Der er også stærke familiebånd til  Craigie Castle , sydøst for Kilmarnock. Nogle af Wallace's første aktioner foregik i Ayrshire og lokale traditioner påstår, at hans første konflikter med engelske soldater, var over fiskerettigheder og foregik ikke i  Lanark   men vest for Riccarton, på et sted kendt som "Bickering Bush".

Modsat mener Elderslie tilhængerne, at bynavnet Ellerslie er fra det 19´ende århundrede og var en lille landsby, som hovedsagligt ernærede sig ved mindrift og ikke som byen Elderslie, som er meget yngre.  Wallace's første kamp skete ved Lanark, som ligger ca. 50 km. øst for Elderslie og Ellerslie. Herefter drog han til Ayrshire for at tilslutte sig nogle skotske adelige, som kæmpede mod englænderne ved  Irvine .

Traditionen beskriver ofte Wallace som en "almindelig ordinær mand" i modsætning til manden fra landområdet,  Robert the Bruce , som kom fra den øvre adel i Skotland. Ikke destomindre er der diskussioner over Wallace's eksakte livslinie, da hans tilhørsforhold også traditionelt, omfatter at Wallace's familie var mindre adelige ( gentry ), som en gren af familien Richard Wallace the Welshman (navnet Wallace betyder "Welsh"), hvor Richard var en jordejer, tilknyttet som et tidligt medlem af The House of Stuart , som senere blev til The Royal House of Scotland.

Da Wallace's styrke tog til og ny information om englænderne blev skaffet af Wallace´s næstkommanderende John Graham,   fik det Wallace straks til at flytte sin øgede styrke fra Selkirk Forest op til The Highlands. Men på vejen op til The Highlands, mødte Wallace med Andrew Moray og hans styrke ved Stirling. Fra dette punkt af, var guerrillakrigen slut og den åbne krig var en realitet.

Slaget ved Stirling Bridge.

I de efterfølgende 6 måneder efter slaget ved Stirling Bridge, førte Wallace et angreb ind i det nordlige England. Hand ønske var at vise den engelske Kong Edward, at slagene nu skulle foregå på engelsk jord og at skotterne kunne tilføje englænderne samme skader syd for grænsen. Selvfølgelig blev Edward rasende, men nægtede at tage sig det nær.

Wallace's tilfangetagelse og henrettelse.

En mindeplade er i dag at se på væggen af The St. Bartholomew's Hospital nær stedet, hvor Wallace blev henrettet i Smithfield. Skotske patrioter og andre interesserede menensker besøger ofte stedet og blomster ses ofte her. Et sværd, som antageligt har tilhørt  Wallace, blev i mange år opbevaret i  Dumbarton Castle og er nu anbragt i The Wallace National Monument nærStirling.

Medier: Film, Bøger, PC-Spil & Musik.

Soldaterne, hvoraf hovedparten var fra Skotland, var fra  British Army 's 93rd Sutherland Highland Regiment  ved The Battle of Balaclava i Ukraineden 25. oktober 1854 under Krimkrigen. I dette slag afviste det 93rd regiment og 2 andre Highland regimenter, ledet af Sir Colin Campbell, hvis overordnede var Lord Raglan, et russisk kavaleriangreb (Russian Cavalry, Ingermanlandsky Hussars under ledelse af General Rijov, hvis overordnede var General Pavel Liprandi. Tidligere havde Campbell’s Highland Brigade deltaget i aktioner ved Alma og Sevastopol  på Krimhalvøen.  

Det russiske kavaleris styrke på 2.500, heraf ca. 400 ryttere, red ned ad vejen mod Balaklava. Det var tidligt om morgenen og den eneste engelske militærstyrke, som befandt sig mellem det russiske kavaleri og den uorganiserede og sårbare britiske lejr, var det  93rd regiment, som kun bestod af nogle få hundrede soldater.

Rudyard Kipling   skrev digtet  'Tommy', som havde disse linier: Så er det Tommy her, så Tommy der, er det så Tommy, 'som ejer jeres sjæle? / Men det er "Thin red line af helte" når trommerne lyder. Tommy Atkins  var det typiske slagudtryk for en menig britisk soldat. Dette kan også have været kilden til titlen for James Jones' bog, 'The Thin Red Line'.

Miltærmusik / The Royal Scots Dragoon Guards. 

Udtrykket er også grundlaget for den berømte skotske krigs/soldatersang: The Green Hills of Tyrol), afAndy Stewart . Man kan bl.a. høre denne sang/melodi blive spillet af militærorkestret fra The Royal Scots Dragoon Guards, med base på Edingbourg Castle, som stadig er garnison for regimentet, selvom borgen er et meget yndet og besøgt turistmål. Orkestret kan varmt anbefales - de spiller ikke kun udpræget sækkepibe og militærmusik - men store flotte opsætninger med fede heavy metal/guitar stykker - symfonisk og rigtigt fedt at høre på!

Optagelserne til dette album "SPIRIT OF THE GLEN: THE JOURNEY" skete under forhold, som nogle mener må være de mest farlige forhold et album, er blever optaget under. Men for The Royal Scots Dragoon Guards, kæmpende i Irak i 40C varme, var det altsammen en del af en dags arbejde.

Regimentets musikere, herunder de 24 sækkepibeblæsere blev kåret til årets bedste album i priskonkurrencen The Classical Brit Awards, som de første ikke-professionelle musikere, som blev opdaget og indstillet til priskonkurrencen og prisuddelingen. Pladen blev indspillet i OKTOBER 2008 I nogle simple studier i et forløb hvor musikerne havde tjenestefri mellem patruljerne og tjensten i Basra i det sydlige Irak, hvor regimentet var udstationeret i 6 måneder.

Fortsat historisk beskrivelse af Skotland, fra tiden omkring 1746 og slaget ved Culloden og videre frem til op i nærheden af vore dage.

Slaget ved Culloden var også led i den sidste krig mellem Skotland og England, det sidste slag i den endeløse række af krige, terror og slagmarker over hele England og Skotland. Men trods Jacobitternes oprør og krigstogter udviklede Skotland sig stadig mere og mere. Faktisk blev mange ting opfundet og indført, så grundlaget for den nation vi kender i dag, blev lagt i årene mellem 1714 og 1837.

De gammeldags klaner, specielt i nord, var på det nærmeste udraderet efter slaget ved Cullodden. Spøgefuldt sagde man, at man nu kunne erstatte højlandet mod nord med får i stedet for klanmedlemmer. De havde ingen folkelig opbakning mere og ”slikkede deres sår” i de næste mange årtier. Mange udvandrede til Canada og USA. Andre udviklede et landbrug med får i de nordlige egne ofte på de mest øde steder og småøer.

Fællesskabet med England og roen i landet, blev det skub der skulle til, for at udviklingen kunne gå i den rigtige retning. Højlandet blev erklæret for en slags naturpark, The Wilderness. The Highland Tourist Trade blev oprettet. I det sydlige Skotland udvikledes industrier, f.eeks. Lannark Uldspinderier og The Carron Iron Works, der fremstillede de eftertragtede store kanoner, der var god brug for over hele verden, hvor der i 1700 – 1800 tallet blev kæmpet overalt for at erobre land og forsvare det man havde erobret.

Landbruget blev moderniseret, landarealer blev opdyrket. Landbefolkningen flyttede ind til byerne, der var i rivende udvikling. Nye ideer og kulturpersonligheder som poeten Robert Burns, født i 1759, førte an. Burns er for Skotterne, som H. C. Andersen er for os danske. Skotland blev en førende kraft i den kulturelle og videnskabelige og filosofiske udvikling i Europa. Man kaldte det The Scottish Enlightenment. Skotland var bl.a. den drivende kraft i Amerikas udvikling af tobaksindustrien.

Den Amerikanske Uafhængighedserklæring  og det finansielle og investeringsmæssige miljø bagefter, satte mange ideer og projekter i gang. Landbruget afvandede moser og opdyrkede græsområder mange steder i det sydlige Skotland. Man udviklede nye landbrugsredskaber, fuldbragte avlsarbejdet med husdyrene, så man fik stærke og tilpassede racer til det skotske landskab og vejrlig, f.eks. Aberdeen Angus og Cheviot kvæget, ligesom får blev udviklet til livet i bjergene og dalene i det smukke Skotland. Bl.a. det sorthovede får, som jeg fotograferede og som kan ses på de sider, hvor jeg fortæller om mit ophold omkring Shieldaig.
 
Hele den udvikling forgik fra ca.1714 til ca.1837. Omkring 1720 begyndte man at udvikle veje, som i første omgang var tænkt som militærveje, så man hurtigt kunne flytte hærenheder rundt i landet. Det var General Wade, der var drivkraften heri. Det betød bl.a. at Jacobitterne i 1745 kunne avancere hurtigere frem, så de opnåede deres begyndende succes i krigen mod englænderne, som kulminerede med slaget ved Cullodden.

Man gravede de enorme kanaler Caledonian og Crinan mellem Fort William og Inverness. Sejl – og dampskibene kunne nu komme hurtigere rundt, infrastrukturen blev meget bedre, forudsætningen for et samfunds udvikling. Kirkerne foretog mandtal mellem 1791 og 1799, hvor man fandt ud af at Skotland havde 1.265.380 indbyggere.

Datidens skatteopkrævning fik sikkert god brug for den oplysning. Men alt i alt, er det jo også forudsætningen for at det økonomiske grundlag er til stede, hvis man vil udvikle en nation. Efter 1707, hvor The Act of Union betød forening af England og Skotlands kongehuse og magtapparat og hvor England var de bestemmende og 1746 hvor Jacobitterne, højlandsklanerne, en sidste gang førte krig mod England, kom begge lande ind i den lange periode af deres fælles liv, hvor de internt og eksternt i Europa og for så vidt i hele verden, var magtfulde, nytænkende og meget betydningsfulde for den vestlige verdens udvikling på alle vitale områder.

Især tog udviklingen fart under den engelske dronning Queen Victoria, som fødtes i 1819 og overtog den engelske trone 1837 efter William IV. Hun var en stabiliserende og samlende figur for den engelsk/skotske verden og under hendes lange regeringsperiode, som strakte sig helt til 1901, hvor det britiske imperium udvidede og her havde sit nok mest betydningsfulde århundrede.