsskiltet og gik videre ud langs klippekanterne. Vi er godt nok frie mennesker, med eget ansvar for liv og lemmer, men måske kunne man godt forhindre en del i at søge døden på denne absolutte grusomme måde, både over for dem selv, men ikke mindst også for de efterladte og de redningsfolk, som skal bjærge selvmordsofrenes ofte sønderknuste lig. Selvmordsmulighederne og folks nemme og uhindrede adgang til at kaste sig i døden, synes jeg er lige lovlig "frit". -- I en 10-års periode, er der vel tale om, at ca. 1200 til 1500 mennesker begår selvmord ved klipperne - det lyder helt absurd - det må kunne begrænses på en eller anden måde. Da jeg færdedes på klipperne, så jeg ikke en eneste vagt og folk "legede" med døden flere gange medens jeg var der, ved at gå og sidde på klippekanten. Blæst og kastevinde kunne sagtens få et menneske til at miste balancen og falde i dybet. Jeg skulle i hvert fald ikke ud i nærheden af kanten!! Så jeg holdt mig inderst på stierne.

Mohere Cliffs sidst i september 2009. Udsigt sydover i blæsende og fugtigt vejr, uden at det dog regner. Fotoet er taget fra klipperne ved O´Brien´s Tower.

På Moher Cliffs højeste punkt er der bygget et udsigtstårn, O'Brien 's Tower (1835). Tårnet ligger også i nærheden af Liscannor, en kystnær landsby, berømt for sine skifer fliser, som tidligere anvendtes til hegn. -- Tårnet blev bygget på klipperne i 1835, af den lokale ejer af området, Sir Cornellius O'Brien, som ville have et observationstårn, til de hundredvis af Victorianske turister, der besøgte klipperne på det tidspunkt - først i 1800-tallet. Han var en efterkommer af Brian Boru, en tidligere "Konge af Thomond. -- På en klar dag, kan man fra tårnets top, se helt til "Loop Head" ved den sydlige spids af County Clare og videre, eller ud mod bjergene i Kerry. Længere nordover kan man ligeledes fra O'Briens Tower, se bjergene, de "Twelve" Bens/Pins" (12 bjergtoppe) i Nationalparken Connemara og via udsigten over Galway Bay kan man mod vest se Aran øerne. -- Folkehistorien hævder, at Sir Cornellius O'Brien, var en mand forud for sin tid, der mente, at udviklingen af turisme ville gavne den lokale økonomi og bringe mennesker ud af fattigdom. O'Brien fik også bygget muren af Moher fliser langs nogle af klippekanterne - og det siges i lokalområdet, at han byggede alt i området med undtagelse af selve klipperne. Han døde i 1857 og hans jordiske rester ligger i O'Brien mausolæet på kirkegården i St. Brigid's Well.

En af mine udsigter fra Moher Cliffs. Klipperne stiger i højde fra landsbyen Doolin, indtil det højeste punkt på over 213 meter lige nord for O´brien´s Tower, hvorefter klipperne strækker sig sydpå inæsten 8 km´s længde til Hags Head. Cliffs of Moher er hjemsted for et stort antal rugende havfugle, spurve- og rovfugle, som Søpapegøje/Lunde, Alk (engelsk: Razorbill), Lomvier (engelsk: Guillemot), Allike (den rødbenede art, på engelsk: Chough), Ride (engelsk: Kittiwake, en mågeart), Stormmåge, Sølvmåge, Mallemuk (engelsk: Fulmar, en albatros art), Topskarv (engelsk: Shag), Tårnfalk, Vandrefalk, Stenpikker, Bjerg- og skærpiber, Bynkefugl m.fl. - Se link i tekstafsnittet ovenfor, til et havcruise, hvor de nævnte fugle omtales, herunder antal yngelnde par pr. kategori for nogle af arterne. Moher Cliffs området er udpeget som et beskyttelsesområde for dyr, siden 1988 og som et særligt beskyttet område for fugle (SPA ), i henhold til EU's fugledirektiv fra 1989. - Besøger man Moher Cliffs, skal man klæde sig på, så det omskiftelige vejr på vestkysten af Irland, ikke overrasker dig. Tag en varm trøje med og gerne regntøj og støvler. Blæst og storm er også hyppige "gæster" ved klipperne. -- O´Brien´s Tower har åbent fra marts til oktober (når vejret tillader det), i tidsrummet fra kl. 09:30 til 18:00. Adgang til O´Brien´s Tower koster 2 euro. -- Cliffs of Moher Visitor Centre har åben året rundt fra kl. 09:30 til kl. 19:00. I sommertiden er der åbent fra 1. juni til 29. august, i tidsrummet kl. 09:00 til kl. 20:00.

Udsigt fra Moher Cliffs højeste punkt, op mod nord over Doolin, Burren og mod Galway Bay og Connemara.

På vores bustur videre fra Moher Cliffs, kom vi gennem det enorme øde og golde landskab, Burren (engelsk) - (Irsk: Boireann, som betyder "stor sten"), som er et goldt klippe- og stenlandskab i det nordvestlige County Clare, Irland. Det er et af de største golde landskaber i Europa. Her gjorde vi holdt for en lille gåtur ud på denne fladeørken. Vores busrute gik langs havet og vi fik et særpræget udsigt over det endeløse atlanterhav og ind mod land, hvor de "endeløse" vidder af sten, strakte sig flat langs kysten og op i stenede bakkedrag længere inde over land. Burren regionen måler ca. 250 kvadratkilometer, omgivet af landsbyerne Ballyvaughan, Kinvara, Tubber, Corofin, Kilfenora og Lisdoonvarna. Regionen er afgrænset af Atlanterhavet og Galway Bay mod vest og nord. En lille del af Burren er blevet udpeget som Burren National Park. Det er en af kun seks Nationalparker i Irland og den mindste i størrelse (15 km²). -- Burren området er rig på historiske og arkæologiske steder. Der er mere end 90 storstensgrave i området, stendysser (herunder Poulnabrone Dolmen, se link i tekstafsnittet), et keltisk højt kors i landsbyen Kilfenora, og en række ringborge - blandt dem den tredobbelte ringborg Cahercommaun på klippekanten af en flod, og det usædvanligt velbevarede Caherconnell Stone Fort. Corcomroe Abbey er en af områdets største attraktioner. -- Det barske og golde landskab er gennem tiderne udnyttet af modstandsorganisationer, f.eks. Guerilla operationerne i Burren i 1651-1652. Den engelske næstkommanderende for Irland på det tidspunkt, Edmund Ludlow - (ca. 1617 – 1692, var en engelsk parlamentariker, bedst kendt for sit engagement i henrettelsen af kong Charles I, og for hans erindringer, som blev udgivet posthumt i omskrevet form, og som er blevet en vigtig kilde for historikere, der forsker i perioden med de "The Three Kingdoms". Efter tjeneste i den Engelske Borgerkrig, som omdattede de 3 kongeriger, Irland, Skotland og England, blev Ludlow valgt som medlem af "The Long Parliamentet". Efter oprettelsen af Commonwealth i 1649, blev han udnævnt til næstkommanderende i kommandoen for Parlamentets hærstyrker i Irland). Ludlow erklærede: "Burren er et land, hvor der ikke er vand nok til at drukne en mand, ikke træ nok til at hænge en mand eller jord nok til at begrave ham .... og alligevel er deres kvæg meget fede, for græsset vokser i tørv og jord, af to eller tre kvadratfod, der ligger mellem klipperne, som er af kalksten og græsset er derfor meget sød og nærende". -- De afrundede klippebakker og de vidtstrakte klippeflader i Burren, er sammensat af kalksten, som er fuld af revner på kryds og tværs, der er kendt som "grikes", med isolerede sten og klipper, kaldet "clints". Regionen giver eksistensmuligheder for planter, som hører hjemme i både det arktiske, middelhavs- og det alpine område - på grund af den usædvanligt miljø og klima. Den blå blomst Ensian, er en alpin plante, der anvendes som symbol og logo for områdets turistråd. Burrenområdets mange kalkstensklipper, især havklipperne ved Ailladie, huser mange klippe- klatreplanter. Der er en række kortlagt grotter i området, bl.a. Pollnagollum. Landsbyen Doolin er en populær "base camp" for grptte/huleentusiaster. Nær byen ligger en grotte, som er en af de to vigtigste grotter i området. Da det kan være farligt at færdes i grotterne, er der ved Doolin også en afdeling af "Irish Cave Rescue Organisation". -- Burren området er kendt for en lang historie med udøvelse af traditionel irsk folkemusik. Det er især kendt for "West Clare Style" ved musikken fra harmonikainstrumentet. Der afholdes flere typer musikfestivaller i Doolin. -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er adskillige links til web-sider om Burren og alt det området kan tilbyde af spændende besøg og vandreture. Landskabet er goldt, men huser en fantastisk historie og natur alligevel.

Meget af Irland´s muligheder for landbrug, er nogle steder stærkt begrænset, da de åbne landdområder ofte er fulde af sten og klipper, dårlig jord og et klima, som ikke er optimalt for landbrug. Derfor ses der stadig disse typiske irske landområder, hvor man gennem århundreder, har samlet sten og sat dem i gærder og indhegninger i små lodder. disse områder anvendes kun til hobbylandbrug og som græsning for får og den særlige hesterace, den irske pony. De indhegnede marker kan have mange størrelser, nogle steder danner de store græsningsarealer, men som på fotoet her også "marker" af "frimærke" størrelse. Tilsammen danner det en smuk udsigt over landskabet, smaragdgrønne farver med de grå stenfirkanter - Et ærketypisk irsk landskab.

Den første dag på vores tur, "The West Coast Explorer", endte i hovedbyen på den irske vestkyst, Galway (gælisk irsk: Gaillimh, eller Byen Galway, Cathair na Gaillimhe), som er en by i County Galway, provinsen Connacht i Republikken Irland. Det er den femte største og hurtigst voksende by i Irland. Det er også den tredje største by i Republikken. Byen er beliggende på vestkysten af Irland, ved floden Corrib mellem Lough Corrib og Galway Bay. Befolkningen i Galway by og dens omegn er på ca. 75.000 i dag. -- Bussen satte os af på bus- og jernbanestationen, hvor der var en lille gåtur over byens hovedtorv Eyre Square op til det 3-stjernede hotel, Imperial, hvor vi skulle overnatte, inden næste dags tur rundt i det smukke Connemara og til Kylemore Abbey. Hotellet var ret kedeligt og ikke et sted man havde lyst til at blive på. Så vi fik vores værelse, som var udmærket, men af ældre dato, hvorefter vi gik ud i byen for at få noget at spise. -- Galway er kendt for at være Irlands kulturelle hjerte (gælisk: Croí Cultúrtha na hÉireann) med sin pulserende livsstil og mange festivaler, fester og arrangementer. Hver juli, er Galway vært for Galway Arts Festival, som er kendt for sin berømte Macnas parade. I 2004 var der 3 danseorganisationer, 10 festivalselskaber, 2 filmselvskaber, 2 irske sprog organisationer, 23 musikalske orkestre, bands o.a., 12 teatergrupper, 2 billedkunst grupper og 4 forfattergrupper med base i byen. -- Endvidere var der 51 steder til arrangementer, hvoraf de fleste blev anvendt til f.eks koncerter og billedkunst gallerier, men 10 blev beskrevet som "multikulturelle" spillesteder for primært musik. Byens store pladser domineres af Eyre Square (indeholdende John F. Kennedy Park) i centrum af byen, og den Spanske Parade ved siden af Den spanske "Triumfbue", Spanish Arch. -- I 2007 blev Galway betegnet, som en af de otte "mest sexede byer" i verden!? I en meningsmåling fra 2008 rangerede Galway som det 42. bedste turistmål i verden, som det 14. bedste i Europa og det 2. bedste i Irland, efter lillebyen Dingle (1900 indbyggere!). Galway var rangeret foran alle europæiske hovedstæder , undtagen Edinburgh, og mange traditionelle turistdestinationer, som f.eks. Venedig!!

Galway og hovedpladsen i byen, Eyre Square. Byen har rigtig mange studerende på 2 store universiteter - plus andre uddannelsessteder og foretagender, hvoraf de fleste stort set er private. I så en relativ lille by som Galway (ca. 72.000 indbyggere), sætter næsten 30.000 unge studerende ud af dette antal, sit meget store præg på alting i byen. Byen er fuld af liv, fest og farver. Vi oplevede, at de unge mennesker var overalt, de var glade og festede rundt om aftenen, mange optrådte i gaderne med morsomme "cirkusnumre", mimiske stunts, musikudfoldelser, dans osv. Det var en livsbekræftende tur rundt i byens gader - man blev helt glad på menneskehedens vegne. Der var nok at se på, selv om det var sidst i september - her var stadig fuld gang i byen. Som det ses af fotoet, flokkes de unge alle vegne og især på de åbne pladser.

Midten af Eyre Square, med springvand og skulptur, som har sit tema, fra de specielle fiskebåde med den særlige sejlføring, som blev har været bygget i Galway i de sidste 200 år. Skibene havde den lidt aparte betegnelse, "Hooker", som på engelsk jo også betyder "luder". Men udtrykket "hooker" hentyder i folkemunde, på malende vis, til skibenes facon og opankringsmetoder, hvor de ofte stod og duvede i strøm og vind, huggende i deres fortøjninger - frem og tilbage!! Så navnet "Hooker" er måske ikke så dårligt et udtryk - i overført betydning!! Se ved næste foto af sejlskibet, hvor hele skibstypens historie er fortalt. -- I Galway ligger der et bryghus, som brygger øllen "Galway Hooker" - "Irish Pale Ale". Se ovendor i tekstafsnittet, hvor den morsomme web-side for bryggeriet og Hooker-øllen har et link - Her spiller man klart på navnets erotiske betydning - alene introen med en advarsel, som om man er ved at lukke en porno-side op!! Introen fortsætter med en sort skærm med stjerne i lang tid, inden der pludselig dukker en obskøn mand op med bar overkrop - sikken intro og reklame for et firma - også selv om det er et bryggeri! Jeg fik smagt hooker-øllen om aftenen - udmærket øl med frisk smag. Pris på pub: Kr. 41,- for en pint (0,568261 liter, altså godt en halv liter).

Foto af en fisker- og sejlbåd, "The Galway Hooker" (Irsk: Húicéir). -- Se ovenfor i tekstafsnittet under Galway, videoen om skibene i det anbragte link. -- Skibstypen er en traditionel sejlbåd, der anvendets i Galway Bay ved vestkysten af Irland. Hookeren blev udviklet til det storm- og vindomsuste hav, hvor skibet blev brugt til fiskeri line og krog. Skibet er kendetegnet ved den særprægede sejlopsætning, med en enkelt mast og en standard tilrigning, som bestod af tre ofte brune sejl, et storsejl, et forsejl og en fok, som udspændtes ud over stævnen på et bovspryd. Sejlbåden blev bygget af lærk, eg og bøg i en robust håndværkstradition. Båden tømmer var som regel asfalteret med en blanding af creosot og kul. Skroget blev udsmykket fra stammen til masten og en lille "hytte" eller "Cuddy ", blev opsat til madlavning og soverum. Madlavningen i båden skete med åben tørveild med en stenskorsten over. Ballasten i båden, bestod af lokale sten og blev omhyggeligt placeret midtskibs. Den traditionelle farve var sort skrog og sejlene i en mørk rød -brun farve. -- Bådtypen Galway Hooker har oplevet en betydelig fornyet interesse de senere år og bådene bliver stadig omhyggeligt bygget. -- Hvert år afholdes der en festival (Cruinniú na mBád), hvor der arrangeres en regatta på tværs af Galway Bay fra Connemara til Kinvara ved Galway/Clare countygrænse. -- Galway Hooker bådtypen er inddelt i fire klasser (irsk benævnelse). (1) "Bad Mór" (stor båd ), som varierer i længde fra 10,5 til 13,5 meter (35 til 44 fod). (2) Den mindre båd, "Leath Bhád" (halv båd), er omkring 10 meter (28 fod) i længden. Disse 2 bådtyper blev brugt til at fragte brændselstørv (peat), over Galway Bay fra Connemara og County Mayo til Aran Islands og Burren. Sejlbådene fragtede ofte kalksten på hjemrejsen, som i knust tilstand, blev brugt på markerne, for at neutraliserer den sure jord i Connemara og Mayo. (3) Bådtypen "Gleoite" har en længde på 7 til 9 meter (24 til 28 fod) og har samme sejl og rig som de 2 større både. De blev brugt til fiskeri og som fragtbåd. (4) Den sidste bådtype, "Púcán", svarer i størrelse til "Gleoite", men har kun et storsejl og en fok. Disse mindre både var helt åbne (fotoet). Der var tidligere også en klasse, som var udstyret med et lille "styrehus", placeret på dækket over skibets ballast og som også blev brugt til fiskeri. Da de irske bosættere i Boston på nordøstkysten af USA, havde behov for fiskefartøjer, byggede de Galway Hookeren, som de kendte hjemmefra. Disse både blev kendt som Boston Hookers, Irish Cutters i de officielle optegnelser, eller drillende "Paddy Boats". -- Oprindelsen af fartøjerne er ikke klarlagt. De har været i brug i mindst 200 år, selv om det er blevet foreslået, at udformningen af båden kan dateres yderligere tilbage, på grund af det østlige, arabiske udseende af sejlene og bådhåndværket i sig selv. Mange har foreslået dette som endnu et eksempel på Koptisk (kristne i Ægypten) indflydelse på Irlands vestkyst. Connamara området havde mange bådebyggere og det menes, at de byggede disse både specielt til havområdet og vestkysten af Irland. Bådene kunne sejle på lavt vand og var dermed ideel for farvandsområderne omkring det sydlige Connamara. Mange mener, at det er mest sandsynligt, at Galway Hookeren har deres oprindelse i området, i stedet for at være inspireret udefra. -- Genoplivningen af interessen for bådtypen, skete ved offentliggørelsen i 1983 af bogen "Galway Hookers - Sejlads i Galway Bay" ( Richard J. Scott). For første gang blev en detaljeret konstruktion og sejlføring offentliggjort. Scott var også stiftende medlem af "Galway Hooker Association". -- Sejlbåden beskrives også således: "Galway eller Connemara Hooker", med sin karakteristiske buede linier, støttede etableringen af en betydelig fiskeindustri i Galway Bay og omkring Connemara kysten i det 19. århundrede og transporterede gods , husdyr og brændstof på et tidspunkt, hvor havet var det vigtigste middel til transport og kommunikation for kystsamfundene i det vestlige Irland. Siden midten af halvfjerdserne, da mange af de gamle sejlfartøjer, var på randen af udslettelse, begyndte man en nænsom restaurering af de gamle og nye både blev bygget. -- "Galway Hooker" bådtypen menes også at have tilknytning til Holland eller Norge. James Hardiman´s beskrivelser i hans bog "Galway´s Historie" fra 1820, nævner en stigning i størrelsen af de både, der blev brugt af fiskere fra "Claddagh", fra ca. 1790 og fremefter. En havfiskeri rapport fra 1836 nævner også, at Hookerne var vokset betydeligt i størrelse fra 4 til 6 tons til 8-14 tons på det tidspunkt. -- Forfatteren Scott konkluderer derfor, at "det er ikke urimeligt for Galway, at gøre krav på, at Hookeren er deres egen bådtype, udført med et meget specielt håndværk, skræddersyet til deres havområde og til deres behov.... at Galway Hooker skibstypen var enestående for mere end 100 år siden, er ubestrideligt". -- Bådebygningen og sejlrigningen af Galway Hookeren var centreret tidligt i det 19. århundrede. Den nævnte fiskerirapport fra 1836 fortæller os, at i 1835, blev 20 nye Hooker sejlbåde bygget i Claddagh, hvor en skibsbygger tjente 0,15 dkr plus tre glas whisky om dagen. Hver Hooker kostede £ 70 og en fordækket kostede ekstra £ 10. Fiskerne selv lavede og monterede sejlene og riggen sel. Gulvet i den lokale kirke eller retsbygning blev brugt til at skære sejlene ud. Fiskerirapporten fra 1836 bemærker også, at Connemara fiskerne normalt fik brugte både fra Claddagh fiskere, men senere i 1800-tallet begyndte bådebyggere i Connemara også med at fremstille Hookeren. Nogle af de berømte Galway bådebyggere, er beskrevet af Richard Scott i sin bog - Seán Rainey, der var baseret nær den Spanske Arch på den østlige bred af floden Corrib i Galway. Han huskes for at bygge den sidste Galway Hooker, "The Truelight", for Martin Oliver, der skulle blive den sidste "konge af Claddagh". Han havde som "konge", ret til at have hvide sejl på sin båd. Hookeren "Truelight" overlevede Cleggan katastrofen i 1927, da 44 fiskere mistede livet i en voldsom storm. Digteren Richard Murphy ejede "Truelight" i 1960-erne, men desværre er ligger skibet forladt og molestreret i Carna i Connemara. Galway Civic Trust arbejder i øjeblikket med en plan om at genopbygge Truelight og opsætte skibet permanent i udstillingen på Galway Bymuseum. en anden Hooker skibsbygger, Seán Cloherty kom oprindeligt fra Carna, Connemara og er bedst kendt for tre både, som han byggede i 1920´erne, "Star of the West", som dik tabt i 1948, og "Volunteer" og "Ave Maria" som begge stadig sejler i dag. Seán O'Donnell blev født i Leitir Mealláin, i Connemara og flyttede til Galway i 1886, efter hans "forliste" ægteskab, hvor han oprette et bådebyggeri på havnen. Han byggede først og fremmest de mindre både, gleoiteogs og pucáns, der var mere i kurs hos den gennemsnitlige fisker. Muighinis, en ø forbundet med fastlandet nær landsbyen Carna i Connemara, var hjemsted for mange berømte bådebyggere. Seán Ó'Laoidhe, oprindeligt fra Leitir Mealláin, begyndte at arbejde der i 1840´erne. Seán Casey var i lære hos ham og senere etablerede han sit eget værft og overførte sine evner til hans tre sønner, Pádraig, Martin og Johnny. De berømte Casey både omfatter "Ark", bygget i 1887 og "Saint Patrick", bygget i 1890´erne, som siden har taget mange lange ture med hendes skipper i dag, Paddy Barry. Joe Mulkerrin og Marc, Peter og Joe Cloherty var velkendte bådebyggere omkring århundredeskiftet og var også baseret på Muighinis. Efterkommere af Cloherty og Mulkerrin familierne, har lige siden fortsat med at bygge og reparere Hookerbåde og i dag i øget omfang, takket være den fornyede interesse og genoplivning af det traditionelle bådhåndværk i Vestirland. -- Omfanget, størrelsen og betydningen af "båd- og fiskeindustrien" i Galway, Aran og Connemara, blev i fiskerirapporten fra 1836 tydeliggjort. Der var 105 åbne Hooker sejlbåde (3), som beskæftigede 500 mænd og 80 småbåde (4), som beskæftigede 320 mænd, der var baseret i Claddagh. I Connemara, der dækker et område fra Killary til Spiddal, var der bare en Hooker storbåd (1), 111 halvstore (2), 316 åbne sejlbåde (3) og 1236 små både (4). Forfatteren Richard Scott rmener, at nogle af Claddagh bådene, var udstyret og rigget, sådan, at de i et vist omfang tillod fiskerne at sejle så langt sydpå som Limerick og Tralee eller nordpå til Westport og Sligo. Ifølge Peadar O'Dowd´s bog, "Nede ved Claddagh", høstede fiskere fra Claddagh, havets rigdom med drivgarn efter sild og lange liner med kroge med agn for andre afiskerter. Inden fiskerne skulle sejle ud på togt, blev garnene efterset og repareret, ofte med hjælp af mændenes koner og større børn. I dagevis, før bådene sejlede, gik hundredvis af kvinder og børn ved kysten for at grave sandorme op som agn til fiskelinerne, eller de samlede muslinger fra klipperne, der også skulle bruges som madding. De vigtigste fiskearter man fangede på den tid, var sild og forfatteren Hardiman rapporter om de enorme stimer af sild, som blev fanget årligt. Men også mange andre arter fisk blev fanget i Galwaybugten, pighvar af de største og fineste slags, tunge, rødspætte, torsk, kuller, kulmule, hvilling, lange, multe, sort og hvid lubbe, makrel, brasen, ål og flere andre sorter. Der var også en overflod af hummere, krabber, østers, rejer, muslinger osv., og til meget rimelige priser. -- Men med ankomsten af de større trawlere i bugten, blev fiskebestandene stærkt reduceret og ved udgangen af det 19. århundrede, var der kun en fjerdedel af det oprindelige antal Claddagh fiskerne , som stadig levede af fiskeri i bugten. -- Mange af de yngre mænd havde emigreret til USA eller Canada, især under hungersnøden i midten af 1800-tallet, nogle valgte at følge deres maritime kulturarv, med tjeneste i den britiske flåde. Som et resultat heraf faldt efterspørgslen efter nye Hookerbåde og mange af de eksisterende forfaldt. Nogle af fiskerne begyndte at bruge deres både til transport af tang eller græstørv for at tjene til livets ophold. Dette forfald fortsatte ind i det 20. århundrede. Martin Oliver, "Kongen af Claddagh", måtte sælge sin båd "Truelight" i 1961, da han ikke længere kunne finde en besætning til at fiske sammen med ham. -- Ud over fiskeri, spillede Hookerbådene en vigtig rolle med transporten af en bred vifte af varer på vestkysten. Tørv, det vigtigste brændstof i det 19. århundrede og brugt langt ind ind i det 20. århundrede, blev transporteret fra Connemara, hvor der var rigeligt. Fra Kinvara og Ballyvaughan sejlede man med kalksten og fra bredden af Galway Bay og Aran Islands, fragtede man kvæg. Generelle forsyninger bragtes tilbage de lokale handlende og butiksindehavere i Connemara. Bådførerne af Hooker sejlbådene udviklede en stor færdighed, med lokalt kendskab, til at navigere deres vej gennem de små bugter og kanaler i området. -- Handel med tørv til Aran Islands fortsatte til slutningen af 1960-erne. Hver last af tørv blev lastet og losset med hænderne - Bådførernes tjente penge var møjsommeligt velfortjent. -- Med ankomsten af elektricitet, flaskegas og forbedring inden for vejtransport, betød det for lHooker sejlbådene, at der ikke længere var muligt at tjene nok til at leve af og holde bådene i stand og disse forfaldt op gennem 1950´erne og til midten af 1970´erne. -- Men i 1976, vendte Hookeren "Morning Star", en 38 fods Hooker som oprindeligt var bygget af Patrick Brannelly, tilbage til Connemara, for at deltage i det lokale kapsejladsstævne i Carna, der traditionelt blev afholdt den 16. juli til ære for St. MacDara. Hvert år på denne dag, besøgte folk i området, den lille ø, hvor MacDara og hans tilhængere levede. "Morning Star" var blevet smukt restaureret til sin oprindelige form af John Healion på østkysten og hendes tilbagevenden til Connemara vakte stor begejstring og fornyet interesse i de lokale kapsejladser. I 1978 blev "Galway Hooker Association" dannet, hvis formål var at hjælpe Hookerejere og bygherrer og fremme og bevare håndværkstraditionen og til at etablere de årlige kapsejladser. Nye både blev bestilt og bygget og Richard Scott beretter om otte nye skibe i januar 1996 og en flåde af 23 Hooker sejlbåde på 30 meter eller mere nu var til stede i Galway. De færdigheder, som man havde i bygningen af Hookeren, var ikke mere i fare for at gå tabt, da yngre kræfter tog over i den diciplin. Sejlfestivalen "Cruinniú na mBád" eller "Gathering of the Boats", blev første gang afholdt i Kinvara i 1979, for at fejre den gamle tørv sejlrute fra Connemara. Sammen med de andre sejlstævner, der afholdes langs kysten, giver det mulighed for nysgerrige og interesserede, at se disse fine både stryge flot med vinden på havet. Fremtiden for Galway Hooker sejlskibet, der syntes dystre, synes nu at hvile i trygge og villige hænder.

Galway og et gadebillede fra High Street - livlig handelsgade og ofte med optrædende unge og ældre "gøglere" og musikere.

Ved pubben "The Kings Head", var den en lille smøge ind til en fornem restaurant, hvor vi bestemte os til at spise, selv om den så dyr ud - vi havde det bare så godt og havde lyst til at kræse lidt mere ekstravagant for os selv. Pubben "The Kings Head" er samtidig en historisk bygning, med en historie på ca. 800 år! Arkæologisk forskning har vist, at bygningen har eksisteret på dette sted siden det 13. århundrede. Når man træder ind ad hoveddøren i "The Kings Head", vil du måske bemærke årstallet på den gamle pejs ved indgangen, året 1612. Under renoveringen af pubben og bygningen i 1996, blev dens historiske betydning yderligere konsolideret, da en betydelig opdagelse blev gjort, da man fjernede nogle skillevægge og afslørede to middelalderlige pejse, fire originale tilhuggede sten vinduer og de middelalderlige mure fra naboejendommen. Denne var oprindelig en 5 etagers bygning, som er illustreret i Speed 's bykort fra 1651. De udvendige vægge danner en lille middelalder gårdhave, som helt sikkert er en af de bedst bevarede i byen. I 2005 under en ny renovering af pubben, fandt Galway arkæologen Paul Gosling ud af, at der gemte sig et ca. 400 år gammelt trefagsvindue på første sal overfor bar der. Vinduet er siden blevet restaureret under vejledning af Jim Higgins, Galway City "Heritage Officer". -- Drop ind i "The Kings Head" til en pint, til frokost, eller til levende musik og fornem de 800 års historie.

I High Street og inde i den middelalderlige gård bag "The Kings Head Pub", ligger "The Malt House" Restaurant, som lige har gennemgået en total renovering og genopstået under et nyt koncept den 8 maj 2009. Restauranten har fået et helt nyt udseende, ny atmosfære, nye menuer og et nyt vinkort. Indehavere Mary og Paul Grealish er meget begejstrede for ændringerne. "Vi satte os to udfordringer. Den første var at ændre udseendet og fornemmelsen af stedet og den anden var at finde frem til et helt nyt syn på mad, der serveres. Vi spurgte eksisterende kunder, medarbejdere og fokusgrupper, hvad de gerne ville have ændret. Deres feedback var meget konsekvent: Drop tæpper, murstensbuer og indfør duge på bordene - skab en moderne og stilfuld atmosfære, hvor der er tid og plads til at nyde de storartede lokale fødevarer og vin". -- Restauranten har i dag et menukort, med mange specialiteter fra udelukkende lokale leverandører. Man kan nyde fremragende frisk mad og vin i en afslappet atmosfære til rimelige priser. -- Vi fik et bord, selv om der var stuvende fuldt af spisende gæster. Man var meget høflige og hjælpsomme, men dog lidt ubehjælpsomt og uerfaren betjening (manglende gaffel og sen levering af mad og andre utilsigtede fejl - vi kunne senere se af regningen, at den vi blev betjent af var en ung pige, som var under optræning). Men stedet havde en dejlig atmosfære, livlig og hektisk, men man følte sig straks godt tilpas. Maden var fantastisk god (3 retter) og rigelig og vinen god og sammenlagt gav det os en rigtig god oplevelse, hvor vi sad der i næsten 3 timer! Prisen blev faktisk kun kr. 875,- ialt for 3 retter, vin, kaffe og 2 pint øl. denne restaurant kan varmt anbefales, hvis man kommer til Galway.

Senere på aftenen, efter vi havde spist på "The Malt House", gik vi ud i byen og så på nattelivet - her med et hold unge, som dansede og spillede gammel irsk folkemusik og middelaldermusik, samtidigt med, at nogle af dem optrådte med dette hvirvlende ildcirkus - flot at se og høre på - det nød vi en stund. - senere fik vi trang til at sætte os ind på den pub, som jeg via internettet hjemmefra, havde fundet frem til, at jeg gerne ville besøge - det skulle være en gammel, original og uspoleret pub, som ikke var blevet ændret i mange årtier, trods byens opblomstring i slutningen af 1990´erne og de deraf følgende renoveringer af mange pubber og hermed bortgang af deres originalitet og atmosfære. Der er tale om Murphy´s Bar...

En af Galway 's ældste pubber og en af de sidste bastioner af den gamle Galway pubkultur, var vores mål ud på aftenen. Indretningen i Murphy's forklarer formentlig, hvorfor den er så populær en pub, hvor der kommer rigtig mange mennesker, især også lokale borgere. Det er en af de få pubber, som er tilbage i Galway, hvor der man ikke er faldet for fristelsen til at ombygge og modernisere bygning og indretning, som mange af byens øvrige pubber har gjort, efter de sidste 15-20 års opsving i byen. Så i modsætning til de fleste pubber i Galway, har Murphy´s ændret sig meget lidt i årenes løb. Når man går ind af den ydmyge dør i Murphy's, er det som at tage en tur tilbage i tiden til en tid, hvor kunsten at tale sammen og nyde en pint af den sorte Guinness øl, var en dyd. Det venlige og imødekommende personale bidrager enormt til charmen i denne pub. En pub man må besøge, hvis man vil opleve den ægte irske pubkultur. - Murphy 's Bar er placeret på High Street i centrum af det brostensbelagte område af byen. Det er en af de mest hyggelige og komfortable pubber i Galway og som vi besøgte - omend der ikke var særligt rent - snarere modsat! Men på en eller anden måde er det også dens force! Pubben er lille med to mindre rum at vælge imellem. På grund af sin lille størrelse er pubben hurtigt fuld af mennesker, især i weekenden, hvor man skal være heldig at klemme sig ind. Lokalerne er indbegrebet af, hvad der ofte kaldes "Old Mans Pubs", men hvor der er alle aldersgrupper blandt gæsterne, især de lokale Galwegianere, som sludrer og snakker over flere pints af Guinness øl. Der er en afslappet atmosfære og den venlige sludren, er kendetegnende for Murphy 's, som ikke er det rette sted at gå hen, hvis man er på udkig efter en larmende atmosfære og hektisk tempo. Det er det perfekte sted for en rolig pint i hjertet af byen - ta´hen på Murphy 's - 9 High Street, Galway.

Næste dag den 26. september 2009, afgik vores bustur kl. 10:00, med Lally´s Coaches, men i Railtour Irelands gule bus. Turen slutter ved ankomst til Galway jernbanestation kl. ca. 17:30, hvorefter vi skal med intercity toget tilbage til Dublin, Heuston Station kl. 20:54. -- Vores tur begynder med turen gennem Galway, nordover ad hovedvej N59, med Corrib floden på højre hånd, som snor sig gennem landskabet ned gennem Galway og ud i Galway Bay. Vi kører gennem landsbyen Moycullen. Fra Moycullen stiger vejen over et lille bakket område, for derefter at falde ned mod den dejlige landsby Oughterard på bredden af Lough Corrib (Corrib-søen), der betragtes som Irlands vigtigste center for lystfiskeri. Efter landsbyen åbner "porten" til Connemara sig med de betagende grønlige farver i dette uspolerede landskab. Formiddagen er lidt fugtig, med finregn og lidt tåge over landskabet og Connemara´s bjerge - vi når til Maam Cross, som er et vejkryds, hvis veje kan bringe os til flere områder af det smukke Connemara. Ved vejkrydset ligger der et lille hus, "Connemara Cross", der er en kopi af huset, der anvendtes i 1950's John Wayne og Maureen O'Hara film, "The Quiet Man", der blev filmet her i området. -- Fra Maam Cross går vores tur nordover mod Leenane, Killary Harbour, Kylemore Abbey og Letterfrack, inden turen går sydpå via Clifden, langs vestkysten af Irland, tilbage mod Maam Cross hvor vejen igen drejer mod syd, gennem Screebe, Costello og Rossaveal. Rossaveal har en lille kaj, hvor en færge til Aran-øerne har sin afgang - landsbyen har også en vigtig fiskerihavn. Områdets befolkning her i denne del af Connemara, taler overvejende gælisk og irsk til daglig og er derfor tosprogede mennesker. -- Vores rundtur i Connemara går til sidst mod Galway City, nu langs kysten af Galway Bay, gennem landsbyerne Inverin og Spiddal, hvor man her kan kigge ud over det blå Atlanterhav, med den enestående udsigt over mod kalkstenbakkerne i Burren og bakkerne i County Clare. I Spiddal gør vi holdt ved et indkøbscenter for kunsthåndværk, strik i Standun sweater butikken.

På dette postkort vi købte, får man et godt indtryk af det smukke landskab, som vi skulle køre igennem, gøre hodt i og få fortalt om, af vores chauffør og guide, Bob. -- Connemara National Park (Irsk: Pairc Naisiúnta Chonamara), er en af seks Nationalparker i Republikken Irland, der forvaltes af National Parks and Wildlife Service under Institut for Miljø, Arv og Lokalstyre. Området er beliggende i det vestlige Irland i County Galway (region/amt) og blev etableret i 1980. Connemara Nationalparken er ikke særlig stor og den mindste af de 6 irske nationalparker. Den dækker 2.957 hektar (ca. 15 km2), bestående af bjerge, moser, heder, overdrev og skove. Hovedindgangen er officielt beliggende øst for byen Clifden i landsbyen Letterfrack. Der er mange rester fra den menneskelige civilisation i området, bl.a. en kirkegård fra det 19. århundrede samt gravpladser, de såkaldte 4.000 år gamle "megalittempler". Meget af området tilhørte engang Kylemore Abbey/Kloster (tidl. Kylemore Castle). -- Den vestlige del af parken, vestår mest af højmose og hede, som er den mest almindelige vegetation i Connemara National Park. Moseområderne er beliggende i den våde lavtliggende del af parken, mens højmoserne findes på de mere tørre bjergplateauer. Lilla lyng er den mest udbredte plante, der i øvrigt skaber farverige landskaber i hele landet. Kødædende planter spiller en vigtig rolle i parkens økosystem, de mest almindelige er "soldug" og "Vibefedt". Højmoserne og andre områder i Connemara, har en meget næringsfattig jord, så mange planter får deres energi fra fordøjelsen af insekter. Andre almindelige planter i parken omfatter flere arter gedeurt, kæruld, jomfru maria urt, asphodel, orkideer og porse, med en bred vifte af lav- og mosarter. Connemara National Park er kendt for sin mangfoldighed af fugleliv. Mange arter af sangfugle ses, som f.eks. engpibere, lærker, sortstrubet bynkefugl, bogfinker, rødhalse og gærdesmutter. Rovfuglene omfatter primært flest tårnfalke og spurvehøge og hvor duehøg og vandrefalk også ses i mindre omfang. Skovsneppe, dobbeltbekkasin, stær, sangdrossel, misteldrossel og vindrossel, kommer ofte på træk til Connemara om vinteren. Pattedyr er ofte svære at finde i Connemara, men er til stede alligevel. Markmus er almindelige i skovene, mens kaniner, ræve, lækatte, spidsmus og flagermus om natten, ofte observeres i moseområderne. Engang strejfede kronhjorte rundt i Connemara, men blev udryddet fra området for omkring 150 år siden. Man har et forsøg igang med at genindføre kronhjorten i Connemara og en hjord er nu etableret i parken. - Se længere fremme i fotoserien, hvor der er et billede af en kronhjort ude på en eng, et foto vi tog fra bussen! - I dag er det største pattedyr i parken, den berømte Connemara pony.

På vej ud af det nordlige Galway, med vores chauffør og guide - en rar og hyggelig mand ved navn Bob. Han gav os en dejlig og afslappet tur gennem det smukke Connemara.

Vi kørte på udturen op langs det relativt flade landskab ved den store sø "Lough Corrib". Det var diset og med lidt finregn, men landskabet var alligevel frodugt grønt, trods at kalenderen sagde sidst i september.

I nærheden af landsbyen Oughterard, gjorde vi holdt ved dette maleriske vandløb og vandfald, Screeb Waterfall. - I tekstafsnittet med de mange links, er der et link til en video med vandløbet og vandfaldet.

Broen på fotoet, fik jeg taget gennem bussens ruder, da vi kørte forbi. Broen og området her, blev anvendt i den berømte filmklassiker, "The Quiet Man" ("Den Tavse Mand"). Broen er beliggende ca. 8 km. nord for landsbyen Oughterard, nær landevejen vi kørte på, som kaldes "The Sky Road". Filmen blev indspillet i 1951, med John Wayne og Maureen O'Hara. Broen er synlig fra vejen og er klart markeret med skilte. Det er en stor turistattraktion, da filmen "The Quiet Man", betragtes som en af de top 100 film, der nogensinde er lavet. Amerikanere og japanske turister, kommer her jævnligt i propfyldte busser, for at fotografere den. - Lokale spøgefugle siger, at turisterne bliver bildt ind, at der er taget så mange sten, som trofæer, fra broen, at broen må have været genopbygget mindst tre gange! "Leam Bridge", som broen kaldes lokalt, er i en tilstand, som næsten er identisk med broen fra 1951. - Det er på den bro, hvor filmens hovedperson, Sean Thornton (John Wayne), drømmer tilbage om sin ungdom, i åbningsscenerne i filmen, hvor han her hører sin døde mors stemme, der beskriver barndomshjemmet "White O'Morn". Se i tekstafsnittet ovenfor, hvor der er links til oplysninger om filmen og videoklip.

Connemara og omgivelserne uden for selve Nationalparken, hvor "crofters" (husmænd), driver lidt landbrug med får, lidt heste og undertiden køer. At Irland er grønt i ekstrem grad, bevidner dette foto så sandelig!

De små "crofthuse" ligger ofte meget øde hen i Connemaraområdet - her er langt til naboer. De grønne frodige bakker og bjergesider, lyser op i de mange grønne facetter, alt efter hvor solen rammer jordoverfladen, eller reflekteres i skyer og tågedis. Her er umådeligt smukt - desværre kan et fotografi ikke vise og fortælle naturoplevelsen godt nok - man skal prøve at opleve det selv - det er så smukt!!

Pludselig opdagede vi gennem bussens rude, at der stod en kronhjort (red deer) på marken. Man kan med lidt god vilje se det stå flot knejsende i forgrunden af marken, en anelse til højre for midten af fotoet. Det er det eneste sted i Irland, at kronhjorten lever i vild tilstand - der er indført en bestand for nogle år siden, som ser ud til at trives i Connemara Nationalparken. Kronhjorten blev ellers jagtet og derfor udryddet for ca. 150 år siden i Irland. Meget heldigt for os, at se dyret, da bestanden er lille og området stort, som de færdes i.

Connemara Nationalpark, med officiel "indgang" ved landsbyen Letterfrack, er en af Irlands største nationalparker. I parken omtales der 12 bjergtoppe, som kan ses og vandres på. Her er navnene på disse 12 "toppe" (Twelve Bin´s): (1) Binn Bhán (Ben Baun) - 729m. (2) Binn Chorr (Ben Corr9 - 711m. (3) Binn Dubh (Ben Collaghduff) - 696m. (4) Binn Bhraoin (Ben Breen) - 691m. (5 Binn Doire Chláir (Derryclare) - 677m. (6) Binn Gabhar (Ben Gower) - 664m. (7) Meacanach (Muckanaght) - 654m. (8) Binn Fraoigh (Ben Free) - 638m. (9) An Chailleach (Ben Cullagh) - 632m. (10) Binn Breac (Ben Brack) - 582m. (11) Binn Leitrí (Ben Lettery) - 577m. (12) Binn Glean Uisce (Ben Glenisky) - 516m. -- Landskabets grønne venlighed, er som taget ud af "Edens Have". Billedet taler for sig selv!!

Et typisk irsk stenhus, med nogle små tilbygninger, med får og måske nogle connemara ponyheste i fold. Man ser også mange grå æsler i indhegningerne - hvorfor man holder dem ved jeg ikke. Måske fordi de er lige så stædige som irlændere er det - hø hø! -- Det vestlige Irland og for så vidt hele øen og landet har meget lidt vintervejr - sne er sjældent at se og hård frost opleves ikke tit. Landets relativt "varme" nabo, Atlanterhavet, forhindrer dette. Man ser mange steder forskellige sydeuropæiske palmer og andre "eksotiske" vækster.

Vores bustur bragte os til den kendte landsby Leenane, hvor vi skulle besøge den kendte, Gaynor´s Pub. Byen Leenane ligger inderst i Killary Harbour fjorden, som strækker sig langt ind i bjerglandskabet mellem Connemara Nationalparken og bjergene nord for byen, Ben Lugmore, Ben Gorm og Sheefry Hills.

Landsbyen Leenane, eller Leenaun (Irsk: En Líonán), ligger smukt her ved Killary Harbour og hører ind under County Galway, Irland. Byen ligger på den nordlige kant af Connemara Nationalparken og "hovedvejen" N59, som slynger sig gennem landskabet og byen, er en del af den vejstrækning, som kaldes The Western Way, som fortsætter mod nordøst til Sligo og helt til Nordirland. -- Vejen R 345 fra syd fra Maa Cross, gennem dalene øst for Maumturk bjergkæden og Partry bjergene, er en stor oplevelse at køre ad. Nogle steder i Maam Valley, ses der stadig noget af den gamle skov. Der er også skov Delphi Valley og langs Killary Harbour fjorden. Men ellers er det vestlige Irland ikke særligt skovrigt - nærmest det modsatte. -- Den 18. juli 2007, efter voldsomme regnskyl, blev den eneste bro, der forbandt landsbyens huse, fejet væk og skar byen i 2 halvdele. Broen var en del af den nationale hovedvej N59 og havde stået der i 182 år. En ny bro blev bygget og er lige blevet indviet. -- Leenane og Gaynor´s Pub var også stedet, hvor indspilningen af filmen, "The Field", af Martin McDonagh, som anvender det smukke landskab og den idylliske by, "Beauty Queen of Leenane" og "The Lonesome West". Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor jeg har anbragt mange links til oplysninger og flere videoklip fra filmen. Den store engelske skuespiller Charlton Heston har den bærende hovedrolle i filmen, som er et storslået drama.

Gaynor´s Pub, som vi besøgte og købte os en øl og en whisky. Vi faldt i snak med 3 lokale irske "bodegatyper" - ganske hyggeligt - de var venlige og egentlig høflige, men grinede og lavede sjov - nok mest af os - det gjorde de! Men ok! Vi var jo også endnu nogle af de "skide" turister på besøg. Jeg tror nu nok de fandt ud af, at vi ikke var ligeglade og "højrøvede" turister, men satte pris på at sludre med dem på en så "lige fod" som muligt.

Baren i Gaynor´s Pub, er som alle barer i de irske pubber, fyldt med alskens ragelse og tingel tangel, postkort og sager fra turister og kendte personer, som havde besøgt stedet. Stedet var ret smånusset og rodet og ejeren, som betjente os, så noget hærget og upræsentabel ud - men det hørte nok til stedets atmosfære - han var heller ikke særlig venlig - mælede, med et "pokeransigt", ikke et ord under ekspederingen af vores drikkelse. Nå - sådan skulle det nok være på sådan en dag.

Et typisk syn mange steder langs vejene, i hegnene og andre steder i Irland og især i den vestlige del af landet - røde fuchiaer i fuld blomstring - selv her i slutningen af september - Planterne dannede hele hække langs vejene - et smukt syn.

Killary Harbour fjorden (Irsk/gælisk: Caoláire Rua), kørte vi videre langs, mod vest, efter besøget i Leenane. Fjorden danner en naturlig grænse mellem amterne County Galway og County Mayo. Fjorden er 16 kilometer lang og det dybeste sted er over 45 meter dyb. Den er en af tre eksempler på iskolde fjorde, der findes i Irland. De 2 øvrige er fjordene Lough Swilly og Carlingford Lough. -- På den nordlige bred ligger bjerget Mweelrea Connaught med en højde på 814 meter. Mod syd ses de store bjergområder Maumturk Mountains og "Twelve Bens" bjergtoppene i Connemara Nationalparken. Området indeholder noget af Irlands mest ærefrygtindgydende og dramatiske natur. -- Der er to mindre landsbyer i nærheden. På den sydlige side i nærheden af fjordens munding ligger den lille landsby Rossroe mens Leenaun/Leenane ligger inde i fjordens ende mod øst.

Killary Harbour fjorden. Tæt på landsbyen Rossroe, er der en gammel bygning, der nu huser et vandrehjem. Denne bygning var tidligere et beskedent hus, som blev brugt af Ludwig Wittgenstein, den berømte filosof, som kort efter 2. Verdenskrig, her fandt et roligt sted at skrive. En mindeplade på huset, blev indviet af Irlands præsident Mary Robinson i 1993. -- I nærheden ligger den såkaldte "Green Road", som var et groft vejstykke langs den ene side af fjorden tilbage mod øst i retning af Leenane, inderst i fjorden. Vejstykket strækker sig cirka ni kilometer og dets opførelse var et "beskæftigelsesprojekt" for lokalbefolkningen under hungersnøden i det 1840´erne. Laksegårde i Killart Harbour fjorden, er en vigtigt lokal beskæftigelse og indkomst og er primært baseret omkring Rossroe´s placering ved fjorden, mens muslingeflåder (kunstige hængende "påfæstningssnore" i vandet for muslingelarverne), er et almindeligt syn længere mod øst inde i fjorden. Fotoet vi tog, viser nogle af de laksegårde i fjorden, ligesom naturen og farverne ved fjorden, også er meget smukke.

En af de helt store oplevelser, var at besøge Kylemore Abbey (Irsk: Mainistir na Coille moiré), som er et Benediktiner kloster, grundlagt i 1920, på en grund ejet af Kylemore Castle, Connemara, County Galway, Irland. Navnet Kylemore stammer fra det irske ord: Coill Mhor - som betyder "Great Wood" (meget stor skov/storslået skov). -- Klostret blev grundlagt af de Benediktinske Nonner, som måtte flygte fra klostret i Ypres i Belgien under 1. Verdenskrig. I 1920 blev Kylemore Castle lejet af nonnerne og Klostret opstod og er den ældste af de irske Benediktiner Klostre. Fællesskabet af disse nonner, har opholdt sig her i 90 år, men har en lang historie bag sig, der strækker sig over næsten 340 år. Fælleskabet og klostret blev grundlagt i Ypres, Belgien, i 1665 og dette kloster blev officielt overdraget til den irske nation i 1682. -- På anmodning af den engelske konge, James II, flyttede nonnerne til Dublin i 1688. Men de vendte tilbage til Ypres, efter James ' nederlag i slaget ved Boyne i 1690. Formålet med klostret ved Ypres var, at give irske kvinder en uddannelse og slutte sig til det religiøse Benediktinersamfund, da der på den tid, foregik religiøs forfølgelse af Benediktinerordenen i Irland. Op gennem århundrederne, tiltrak Ypres klostret, døtre af den irske adel, både som studerende og som et sted for asyl, da man her fik beskyttelse mod forfølgelsen. Det nød mange indflydelsesrige irske familier i eksil, godt af. -- Fællesskabet var tvunget til at forlade deres smukke kloster i Ypres, da granaterne begyndte af falde i og omkring Ypres under 1. Verdenskrig, hvorved klostret blev fuldstændigt ødelagt. Da Fællesskabet havde forladt Ypres, fandt man tilflugt i England og senere i Wexford. Efter et par års søgen og med bistand og velsignelser af ærkebiskoppen af Tuam, lejede og bosatte nonnerne sig på Kylemore Slot i december 1920. Her i det smukke Connemara, fik de fred og ro. Alle deres religiøse rettigheder og privilegier, som de havde i klosteret i Ypres, blev af Pavestolen overført til Kylemore, sådan at slottet blev omdannet til et kloster. -- Her åbnede nonnerne i 1923 en international kostskole og etablerede en dagskole for lokale piger, som dog lukkede i juni 2010. -- De har også drevet en gård og haft et gæstehus, som blev lukket efter en ødelæggende brand på klostret i 1959. Hovedparten af Kylemore Abbey ( kabinettet ), er bibeholdt strengt for nonnerne og er ikke åben for offentligheden. Her helliger nonnerne sig deres monaistiske liv i bøn og arbejde. -- I 1970'erne åbnede Benediktiner Fællesskabet deres kloster delvis for offentligheden og nu er Kylemore Abbey, parken, skoven, den gotiske kirke m.m. og ikke mindst den berømte muromkransede viktorianske have, blevet kendt som et "must see", når man besøger det vestlige Irland. I selve klostret kan besøgende se 3 værelser, som er nænsomt renoveret. Man kan derved opleve karakteren og atmosfæren af og i slottet og nyde den betagende udsigt ud af de store panoramavinduer, som indfanger og danner en storslået ramme ud til det majestætiske landskab. -- I dag er Kylemore Abbey åben for besøgende hele året og de vigtigste besøgsområder er: Klostret, den gotiske kirke, mausoleet, den muromkransede viktorianske have, craft shoppen, keramik værkstedet, restauranten og tea-rooms (café-rummene) samt dejlige skov- og sø vandreture. Vi sluttede besøget af med en hyggelig plads, udenfor på besøgscentrets caféområde, hvor vi fik te og kaffe og en muffin og et stykke hjemmelavet ostlagkage. -- Links til Kylemore Abbey: Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der links til Kylemore Abbey m.m.

Besøgende som kommer til Kylemore Abbey, kan opleve nogle af de betagende landskaber og nyde den smukke gåtur, ad den fredfyldte sti fra klostret, gennem parken, skoven og langs søen, til den smukke gotiske kirke, bygget af politikeren Mitchell Henry, som han opførte efter sin kone Margaret Henry´s tidlige død den 4. december i 1874. Mit foto af søen, denne fugtige dag i september 2009, synes jeg selv, er udtryk for den ro og stilhed, som landskabet indgyder beskueren. Den gotiske kirke ligger bag træerne ude til højre på billedet. -- Kylemore Abbey har noget at tilbyde alle, hele året rundt og med tusindvis af besøgende hvert år, er stedet en af Irlands mest populære turistattraktioner. -- Visitor Centret, Kylemore Abbey og Kirken er åben for besøgende fra kl. 09:00 til kl. 17:00. Den Victorianske Have fra kl. 10:00 til kl. 16:30. Haven er åben hele året rundt.

Kylemore Abbey spejler sig i det stille vand på søen. Inden Kylemore Castle blev omdannet til kloster i 1920, da Fællesskabets nonner lejede det, var det blevet bygget som en borg/slot og privat hjem for familien af Mitchell Henry, en velhavende politiker fra Manchester, England, der også var MP for Galway County fra 1871 til 1885. Arkitekter på opgaven, med at skabe slottet, var James Franklin Fuller og Ussher Roberts. Den første sten blev lagt i 1867. Et hundrede mænd blev ansat til at bygge slottet, som tog fire år at gennemføre med byggeomkostninger, på lidt over 29.000 £. -- Slottet indeholder ca. 40.000 kvadratmeter med over 70 værelser og de ydre væggen med en tykkelse på 2,58 ft. (ca. 85 cm.). Facaden har en længde af 142 meter og er bygget af granit bragt fra Dalkey ad søvejen til byen Letterfrack og med kalksten fra Ballinasloe. -- Der var 33 soveværelser, 4 badeværelser, 4 stuer, balsal, billard rum, bibliotek, studereværelse, skolestue, rygerum, våbenrum og forskellige kontorer og boliger til tjenestefolk, butler, kok, husholderske og øvrige ansatte.

Vest for slottet, ligger den berømte, 6 hektar store muromkransede viktorianske have, som blev anlagt af Mitchell Henry, samtidigt med opførelsen af Kylemore Castle, mellem 1867 og 1871. -- Denne have var en af de sidste muromkransede haver, der blev opført i løbet af den victorianske periode i Irland og er den eneste have i Irland, der er placeret i midten af en mose. Havens etablering var så fremsynet for den tid, at den blev sammenlignet med Kew Gardens i London. -- Ud over havens tilblivelse, foretog man en kæmpe ingeniørbedrift, ved med held, at etablere og opvarme 21 væksthuse, der oprindeligt var bygget til at huse eksotiske frugter og planter. Disse væksthuse var opvarmet af tre kedler, med et komplekst system af underjordiske varmtvandsrør med en længde af 1.538 meter. -- Men i de senere år, under ejerskabet af The Duke og Duchess of Manchester (fra 1903) og derefter Ernest Fawke, gik haven i forfald. Med tiden blev blomsterhaven et vildnis og væksthusene kollapsede og rådnede væk og efterlod kun grundstenfundamenter. -- I 1996 begyndte Benediktiner Fællesskabet, som altid havde brugt noget af haven, en restaurering af haven, ved hjælp af gavebistanden, store banklån og generøsitet af donorer. Til dato er to af de tidligere væksthuse blevet genopbygget, sammen med chefgartnerens hus og arbejdsmandskabets barakker. -- Haven blev genåbnet i 2000 og vandt den prestigefyldte "Europe Nostra Award" i 2002. Det er i dag unikt, at det kun er planter og grøntsager, som voksede i de victorianske tider, der dyrkes i haven i dag. I dag er der også et vinkyperi, banan træer, røntsager og urter, der bruges i restauranten og til frokostanretninger, samt smukke buketter af planter og blomster. -- Fra klostret kører der en bus, hvert 15. min. til og fra havens "Visitor Centre". Man kan alternativt anvende ca. 20 minutters gang gennem skoven til haven. I haven er forskellige ture skiltet til de vigtigste haver med nærmere oplysninger om hver af den enkelte haves højdepunkter. Skilte viser også ud af haven og tilbage til café-området (Tea Rooms).

Spisestuen på Kylemore Abbey, som den så ud i 1870´erne, da det var et nybygget slot. -- For nylig er et tea-room (café) genåbnet, hvor man serverer forfriskninger med friske hjemmelavede lækkerier, som kan smages i åbningsperioden fra maj til september, medens man nyder udsigten over det storslåede Diamond Hill.

Ovenfor på bjerget over klostret, kunne man, hvis man kikkede godt efter, se denne hvide hellige kristusfigur, som blev etableret i 1932. Både i Irland og i Skotland, er religiøse symboler ofte placeret ude i den vilde natur - som skytshelgenfigur, beskytter af troen og menigheden for det pågældende område (se evt. mine Skotland web-sider med disse fotos - Hebriderne og Eriskay-øen).

Ved den smukke stille sø, kommer du ad stien til den smukke gotiske kirke, som blev bygget af Mitchell Henry i erindringen om hans elskede kone Margaret Henry, som døde kun fire år efter, at deres slot var færdigbygget. Kirken blev tegnet af arkitekt James Franklin Fuller, som også designede den berømte Ashford Castle i byen Cong, County Mayo. Arbejdet begyndte i kirken i 1877, men det var ikke afsluttet før 1881.

Her står jeg ved indgangen til den smukke gotiske kirke ved Kylemore Abbey. -- Kirken blev gennem årene eroderet af fugt og vandindtrængen, som efterhånden efterlod kirken i en dårligere og dårligere stand. I 1991 begyndte nonnerne at genoprette bygningen. Med hjælp fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, sammen med banklån og donationer fra velgørere og venner, blev der finansieret en restaurering af kirken. Fælleskabets Forkvinde Mary Robinson genåbnede den genoprettede kirke, den 28. april 1995. Restaureringsarbejdet modtog den prestigefyldte udmærkelse: "AIB - Better Ireland Heritage Award" i 1998.

Kirken var designet til at være en "katedral miniature", og interiøret siges at have været inspireret af det smukke kapel i St. Stephen 's, Westminster, London. Kirkens grå facade er i kontrast, til det meget dekorative flødefarvede interiør, fremstillet af sandsten fra Caen i Frankrig. Som kontrast til de cremefarvede sandsten, er der indbygget marmorsøjler, som er brudt i de forskellige provinser i Irland. Den grønne marmor fra Connemara (Connaught), den røde marmor fra Cork (Munster), den sorte marmor fra Kilkenny (Leinster) og den grå marmor fra Ulster. I kirkens sydlige korsarm, er der placeret et vindue, med et smukt glasmaleri, med billeder, som skildrer Lykke, Tro, Velgørenhed, Håb og Kyskhed. På forsiden af alteret var der tidligere en luge, hvorigennem kister kunne sænkes til hvælvinger nedenfor.

I forbindelse med det foregående foto og alterets kistelem, var det dog sådan, at Mitchell Henry ikke kunne udholde tanken om, at placere sin elskede kone under jorden, så hun blev lagt til hvile i mausoleet, som han fik bygget, længere fremme ad stien langs søen (fotoet). Tre nonner i Benediktiner Fællesskabet, blev begravet i kælderen af mausoleet, før døren blev lukket af.

Margaret Henry døde tragisk, kun 45 år gammel, under en familieferie i Egypten i 1874. Hun var blevet syg af dysenteri og døde 16 dage efter, at hun havde pådraget sig sygdommen. Hendes jordiske rester blev bragt tilbage til Kylemore og lagt til hvile i mausoleet og hendes mand opsatte denne mindetavle på stedet. Da Mitchell Henry døde i 1910, blev hans aske også bragt tilbage til Kylemore og lagt til hvile i mausoleet, ved siden af sin elskede kone, Margaret.

Gleninagh floden og dalen, syd for Kylemore ad vej nr. R344, med udsigt mod vest og bjergene "The Twelve Ben´s/Pin´s" i Connemara Nationalpark, hvorfra Gleninaghfloden har sit udspring. Her er, som det ses meget meget smukt.

Udsigt fra Connemara bjergene ud mod den nordvestlige del af Irland og landsbyen Letterfrack, som er "indgangsområdet" til Connemara Nationalpark.

Udsigt inde fra Connemara ud mod nordvest og den farverige by Clifden, som har været en af Irlands førende feriesteder i generationer. Det var også her, på Derrygimlagh Bog (tørvegravningsområde), at luftfartens historie blev grundlagt, da Alcock og Brown nødlandede efter deres historiske transatlantiske flyvning i 1919. På vejen ud af Clifden ligger den historiske Dan O'Hara gård (ca. 1840), som spillede en vigtig rolle under hungersnøden i Irland. Ligeledes kan man på sin venstre hånd ved vejen, se en opført kopi af en gammel irsk "Crannog" (fiskerhytte). Længere fremme af vejen ligger den moderne ferieparadis Clifden Glen Holiday Village.

På vores bustur efter Clifden, gik turen rask tilbage mod Galway og vores togafgang ved 18-tiden mod Dublin. turen var dog slet ikke kedelig, men viste os vestkystens boligformer med små landsbyer, enlige huse, nogle gamle og forfaldne, andre istandsatte og flotte. Alle steder sås heste, Connemara Pony´s og æsler i indhegninger - og så selvfølgelig de mange får. Her er det uden for byen Spiddal, langs bugten af Galway Bay, at man kan se disse typiske små idylliske irske huse.

Galway Bay og den lille, men kendte by Spiddal, hvor vi gjorde holdt for at besøge et lille kunsthåndværkscenter og mini forretningscenter, "Spiddal Craft Center". Den lille kystby ligger kun 1ca. 16 km. vest for Galway City. Byen er bl.a. kendt for, at man her taler overvejende gælisk - men selvfølgelig også engelsk! Byen Spiddal er nok bedst kendt for søgningen og kendskabet til og studeringen af det gæliske sprog ("Colaiste Chonnacht"), som studerende fra hele Irland og resten af verden, kommer for at lære, herunder sproget og irlands kultur og traditioner. Denne Connemara landsby´s navn menes at stamme fra Ospidéal, hvilket betyder, hospital, efter at der i landsbyen lå et hospital for mange århundreder siden. Skiltningen i områet og byen, er alle på det gælisk/irske sprog og man vil høre det tales i butikker, barer og restauranter. Men de fleste spiddalesere vil være mere end glade for at lære et par ord fra sig, hvis man spørger. -- I Spiddal Craft Centre er forskellige lokale håndlavede kunsthåndværk til salg. Centret består af en række workshops, som omfatter lysstøbning, læderarbejde, keramik, silketryk, gælisk siopa vævning, keltiske smykker, bodhrán håndværk, træ-drejning og en restaurant. -- Spiddal har to kendte strande ved Galway Bay. Den ene er ved vejkanten øst for landsbyen, den anden ligger i læ bag molen, og kan nås ved hjælp af en smal vej vest for landsbyen. Klipperne bag molen, og molen selv, giver mulighed for kyst lystfiskeri, når makrelstimerne ankommer langs kysten her. Galway har seks "Blå Flag" strande. Stranden "Tra na mBan" i Spiddal er en af dem. -- Vi fik kikket lidt på kunsthåndværket og købte lidt stikvarer og noget til børnebørnene. --Spiddal havde også en særlig interesse for mig, da byen også er kendt for, at den tidligere berømte Mike Scott/The Waterboys fik et af hans musik-album optaget i Spiddal (jeg har næsten alle CD´er med ham og hans band). Han og bandet var meget populære i 1980´erne og 1990´erne og musikken og lyrikken er meget grundlagt i den irske folkemusik, men er udført i rock og folkrockgenren, men ofte med store orkestrationer og i pompøse "ballader". Meget meget flot musik og vedkommende tekster med "kant"! Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er et link til noget af den musik Mike Scott er garant for. Her er også et link til Mike Scott´s egen version af sit ophold i Spiddal. -- Vores chauffør, Bob, kendte godt Mike Scott og havde faktisk været sammen med ham under indspilningerne af Scott´s plade, da Bob selv var musiker! Vi fik en sjov lille snak om denne musiker og hvad han også kunne, når han ikke spillede musik (drak sig vind og skæv på de lokale pubber!) - Men hvem gør ikke det alle steder, i musik- og underholdningsbranchen! -- Efter besøget gik busturen tilbage til Galway og jernbanestationen og turen med intercitytoget tilbage til Dublin. En fantastisk god oplevelse med denne 2-dages tur med tog og bus til vestkysten af Irland - det kan absolut anbefales!

Rejsen til Irland - Dublin og Howth og ud til vestkysten af landet - Limerick, Bunratty, Moher Cliffs, Doolie, Burren, Galway, Connemara Nationalpark og Kylemore Abbey m.m.

Hele turen og dens oplevelser er beskrevet ved de ca. 170 fotos - der er en masse spændende oplysninger om ting vi så og oplevede - men også mange andre ting, som har relation til dette - f.eks. historiske og faktuelle oplysninger og beskrivelser, musik og kunst osv....

Men her i dette tekstafsnit, er der opsat over 100 links til de web-sider og videoer, som indeholder uddybende oplysninger til det jeg har skrevet ved hvert foto.
Der er links til historiske baggrunde, til turistmæssige sider, natur, videoer af f.eks. surfing ved Moher Cliffs, om pubber og seværdigheder og kirker i Dublin og Galway, herunder links til videoer med irsk folkemusik og anden musik, f.eks. Mike Scott/Waterboys - Der er mange links til videoer med musikoplevelser, naturpanoramaer og meget, meget mere!!

Turens fotoserie starter i Dublin, med en sviptur til Howth uden for Dublin - for senere at bevæge sig til Vestirland, Galway, Connemare og de store oplevelser vi fik der.

Men først lidt om Dublin´s seværdigheder, museer, monumenter, bemærkelsesværdig arkitektur, m.m.

Denne oversigt er opstillet i relativ tilfældig rækkefølge, men dog således, at rækkefølgen kan danne udgangspunkt for en rundtur, evt. i form af en vandretur, da hovedparten af Dublins mange seværdigheder ligger inden for et relativt begrænset område:

Grafton Street – Der er næppe mange rejsende i Dublin, der ikke aflægger et besøg på den kendte fodgængergade Grafton Street, hvor der udspiller sig et hektisk folkeliv med bl.a. masser af gademusikanter og artister. – Og glem ikke statuen af Molly Malone – kendt fra sangen om fiskehandlerens datter Molly Malone, hvis spøgelse vandrer rundt og sælger fisk i Dublins gader.

St. Stephens Green er Dublins kendeste parkanlæg hvor der om sommeren afholdes frokostkoncerter.

Mansion House er residens for Dublins borgmester.

St Ann’s Church er først og fremmest bemærkelsesværdig for sin karakteristiske og fotogene facade.

Leinster House har siden 1922 huset det Irske parlament.

National Library er Irlands nationalbibliotek, og det ligger ved siden af Leinster House.

Trinity College midt i Dublins er Irlands ældste universitet, grundlagt i 1592. Mange store irske forfattere og kunstnere har studeret her. Her findes “Book of Kells” fra første del af 800-tallet. Manuskriptet udstilles i det imponerende gamle bibliotek.

Bank of Ireland blev oprindeligt opført til at huse det Irske parlament.

Dublin Civic Museum med udstillinger af Dublins historie.

Overdækket marked mellem Drury Street og South Great Gerorges Street. Her handles på livet løs med allehånde forskellige effekter.

Dublin City Hall blev oprindelig opført som børsbygning, men huser nu bystyret.

St. Werburghs Church med flot interiør.

Dublinia - et interaktivt museum, der fokuserer på vikingetidens og middelalderens Dublin.

Christ Church Cathedral er Irlands ældste domkirke, opført i 1172. Kirken var i voldsomt forfald i 1800-tallet men den velbeslåede whiskey-fabrikant Henry Roe sponsorerede en renovering af kirken.

Saint Patrick 's Cathedral, er kendt som The National Cathedral og Collegiate Church of Saint Patrick, Dublin. Den blev grundlagt i 1191 og er den største af Dublin's to "Church of Ireland" katedraler og den største kirke i Irland, med en højde på 43 meter incl. spiret.

Temple Bar - Dublins kendte forlystelses- og kunstnerkvarter i smalle brostensbelagte stræder. Kvarteret har igennem de sidste mange år gradvist ændret karakter henimod et mondænt cafe kvarter, men det gør ikke området et besøg mindre værd.

Ha’ Penny Bridge er en flot gammel buet metalbro for fodgængere, hvis navn stammer fra afgiften på en halv penny som det engang kostede at krydse broen.

O’Connell Bridge ligger ikke langt fra Temple Bar - og via den krydser man Liffey floden og kommer frem til O’Connell monumentet der danner indgangsparti til O’Connell street, men det bagvedliggende
“Spire of Dublin” optager formentlig en større del opmærksomheden.

Abbey Theatre er kendt for opsætninger af irske dramastykker.

James Joyce statuen er opført til ære for en af Irlands mest kendte forfattere. Han blev født i Dublin i 1882, men selvom han levede hovedparten af sit liv uden for Irland, centrerer samtlige hans værker sig om livet i Dublin, og hans hovedværker “Dubliners” og ikke mindst “Ulysses” er absolut værd at give sig i kast med.

Parnell monumentet, et obeliskformet monument for Charles Parnell, “kongen af Irland”.

James Joyce Cultural Centre med et lille museum.

Gate Theatre kendt for moderne dramaer.

Rotunda Hospital med et interessant kapel bygget i midten af 1700 tallet.

Moore Street Market – en sidegade til O’Connell Street med livlig handel.

G.P.O , General Post Office – kaldes altid blot GPO. Her begyndte opstanden i 1916.

Dublin Castle blev oprindeligt opført af King John ridderordenen i 1204 kort tid efter englændernes sejr over – og fordrivelse af – vikingerne fra Dublin. Slottet blev rekonstrueret i 1700-tallet, men der er stadig dele af det oprindelige slot tilbage, bl.a. Record Tower der står ved siden af 1800 tallets Royale kapel.

Disse seværdigheder er blot et udsnit af den enorme mængde , der findes i Dublin.

Se link til Det officielle Turistbureau i Dublin:

http://www.visitdublin.com/seeanddo/touristoffices/Detail.aspx?id=256&mid=2090

http://www.youtube.com/watch?v=bLACdPtyX-s&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=BFtd39FnULo&feature=related

Link til information om Dublin Pass, som giver adgang med rabat til mange oplevelser i Dublin:

http://www.dublinpass.ie/dublinpass/

Link til video fra pubben "The Celt":

http://tinyurl.com/28qw7rg

Skulpturens kunstneriske virkemidler, ses her nederst.

Monumentet Nelson 's Pillar stod på samme sted, hvor "The Spire" i dag står. Nelson´s monument blev ødelagt af en IRA bombe i 1966.

Fra Dublin´s lufthavn, kom vi med en bus (under nogen forvirring), til det hotel, som vi havde booket og betalt via internettet - til en meget billig pris, da der helt klart var priskrig mellem hotellerne i byen - man havde tilsyneladende en overkapacitet - vi kunne bo alle dagene billigere end på et B & B i samme periode. Hotellet hedder Maldron Hotel og ligger ved Liffeyfloden, som løber tværs gennem Dublin og dens bymidte. Hotellet lå dog i et lidt øde, men nyt totalt saneret område godt 1 km. fra Dublin´s centrale bydel. Vi kunne let gå derind og turen langs Liffeyfloden var meget smuk og storslået - særligt i skumringen og om aftenen. Lyset her ude mod øst og ikke langt fra havet, var meget klart og skarpt - vi havde fint vejr alle dage, kun lidt dis/støvregn og vind i nogle få timer i perioden - et særsyn i Irland på den tid af året. Området var i stadig forandring, man byggede store bygninger og flere steder var der kun byggepladser og affald. Området omkring hotellet var ikke endnu klar til, at kunne tilbyde turisterne, en spændende atmosfære og det liv, som man regnede med, var til stede alle vegne i Dublin. Det ville nok komme med tiden - overfor hotellet var man igang med at opføre et stort teater- og kulturkompleks "Grand Canal Theatre" - spændende arkitektur. Meget betegnende for området og dets byggepladser, rod og affald, var, at gaden hvor teatret var ved at blive opført, hed - "Misery Hill" - (frit oversat: "Elendighedsbakken"). Maldron Hotel var dog en positiv oplevelse, venlige mennesker og velfungerende på alle måder, omend morgenmadens afvikling var lidt mærkelig og striks - som om kaffen var rationeret og at man ikke måtte sætte sig, uden at blive anvist til en bestemt plads. Det virkede noget usmidigt og formynderisk og ikke særligt venligt - men morgenmaden var fortrinlig og man kunne sidde lige så længe man ville - om end lederen af restauranten, sendte os nogle misbilligende blikke. Her ville vi ikke spise andre måltider og andre morgenmadsrestauranter var for langt væk - det gad vi ikke rende ud efter - og vi fik også rabat på prisen for morgenmaden, når vi nu boede på hotellet. Hotellets bar var dog et rart sted og en flink snakkesalig bartender. Hotellet kan sagtens anbefales, hvis man ikke har noget imod international effektivitet - hotellet er i en kæde af hoteller over hele verden. Vi skulle ikke bruge hotellet til andet end, at sove og hvile ud, og 2 dage var vi jo væk på turen vestpå, som inkluderede et ophold på hotel i Galway. -- Hele turen havde vi planlagt via internettet, bestilt og betalt billetter de stede,r hvor det kunne lade sig gøre. Men ok - hotellets placering i "udkanten" af Dublin´s centrum, betød, at vi nogle gange brugte taxi ind til bymidten, busser gik ikke lige forbi hotellet og så kunne vi lige så godt bruge en taxa - det gjorde det lidt dyrere, men meget behageligt - venlige og rare taxachauffører, der gerne snakkede med os og gav gode ideer. Alt i alt var vi glade for at bo på Maldron Hotel - ikke mindst da vi skulle booke og planlægge opholdet på hotellet, her var mail-kontakten meget fin og effektiv. Hotellet ligger på Cardiff Lane i området ved Sir John Rogerson´s Quay og Liffeyfloden. Mange af Dublin´s seværdigheder ligger mellem 600 meter og 1100 meter fra hotellet - f.eks. Trinity College, The O2, Custom House, National Gallery of Ireland, National Museum of Natural History, Leinster House m.fl. -- Dublin´s infrastruktur er dog helt og aldeles domineret af, at al transport af varer og mennesker, sker på jordens overflade og bl.a. ikke i en "metro" under jorden. Et hav af busser og biler, sammen med "metro-toget", kører rundt i gaderne - meget forurenende og støjende. "Metro-toget" var dog nemt at anvende og kører konstant og man kommer hurtigt rundt, også sent om natten.

Denne fodgænger bro, fremstillet af støbejern, blev bygget i 1816 over floden Liffey. Oprindeligte havde broen navnet: Wellington Bridge (efter Hertugen af Wellington). Dens officielle navn er: "The Liffey Bridge" (Irsk: Droichead na Life), men er kendt som "Ha' Penny Bridge", på grund af den afgift man opkrævede, for at gå over broen (Ha' penny = en halv pence). -- Broens historie: Før "Ha' Penny Bridge" blev bygget, var der syv færger, der sejlede på tværs af Liffey og eget og drevet af en William Walsh. Færgerne var i starten af 1800, i en dårlig stand og Walsh fik oplyst og påbudt, at han var nødt til, enten at reparere færgerne, eller bygge en bro. Walsh valgte den sidste mulighed, og fik ret til at opkræve en "Ha' penny", som betaling af de folk, der ville over broen. Afgiften måtte opkræves i de næste 100 år (1916). Afgiften var ikke baseret de omkostninger, som broen kostede at opføre, men var baseret på de omkostninger, der var med at drive de 7 tidligere færger. En yderligere forudsætning for bygningen af broen var, at hvis borgerne i Dublin, fandt broens afgift for "stødende", i sit første driftsår, skulle afgiften fjernes, uden udgift for byen. Afgiften blev senere forhøjet for en tid, til en Penny og en "Ha'penny" (en og en halv pence), men dette blev droppet i 1919. Mens der var afgift for at krydse broen, var der tælleapparater i hver ende af broen. -- I 2001 foretog man en total renovering af broen, hvor man inden undersøgte antallet af fodgængere, som krydsede broen dagligt. Gennemsnitligt var det 27.000, og denne trafik, førte til, at renovering var påkrævet. Broen blev lukket for reparation og renoveret i 2001 og blev genåbnet i december 2001, med sin oprindelige hvide farve. Broens gamle struktur fra 1816, blev genopbygget, med bevarelsen af dens mange gamle komponenter. Trods kontroversielle beslutninger, blev nogle af broens funktioner fjernet. Reparationsarbejdet blev udført af Harland og Wolff, skaberne af RMS Titanic. Broen er 43 meter lang og har en bredde af 3,66 meter. Broen er i dag en turistmagnet og der færdes mange på broen - vi anvendte også broen flere gange.

En af hovedfærdselsårerne over floden i Dublin centrum, hedder O'Connell Bridge (Irsk: Droichead Uí Chonaill). Broen går fra den nordlige bred af floden Liffey og forbinder O'Connell Street (tidligere Sackville Street), med D'Olier Street, Westmoreland Street, på den sydlige side af floden. Den oprindelige bro hed "Carlisle Bridge", med henvisning datidens Lieutenant of Ireland - Frederick Howard, den 5. Jarl af Carlisle). Den var tegnet af James Gandon, som også har tegnet bygningskomplekset "Custom House". Broen blev bygget mellem 1791 og 1794. -- Med tiden blev broen for smal. Da man i 1860 også ønskede, at reetablere dens udseende, så den kom til at ligne en anden nyere bro ("Grattan Bridge"), som krydsede Liffeyfloden længere mod vest i byen, og sådan at byens broer, fremstod som en estetisk helhed med et tilhørende gadelandskab og trafikbillede, som frremhævede broens egneskaber og nyttighed. Man planlagde, at "Carlisle Bridge", skulle have samme bredde, som gaden Sackville Street (now O'Connell Street), hvorfra broen var tilknyttet, hvilket betød, at broen skulle udvides til en bredde af 70 meter. I 1877-1880 blev broen rekonstrueret. Broen har nu en længde på 45 meter og en bredde på ca. 50 meter. O'Connell Bridge siges at være unik i Europa, da det er den eneste trafikbro, som har samme bredde som længde. Broen blev genåbnet ca. 1882 og fik et nyt navn med henvisning til Daniel O'Connell, da en statue til hans ære, blev indviet i den nu omdøbte gade O´Connell Street. Lige til venstre på fotoet, ligger det berømte "The Arlington Hotel, som et af de beste hoteller i Dublin City Centre. Hotellets restaurant og barområde og ikke mindst de flotte shows "The Irish Dancing Night", med irsk folkemusik og dans, 7 aftener om ugen, har gjort stedet verdenskendt. Man får dette: 3 retters menu og det "Irish Dancing Show" til kun €29.95 (ca. kr. 250,00). Der var vi 2 aftener til ud på natten! Helt fantastisk god oplevelse - kan stærkt anbefales! Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er link til Arlington Hotel.

"The Spire" i Dublin - Officielt med navnet: "Monument of Light" (Irsk: "An Túr Solais"), er et stort nål-lignende rustfrit stål monument, på 121,2 meter i højden, der ligger på pladsen for det tidligere monument Nelson 's Pillar på O'Connell Street i Dublin. -- Monumentet blev bestilt, som en del af et nydesignet gadelayout i 1999. Den berømte O'Connell Street blev opfattet som, at være gået i forfald siden 1970'erne. Mange indbyggere mente, at gadens dårlige udseende, skyldes de mange fastfood restauranter og turist- og souvenirbutikker, med grimme billige plastik butiksfacader - visuelt uinteressante og påtrængende, og at mange butikker stod tomme. -- I 1966 blev det daværende monument "Nelson 's Pillar", ødelagt af et bombeattentat udført af IRA medlemmer. dette angives som nogle af de årsager til tilbagegangen, for den en gang så berømte og attraktive gade i Dublin. Fotoet viser gaden Inns Quay og Ormond Quay, som ligger på langs nordsiden af floden Liffey. Bygningen med de 6 søjler, til venstre i billedet er Irlands Central Post Officee, som også var skueplads for "Påskeopstanden i april 1916, hvor de irske republikanere m.fl. forsøgte at befri deres eget land fra England. -- Monumentet/Skulpturen "The Spire", er tegnet af arkitekten Ian Ritchie, hvis idé var et skabe en "elegant og dynamisk enkelhed, som kunneslå bro mellem kunst og teknologi". Byggekontrakten blev tildelt SIAC - Radley JV, og det blev fremstillet af Radley Engineering af Dungarvan, Co Waterford, og opført af SIAC Construction Ltd. Det første afsnit blev installeret den 18. december 2002. Fem yderligere afsnit a´ 20m., blev tilføjet, med det sidste afsnit opsat den 21. januar 2003. "The Spire" er en langstrakt kegle med en diameter på 3m. forneden og med 15cm. i diameter øverst. Opførelse af verdens højeste skulptur blev forsinket på grund af vanskeligheder med at opnå byggetilladelse og miljøbestemmelser. Det er bygget af otte hule rør af rustfrit stål og har en tuned mass damper (AMD), så konstruktionen kan klare vind og storm, uden at sveje. Den rustfrie stålskulptur blev behandlet med processen "shot peening", en avanceret overfladebehandling, som optimalt reflekterer lyset, sådan at metallet skifter farve på grund af disse reflekterende egenskaber. I løbet af dagen fastholder skulpturen sit stål look, men i skumringen synes monumentet at smelte sammen med og "forsvinde" op i himlen. Bunden af monumentet er oplyst og de øverste 12m. er belyst, for til at virke som et fyrtårn på nattehimlen over byen. -- Arkitekt: Ian Ritchie. Bygningsingeniør: Arup. -- Konstrueret 2002-2003 -- Højde: 121,2 m. -- Byggeomkostninger: 4.000.000 € (ca. kr. 30.000.000).

I 1990'erne blev der atter lagt planer og iværksat forbedringer og modernisering af gaden. De alt for mange træer i midterrabatten, som var alt for tilgroede og tilslørede gadens synsfelter og monumenter, blev reduceret drastisk. Det var en kontroversiel beslutning, da træerne havde vokset der i et århundrede. Gadens statuer blev rengjort og i nogle tilfælde flyttet. Butiksejere skulle erstatte butikkernes plastskiltning og facader med mere visuelt tiltrækkende designs. Privat biltrafik blev omdirigeret væk fra gaden, hvor det var muligt, et antal vognbaner blev reduceret, for at tillade mere plads for fodgængere. Det centrale i denne opdatering af gaden, skulle være en erstatning for monumentet "Nelson 's Pillar", med opførelsen af "The Spire" i Dublin. Opgaven hermed blev udsendt i en international konkurrence, af et udvalg under den daværende ledelse i Dublin, Overborgmesteren Joe Doyle, hvilket foranledigede et stort antal tilbud på opgaven. "The Spire" blev valgt som vinder af konkurrencen. -- Monumentet/skulpturen har forskellige øgenavne, f.eks. "The Spike" og "The Stiletto in the Ghetto". -- Fotoet viser skulpturens imponerende størrelse, som også er verdens højeste skulptur. -- Lige ved "The Spire", ligger også "The General Post Office" (G.P.O.), som spillede en væsentlig rolle i "Påskeoprøret" i april 1916, da irske republikanere med militære midler, forsøgte, at gøre Irland fri af Storbrittanien. Oprørernes væbnede mænd, der holdt til i deres hovedkvarter og blev anført af republikaneren Connolly, marcherede den korte afstand herfra til O´Connell Street. Her stormede de det centrale posthus, G.P.O, uddrev kunder og personale og tog et antal af britiske soldater til fange. Man hejste to forskellige flag i flagstængerne i hver ende af taget på GPO: På hjørnet af Henry Street hejste man den irske trikolore, mens der på hjørnet af Princess Street, blev hejst et grønt flag med den gule indskrift: "Irish Republic". Proklameringen af den irske republik blev udråbt af Patrick Pearse uden for G.P.O kort tid efter. Opstanden varede fra den 24. april til den 30. april 1916, med heftige kampe mange steder i byen, da republikanerne søgte at overtage alle vigtige mål, for det engelske overherredømme i Irland, herunder diise nøglepunkter i Dublin. Efter at oprørernes hovedkvarteret var blevet bombarderet i dagevis, blev de tvunget til at opgive deres tilholdssted, da brande var ved at sprede sig til G.P.O. For at evakuere G.P.O rykkede de til en ny position i Moore Street, via tunneler til bygningerne ved siden af. Det var fra dette nye hovedkvarter den 29. april, efter man havde indset at man ikke kunne bryde ud af denne position uden yderligere tab af civile liv, at Pearse udsendte en overgivelsesordre til samtlige oprørskompagnier. -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er et link til hele historien om "Påskeoprøret" i 1916 og hvad det kom til at betyde bagefter for Irlands historie.

"Påskeopstanden" (irsk: Éirí Amach na Cásca) fandt sted i Irland i påsken 1916. Her ses en mindeplade om "Påskeopstanden" og nogle af dens oprørsfolk, som blev dræbt her, hvor den er opsat på muren på City Hall (1779), som er nabo til Dublin Castle, viser den irske tekst i gælisk skrift, og den tilhørende engelske tekst. De dræbte kom fra "Irish Citizen Army": Seán Connolly, Løjtnant Seán O´Reilly, George Geochegan og Louis Byrne. -- Opstanden var et forsøg fra militante irske republikanere på, at opnå uafhængighed fra Storbritannien. Det regnes som den vigtigste opstand siden irernes første opstand i 1798. -- Opstanden varede fra 24. april til 30. april 1916 og var planlagt af "Irish Republican Brotherhood". Oprørerne, der bestod af "Irish Volunteers" under ledelse af Patrick Pearse, af "Irish Citizen Army" under ledelse af James (Seán) Connolly og endelig af 200 medlemmer fra Cumann na mBan organisationen, bemægtigede sig nøglepositioner i Dublin. Også andre steder i Irland var der oprørshandlinger, men bortset fra angrebet på en RIC-kaserne i Ashbourne, County Meath, var der tale om mindre hændelser. -- Opstanden blev nedkæmpet efter seks dages kamp, og dens ledere stillet for en krigsret og henrettet. Til gengæld var den med til at bringe den militære gren af irsk nationalisme tilbage, som en dominerende politisk magt (bl.a. Sinn Féin). Ved valget i 1918, det sidste valg der gjaldt hele Irland afholdt til det britiske parlament, vandt republikanerne 73 ud af 105 pladser, ved politisk at undsige Westminster (Regeringen i London) og være for irsk uafhængighed. I januar 1919 sammenkaldte, de endnu ikke fængslede, Sinn Féin-medlemmer den første "Dáil" og dannede ved den lejlighed den irske republik. Da den britiske regering nægtede at anerkende den nye republik/stat, førte det til den irske uafhængighedskrig. -- Den britiske hær rapporterede efter "Påskeopstanden", at den havde mistet 116 mand, 368 sårede og 9 savnede. 16 politifolk døde og 29 blev såret. På irsk side var der tale om 318 dræbte og 2.217 sårede. Volunteers og ICA mistede 64 mænd.

Her på dette kortudsnit af Dublin, ses placeringen af såvel oprørsstyrkerne som de britiske tropper omkring floden Liffey i Dublin under oprøret og de heftige kampe. -- 1.480 mænd blev interneret i England og Wales efter regelen 14B i loven om Det Engelske Forsvars områdebeskyttelseslov fra 1914, hvoraf mange, somf.eks personen Arthur Griffith, intet havde at gøre med opstanden. Interneringslejre som Frongoch blev "Revolutionsuniversiteter" hvor fremtididge ledere som Michael Collins, Terence McSwiney og J.J.O´Connell begyndte at planlægge fremtidens revolutioner. Oprøreslederen Roger Casement blev dømt i London for højforræderi og hængt i Pentonville Fængslet den 3. august 1916. Flere andre ledere af oprøret blev ligeledes dømt og hængt. -- I alt anholdt man 3.430 mænd og 79 kvinder, men de fleste blev løsladt kort efter. I forsøget på at arrestere medlemmer af Kent-familien i County Cork 2. maj, blev en ledende konstabel skudt i en våbenkamp. Richard Kent blev også dræbt mens at Thomas og William Kent blev arresteret. -- En række militærretsdomme begyndte den 2. maj 1916 og medførte at 90 personer blev dømt til døden. Femten af disse fik deres dødsdom bekræftet af den engelske General Maxwell (heriblandt alle 7 underskrivere af Irland´s uafhængighedserklæring) og blev henrettet af en henrettelsespeloton mellem 3. maj og 12. maj (heriblandt også den hårdt sårede Connolly, der grundet en knust ankel, blev skudt bundet til en stol). Ikke alle de henrettede var ledere: Willie Pearse beskrev sig selv som "personlig attáche for min bror, Patrick Pearse": John MacBride der ikke engang havde bemærket ,at der var en opstand, men som havde kæmpet mod briterne i Boerkrigen femten år tidligere. Thomas Kent blev også henrettet for mordet på en politibetjent under ransagningen af hans hus en uge tidligere. Den mest prominente der undgik at blive henrettet var Éamon de Valera, der var kommandant i 3. bataljon i opstandsstyrkerne. -- Påskeopstanden var det første slag der senere kulminerede med "Den Irske uafhængighedskrig" og kan deraf ses som det første skridt mod uafhængigheden. Nogle af de involverede der overlevede opstanden, blev siden politiske ledere mens de døde blev ophøjet til ærefulde martyrer for den efterfølgende irske nation. Deres grave ved Arbour Hill militærfængsel blev gjort til et nationalt monument og uafhængighedserklæringen proklameret under opstanden, blev pensum i landets skoler. Der har årligt været afholdt en mindehøjtidelighed i form af en militærparade, afholdt påskedag, kulminerende med en storartet national fejring af 50-årsdagen i 1966. -- 90-årsdagen for påskeopstanden blev fejret med en militærparade i Dublin påskedag 16. April 2006. Paraden blev overværet af Irlands præsident, Dublins overborgmester, Irlands "Taoiseach" og mange parlamentsmedlemmer der så den passere oprørernes daværende hovedkvarter, General Post Office. Paraden omfattede godt 2.500 personer fra de irske forsvarsstyrker. Paraden startede på Dublin Castle hvorefter den gik over Dame Street og College Green og til G.P.O, hvor præsidenten nedlagde en krans. Det var den første officielle fejring, siden de tidlige 1970´ere.

Den katolske Saint Patrick 's Cathedral i Dublin, er kendt som The National Cathedral og Collegiate Church of Saint Patrick, Dublin (Irsk: Ard Eaglais Naomh Pádraig), blev grundlagt i 1191, er den største af Dublin's to "Church of Ireland" katedraler og den største kirke i Irland med en højde på 43 meter incl. spiret. -- Det er usædvanligt, at det ikke er denne kirke, som har den ledende biskop - ærkebiskoppen. Denne har sit sæde i den anglikanske kirke, Christ Church Cathedral, men hvor det er Saint Patrick's, som siden 1870, har været "the National Cathedral" for hele Irland, hvor der er samlet ledere fra hver af de 12 områder under "Church of Ireland". Saint Patrick's er ledet af en "Dean", som er en slags senior-præst, som ikke har de samme beføjelser som en biskop, men leder f.eks. en katedral, som Saint Patrick og nogle kirkeområder i Irland. Embedet har ofte en meget administrativ og uddannelsmæssig rolle - hvis virke har eksisteret siden 1219, hvor den mest berømte "Dean" var/er Jonathan Swift (også forfatter, som bl.a. skrev den berømte historie "Gullivers Rejse" - om en voksen mand i senmiddelalderen, som bliver skibbruden i et land befolket af små dværge). -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er links til information om kirken, herunder et link til en guide på dansk. -- Besøget i kirken var overvældende - en stor oplevelse - men en total gennemgang af kirkens seværdigheder og indsigt i det man ser, krævede mange timers ophold - det havde vi dog ikke til rådighed, hvis vi ville se mere i Dublin. Men hvis man skal til Dublin - så besøg denne katedral - absolut et besøg værd! -- Katedralen ligger på hjørnet af Patrick Street og Upper Kevin Street. Man kan sagtens klare en gå tur fra bymidten, (f.eks. Temple Bar-området). Der kører hele tiden busser forbi (Eden Quay): Busruter nr. 49, 49A, 49B, 50, 54A, 56A, 65, 65B, 77 & 77A. -- Adgangsinformation: Mandag til fredag (hele året) 9.00 – 18.00 (indgangen lukkes kl. 17.00) -- Lørdag: Marts – oktober 9.00 – 18.30 (indgangen lukkes kl. 18.00) -- November – februar 9.00 – 17.30 (indgangen lukkes kl. 17.00) -- Søndag: (Katedralen lukker for besøgende 30 minutter inden gudstjeneste): Marts – oktober 9.00 – 18.30 (indgangen lukkes kl. 18.00) -- November – februar 9.00 – 15.00 (indgangen lukkes kl. 14.30) -- Besøgende er velkommen hele året. Gruppebesøg bedes bestilt i forvejen. Der er ingen guidede omvisninger, men i kirkens boghandel, sælges der håndbøger, samt cd'er med indspilninger af katedralens kor og orgel,. Hele overskuddet går til vedligeholdelse af katedralen. -- Under gudstjenester er der kun adgang for besøgende i grupper, såfremt de deltager i gudstjenesten. --Billetter koster: Voksne €5.50 - Børn/studenter: €4.50 - Familie (2 voksne & 2 børn u/16): €15.00 -- Gruppe (minimum 10 personer): Voksne: €4.20 - Studenter: €3.70

Mit foto af "Molly Malone" skulpturen, som fortæller den fiktive historie, om en smuk fiskehandlerske, der tilbød sine “cockles and mussels” (muslinger) på gaderne i Dublin, men som døde ung, af en feber. -- Hun står her, som en smuk bronzefigur med sine muslingekurve, ved starten af Grafton Street, den travle gågade i hjertet af Dublin. Skulpturen er udført af Jeanne Rynhart og opført for at fejre byens første årtusind i 1987. "Molly Malone" skulpturen er kendt i daglig tale som: "The Tart With The Cart", "The Dish With The Fish", "The Trollop With The Scallop(s)", "The Dolly With the Trolley" og "The Flirt in the Skirt". Historien om "Molly Malone" stammer fra en sang/digt", med titlen: "Hjertemuslinger og Muslinger", eller "In Dublin 's Fair City". (Irsk: Mol Ní Mhaoileoin). Sangen er populær og er blevet den uofficielle hymne i Dublin City. -- Skulpturen i Grafton Street blev afsløret af daværende borgmester i Dublin, Alderman Ben Briscoe under 1987 - Dublin´s årtusinde festligheder, hvor den 13. juni, blev erklæret som "Molly Malone Day". Sangens indledende tekst lyder: In Dublin’s Fair City - Where girls are so pretty - I first set my eyes on sweet Molly Malone. -- Skulpturen skildrer Molly, som en barmfager ung kvinde i det 17. århundredes "kjolestil", hvis udringede halsudskæring og yppige store bryster, var begrundet i hensynet til, at "kvinder ammede offentligt i Molly 's tid, hvor bryster "poppede" ud over det hele - bemærk metallets slidte overflade på Molly´s bryster! -- "Molly Malone" skulle iht. historien, være død den 13. juni 1699. -- Navnet "Molly" opstod som en velkendt version af navne som Mary og Margaret. Mens mange af disse "Molly Malones", blev født i Dublin, i løbet af de forrige århundreder, er der ingen beviser, som forbinder nogen af dem med begivenhederne i sangen. Sangen om "Molly Malone" fremkommer faktisk ikke før omkring 1883, da sangen blev offentliggjort i Cambridge, Massachusetts. Sangen blev også offentliggjort af Francis Brothers & Day i London i 1884, med tekst komponeret af James Yorkston fra Edinburgh og med musik arrangeret af Edmund Forman. London-udgaven blev gengivet med tilladelse fra Kohler & Son i Edinburgh, hvilket indebærer, at den første udgave af sangen, var skrevet i Skotland. Ifølge Siobhán Marie Kilfeather, er sangen i denne periodes Music Hall stil og selv om man ikke helt kan afvise muligheden for, at sangen er baseret på en ældre folkesang. Hverken melodi eller teksten har nogen relation til den irske tradition for gadesange "street ballads". " Siobhán Marie Kilfeather beskriver historien om den historiske "Molly Malone", som "nonsens". -- En kopi af Apollo 's Medley, dateret omkring 1790, offentliggjort i Doncaster og genopdaget i 2010, indeholder en sang med henvisning til "Sweet Molly Malone" på side 78 - denne ender med linjen "Och! I'll roar and I'll groan, My sweet Molly Malone, Till I'm bone of your bone, And asleep in your bed." Men bortset fra navnet Molly, har denne sang ingen tilknytning til Dublin´s "Molly". -- Sangen er udtryk for periodens velkendte tragikomiske popularitet, formentlig påvirket af tidligere sange med et lignende tema, som f.eks Percy Montrose 's "My Darling Clementine", som blev skrevet ca. 1880. -- I 2010 blev en teori spredt, som påstod, at der var en historisk "Molly", der levede i det 17. århundrede. Hun var efter sigende en tigger om dagen og prostitueret om natten. I modsætning hertil, har hun også været portrætteret som en af de få kyske kvindelige gade tiggere. Der er imidlertid ingen beviser for, at sangen er baseret på en rigtig kvindes liv og historie, som det var i det 17. århundrede, eller på noget andet tidspunkt. -- Både sangen og melodien har været anvendt i utallige parodier i London, på "Den Irske forbindelse" til "Molly Malone". Efter Irlands frihed, foranledigede det nogle gange til, at britterne fik lyst til at gøre grin med irerne.

Efter at vi havde tilbragt lidt tid på Doyles Pub, gik vi ud på gaden og her tæt ved Pearse Street PolitiStation, stod dette monument, som er anbragt der i 1986, som minde for områdets betegnelse gennem århundreder: "The Steyne" ("The Long Stone"/"Stenen"). Her stod der helt tilbage for 800 år siden, den berømte "Steine" eller "Long Stone", som havde en højde på 12 - 14 meter, formentlig opsat af Viking-baserede indbyggere i Dublin i det 10. eller 11. århundrede. Floden Liffey var oprindeligt meget bredere end den er nu og Townsend Street markerer den oprindelige kystlinje på dette punkt. Stranden, hvor Townsend Street nu ligger, synes at have fungeret som landingsplads for bådene i hele middelalderen og "The Steine/Long Stone", var antagelig sat op, for at markere dette landingssted. Det blev et af de vigtigste seværdigheder i middelalderen i Dublin. Hele området mellem "College Green" (Trinity College fra 1592) og "Ringsend", blev kendt som "The Steine", efter denne sten. -- Stenen blev fjernet i 1800-tallet. I 1986 blev den nuværende sten opsat med 2 billedudhuggede ansigter, som viser Ivor, en viking som regerede Dublin i det 9. århundrede og den lokale nonne Mary de Hogges. Stenskulpturen står på hjørnet, hvor gaderne Pearse Street, Townsend Street, Hawkins Street, D´Olier Street, Fleet Street og College Street mødes. -- Billedhuggeren, som har udført skulpturen: Cliodna Cussen. -- Den gule bygning i baggrunden, er bygget i 1891 af J.F. Fuller for Gallaher's Tobacco Company, med anvendelse af gule mursten og terracotta. Bygningen er fremtrædende med sine dekorative egenskaber, f.eks. de runde gavle og høje skorstene. I gadeplan ligger restauranten "Mona Lisa Bistro". -- Huset ved navn "D'Olier Chambers", ligger på hjørnet af D'Olier Street og Hawkins Street. Gaden og husets navn er opkaldt efter Jeremias D' Olier (1745-1817), som var en Huguenot guldsmed og grundlægger af Bank of Ireland. D' Olier var By Sheriff i 1788. -- Fra 1895 til 2006 lå avisen "Irish Times" på D'Olier Street, hvorfor avisen fik tilnavnet "Den Gamle Dame af D'Olier Street". Avisen ligger nu i Tara Street. -- I 1830, var Samuel Lover sekretær for Royal Hibernian Academy og boede i nummer 9 D'Olier Street.

Dublin Castle i Dublin. Det var sæde for den britiske administration i Irland frem til 1922. Det meste af bygningen er fra det 18. århundrede, men der er nogle rester af det oprindelige slot som blev rejst under Johan af England, den første Lord af Irland. Slottet var allerede fra starten af, øens administrationscenter, i kraft af at være kongelig residens. -- Gennem århundrederne har den også været residens for Irlands statholder, også kendt som Irlands vicekonge. Vicekongens lejlighed regnes som nogle af de flotteste rum i Dublin, og bruges blandt andet ved indsættelse af landets præsident. Slottet er også i perioder blevet brugt af parlamentet og forskellige domstole, og den har været militærgarnison. -- På grund af den stærke tilknytning til den britiske administration, er navnet Dublin Castle blevet brugt både om bygningen og om administrationen. Man fik også skældsordet Castle Catholic, som blev brugt om katolikker som blev opfattet som for venligsindet mod briterne. -- De irske kronjuveler blev opbevaret i slottet. De blev stjålet derfra i 1907, og er ikke kommet tilbage. -- Under den irske uafhængighedskrig i 1916, var slottet centeret i den britiske krigsindsats mod de irske republikanere. Natten før "Bloody Sunday" i 1920, blev to IRA-officerer og en ven af dem dræbt i borgen, angiveligt under et flugtforsøg. -- Da Den irske fristat blev oprettet i 1922 blev bygningen overtaget af domstole, eftersom Four Courts blev ødelagt samme år. Efter at de flyttede ud, blev bygningen taget i brug til statsceremonier. Statschefen Éamon de Valera tog imod akkrediteringer fra ambassadører der i 1930'erne, og i 1938 blev slottet for første gang brugt ved indsættelsen af en præsident, Douglas Hyde. Præsident Erskine Hamilton Childers lå på lid-de-parade der i november 1974, og det samme gjorde de Valera i september 1975. -- Det eneste statslige organ, som er fast lokaliseret der, er Office of the Revenue Commissioners. -- Slottet er også en turistattraktion, og efter en omfattende renovering bruges det som konferencecenter. Mens Irland havde præsidentskabet i EU, var det mødested for Europarådet ved flere anledninger. Når der ikke foregår statsceremonier eller møder, som kræver speciel sikkerhed der, er det meste af slottet åbent for offentligheden. Blandt rummene som er åbne er St. Patricks Hall, balrummet hvor præsidentindsættelserne finder sted, og vicekongens lejlighed. Pr. 2006 er den sidste som overnattede i de kongelige rum, Margaret Thatcher, som var der sammen med sin mand Dennis, under et møde i Europarådet i 1979. -- Dublin Castle ejes af staten Irland og vedligeholdes af Office of Public Works.

Skulpturen af den verdensberømte irske forfatter, James Joyce, står i gaden på den nordlige side af Liffey-floden i North Earl Street. -- James Augustine Aloysius Joyce (født den 2. februar 1882 - død den 13. januar 1941), var en irsk forfatter og digter. Joyce anses for at være en af de mest betydningsfulde forfattere i det tyvende århundrede. Født i Dublin i en fattig familie. Som 6-årig sendtes James på kostskole hos jesuitterne. Han gik på Belvedere College i Dublin fra 1893-1897. I 1898 begyndte han på University College i Dublin. Hans første udgivelse, var et essay over Henrik Ibsens drama "Når vi døde vågner", som udkom i 1900. På den tid begyndte han også at skrive lyrik og poesi. Han er rost for sin brug af en særlig fortælleteknik, han siges at have opfundet (bevidsthedsstrøm) - en teknik, hvor der gøres brug af indre monologer. -- James Joyce' mest kendte værk, "Ulysses", udkom den 2. februar 1922 - på forfatterens fødselsdag. Da sensorerne fandt dele af værket pornografiske, blev det forbudt i England og USA. Den franske oversættelse kom i februar 1929. Den 6. december 1933 frikendte dommer John H. Woolsey "Ulysses" for at være pornografisk, og allerede i februar 1934 udkom værket i New York. "Ulysses" er et hovedværk i modernistisk litteratur, og med "Finnegans Wake" fortsætter James Joyce sine sproglige eksperimenter i endnu mere udpræget omfang. -- Bibliografi: "Stephen Hero" (skrevet 1904–6, udgivet 1944) - "Chamber Music" (digte, 1907) - "Giacomo Joyce" (skrevet 1907, udgivet 1968) - "Dubliners" (noveller) (1914) /dansk udgave "Dublinfolk" (1988) - "A Portrait of the Artist as a Young Man" (1916) /dansk udgave: "Portræt af kunstneren som ungt menneske" (1941) - "Exiles" (skuespil, 1918) - "Ulysses" (1922 / dansk udgave: 1964) - "Pomes Penyeach" (digte, 1927) - "Collected Poems" (digte, 1936) - "Finnegans Wake" (1939 /ikke oversat til dansk). "Giacomo Joyce" (digte, 1968) - "James Joyce’s Letters to Sylvia Beach", 1921-1940 (1987). -- Se link i tekstafsnittet ovenfor, hvor der er en udførlig beskrivelse af forfatteren og hans liv og gerning.

Howth Havn, set ude fra molen. Her er stadig en del fiskebåde, som forsyner halvøens handlende og Dublin by med "alt godt fra havet". Howth og havneområdet blev også anvendt til location og filmoptagelser til den kendte krimiserie Kriminalkommisær Geoge Gently, som er blevet sendt adskillige gange på TV2, Charlie og i vinteren 2013-2014 på DR1 om lørdagen. -- I det kolde vejr, slentrede vi rundt og gik på café inden vi tog bus 31 op mod "Summit Inn", hvor vi ville spise et måltid og hvor jeg ville gå mig en tur ud til klippekysterne ved Howth Head. -- På halvøen ligger Howth Castle, som er et af Irlands ældste borge og dets ejendom, Deer Park Hotel, har bl.a. golfbaner. På grundområdet af Howth Castle ligger en kollapset stensætning, kendt lokalt som "Aideen 's Grave". -- I Howth ligger St. Mary's Church og kirkegård. Den tidligste kirke blev bygget af Sitric, konge af Dublin, i 1042. Kirken blev erstattet omkring 1235, af en sognekirke og derefter, i den anden halvdel af det 14. århundrede, blev den nuværende kirke bygget. Bygningen blev ændret i det 15. og 16. århundrede, da gavlene blev genrejst, et klokketårn bygget og et nyt våbenhus og mod syd blev tilføjet. Ejeren af den nærliggende Howth Castle, Christopher St. Lawrence, den 13. Lord Howth, fik ændret den østlige ende af kirken, til sit eget private kapel. I kappellet findes i dag de 2 grave, hvor Christopher St. Lawrence ligger, der døde i 1462, sammen med sin kone, Anna Plunkett af Ratoath. -- I begyndelsen af det 18. århundrede, blev Howth valgt som placering for postvæsenets skib. Placeringen afstedkom stor modstand, da mange mente, at stedet "Dun Laoghaire", var et bedre sted at placere den vigtige posthavn. Området var plaget af marodører fra det åbne fattige landområde Sutton ("Badlands of Sutton"), mellem Howth og fastlandet (Dublin). Efter anlæggelsen af havnen i howth, viste det sig, at på grund af aflejringer, skulle havnen ofte uddybes, for at postskibe kunne anvende den. I sidste ende blev posthavnens opgaver flyttet til Dun Laoghaire. -- Den engelske Kong George IV besøgte havnen i 1821. -- I juni 1914 blev 900 rifler landet pr. skib i Howth, ved Robert Erskine Childers for de Irske Frivillige. Mange af de rifler blev brugt mod englænderne i "Påskeopstanden i Dublin i april 1916 og den efterfølgende Irske frihedskrig mod England. -- Her i havnen kan man tit se sæler og de vil gerne fodres - vi så nu ingen!

"Summit Inn" ("Toppen´s Kro/Topmødet´s Kro"). Summit Inn og K2 Nightclub - Thormanby Road - Howth Hill. Restaurant og pub nær det højeste punkt på halvøen Howth. Her tog vi bussen op og jeg fik en omelet og vi drak et par glas lager-fadøl. Barens lille særkende var, at der var 3 døre til toiletterne, med et skilte, hvor der på et stod: "Ladies", på et andet stod: "Only Men" og på det tredje skilt stod; "Only Gentlemen". -- Efter måltidet, satte min kone sig udenfor og nød det gode vejr, som der var heroppe (ved havnen var det blæsende og koldt). Jeg gik mig i stedet en lang tur ad stierne fra "The Summit" og ud langs klippekysten mod Howth Head. -- "The Summit Inn var tidligere sidste stop på den gamle GNR Howth sporvognslinie, der bugtede sig vej fra Howth togstationen ved foden af bakken op til "Summit Inn". Sporvognslinien lukkede i de tidlige 60'ere, selv om dens spor, som ses over for "Summit Inn", stadig er i brug i dag, da sporet er den hurtigste måde til fods, at komme frem og tilbage mellem byen og "Summit Inn". Dublin Bus rute 31 og 31 B kan også anvendes - (det gjorde vi). "Summit Inn" er et kendt verden over og er et "must go", for alle besøgende på Howth - nogle lokale bruger også kroen og pubben på daglig basis! Kroen blev oprindeligt bygget i det 19. århundrede, som et stråtækt sommerhus og har været i Gaffney familiens eje i generationer. -- "Summit Inn" har uden tvivl den fineste udsigt fra enhver pub i Irland udsigt ud mod Ireland 's Eye ved Howth havn og videre nordpå til bjergene i Mourne i County Down. Med det velindrettede og rummelige opholdsområde ud foran, kan man drikke eller spise, men en følelse af frihed og med en betagende udsigt. Kroens indre og pubben skuffer ikke. Baren er traditionel og hyggelig. I den ene ende er der en pejs og plads til at slappe af. I den anden er det berømte "Summit Inn" pool bord, hvor mange intetanende besøgende "poolhaj" blev offer for en af de lokale "hajer". Ud over øl og drinks i baren, kan man fra menuen vælge noget for enhver smag. Friske og naturlige ingredienser er dagens orden. Priserne er rimelige og køkkenet tager sidste bestillinger kl. 21:00. "Summit Inn er en unik pub , hvor alle aldre kan mødes for at slappe af, nyde en pint og en snack. Der er en god blanding af lokale og besøgende her i den tidløse stemning, som kendetegner "Summit Inn".

Fra "Summit Inn", gik jeg op til bakkens højest punkt, hvorfra 2 stier ved en P-Plads, førte mod øst og nord. På mit kort over Howth og dens vandreruter, kunne jeg se, at jeg ville kunne gå mod nord og rundt og dernæst gå stik syd og få en udsigt ud mod Howth Head og fyrtårnet "Baily Lighthouse". Området skråner rimeligt stejlt ned mod klppekanterne ved kysten af det sydøstlige hjørne af Howth Head. Et fyrtårn har ligget her, siden slutningen af 1600-tallet. I dag er det automatiseret, selv om det nuværende fyrtårn er bygget ca. 1814. Det er stadig et flot skue at se det hvide tårn ved det lyseblå hav, med de lyng- og gyvelklædte skråninger, som smukke kulisser til natursceneriet. Jeg nød min vandretur, vejret var fint hertil og naturen var meget smuk at beskue. -- Hvis du også kan lide at gå eller vandre, så er Howth stedet at besøge, hvis du er i Dublin. Man kan tænke sig til at gå i fodsporene af den legendariske Fionn MacCumhaill og hans mænd Na Fianna (soldater). Fionn er er en berømt mytyologisk og mytisk jæger - kriger i den irske mytologi. Mytologien forbinder legenderne med bakkerne på Howth halvøen. Det 19. århundredes irske revolutionære organisation, kendt som "Fenian Brotherhood" tog sit navn fra disse legender. -- Howth er en dejlig naturskøn halvø med en bred vifte af terræner fra kystnære stier og klippefyldte bakker til frodige skove. På grund af dets kompakte karakter, kan du kan opleve alle disse landskeber på en 1-2-3 timers tur. Der er mange smalle off-road stier og bedre anlagte grusstier på kryds og tværs af bakkerne. Stierne er desværre ikke særlig godt skiltet. Men du kan aldrig gå helt galt, da højdeforskelle, terrænforhold og havets nærhed, altid vil guide dig. -- Man kan f.eks. starte vandreturen ved Howth og havnefronten og følge klinterne mod øst omkring Balscadden Head og videre sydover til "Bailey Lighthouse". Turen tager ca. 1 1 / 2 time. Man kan som jeg, bruge "The Summit Inn", som udangspunkt for andre vandreture. Man kan tage den 20 minutter lange gåtur ned ad det gamle sporvogns spor, som starter lige overfor "Summit Inn" og som ender ned i byen igen. -- Man kan også gå mod vest ca. 1 km., gennem byen forbi havnen, hvorefter man kommer til indgangen til Howth Castle, fra det 15. århundrede, som ligger på hovedvejen, som går tilbage mod Dublin. Tag en tur op ad den lange, træklædte boulevard forbi det imponerende slot og dens golfbaner, forbi den smukke "Rhodedendron Gardens" (den største have af sin art i Europa), sprængfyldt med farver fra april til juni. Fortsætter du fremad og opad kommer du op til en 360 graders udsigt over West Mountain, Ben af Howth og de nordlige og sydlige kyster. Betagende! Man kan nu krydse Ben of Howth og komme ned på den sydlige side af bakken til "Red Rock", hvor der på vandreruten ligger et Martello tårn og en forunderlig klippe-vandretur, som fører rundt til Bailey fyrtårnet igen. Den samlede vandretur tager ca. 3 timer. -- Der er fine bademuligheder på sandstrandene ved Claremont.

En formiddag tog vi ud i den vestlige del af Dublin City, for at se begge katedralerne, Christ Church og Sct. Patrick. -- På fotoet er min kone på vej op ad Winetavern Street mod katedralen Christ Church (til venstre på foto), som officielt er hovedsædet (for både Church of Ireland og det Romersk-Katolske Ærkebispedømme i Dublin. I praksis har katedralen kun været domkirke for Church of Ireland 's Ærkebiskop af Dublin, efter den engelske reformation (ca. 1539). Christ Church blev grundlagt i 1030 af kong Sitric Silkenbeard, en nordisk konge over Dublin, som fik inspirationen efter sin pilgrimsfærd til Rom. -- De 2 katedraler har begge fælles historie, da både Christ Church og St. Patrick har haft status som domkirke for Dublin stift, som er et sjældent set arrangement, som kun endte, for at undgå destabilisering af Church of Ireland. I begyndelsen af historien, var der stor konflikt om katedralernes status, men under en seks-punkts aftale i 1300 ("Pacis Compositio"), kom man overens, sådan at aftalen var gældende indtil 1870. Aftalen: (1) Indvielsen og tronindtagelse af ærkebiskoppen af Dublin, skulle finde sted i Christ Church. Men optegnelser viser, at denne bestemmelse ikke altid blev fulgt, sådan at mange ærkebiskopper tronende i begge katedraler, og hvoraf mindst to kun brugte St. Patrick's. -- (2) Christ Church havde formel forrang, som hovedsæde og "Senior" katedral af Dublin Stift. -- (3) Christ Church skulle opbevare korset, bispehue og ring fra hver afdød ærkebiskop af Dublin. -- (4) Døde ærkebiskopper af Dublin skulle begraves på skift i hver af de to katedraler, medmindre de personligt villet noget andet. -- (5) Den årlige indvielsen af "chrism oil" af biskoppen, skulle finde sted i Christ Church. -- (6) De to katedraler skulle fungere som én, men have hvr deres frihedsrettigheder. -- Christ Church er en katolsk kirke og er i dag hjemsted for den Katolske Ærkebiskop i Dublin, selv om katedralen St. Mary's, er kendt som "Pro - katedralen" og egentligt burde være hovedsæde, men i erkendelse af, at Pavestolen anerkender Christ Church, som det retmæssige hovedsæde for den katolske ærkebiskop. -- Se ovenfor, hvor der er links til begge katedralerne, Church of Ireland og St. Mary´s - "The Pro-Cathedral".

En anden dag, da vi slentrede rundt i kvarteret i og omkring Powerscourt House, Powerscourt Shoppingcenter, South City Market, Grafton Street, Duke Street og Dawson Street, kom vi forbi kirken, som ses for enden af St. Anne Street og som er en anglikansk kirke ved navn St. Ann´s Church. Den ligger bygget mere eller mindre sammen med butikker og pubber i Dawson Street. -- Kirken så indbydende ud og var åben uden entre og andre formaliteter og man kunne bare gå direkte ind i kirken - det tiltalte os og vi gik ind for at se hvad denne kirke kunne vise os. Her var køligt og stille - egentligt dejligt - lidt efter kom en smilende venlig yngre mand hen til os og bød os velkommen og fortalte, at vi var velkomne til at se kirken og få en kop te i deres lille caféstue. Herefter takkede vi og gik rundt i kirken og kikkede og læste lidt rundt omkring - der var sådan en rolig og god atmosfære i kirkerummet, her midt i Dublin´s "heksekedel" af mennesker, med larm af biler og busser, diesel- og benzinos og ikke mindst byens "handelsmekka" i og omkring Grafton Street. -- Kirkens historie: Sognet St. Ann blev oprettet i 1707 på et tidspunkt, hvor det 18. århundredes forstæder, var begyndt at brede sig i Dublin og også det område af byen, der var udlagt til etablering af kirken af Sir Joshua Dawson, fra hvem navnet på gaden stammer fra. Sammen med Vicomte Molesworth, han var ansvarlig for at skabe nogle af Dublins mest fashionable gader: Dawson Street (1709), Grafton Street (1713), Ann Street (1718) og Molesworth Street (ca. 1725). Den hurtigt udviklende forstæder tiltrak først aristokratiet og til sidst adelsmændene, rige forretnings og kirkefolk, herunder de anglikanske ærkebiskopper af Dublin. Der var private kirkebænke i kirken, hvor "de fine" kunne side, fri for "pøbelen", f.eks. Hertugen af Leinster, ærkebiskop, og overborgmester. -- Huguenotterne, hvoraf mange levede i eller lige over ½ kilometer uden for sognets grænser, kom også til optræde i kirkebøgerne: Navne som Hautenville, Angier, Vandeleur, og la Touche. Huguenot kirkegården ligger i Merrion Row, omkring 300 meter fra St. Anne´s Church.En anden dag, da vi slentrede rundt i kvarteret i og omkring Powerscourt House, Powerscourt Shoppingcenter, South City Market, Grafton Street, Duke Street og Dawson Street, kom vi forbi denne kirke, som er en anglikansk kirke ved navn St. Ann´s Church. Den ligger bygget mere eller mindre sammen med butikker og pubber i Dawson Street. Man kan i bunden af gaden, St. Ann Street, ved Grafton Street, se kirken oppe for enden af St. Ann Street. -- Kirken så indbydende ud og var åben uden entre og andre formaliteter og man kunne bare gå direkte ind i kirken - det tiltalte os og vi gik ind for at se hvad denne kirke kunne vise os. Her var køligt og stille - egentligt dejligt - lidt efter kom en smilende venlig yngre mand hen til os og bød os velkommen og fortalte, at vi var velkomne til at se kirken og få en kop te i deres lille caféstue. Herefter takkede vi og gik rundt i kirken og kikkede og læste lidt rundt omkring - der var sådan en rolig og god atmosfære i kirkerummet, her midt i Dublin´s "heksekedel" af mennesker, med larm af biler og busser, diesel- og benzinos og ikke mindst byens "handelsmekka" i og omkring Grafton Street. -- Kirkens historie: Sognet St. Ann blev oprettet i 1707 på et tidspunkt, hvor det 18. århundredes forstæder, var begyndt at brede sig i Dublin og også det område af byen, der var udlagt til etablering af kirken af Sir Joshua Dawson, fra hvem navnet på gaden stammer fra. Sammen med Vicomte Molesworth, han var ansvarlig for at skabe nogle af Dublins mest fashionable gader: Dawson Street (1709), Grafton Street (1713), Ann Street (1718) og Molesworth Street (ca. 1725). Den hurtigt udviklende forstæder tiltrak først aristokratiet og til sidst adelsmændene, rige forretnings og kirkefolk, herunder de anglikanske ærkebiskopper af Dublin. Der var private kirkebænke i kirken, hvor "de fine" kunne side, fri for "pøbelen", f.eks. Hertugen af Leinster, ærkebiskop, og overborgmester. -- Huguenotterne, hvoraf mange levede i eller lige over ½ kilometer uden for sognets grænser, kom også til optræde i kirkebøgerne: Navne som Hautenville, Angier, Vandeleur, og la Touche. Huguenot kirkegården ligger i Merrion Row, omkring 300 meter fra St. Anne´s Church.

Vi havde ud fra turistmateriale, set at shoppingcentret Powerscourt Centre, hvis centrale "gård" ses her. Det er et meget specielt indkøbscenter, beliggende i et elegant georgiansk hus, 59 South William Street, centralt beliggende lige ved Grafton Street og gaderne Coppinger Street og Clarendon Street. -- Huset som det ser ud i dag, er en af de fineste 18. århundredes byhuse i Dublin. Med sin historiske fortid og centrets bevarede arkitektur, fungerer det som en storslået ramme for kunder og ansatte i de over 40 forretninger, som ligger i centret. -- Huset blev bygget som et byhus og kontor for Lord Powerscourt, som var den 3. Richard Wingfield Baron (1730-1788). Bygningen blev tegnet af Robert Mack og er bygget i granit udvundet fra Powerscourt´s ejendom i Wicklow. Huset tog tre år at færdiggøre og kostede £ 80.000. Baronen Powerscourt var kendt i Dublin som "Den Franske Jarl", fordi han havde besøgt Paris og vendte hjem iført den nyeste parisiske mode, som satte gang i en "fransk" trend og som også afspejler sig i bygningen den dag i dag. Richard Powerscourt døde her i 1788 og blev lagt på Lit De´Parade i 2 dage, så offentligheden, kunne få ham at se. I årenes løb skete der ekspansive ændringer med ejendommen. Frans Johnston, arkitekten bag GPO (General Post Office) og St. George's Church, tilføjede tre grupper af bygninger, rundt om gården til brug for flere kontorer. Powerscourt Centret er et fint eksempel på Dublins georgiansk arkitektur. Huset er viser på unik vis overgangen fra rokoko-stil til neo-klassisk under ét tag. Huset er i dag blevet en almindelig del af pensumet for de arkitektstuderende. -- Vi gik lidt rundt i centret, men kunne hurtigt konstatere, at de ca. 40 forretninger, som havde til huse i centret, stort set kun havde meget dyre design- og kunstprodukter til salg. Der var mange fine ting at se, men ikke lige for vores pengepung - der var ligeledes kun ganske få besøgende "kunder" og stedet virkede lidt dødt og personalet ret ligeglade og uengageret. Vi så nok ikke så velbeslået ud, iklædt vores "turisttøj". Centret levede ikke af besøgende som os - såeee... vi var der ikke længe, men gik ud blandt "almindelige" mennesker igen!

George's Street Arcade og South City Markets var Dublins første viktorianske Shopping Center, bygget til formålet. I 1876 blev Dublin South City Market Selskabet stiftet med en aktiekapital på to hundred tusind pund og en indskudskapital på halvtreds tusind pund, til etablering, vedligeholdelse og administration af et marked i den sydlige del af Dublin. En særlig lov i det irske "Folketing", blev vedtaget, som gav selskabet mulighed for at erhverve den ejendom, som var påkrævet for opførelsen af markedet og for udvidelsen og forbedringen af handelen i de omkringliggende gader. Markedsbygningerne blev tegnet af de britiske arkitekter Lockwood & Mauson og financielt understøttet af velhavende familier med omfattende ejendomsinteresser i byen. -- South City Market blev formelt åbnet af Overborgmester Sir George Moyers i 1881. Åbningen der havde underholdning og frokost ved formanden for markedsselskabet, Joseph Tod Hunter Pime, tiltrak mange borgere. Markedet var ikke i første omgang populær hos de almindelige Dublinborgere, muligvis på grund af anvendelsen af de engelske arkitekter og bygherrer. -- Men kun ca. 10 år efter at markedet blev indviet, skete der en tragedie for South City Markedet, den 27. august 1892, da en massiv bybrand hærgede Dublin og ødelagde hele markedsbygningen og ved et mirakel uden nogen omkom. Men de handlende mistede deres lokaler og for manges vedkommende også deres hjem, men værst var det, at mange af de handlende fik nogle uoverstigelige økonomisk tab på deres varelager og udstyr, som mange ikke havde forsikret. Nogle af brevene fra de handlende, som de sendte til ledelsen af markedet, beretter i detaljer om omfanget af deres økonomiske tab. Brevene er bevaret og kan ses og læses i dag. Der opstod en strøm af offentlig sympati for de handlende og det lykkedes at etablere en fond til hjælp for dem. Centret blev igen opbygget i samme stil, ved hjælp af lokal arbejdskraft og håndværkere og blev genåbnet den 13. september 1894. -- South City Market eller George Street Arcade, som markedet er mere almindeligt kendt under i dag, har eksisteret uafbrudt siden da, trods tidernes økonomiske op og nedture for Dublin og Irland. -- De nuværende ejere, Layden Family Group, overtog markedsejendommen i slutningen af 1992, fra Dublin City Ejendomme. Gennem omhyggelig styring af udlejningen til de handlende, med et mix af butiks- og varetyper, er det lykkedes kontinuerligt, at renovere og vedligeholde bygningen, med stor hensyntagen til den oprindelige victorianske stil. -- South City Marked har aldrig været i en sundere tilstand end i dag. -- Der er omkring halvtreds udlejede butikker, varierende i størrelse fra shoppingcentret Dunnes Stores til små butikker og boder inde i arkaden. Man kan købe alle tænkelige varer fra "High Fashion" til trendy "Funky" varer: Dyre designer sølvsmykker til billigt bijouteri - Avancerede modefrisører til sandsigersker - Her kan man vælge og vrage i varer inden for musik, kunst, bøger, atikviteter, ægte og kopier, "gamle" skilte, frimærker og mønter. Der er cafeer, dagligvarebutikker, special fødevarebutikker osv... Markedet er et unikt sted i Dublin´s shoppingverden, med sin egen helt specielle stemning, hvor det gamle Dublin møder den nye by.

Kommer man fra vest og gå mod øst, ligger pubben lidt skjult mellem den travle færdselsåre George Street og South William Street. "The Hairy Lemon" er i dag blevet et af Dublins meget populære pubber inden for de sidste 10 år. -- Navnet på pubben og restauranten stammer fra en af Dublin´s gamle kendte, men særprægede personkarakterer, nemlig manden som blev kaldt Hairy Lemon. Han havde et særpræget udseende, da hans ansigt og hud, lignede en citron. Ansigtshuden lignede overfladen på en citronskal, glat men med små punktfordybninger. Dertil kom, at ansigtet var fyldt med små korte hår og sammen med hans lidt sure ansigtsudtryk - var det nærliggende at kalde ham "The Hairy Lemon". Han blev kendt gennem 1940´erne, hvor han for politiet, patruljerede i gaderne i Dublin for at indfange løse hunde. Alle kendte denne lille spøjse mand, når de så ham trave gade op og gade ned, ofte med indfangne hunde i snor. Han døde i løbet af 1950´erne - men blev altså en personkarakter, som alle i Dublin kendte. -- Pubben har et unikt interiør, med gammelt træværk og gamle skilte - sære gamle ting og sager og et slidt men umådeligt hyggeligt samlet indtryk og udseende - et sted med atmosfære og historie. Over indgangsdøren står der skrevet: "Old World Pub" - Det ser man straks når man træder ind ad døren til baren, som har den varme atmosfære og lugt, som en gammel Dublin pub bør have. I weekenden kan det være svært at finde siddeplads. Ovenpå er pubben langt mere rummelig og et godt sted at nyde en pint øl, mens man ser ud på byens liv uden for på gaden under dig. "The Hairy Lemon" er et populært tilholdssted for studerende fra Trinity College og lokale dublinere, som hygger sig med mad og drikke ofte til klassisk rock og indie musik. Personalet er hurtige til at ekspedere din pint, selv når baren er propfuld af kunder. Det er blevet en af Dublins trendy barer, selv om man ikke har forsøgt at fremskynde dette. Man har beholdt sin egenart ved at sætte stemning og karakter forrest, før stil og glans. -- Som det ses på billedet - fik vi god mad og drikke iht. regningen. Vi blev betjent af en servitrice, som hed Angela. Hun var meget venlig og vi fik en god snak om området, pubben og maden. Besøget på "The Hairy Lemon" blev en af de bedste oplevelser vi havde på vores mange pubbesøg i Dublin - Stedet kan varmt anbefales. Læs videre ved næste foto om andre ting om pubben.

Vi besøgte og Temple Bar Pubben, grundlagt i 1840 og som er kendt i hele verden. Alle der besøger Dublin, skal besøge denne pub - ellers har man ikke været i Dublin! Læs mere om pubben Temple Bar ved de næste fotos. -- Historien om Temple Bar området: Det er et område i hjertet af Dublin beliggende på sydsiden af floden Liffey. Temple Bar har bevaret en del af sit middelalderlige præg med mange snævre gader og stræder, og det betegnes ofte som Dublins kulturelle kvarter. Her finder man en række etablissementer, der tiltrækker turister, men der er også en del boliger, idet omkring 5.000 mennesker lever i området. -- Historie: Temple Bar afgrænses mod nord af Liffey, Dame Street mod syd, Westmoreland Street mod øst og Fishamble Street mod vest. Området har sandsynligvis fået navn efter familien Temple, der boede der i det 17. århundrede. Sir William Temple, der var rektor på Trinity College i 1609, havde hus der. Temple Bar optræder første gang i historien på et kort fra 1673. -- I det 18. århundrede var området mondænt, hvilket blandt andet ses af, at Händels Messias blev uropført her 13. april 1742. Senere i århundredet blev den nationalliberale, revolutionære gruppe Society of United Irishmen stiftet her i Temple Bar. I det 19. århundrede mistede området imidlertid sin tiltrækningskraft, og i begyndelsen af det 20. århundrede var Temple Bar et slumområde. Dette blev dog samtidig områdets redning på lang sigt, idet spekulanter gik uden om Temple Bar, da de i midten af 1960'erne renoverede større områder i Dublin. På den måde undgik kvarteret at få sin gamle arkitektur hærget. -- I 1980'erne stod Temple Bar alligevel for tur til at blive revet ned for blandt andet at skaffe plads til en stor busterminal. Imidlertid tog planerne herfor lang tid, og imens blev huse og butikker udlejet for lave priser, hvilket tiltrak kunstnere og småhandlende, og efterhånden måtte man indse, at det var en bedre udvikling end udsigten til busterminalen; planen om denne blev derpå taget af bordet, og byen satsede i stedet på at renovere de bestående bygninger for at tilgodese den efterhånden etablerede udvikling, der førte til renommeet som byens kulturelle område. -- Nutiden: Det bevarede Temple Bar rummer nu en række kulturelle institutioner, herunder det nationale filminstitut, det nationale fotoinstitut, et børnekulturcenter, en række kunstgallerier og en dramaskole, men også finansielle institutioner som den irske børs og nationalbanken. -- Om aftenen forvandles kvarteret til et forlystelsesområde med en lang række restauranter, pubber og natklubber. Der er også steder, der er kendt som samlingspunkt for unge mennesker tilhørende emo- og goth-subkulturen.

REJSEPLAN. Dag 1: "Check in" i Dublin Heuston station kl. 07:00, hvor dem, som skal med på turen, samles og med guiden stiger på det ordinære InterCity tog til Limerick. Her skiftes til en bus, som tager os på en rundtur i Limerick City, hvorefter turen går til borgen Bunratty og Folk Park Bunratty, som er en middelalderby ved borgen. Bussen tager senere videre til landsbyen Doolin ude ved vestkysten - en smuk tur i det kuperede rå klippekystområde, inden vi skal spise frokost på O'Connors Pub i Doolie. Herefter køres der til de smukke og mejestætiske klipper ved Cliffs of Moher, hvor vi kan gå en tur oppe på de 200 meter høje klipper, med en storslået udsigt ud over Atlanten. Videre går det til Black Head, Burren og Galway Bay, hvor vi har en overnatning i hjertet af Galway City på et 3 stjernet hotel The Imperial. -- Dag 2: Efter en irsk morgenmad, går turen med bus og guide kl. 10:00 afsted op i regionen og den nationale naturpark, Connemara, som er en helt unik smuk tur gennem "The Twelve Bens" bjergkæden i nationalparken. Der gøres holdt forskellige steder for fotografering. Undervejs vil guiden fortælle om det vi ser og oplever. Vores frokost indtages på den berømte pub i landsbyen Leenane, Gaynor´s Pub, som blev anvendt i filmen "The Field", med bl.a. den berømte engelske skuespiller Richard Harris. Fra pubben kører vi videre og ser på de mange smukke landskaber og vender i den smukke by Clifden - Connemara' s "hovedstad" og kører mod Kylemore Abbey, hvor vi skal se og opleve det smukke særprægede kloster og naturen deromkring. Efter et par timer her, vender vi tilbage til Galway via Inagh Valley med Maam Turks Mountain bjergene, hvor den berømte amerikanske instruktør John Ford filmede "The Quiet Man" i 1951. Dagen sluttes af med en betagende tur langs den vilde Atlanterhavskyst og langs kysten af Galway Bay ind til Galway og togstationen, hvor vores InterCity tog til Dublin Heuston station ankommer kl. 20:55. -- Railtours arrangerer turen dagligt (mandag - lørdag). -- Vores 2-dagestur kostede i alt kr. 3535,27. Det er en tur som stærkt kan anbefales - helt fantastisk og alle pengene værd.

Bunratty Castle (Irsk: Caisleán Bhun Raithe, betyder "Borg ved mundingen af Rattyfloden"), er en stor borg og i regionen County Clare, Irland. Borgen ligger i centrum af Bunratty landsbyen (Irsk: Bun Ráite), ved N18 hovedvejen mellem Limerick og Ennis, i nærheden af Shannon Town og dens lufthavn. Floden, som flyder ved siden af slottet, udmunder i den store nærliggende Shannon flod. Fra toppen af slottet, kan man se over til Shannon flodmundingen og lufthavnen. -- Borgen og den tilstødende "Folk Park", som er en genetableret middelalderlandsby drives af "Shannon Heritage". Borgen blev opført og stod klar i 1425, men efter at være blevet forladt i 1804, fik den lov at forfalde, de næste ca. 150 år. I 1954 blev borgruinen købt og restaureret af den 7. Viscount Of Gort (Adelig titel mellem jarl og baron), Standish Robert Gage Prendergast Vereker, (1888-1975). Han var en Irsk "feinschmecker" og samler af kunst og antikviteter, hvis adelige hovedsæde var på Hamsterley Hall, County Durham. Han gjorde tjeneste i den britiske hær under 1. Verdenskrig, med rang af løjtnant. Han tjente også under sin bror, John Vereker, som havde titlen Den 6. Viscount Gort, i Anden Verdenskrig og blev tildelt Military Cross. Han købte Bunratty Castle, i regionen County Clare, Irland i 1953, opmuntret af kunstsamleren John Hunt (Hunt Museum, Limerick, Ireland). "Bunratty Folk Park" ligger i tilknytning til borgen. Det er en lille landsby, som gennem tiden er samlet fra andre dele af Irland og genopbygget i parken. Man har villet skabe en landsby, som de så ud omkring 1800-tallet og i sammenhæng med borgen. Hele området er i dag besøgt af tusinder af turister hvert år. Borgen er i dag også berømt for sine middelalderlige banketter, hvor sangkoret "Bunratty Singers" udfører middelalderlige sange. -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er en lang række links til web-sider om Bunratty borgen og "The Folk Park", Her også mere udførlige muligheder for at læse om områdets mange krige og borgerkrige - da både England, Skotland og Irland løbende slogedes om herredømmet, magtmæssigt, økonomisk og ikke mindst religiøst, over alle de 3 "Kongeriger". Katolicismen og protestantismen lå her i stærk uforsonlig konflikt med hinanden i århundrede - noget man i dag stadigt gør i Nordirland - også voldeligt!

Bunratty - Floden, borgen og husene omkring. -- Historiens gang: De første beboere i området ankom ca. år 970 og var en lejr, som drev handel med de nordiske vikinger. I 1270, byggede Robert De Muscegros den første fæstning, som var simpel, da den blev bygget på en opdynget jordbakke/vold, med træpalisader som fæstningsmur ("Motte & Bailey" borg). Området med fæstningen blev senere tildelt Thomas de Clare, som byggede den første borg af sten på bakken. På dette tidspunkt var Bunratty landsbyen vokset og havde en befolkning på 1.000 mennesker. -- I 1318, blev Thomas 's søn, Richard de Clare, Steward of Forest of Essex, som var ny indehaver af slottet efter sin far, dræbt i Slaget ved Dysert O'Dea, under de "Irske Bruce Wars 1315-1318". I 1315, havde den skotske konge Robert Bruce of Scotland (forræderen mod William Wallace "Braveheart"), sendt sin yngre bror Edward Bruce, med en hær, for at invadere Irland. Bruce's hovedmission med denne invasion, var at etablere en nr. 2 front, i den løbende krig med det, på den tid, normanniske England. Store ekstremt voldelige slag blev udkæmpet i store dele af Irland, herunder blev Bunratty borgen og landsbyen totalt ødelagt af den sejrrige klan O'Briens fra Munster. -- I 1332, efter at borgen var jævnet med jorden og var blevet genopbygget, med hjælp af Kongen af England, blev borgen atter jævnet med jorden, af irske krigsherrer fra området Thomond, som tjente under klanerne O' Briens og MacNamaras. -- I 1353, efter at borgen havde ligget i ruiner i 21 år, blev den genopbygget af Sir Thomas Rokeby. Men da han og mange andre irske adelige, var understøttet af den engelske konge, blev borgen omgående igen angrebet og erobret af irske republikanere og herefter forblev Bunratty borgen på disse irske hænder. Borgens nuværende, gennemrestaurerede sruktur blev bygget af MacNamara klanen ca. 1425, men 50 år senere var den i hænderne på klan O'Briens, som var den mest magtfulde klan i regionen Munster i Irland. -- Læs evt. ovenfor i tekstafsnittet, ved de indsatte links, hvor historiens gang for Bunratty og området, såvel som hele Irland, kan læses.

Landsbyen Doolin, hvor vi gjorde holdt. Den er maeet besøgt af turister og byens huse er for det meste omdannet til souvenirbutikker, pubber og B & B´s. Der er kun 1 gade/vej, hvor husene primært ligger - Fisher Street. Byen og området er ofte udgangspunkt for turisternes besøg ved de imponerede klipper ved Atlanten, Moher Cliffs og lavaklippelandskabet, Burren, som ligger i nærheden. -- Doolin, en lille landsby ligger på vestkysten af Irland, er et fantastisk sted for folk, der søger at få en smagsprøve på alle , at Irland har at tilbyde. Fra hyggelige pubber kendt for deres traditionelle musik til fredelige vandrestier og tilbage veje elsket af udendørs elskere til butikker fyldt med alle former for tradtional irske håndværk og tøj , den lille by Doolin har alt hvad en rejsende til Irland kan være på udkig efter . Den lavere landsby Doolin er særligt naturskønne , med butikker og restauranter langs den ene side af hovedgaden , alle står over for en boblende bæk, der hoveder mod den nærliggende Atlanterhavet . Det centrale i landsbyen er Gus O'Connor 's Pub , som mange betragter som et af de bedste pubber i Irland . Og et par miles syd er fantastiske Cliffs of Moher . Doolin kan være små , men det er helt sikkert en af Irlands førende destinationer. Doolin er en charmerende lille kystby på den nordvestlige kyst af County Clare . Set mod de forrevne Atlanterhavet og omgivet af spektakulære nøgne kalksten landskab af Burren , Doolin er et sted med betagende skønhed. Doolin ligger otte kilometer fra den berømte Cliffs of Moher , 6 km fra Lisdoonvarna kurby , 50 km fra Shannon lufthavn og 70 km fra Galway City. Traditionelt et fiskerleje , Doolin er nu kendt over hele verden , som den traditionelle musik hovedstaden i Irland . Et af Doolin 's mest berømte sønner var Micho Russell , en af verdens reknown fløjte spiller. Hans bidrag til irsk musik bliver fejret med en weekend i traditionel musik hver februar. Hjem til tusindvis af internationale besøgende hvert år , Doolin er mange ting for mange mennesker . For nogle er det et sted at opleve inciterende musik sessioner natlige i pubben , og for andre er det er et sted for ensomhed og ro , hvor man kan genopfriske deres ånder væk fra hverdagens stress og jag i livet. Doolin har velkommet gæster i mange år , og nogle af de mere populære aktiviteter er , at besøge den storslåede Cliffs of Moher , eller arkæologiske steder i Burren , at finde den sjældne flora og fauna i The Burren , nyder naturskønne vandreture , besøge Aran Øer, Sea Angling , se solnedgangen , nyde bølgerne , spille pitch and putt eller prøve nogle af de følgende mere specialiserede aktiviteter . Caving , dykning , klatring, bjergvandring eller mountainbike. Doolin Cave (Pol en Ionain ) er indstillet til at blive en af de største turistattraktioner i County Clare . I Doolin , vil County Clare finder du et bredt udvalg af kvalitets bolig , der passer til alle budgetter , der spænder fra hoteller , pensionater, bed & breakfast , ferie vandrerhjem , campingvogn og campingpladser og selv- catering hytter . Doolin restauranter tilbyder fine fødevarer med lokale fisk og skaldyr en specialitet . Vores verdensberømte pubber feature traditionel musik møder natlige og også tjene velsmagende pub mad. Der er et varieret og spændende udvalg af butikker med ting , der passer til enhver smag og pengepung . Hvorfor ikke komme og nyde charmen i dette lille irske kystby rod i arv og kultur alligevel besidder en international atmosfære . Du vil blive sikret en varm velkomst med top kvalitet, service og et venligt smil . Vi garanterer , du ønsker du opdaget det før , og vil ikke ønsker at forlade Doolin County Clare . Hurtig Fakta FOR Doolin, Irland : •Befolkning ( ca. ) : 500 •Højde : 50 fod •Amt : Clare •Beliggenhed : West Coast •Ca . Afstand fra Galway : 30 miles •Hovedveje i eller i nærheden af Doolin : N67 , R476 , R477 , R478 , R479. -- I tekstafsnittet ovenfor, er der flere links til Doolin og området der.

Gus O'Connors Pub er et must for alle fans af irsk folkemusik. Gus O'Connor 's Pub kan dateres tilbage til år 1832. I dag er der traditionel irsk folkemusik hver aften i sommersæsonen - sessionerne starter kl. 21:30 og varer ofte indtil sent om natten. Alt foregår på en uformel og nem facon og pubbens ry og musikernes ditto, viser, at dette ikke bare er et turist-show, men at musikken kommer ud af de optrædende musikeres og sangeres hjerter ...! Gus O'Connor 's Pub er også kendt for god mad: Køkkenet er åbent mellem kl. 12:00 og kl. 21:00. Man kommer bare i det tøj, man har på den dag, pubben er et sted for almindelige mennesker og turister er velkomne. -- En kort historie om irsk folkemusik: Doolin har haft en levende musikalsk arv i mange årtier. County Clare og landområdernes befolkninger har været hjemsted for den gæliske kultur og levevis, herunder det gæliske sprog i århundreder, måske tusinde år. - Det gæliske sprog, er som så mange andre steder i Europa, hvor befolkningernes egenartede sprog, ofte er på retur, også i aftagende betydning, her ude ved Irlands vestlige landområder. Men irsk musik, sang, dans og historiefortælling, har altid dannet stof og grobund for dette vestirske kystsamfund. -- Men førhen blev denne kultur ikke udelukkende praktiseret i pubber, men i forsamlingshuse og hos private. I dag er denne gæliske musik, sang og dansekultur i stedet for centreret om de mange pubber overalt i Irland, ikke kun på vestkysten. Mange pubber fungerer ofte som befolkningens andet hjem, deres anden dagligstue, hvor man jævnligt kommer og snakker og hygger sig, ser tv, hører musik osv. -- Siden 1930´erne registrerede Seamus O'Duillearga den irske gæliske kultur i området, for den irske "Folklore Kommission" (1935-1971), herunder optagelser af denne kulturs udtryksmåder (musik, sang og fortællekunst), som i dag er videreført under "Institut for irsk Folklore UCD". Disse optagelser er tilgængelige for offentligheden. -- Doolin er i dag internationalt kendt for den musik, som finder sted her. Dette sker takket være tidligere generationer af musikere fra området. Mest berømte af disse er måske Russell brødrene, Micho, Gussie og Pakie. I 1960´erne bragte de deres unikke musik ud til verdensscenen. Brødrenes internationale turneer og optræden også via f.eks. tv og radio, satte Doolin på verdenskortet. Folk rejste fra hele verden, for at se og høre disse "ambassadører" for Doolin. Hjulpet af sin geografiske placering, som en lille malerisk fiskerby, ved foden af klipperne, Moher Cliffs og nær ved det særprægede landskab, Burren, dannede Doolin og kulturen her musikhistorie. -- Denne fortid med mange musikere og besøgende, har gjort Doolin til, hvad byen er i dag - et blomstrende fællesskab og et godt sted at høre et par musiknumre med et glas øl! -- Tre pubber ( McGann's, O'Connors og McDermott 's) i Doolin, har musik på programmet hele året rundt. Musikerne er både lokale og fra hele Irland og deres program hver aften og nat, har altid sin egenart. Mange forskellige stilarter og blandinger af instrumenter bliver flittigt anvendt. -- En session kan beskrives sådan: Det er en uformelt samling af blandede traditionelle folkemusikere, som ikke afholder prøve/øvesessions, men bare aftaler hvad der skal spilles og hvornår. De vigtigste ingredienser for en vellykket session er, at musikerne har et fælles repertoire af melodier og at det er baseret med en fælles "nøgle" (indforstået tilgang). -- "D" anvendes mest eller lejlighedsvis "E flat". Melodierne er normalt inddelt i sæt af to eller flere melodier, hvor de musiske ændringer ofte indledes med et nik eller et blink. -- Vi havde en hyggelig relativ kort stund i pubben, hvor vi købte vores frokost. Vi fik en let ret kyllingesalat og et glas lager øl hver - det løb op i kr. 195,00.-, rimeligt nok i forhold til pubbens berømte ry.

Midt i al skønheden og det vældige natursceneri, er der dog også en frygtelig sandhed om The Cliffs of Moher! Jeg fik efter vores besøg oplyst, at klippeområdet er skueplads for mange selvmord - faktisk i snit 3 selvmord om ugen - året rundt!!Mennesker som ønsker at forlade livet af den ene eller anden grund, vælger ofte, at spring i døden fra dette sted. De ulykkelige skæbner kommer ikke kun fra Irland, men fra England og andre lande i både Europa og USA/Canada! Nogle få selvmord her, kan dog også være en ulykke, da nogle besøgende i hårdt vejr, alene, mister fodfæstet og styrter i døden. -- Alle disse rædselsfulde tragedier, sker som regel når folk er alene og om natten. Men hele tiden når her er enetn få eller mange mennesker på besøg, går mange helt ud til kanterne, nogle cykler langs kanterne og filmer hinandens stunts. Ulykker sker her jævnligt og understreger hvor forræderiske klipperne er og hvore dumdristige folk er. Mange drages mod dybet og søger det sus i kroppen, når de går langs kanten, eller sidder med benene dinglende ud over klippekanten. Hvis man er i en gruppe, kan den dumdristige adfærd udløses af et gruppepres. -- flere steder er der opsat skilte med advarsel om at gå uden for afmærkninger og den lave mur, som er opstillet på noget af klippestien. Men næsten alle skræver over disse markeringer og ignorer advarslerne og går ud til kanten! -- Man søger ikke at tale om det og "reklamere" med de mange selvmord - det ville kun betyde, at endnu flere ville anvende stedet til sin død. Men næsten hver gang der sker et dødsfald ved klipperne, skrives der om det i de lokale medier. Man kender selvsagt ikke til de antagelig mange, som kaster sig i døden og forsvinder i havet uden at efterlade sig spor. Menneskene som gør dette, er måske allerede savnet eller forsvundet, der hvor de kommer fra og ingen ved om de har taget sig af dage her ved klipperne. -- Her er en notits fra avisen The Irish Examiner, mandag 9. august 2010, skrevet af journalisten Pat Flynn. -- Politiet (Gardaí) var i færd med at efterforske de sidste 3 dødsfald/selvmord ved The Cliffs of Moher, som man havde opdaget inden for de sidste 14 dage, da man i weekenden fandt endnu et lig i havet, neden for klipperne. Liget af en mand blev bjerget fra havet ved middagstid om lørdagen. Alarmen indløb kl. 12:45, da et medlem af Doolin´s redningshold fra den Irske Kystvagth (ICG), opdagede et lig i vandet ca. 20 meter ude under hovedudsigtsområdet af klipperne. Bjergningen af liget skete lidt senere, da Doolin ICG frivillige kystvagtfolk, samlede manden op, efter at han var drevet yderlige ud i havet, ca. 150 meter fra kysten. Liget, som var ilde tilredt efter at være smadret ind mod klipperne af de store bølger, blev med redningsbåden fra Doolin, sejlet til ICG basen på molen i Doolin, hvor det senere blev bragt til The Mid-Western Regional Hospital i Limerick, hvor en obduktion af liget blev udført om søndagen. -- Politiet´s opgave er nu at formelt at finde frem til den døde mands identitet. Men man mener allerede, at liget af manden, er en 37-årig polak, som allerede var eftersøgt om morgenen i torsdags, efter at en bil var blevet efterladt dagen før på parkeringspladsen ved klipperne. Bilen var blevet lejet tidligere på ugen og blev altså først registreret onsdag nat. -- Alarmen vedrørende en mulig forsvunden person (som jo sker konstant/alle er vant til disse ulykkelige hændelser og ved hvad der skal sættes i gang), blev iværksat af vagtmandskabet ved klipperne, så snart man så den forladte bil på P-pladsen torsdag morgen. Man ved, at den polske mand, som boede i Bray, County Wicklow, forlod sit arbejde forrige tirsdag og sagde til sine kollegaer, at han ikke ville komme tilbage. Hans kone havde rejst tilbage til Polen nogel uger før. -- Politiet ved Ennistymon undersøger fundet af manden, men behandler hændelsen, som en "personlig tragedie".

Henne ad stien sydover langs Moher Cliffs, kom jeg til dette sted og skilt, som advarede mod at gå længere. Det havde jeg nu ikke tænkt mig, da jeg kunne se andre forcere skiltet og den lille "mur". stien følger nu tæt langs klippekanten videre frem. -- Et andet dødsfald er nævnt i "The Irish Times", tirsdag den 15. december 2009, med overskriften: "Liget af en kvinde fundet på Cliffs of Moher". I går bjærgede frivillige fra Kystvagten på The Cliffs of Moher, et kvinde-lig, næste halvvejs nede af klippesiden. Efter en indsats, som tog 7 timer, bjærgede man liget af den 36-årige kvinde fra Limerick, så lå på en klippeafsats halvvejs ned af klippesiden. Eftersøgningen af hende var iværksat, efter at man havde fundet hendes bil efterladt på P-pladsen ved klipperne. Det tog over 1½ time for de 30 frivillige kystvagtfolk, at klargøre deres udstyr, så de kunne etablere bjærgningsoperationen. 2 frivillige mænd, lod sig fire ned af klippesiden mod en farlig og glat græs klippehylde, hvor man kunne se liget. De tilbragte 2 timer med at sikre liget i en hejsebåre, før man kunne trække den op til klippekanten. -- Kvinden var meldt savnet fra sit hjem, søndag nat og det var begrundet og frygtet, at hun havde kørt til County Clare området og antagelig til The Moher Cliffs for at begå selvmord. Antagelsen viste sig at være rigtig. Endnu en af de hundredvis af ulykkelige mennesker, som kaster sig ud i en frygtelig død, som må være helt ufattelig at gøre, når man ser områdets farlighed og naturens vildskab. Mange dør ikke omgående i faldet, ofte rammer de klippevæggene, klippehylder og såres eller smadres her, inden de nådigt rammer det iskolde hav og her hurtigt drukner eller smadres mod klipperne af bølgerne. Kystvagtfolkene må tit, med fare for eget liv, helt ind til klipperne for at bjærge ligene. Men nogle gange, når de ulykkelige mennesker kaster sig ud om natten ud i mørket, kan de ikke se, at der flere steder på klipperne er klippeafsatser og klippehylder, eller ligefrem klipper som ligger lavere end den klippe de springer ud fra, hvorved de ikke havner i havet, men som kvinden nævnt ovenfor, rammer en af disse lavereliggende klippeplateauer. Ofte er dette fald dødeligt, men "risikoen" for at overleve faldet og ligge kvæstet her er stor - og måske bliver man ikke fundet, før det er for sent og døden indtrådt, af de kvæstelser man har pådraget sig. Det er et meget traumatiseret sted visse steder på klipperne. Flere steder er der opsat mindeplader og indridset navne i cementmurene, på de som har taget deres eget liv her. Ved næste foto, beretter jeg om det mest kendte selvmord, som rystede og chockerede hele landet - en hændelse, som er kendt og berettet om i hele verden...

Billedet her viser den mor, som kastede sig i døden, knugende sin 4-årige søn i favnen! -- Torsdag den 4. october 2007 kl. 22:28, blev der ved et ligsyn afgjort, at dødsfaldet af den 26-årige kvinde og hendes 4- årige søn ved The Cliffs of Moher, tidligere på året, ikke skyldes drukning. -- Den statslige Patholog Dr. Marie Cassidy oplyste over for Galway´s Ligsynsret, at kvinden, Eileen Murphy, Åbenbart havde sprunget ud fra klipperne med sin 4-årige søn, Evan Jack, i sin favn. Dr. Cassidy sagde, at deres død var et resultat af mange svære kvæstelser. -- Man ved, at Eileen Murphy, sammen med sønnen, rejse med bus til The Cliffs of Moher fra Galway den 30. january. Hun og sønnen Evan tilsluttede sig en guided bustur, sammen med ca. 30 turister. Men hun og sønnen forlod gruppen, da de stod af bussen og skulle gå ud til klippeområdet. Som bevis og bevidnet over for ligsynsretten, oplyste vagterne ved klipperne, at de havde set en kvinde og hendes barn. Vagterne fortalte, at de så og hørte barnet græde i kvindens arme. Men da mange mennesker passerer skiltet alligevel, foretog vagterne sig ikke noget. Da Eileen Murphy og hendes søn ikke var at finde blandt gruppen, som skulle forlade stedet i bussen, blev en eftersøgning iværksat. Man fandt hende død, kort tid efter, i havet neden for klipperne. Hendes søn fandt man også straks og da man bjærgede dem fra redningsbåden, viste de sig, at sønnen stadig var i live. Han blev med en tilkaldt helikopter, fløjet til Universitets Hospitalet i Galway, hvor man her kunne konstatere, at også han nu var død. -- Dr. Cassidy fortalte også, at selvom Eileen Murphy havde en sygejournal med diagnosen depression, var der ikke nogen indikationer om, at hun var truet af det efterfølgende selvmord. Eileen Murphy's mor og søster deltog ved dagens ligsyn og begge var dybt rystede og berørte under sagens forløb. Eileen Murphy og hendes søn, stammede oprindeligt fra Churchtown i County Cork (sydlige Irland). En gribende og ulykkelig udgang for en ung mor og hendes uskyldige barn! Seværdigheden ved The Moher Cliffs, er stadig et fantasisk natursceneri, men min begejstring for, at alle uden nævneværdige restriktioner, frit kan færdes på klipperne og ud langs kanterne, er dalet noget, ikke mindst fordi jeg selv lod hånt om advarslerne og også passerede advarselsskiltet og gik videre ud langs klippekanterne. Vi er godt nok frie mennesker, med eget ansvar for liv og lemmer, men måske kunne man godt forhindre en del i at søge døden på denne absolutte grusomme måde, både over for dem selv, men ikke mindst også for de efterladte og de redningsfolk, som skal bjærge selvmordsofrenes ofte sønderknuste lig. Selvmordsmulighederne og folks nemme og uhindrede adgang til at kaste sig i døden, synes jeg er lige lovlig "frit". -- I en 10-års periode, er der vel tale om, at ca. 1200 til 1500 mennesker begår selvmord ved klipperne - det lyder helt absurd - det må kunne begrænses på en eller anden måde. Da jeg færdedes på klipperne, så jeg ikke en eneste vagt og folk "legede" med døden flere gange medens jeg var der, ved at gå og sidde på klippekanten. Blæst og kastevinde kunne sagtens få et menneske til at miste balancen og falde i dybet. Jeg skulle i hvert fald ikke ud i nærheden af kanten!! Så jeg holdt mig inderst på stierne.

På vores bustur videre fra Moher Cliffs, kom vi gennem det enorme øde og golde landskab, Burren (engelsk) - (Irsk: Boireann, som betyder "stor sten"), som er et goldt klippe- og stenlandskab i det nordvestlige County Clare, Irland. Det er et af de største golde landskaber i Europa. Her gjorde vi holdt for en lille gåtur ud på denne fladeørken. Vores busrute gik langs havet og vi fik et særpræget udsigt over det endeløse atlanterhav og ind mod land, hvor de "endeløse" vidder af sten, strakte sig flat langs kysten og op i stenede bakkedrag længere inde over land. Burren regionen måler ca. 250 kvadratkilometer, omgivet af landsbyerne Ballyvaughan, Kinvara, Tubber, Corofin, Kilfenora og Lisdoonvarna. Regionen er afgrænset af Atlanterhavet og Galway Bay mod vest og nord. En lille del af Burren er blevet udpeget som Burren National Park. Det er en af kun seks Nationalparker i Irland og den mindste i størrelse (15 km²). -- Burren området er rig på historiske og arkæologiske steder. Der er mere end 90 storstensgrave i området, stendysser (herunder Poulnabrone Dolmen, se link i tekstafsnittet), et keltisk højt kors i landsbyen Kilfenora, og en række ringborge - blandt dem den tredobbelte ringborg Cahercommaun på klippekanten af en flod, og det usædvanligt velbevarede Caherconnell Stone Fort. Corcomroe Abbey er en af områdets største attraktioner. -- Det barske og golde landskab er gennem tiderne udnyttet af modstandsorganisationer, f.eks. Guerilla operationerne i Burren i 1651-1652. Den engelske næstkommanderende for Irland på det tidspunkt, Edmund Ludlow - (ca. 1617 – 1692, var en engelsk parlamentariker, bedst kendt for sit engagement i henrettelsen af kong Charles I, og for hans erindringer, som blev udgivet posthumt i omskrevet form, og som er blevet en vigtig kilde for historikere, der forsker i perioden med de "The Three Kingdoms". Efter tjeneste i den Engelske Borgerkrig, som omdattede de 3 kongeriger, Irland, Skotland og England, blev Ludlow valgt som medlem af "The Long Parliamentet". Efter oprettelsen af Commonwealth i 1649, blev han udnævnt til næstkommanderende i kommandoen for Parlamentets hærstyrker i Irland). Ludlow erklærede: "Burren er et land, hvor der ikke er vand nok til at drukne en mand, ikke træ nok til at hænge en mand eller jord nok til at begrave ham .... og alligevel er deres kvæg meget fede, for græsset vokser i tørv og jord, af to eller tre kvadratfod, der ligger mellem klipperne, som er af kalksten og græsset er derfor meget sød og nærende". -- De afrundede klippebakker og de vidtstrakte klippeflader i Burren, er sammensat af kalksten, som er fuld af revner på kryds og tværs, der er kendt som "grikes", med isolerede sten og klipper, kaldet "clints". Regionen giver eksistensmuligheder for planter, som hører hjemme i både det arktiske, middelhavs- og det alpine område - på grund af den usædvanligt miljø og klima. Den blå blomst Ensian, er en alpin plante, der anvendes som symbol og logo for områdets turistråd. Burrenområdets mange kalkstensklipper, især havklipperne ved Ailladie, huser mange klippe- klatreplanter. Der er en række kortlagt grotter i området, bl.a. Pollnagollum. Landsbyen Doolin er en populær "base camp" for grptte/huleentusiaster. Nær byen ligger en grotte, som er en af de to vigtigste grotter i området. Da det kan være farligt at færdes i grotterne, er der ved Doolin også en afdeling af "Irish Cave Rescue Organisation". -- Burren området er kendt for en lang historie med udøvelse af traditionel irsk folkemusik. Det er især kendt for "West Clare Style" ved musikken fra harmonikainstrumentet. Der afholdes flere typer musikfestivaller i Doolin. -- Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er adskillige links til web-sider om Burren og alt det området kan tilbyde af spændende besøg og vandreture. Landskabet er goldt, men huser en fantastisk historie og natur alligevel.

Den første dag på vores tur, "The West Coast Explorer", endte i hovedbyen på den irske vestkyst, Galway (gælisk irsk: Gaillimh, eller Byen Galway, Cathair na Gaillimhe), som er en by i County Galway, provinsen Connacht i Republikken Irland. Det er den femte største og hurtigst voksende by i Irland. Det er også den tredje største by i Republikken. Byen er beliggende på vestkysten af Irland, ved floden Corrib mellem Lough Corrib og Galway Bay. Befolkningen i Galway by og dens omegn er på ca. 75.000 i dag. -- Bussen satte os af på bus- og jernbanestationen, hvor der var en lille gåtur over byens hovedtorv Eyre Square op til det 3-stjernede hotel, Imperial, hvor vi skulle overnatte, inden næste dags tur rundt i det smukke Connemara og til Kylemore Abbey. Hotellet var ret kedeligt og ikke et sted man havde lyst til at blive på. Så vi fik vores værelse, som var udmærket, men af ældre dato, hvorefter vi gik ud i byen for at få noget at spise. -- Galway er kendt for at være Irlands kulturelle hjerte (gælisk: Croí Cultúrtha na hÉireann) med sin pulserende livsstil og mange festivaler, fester og arrangementer. Hver juli, er Galway vært for Galway Arts Festival, som er kendt for sin berømte Macnas parade. I 2004 var der 3 danseorganisationer, 10 festivalselskaber, 2 filmselvskaber, 2 irske sprog organisationer, 23 musikalske orkestre, bands o.a., 12 teatergrupper, 2 billedkunst grupper og 4 forfattergrupper med base i byen. -- Endvidere var der 51 steder til arrangementer, hvoraf de fleste blev anvendt til f.eks koncerter og billedkunst gallerier, men 10 blev beskrevet som "multikulturelle" spillesteder for primært musik. Byens store pladser domineres af Eyre Square (indeholdende John F. Kennedy Park) i centrum af byen, og den Spanske Parade ved siden af Den spanske "Triumfbue", Spanish Arch. -- I 2007 blev Galway betegnet, som en af de otte "mest sexede byer" i verden!? I en meningsmåling fra 2008 rangerede Galway som det 42. bedste turistmål i verden, som det 14. bedste i Europa og det 2. bedste i Irland, efter lillebyen Dingle (1900 indbyggere!). Galway var rangeret foran alle europæiske hovedstæder , undtagen Edinburgh, og mange traditionelle turistdestinationer, som f.eks. Venedig!!

Foto af en fisker- og sejlbåd, "The Galway Hooker" (Irsk: Húicéir). -- Se ovenfor i tekstafsnittet under Galway, videoen om skibene i det anbragte link. -- Skibstypen er en traditionel sejlbåd, der anvendets i Galway Bay ved vestkysten af Irland. Hookeren blev udviklet til det storm- og vindomsuste hav, hvor skibet blev brugt til fiskeri line og krog. Skibet er kendetegnet ved den særprægede sejlopsætning, med en enkelt mast og en standard tilrigning, som bestod af tre ofte brune sejl, et storsejl, et forsejl og en fok, som udspændtes ud over stævnen på et bovspryd. Sejlbåden blev bygget af lærk, eg og bøg i en robust håndværkstradition. Båden tømmer var som regel asfalteret med en blanding af creosot og kul. Skroget blev udsmykket fra stammen til masten og en lille "hytte" eller "Cuddy ", blev opsat til madlavning og soverum. Madlavningen i båden skete med åben tørveild med en stenskorsten over. Ballasten i båden, bestod af lokale sten og blev omhyggeligt placeret midtskibs. Den traditionelle farve var sort skrog og sejlene i en mørk rød -brun farve. -- Bådtypen Galway Hooker har oplevet en betydelig fornyet interesse de senere år og bådene bliver stadig omhyggeligt bygget. -- Hvert år afholdes der en festival (Cruinniú na mBád), hvor der arrangeres en regatta på tværs af Galway Bay fra Connemara til Kinvara ved Galway/Clare countygrænse. -- Galway Hooker bådtypen er inddelt i fire klasser (irsk benævnelse). (1) "Bad Mór" (stor båd ), som varierer i længde fra 10,5 til 13,5 meter (35 til 44 fod). (2) Den mindre båd, "Leath Bhád" (halv båd), er omkring 10 meter (28 fod) i længden. Disse 2 bådtyper blev brugt til at fragte brændselstørv (peat), over Galway Bay fra Connemara og County Mayo til Aran Islands og Burren. Sejlbådene fragtede ofte kalksten på hjemrejsen, som i knust tilstand, blev brugt på markerne, for at neutraliserer den sure jord i Connemara og Mayo. (3) Bådtypen "Gleoite" har en længde på 7 til 9 meter (24 til 28 fod) og har samme sejl og rig som de 2 større både. De blev brugt til fiskeri og som fragtbåd. (4) Den sidste bådtype, "Púcán", svarer i størrelse til "Gleoite", men har kun et storsejl og en fok. Disse mindre både var helt åbne (fotoet). Der var tidligere også en klasse, som var udstyret med et lille "styrehus", placeret på dækket over skibets ballast og som også blev brugt til fiskeri. Da de irske bosættere i Boston på nordøstkysten af USA, havde behov for fiskefartøjer, byggede de Galway Hookeren, som de kendte hjemmefra. Disse både blev kendt som Boston Hookers, Irish Cutters i de officielle optegnelser, eller drillende "Paddy Boats". -- Oprindelsen af fartøjerne er ikke klarlagt. De har været i brug i mindst 200 år, selv om det er blevet foreslået, at udformningen af båden kan dateres yderligere tilbage, på grund af det østlige, arabiske udseende af sejlene og bådhåndværket i sig selv. Mange har foreslået dette som endnu et eksempel på Koptisk (kristne i Ægypten) indflydelse på Irlands vestkyst. Connamara området havde mange bådebyggere og det menes, at de byggede disse både specielt til havområdet og vestkysten af Irland. Bådene kunne sejle på lavt vand og var dermed ideel for farvandsområderne omkring det sydlige Connamara. Mange mener, at det er mest sandsynligt, at Galway Hookeren har deres oprindelse i området, i stedet for at være inspireret udefra. -- Genoplivningen af interessen for bådtypen, skete ved offentliggørelsen i 1983 af bogen "Galway Hookers - Sejlads i Galway Bay" ( Richard J. Scott). For første gang blev en detaljeret konstruktion og sejlføring offentliggjort. Scott var også stiftende medlem af "Galway Hooker Association". -- Sejlbåden beskrives også således: "Galway eller Connemara Hooker", med sin karakteristiske buede linier, støttede etableringen af en betydelig fiskeindustri i Galway Bay og omkring Connemara kysten i det 19. århundrede og transporterede gods , husdyr og brændstof på et tidspunkt, hvor havet var det vigtigste middel til transport og kommunikation for kystsamfundene i det vestlige Irland. Siden midten af halvfjerdserne, da mange af de gamle sejlfartøjer, var på randen af udslettelse, begyndte man en nænsom restaurering af de gamle og nye både blev bygget. -- "Galway Hooker" bådtypen menes også at have tilknytning til Holland eller Norge. James Hardiman´s beskrivelser i hans bog "Galway´s Historie" fra 1820, nævner en stigning i størrelsen af de både, der blev brugt af fiskere fra "Claddagh", fra ca. 1790 og fremefter. En havfiskeri rapport fra 1836 nævner også, at Hookerne var vokset betydeligt i størrelse fra 4 til 6 tons til 8-14 tons på det tidspunkt. -- Forfatteren Scott konkluderer derfor, at "det er ikke urimeligt for Galway, at gøre krav på, at Hookeren er deres egen bådtype, udført med et meget specielt håndværk, skræddersyet til deres havområde og til deres behov.... at Galway Hooker skibstypen var enestående for mere end 100 år siden, er ubestrideligt". -- Bådebygningen og sejlrigningen af Galway Hookeren var centreret tidligt i det 19. århundrede. Den nævnte fiskerirapport fra 1836 fortæller os, at i 1835, blev 20 nye Hooker sejlbåde bygget i Claddagh, hvor en skibsbygger tjente 0,15 dkr plus tre glas whisky om dagen. Hver Hooker kostede £ 70 og en fordækket kostede ekstra £ 10. Fiskerne selv lavede og monterede sejlene og riggen sel. Gulvet i den lokale kirke eller retsbygning blev brugt til at skære sejlene ud. Fiskerirapporten fra 1836 bemærker også, at Connemara fiskerne normalt fik brugte både fra Claddagh fiskere, men senere i 1800-tallet begyndte bådebyggere i Connemara også med at fremstille Hookeren. Nogle af de berømte Galway bådebyggere, er beskrevet af Richard Scott i sin bog - Seán Rainey, der var baseret nær den Spanske Arch på den østlige bred af floden Corrib i Galway. Han huskes for at bygge den sidste Galway Hooker, "The Truelight", for Martin Oliver, der skulle blive den sidste "konge af Claddagh". Han havde som "konge", ret til at have hvide sejl på sin båd. Hookeren "Truelight" overlevede Cleggan katastrofen i 1927, da 44 fiskere mistede livet i en voldsom storm. Digteren Richard Murphy ejede "Truelight" i 1960-erne, men desværre er ligger skibet forladt og molestreret i Carna i Connemara. Galway Civic Trust arbejder i øjeblikket med en plan om at genopbygge Truelight og opsætte skibet permanent i udstillingen på Galway Bymuseum. en anden Hooker skibsbygger, Seán Cloherty kom oprindeligt fra Carna, Connemara og er bedst kendt for tre både, som han byggede i 1920´erne, "Star of the West", som dik tabt i 1948, og "Volunteer" og "Ave Maria" som begge stadig sejler i dag. Seán O'Donnell blev født i Leitir Mealláin, i Connemara og flyttede til Galway i 1886, efter hans "forliste" ægteskab, hvor han oprette et bådebyggeri på havnen. Han byggede først og fremmest de mindre både, gleoiteogs og pucáns, der var mere i kurs hos den gennemsnitlige fisker. Muighinis, en ø forbundet med fastlandet nær landsbyen Carna i Connemara, var hjemsted for mange berømte bådebyggere. Seán Ó'Laoidhe, oprindeligt fra Leitir Mealláin, begyndte at arbejde der i 1840´erne. Seán Casey var i lære hos ham og senere etablerede han sit eget værft og overførte sine evner til hans tre sønner, Pádraig, Martin og Johnny. De berømte Casey både omfatter "Ark", bygget i 1887 og "Saint Patrick", bygget i 1890´erne, som siden har taget mange lange ture med hendes skipper i dag, Paddy Barry. Joe Mulkerrin og Marc, Peter og Joe Cloherty var velkendte bådebyggere omkring århundredeskiftet og var også baseret på Muighinis. Efterkommere af Cloherty og Mulkerrin familierne, har lige siden fortsat med at bygge og reparere Hookerbåde og i dag i øget omfang, takket være den fornyede interesse og genoplivning af det traditionelle bådhåndværk i Vestirland. -- Omfanget, størrelsen og betydningen af "båd- og fiskeindustrien" i Galway, Aran og Connemara, blev i fiskerirapporten fra 1836 tydeliggjort. Der var 105 åbne Hooker sejlbåde (3), som beskæftigede 500 mænd og 80 småbåde (4), som beskæftigede 320 mænd, der var baseret i Claddagh. I Connemara, der dækker et område fra Killary til Spiddal, var der bare en Hooker storbåd (1), 111 halvstore (2), 316 åbne sejlbåde (3) og 1236 små både (4). Forfatteren Richard Scott rmener, at nogle af Claddagh bådene, var udstyret og rigget, sådan, at de i et vist omfang tillod fiskerne at sejle så langt sydpå som Limerick og Tralee eller nordpå til Westport og Sligo. Ifølge Peadar O'Dowd´s bog, "Nede ved Claddagh", høstede fiskere fra Claddagh, havets rigdom med drivgarn efter sild og lange liner med kroge med agn for andre afiskerter. Inden fiskerne skulle sejle ud på togt, blev garnene efterset og repareret, ofte med hjælp af mændenes koner og større børn. I dagevis, før bådene sejlede, gik hundredvis af kvinder og børn ved kysten for at grave sandorme op som agn til fiskelinerne, eller de samlede muslinger fra klipperne, der også skulle bruges som madding. De vigtigste fiskearter man fangede på den tid, var sild og forfatteren Hardiman rapporter om de enorme stimer af sild, som blev fanget årligt. Men også mange andre arter fisk blev fanget i Galwaybugten, pighvar af de største og fineste slags, tunge, rødspætte, torsk, kuller, kulmule, hvilling, lange, multe, sort og hvid lubbe, makrel, brasen, ål og flere andre sorter. Der var også en overflod af hummere, krabber, østers, rejer, muslinger osv., og til meget rimelige priser. -- Men med ankomsten af de større trawlere i bugten, blev fiskebestandene stærkt reduceret og ved udgangen af det 19. århundrede, var der kun en fjerdedel af det oprindelige antal Claddagh fiskerne , som stadig levede af fiskeri i bugten. -- Mange af de yngre mænd havde emigreret til USA eller Canada, især under hungersnøden i midten af 1800-tallet, nogle valgte at følge deres maritime kulturarv, med tjeneste i den britiske flåde. Som et resultat heraf faldt efterspørgslen efter nye Hookerbåde og mange af de eksisterende forfaldt. Nogle af fiskerne begyndte at bruge deres både til transport af tang eller græstørv for at tjene til livets ophold. Dette forfald fortsatte ind i det 20. århundrede. Martin Oliver, "Kongen af Claddagh", måtte sælge sin båd "Truelight" i 1961, da han ikke længere kunne finde en besætning til at fiske sammen med ham. -- Ud over fiskeri, spillede Hookerbådene en vigtig rolle med transporten af en bred vifte af varer på vestkysten. Tørv, det vigtigste brændstof i det 19. århundrede og brugt langt ind ind i det 20. århundrede, blev transporteret fra Connemara, hvor der var rigeligt. Fra Kinvara og Ballyvaughan sejlede man med kalksten og fra bredden af Galway Bay og Aran Islands, fragtede man kvæg. Generelle forsyninger bragtes tilbage de lokale handlende og butiksindehavere i Connemara. Bådførerne af Hooker sejlbådene udviklede en stor færdighed, med lokalt kendskab, til at navigere deres vej gennem de små bugter og kanaler i området. -- Handel med tørv til Aran Islands fortsatte til slutningen af 1960-erne. Hver last af tørv blev lastet og losset med hænderne - Bådførernes tjente penge var møjsommeligt velfortjent. -- Med ankomsten af elektricitet, flaskegas og forbedring inden for vejtransport, betød det for lHooker sejlbådene, at der ikke længere var muligt at tjene nok til at leve af og holde bådene i stand og disse forfaldt op gennem 1950´erne og til midten af 1970´erne. -- Men i 1976, vendte Hookeren "Morning Star", en 38 fods Hooker som oprindeligt var bygget af Patrick Brannelly, tilbage til Connemara, for at deltage i det lokale kapsejladsstævne i Carna, der traditionelt blev afholdt den 16. juli til ære for St. MacDara. Hvert år på denne dag, besøgte folk i området, den lille ø, hvor MacDara og hans tilhængere levede. "Morning Star" var blevet smukt restaureret til sin oprindelige form af John Healion på østkysten og hendes tilbagevenden til Connemara vakte stor begejstring og fornyet interesse i de lokale kapsejladser. I 1978 blev "Galway Hooker Association" dannet, hvis formål var at hjælpe Hookerejere og bygherrer og fremme og bevare håndværkstraditionen og til at etablere de årlige kapsejladser. Nye både blev bestilt og bygget og Richard Scott beretter om otte nye skibe i januar 1996 og en flåde af 23 Hooker sejlbåde på 30 meter eller mere nu var til stede i Galway. De færdigheder, som man havde i bygningen af Hookeren, var ikke mere i fare for at gå tabt, da yngre kræfter tog over i den diciplin. Sejlfestivalen "Cruinniú na mBád" eller "Gathering of the Boats", blev første gang afholdt i Kinvara i 1979, for at fejre den gamle tørv sejlrute fra Connemara. Sammen med de andre sejlstævner, der afholdes langs kysten, giver det mulighed for nysgerrige og interesserede, at se disse fine både stryge flot med vinden på havet. Fremtiden for Galway Hooker sejlskibet, der syntes dystre, synes nu at hvile i trygge og villige hænder.

Næste dag den 26. september 2009, afgik vores bustur kl. 10:00, med Lally´s Coaches, men i Railtour Irelands gule bus. Turen slutter ved ankomst til Galway jernbanestation kl. ca. 17:30, hvorefter vi skal med intercity toget tilbage til Dublin, Heuston Station kl. 20:54. -- Vores tur begynder med turen gennem Galway, nordover ad hovedvej N59, med Corrib floden på højre hånd, som snor sig gennem landskabet ned gennem Galway og ud i Galway Bay. Vi kører gennem landsbyen Moycullen. Fra Moycullen stiger vejen over et lille bakket område, for derefter at falde ned mod den dejlige landsby Oughterard på bredden af Lough Corrib (Corrib-søen), der betragtes som Irlands vigtigste center for lystfiskeri. Efter landsbyen åbner "porten" til Connemara sig med de betagende grønlige farver i dette uspolerede landskab. Formiddagen er lidt fugtig, med finregn og lidt tåge over landskabet og Connemara´s bjerge - vi når til Maam Cross, som er et vejkryds, hvis veje kan bringe os til flere områder af det smukke Connemara. Ved vejkrydset ligger der et lille hus, "Connemara Cross", der er en kopi af huset, der anvendtes i 1950's John Wayne og Maureen O'Hara film, "The Quiet Man", der blev filmet her i området. -- Fra Maam Cross går vores tur nordover mod Leenane, Killary Harbour, Kylemore Abbey og Letterfrack, inden turen går sydpå via Clifden, langs vestkysten af Irland, tilbage mod Maam Cross hvor vejen igen drejer mod syd, gennem Screebe, Costello og Rossaveal. Rossaveal har en lille kaj, hvor en færge til Aran-øerne har sin afgang - landsbyen har også en vigtig fiskerihavn. Områdets befolkning her i denne del af Connemara, taler overvejende gælisk og irsk til daglig og er derfor tosprogede mennesker. -- Vores rundtur i Connemara går til sidst mod Galway City, nu langs kysten af Galway Bay, gennem landsbyerne Inverin og Spiddal, hvor man her kan kigge ud over det blå Atlanterhav, med den enestående udsigt over mod kalkstenbakkerne i Burren og bakkerne i County Clare. I Spiddal gør vi holdt ved et indkøbscenter for kunsthåndværk, strik i Standun sweater butikken.

På dette postkort vi købte, får man et godt indtryk af det smukke landskab, som vi skulle køre igennem, gøre hodt i og få fortalt om, af vores chauffør og guide, Bob. -- Connemara National Park (Irsk: Pairc Naisiúnta Chonamara), er en af seks Nationalparker i Republikken Irland, der forvaltes af National Parks and Wildlife Service under Institut for Miljø, Arv og Lokalstyre. Området er beliggende i det vestlige Irland i County Galway (region/amt) og blev etableret i 1980. Connemara Nationalparken er ikke særlig stor og den mindste af de 6 irske nationalparker. Den dækker 2.957 hektar (ca. 15 km2), bestående af bjerge, moser, heder, overdrev og skove. Hovedindgangen er officielt beliggende øst for byen Clifden i landsbyen Letterfrack. Der er mange rester fra den menneskelige civilisation i området, bl.a. en kirkegård fra det 19. århundrede samt gravpladser, de såkaldte 4.000 år gamle "megalittempler". Meget af området tilhørte engang Kylemore Abbey/Kloster (tidl. Kylemore Castle). -- Den vestlige del af parken, vestår mest af højmose og hede, som er den mest almindelige vegetation i Connemara National Park. Moseområderne er beliggende i den våde lavtliggende del af parken, mens højmoserne findes på de mere tørre bjergplateauer. Lilla lyng er den mest udbredte plante, der i øvrigt skaber farverige landskaber i hele landet. Kødædende planter spiller en vigtig rolle i parkens økosystem, de mest almindelige er "soldug" og "Vibefedt". Højmoserne og andre områder i Connemara, har en meget næringsfattig jord, så mange planter får deres energi fra fordøjelsen af insekter. Andre almindelige planter i parken omfatter flere arter gedeurt, kæruld, jomfru maria urt, asphodel, orkideer og porse, med en bred vifte af lav- og mosarter. Connemara National Park er kendt for sin mangfoldighed af fugleliv. Mange arter af sangfugle ses, som f.eks. engpibere, lærker, sortstrubet bynkefugl, bogfinker, rødhalse og gærdesmutter. Rovfuglene omfatter primært flest tårnfalke og spurvehøge og hvor duehøg og vandrefalk også ses i mindre omfang. Skovsneppe, dobbeltbekkasin, stær, sangdrossel, misteldrossel og vindrossel, kommer ofte på træk til Connemara om vinteren. Pattedyr er ofte svære at finde i Connemara, men er til stede alligevel. Markmus er almindelige i skovene, mens kaniner, ræve, lækatte, spidsmus og flagermus om natten, ofte observeres i moseområderne. Engang strejfede kronhjorte rundt i Connemara, men blev udryddet fra området for omkring 150 år siden. Man har et forsøg igang med at genindføre kronhjorten i Connemara og en hjord er nu etableret i parken. - Se længere fremme i fotoserien, hvor der er et billede af en kronhjort ude på en eng, et foto vi tog fra bussen! - I dag er det største pattedyr i parken, den berømte Connemara pony.

En af de helt store oplevelser, var at besøge Kylemore Abbey (Irsk: Mainistir na Coille moiré), som er et Benediktiner kloster, grundlagt i 1920, på en grund ejet af Kylemore Castle, Connemara, County Galway, Irland. Navnet Kylemore stammer fra det irske ord: Coill Mhor - som betyder "Great Wood" (meget stor skov/storslået skov). -- Klostret blev grundlagt af de Benediktinske Nonner, som måtte flygte fra klostret i Ypres i Belgien under 1. Verdenskrig. I 1920 blev Kylemore Castle lejet af nonnerne og Klostret opstod og er den ældste af de irske Benediktiner Klostre. Fællesskabet af disse nonner, har opholdt sig her i 90 år, men har en lang historie bag sig, der strækker sig over næsten 340 år. Fælleskabet og klostret blev grundlagt i Ypres, Belgien, i 1665 og dette kloster blev officielt overdraget til den irske nation i 1682. -- På anmodning af den engelske konge, James II, flyttede nonnerne til Dublin i 1688. Men de vendte tilbage til Ypres, efter James ' nederlag i slaget ved Boyne i 1690. Formålet med klostret ved Ypres var, at give irske kvinder en uddannelse og slutte sig til det religiøse Benediktinersamfund, da der på den tid, foregik religiøs forfølgelse af Benediktinerordenen i Irland. Op gennem århundrederne, tiltrak Ypres klostret, døtre af den irske adel, både som studerende og som et sted for asyl, da man her fik beskyttelse mod forfølgelsen. Det nød mange indflydelsesrige irske familier i eksil, godt af. -- Fællesskabet var tvunget til at forlade deres smukke kloster i Ypres, da granaterne begyndte af falde i og omkring Ypres under 1. Verdenskrig, hvorved klostret blev fuldstændigt ødelagt. Da Fællesskabet havde forladt Ypres, fandt man tilflugt i England og senere i Wexford. Efter et par års søgen og med bistand og velsignelser af ærkebiskoppen af Tuam, lejede og bosatte nonnerne sig på Kylemore Slot i december 1920. Her i det smukke Connemara, fik de fred og ro. Alle deres religiøse rettigheder og privilegier, som de havde i klosteret i Ypres, blev af Pavestolen overført til Kylemore, sådan at slottet blev omdannet til et kloster. -- Her åbnede nonnerne i 1923 en international kostskole og etablerede en dagskole for lokale piger, som dog lukkede i juni 2010. -- De har også drevet en gård og haft et gæstehus, som blev lukket efter en ødelæggende brand på klostret i 1959. Hovedparten af Kylemore Abbey ( kabinettet ), er bibeholdt strengt for nonnerne og er ikke åben for offentligheden. Her helliger nonnerne sig deres monaistiske liv i bøn og arbejde. -- I 1970'erne åbnede Benediktiner Fællesskabet deres kloster delvis for offentligheden og nu er Kylemore Abbey, parken, skoven, den gotiske kirke m.m. og ikke mindst den berømte muromkransede viktorianske have, blevet kendt som et "must see", når man besøger det vestlige Irland. I selve klostret kan besøgende se 3 værelser, som er nænsomt renoveret. Man kan derved opleve karakteren og atmosfæren af og i slottet og nyde den betagende udsigt ud af de store panoramavinduer, som indfanger og danner en storslået ramme ud til det majestætiske landskab. -- I dag er Kylemore Abbey åben for besøgende hele året og de vigtigste besøgsområder er: Klostret, den gotiske kirke, mausoleet, den muromkransede viktorianske have, craft shoppen, keramik værkstedet, restauranten og tea-rooms (café-rummene) samt dejlige skov- og sø vandreture. Vi sluttede besøget af med en hyggelig plads, udenfor på besøgscentrets caféområde, hvor vi fik te og kaffe og en muffin og et stykke hjemmelavet ostlagkage. -- Links til Kylemore Abbey: Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der links til Kylemore Abbey m.m.

Vest for slottet, ligger den berømte, 6 hektar store muromkransede viktorianske have, som blev anlagt af Mitchell Henry, samtidigt med opførelsen af Kylemore Castle, mellem 1867 og 1871. -- Denne have var en af de sidste muromkransede haver, der blev opført i løbet af den victorianske periode i Irland og er den eneste have i Irland, der er placeret i midten af en mose. Havens etablering var så fremsynet for den tid, at den blev sammenlignet med Kew Gardens i London. -- Ud over havens tilblivelse, foretog man en kæmpe ingeniørbedrift, ved med held, at etablere og opvarme 21 væksthuse, der oprindeligt var bygget til at huse eksotiske frugter og planter. Disse væksthuse var opvarmet af tre kedler, med et komplekst system af underjordiske varmtvandsrør med en længde af 1.538 meter. -- Men i de senere år, under ejerskabet af The Duke og Duchess of Manchester (fra 1903) og derefter Ernest Fawke, gik haven i forfald. Med tiden blev blomsterhaven et vildnis og væksthusene kollapsede og rådnede væk og efterlod kun grundstenfundamenter. -- I 1996 begyndte Benediktiner Fællesskabet, som altid havde brugt noget af haven, en restaurering af haven, ved hjælp af gavebistanden, store banklån og generøsitet af donorer. Til dato er to af de tidligere væksthuse blevet genopbygget, sammen med chefgartnerens hus og arbejdsmandskabets barakker. -- Haven blev genåbnet i 2000 og vandt den prestigefyldte "Europe Nostra Award" i 2002. Det er i dag unikt, at det kun er planter og grøntsager, som voksede i de victorianske tider, der dyrkes i haven i dag. I dag er der også et vinkyperi, banan træer, røntsager og urter, der bruges i restauranten og til frokostanretninger, samt smukke buketter af planter og blomster. -- Fra klostret kører der en bus, hvert 15. min. til og fra havens "Visitor Centre". Man kan alternativt anvende ca. 20 minutters gang gennem skoven til haven. I haven er forskellige ture skiltet til de vigtigste haver med nærmere oplysninger om hver af den enkelte haves højdepunkter. Skilte viser også ud af haven og tilbage til café-området (Tea Rooms).

Galway Bay og den lille, men kendte by Spiddal, hvor vi gjorde holdt for at besøge et lille kunsthåndværkscenter og mini forretningscenter, "Spiddal Craft Center". Den lille kystby ligger kun 1ca. 16 km. vest for Galway City. Byen er bl.a. kendt for, at man her taler overvejende gælisk - men selvfølgelig også engelsk! Byen Spiddal er nok bedst kendt for søgningen og kendskabet til og studeringen af det gæliske sprog ("Colaiste Chonnacht"), som studerende fra hele Irland og resten af verden, kommer for at lære, herunder sproget og irlands kultur og traditioner. Denne Connemara landsby´s navn menes at stamme fra Ospidéal, hvilket betyder, hospital, efter at der i landsbyen lå et hospital for mange århundreder siden. Skiltningen i områet og byen, er alle på det gælisk/irske sprog og man vil høre det tales i butikker, barer og restauranter. Men de fleste spiddalesere vil være mere end glade for at lære et par ord fra sig, hvis man spørger. -- I Spiddal Craft Centre er forskellige lokale håndlavede kunsthåndværk til salg. Centret består af en række workshops, som omfatter lysstøbning, læderarbejde, keramik, silketryk, gælisk siopa vævning, keltiske smykker, bodhrán håndværk, træ-drejning og en restaurant. -- Spiddal har to kendte strande ved Galway Bay. Den ene er ved vejkanten øst for landsbyen, den anden ligger i læ bag molen, og kan nås ved hjælp af en smal vej vest for landsbyen. Klipperne bag molen, og molen selv, giver mulighed for kyst lystfiskeri, når makrelstimerne ankommer langs kysten her. Galway har seks "Blå Flag" strande. Stranden "Tra na mBan" i Spiddal er en af dem. -- Vi fik kikket lidt på kunsthåndværket og købte lidt stikvarer og noget til børnebørnene. --Spiddal havde også en særlig interesse for mig, da byen også er kendt for, at den tidligere berømte Mike Scott/The Waterboys fik et af hans musik-album optaget i Spiddal (jeg har næsten alle CD´er med ham og hans band). Han og bandet var meget populære i 1980´erne og 1990´erne og musikken og lyrikken er meget grundlagt i den irske folkemusik, men er udført i rock og folkrockgenren, men ofte med store orkestrationer og i pompøse "ballader". Meget meget flot musik og vedkommende tekster med "kant"! Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er et link til noget af den musik Mike Scott er garant for. Her er også et link til Mike Scott´s egen version af sit ophold i Spiddal. -- Vores chauffør, Bob, kendte godt Mike Scott og havde faktisk været sammen med ham under indspilningerne af Scott´s plade, da Bob selv var musiker! Vi fik en sjov lille snak om denne musiker og hvad han også kunne, når han ikke spillede musik (drak sig vind og skæv på de lokale pubber!) - Men hvem gør ikke det alle steder, i musik- og underholdningsbranchen! -- Efter besøget gik busturen tilbage til Galway og jernbanestationen og turen med intercitytoget tilbage til Dublin. En fantastisk god oplevelse med denne 2-dages tur med tog og bus til vestkysten af Irland - det kan absolut anbefales!

Del siden på Facebook

| Svar

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai.

Fed hjemmeside! Håber at du bliver ved med at skrive og opretholde den

Bedste hilsner, Nicolai.